Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter for fysiske personer og dødsboer.

Reglerne omfatter alle finansielle kontrakter, dvs. både aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter, der ikke efter KGL § 30 er fritaget fra særskilt beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvis personen eller dødsboet er næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter, og handelen med finansielle kontrakter udgør selve den erhvervsmæssige virksomhed, er fradrag for tab ikke begrænset af KGL § 32. Ved afgørelsen af, om der foreligger næring, skal der foretages en samlet vurdering af personens investeringer. Det kan fx have betydning for, om gevinst og tab på finansielle kontrakter er næringsskattepligtige, om personen har handlet med aktier mv. Se SKM 1995.495.HR og afsnit C.B.1.4.2.1 om pengenæring. Se også SKM2002.346.LR.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er kontrakten tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed?     
  • Hvornår kan tab fradrages?
  • Aftaler om fast ejendom                                      
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Udgangspunktet for personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at adgangen til fradrag er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se nedenfor under afsnittet om, hvornår tab kan fradrages. Se KGL § 32.

Det er uden betydning, om tab og gevinst vedrører samme type kontrakt. Fx kan tab på en valutaterminskontrakt modregnes i gevinst på en aktieoption. Tab kan fx også fradrages, hvis den kontrakt, der har givet tab, ikke har erhvervsmæssig tilknytning, og den kontrakt, der har givet gevinst, er erhvervsmæssig.

Kildeartsbegrænsningen gælder ikke

  • tab på aktiebaserede kontrakter, hvis den skattepligtige er omfattet af ABL § 17. Se afsnit C.B.2.4.1 om næringsbegrebet.
  • tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Se KGL § 32, stk. 1, 2. pkt. Personen eller dødsboet har i disse tilfælde fuld fradragsret for tab på kontrakter.

Undtagelserne gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom. Se KGL § 32, stk. 1, 3. pkt.

Hvornår er kontrakten tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed?           

Hvorvidt en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning, afgøres ud fra en konkret vurdering.

Hvis kontrakten hverken har tilknytning til virksomhedens drift eller virksomhedens gæld, er adgangen til fradrag for tab kildeartsbegrænset efter reglerne i KGL § 32. Se SKM2011.158.LSR.

Finansielle kontrakter, der er indgået for at afdække rente- eller valutarisici, kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, når visse betingelser er opfyldt. Se nærmere nedenfor. 

Højesteret har i SKM2016.587.HR taget stilling til spørgsmålet om, hvornår en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Højesteret har tilkendegivet, at en valutaterminskontrakt efter omstændighederne kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, hvis kontrakten indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille skatteyderen, som om lånet var omlagt til den fremmede valuta. Det forudsætter dog, at de øvrige betingelser for at anse kontrakten for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed er opfyldt, hvilket ikke var tilfældet i den nævnte sag.

Der verserer p.t. sag for domstolene vedrørende spørgsmålet om, hvornår en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Se nærmere nedenfor. 

Der vil blive udsendt et styresignal om spørgsmålet.

Ad kontrakter der afdækker rente- eller valutarisici

Fx kan kontrakter i følgende tilfælde have erhvervsmæssig tilknytning:

  • En swap indgået mhp. at bytte en variabel rente på et erhvervsmæssigt lån til en fast rente.
  • En valutaterminskontrakt der sikrer en virksomheds tilgodehavender og leverancer.
  • En valutaterminskontrakt der afdækker kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån.

Ved vurderingen af, om kontrakten har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, er det bl.a. relevant at se på følgende elementer:

  • Svarer den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt til virksomhedens leverancer, lån mv.?

Hvis kontrakten lyder på et beløb svarende til virksomhedens leverancer eller de bagvedliggende låns restgæld, og løbetiden svarer til løbetiden på de bagvedliggende aftaler/lån, taler det for, at kontrakten er erhvervsmæssig. Se fx SKM2010.841.SR og SKM2012.175.LSR.

  • Tager kontrakten udgangspunkt i den bagvedliggende kontrakt/lånets valuta?

Kontrakten kan kun anses for erhvervsmæssig, hvis kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens tilgodehavender eller betalingsforpligtelser. Hvis den valuta, den bagvedliggende kontrakt/lånet er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Ved afdækning af valutarisici i forbindelse med omlægning af lån skal den ene af valutakontraktens to valutaer være den valuta, som valutalånet er optaget i. Den anden valuta skal være den valuta, lånet fremover skal være i. Skatterådet har dog i SKM2007.573.SR fastslået, at det ikke udelukkede anvendelse af virksomhedsskatteordningen (og dermed ikke udelukkede tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed), at en swapaftale var sammensat af to fremmede valutaer, såfremt der var en tilstrækkelig erhvervsmæssig begrundelse for dette. Spørgsmålet verserer p.t. ved domstolene. Desuden skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld. Se fx SKM2009.357.SR og SKM2009.152.SR.

Ad kontrakter der skal reducere virksomhedens finansieringsomkostninger

Skatterådet har i nogle afgørelser anerkendt nogle finansielle kontrakter som erhvervsmæssige, hvis de er indgået for at stille den erhvervsdrivende, som om virksomhedens lån var omlagt til andre rentevilkår, fx fra fast til variabel forrentning og/eller til en anden valuta, idet formålet med den finansielle kontrakt var et reducere virksomhedens finansieringsomkostninger. Se fx SKM2011.20.SR og SKM2007.411.SR.

Efter Skatterådets praksis kunne finansielle kontrakter derfor fx i følgende tilfælde have erhvervsmæssig tilknytning:

  • En swap indgås for at bytte en fast rente på et erhvervsmæssigt lån til en variabel rente.
  • En swap indgås for at bytte en rente i DKK til en (lavere) rente i CHF.
  • En valutaterminskontrakt sælges for at opnå en gevinst som følge af renteforskellen mellem valutaen på virksomhedens lån og en lavere forrentet valuta.

Landsskatteretten har tidligere i flere afgørelser fastslået, at en finansiel kontrakt, der ikke havde til formål at afdække en rente- eller valutarisiko, men havde til formål at reducere virksomhedens finansieringsudgifter, ikke kunne anses for at have erhvervsmæssig tilknytning. Se fx SKM2012.175.LSR, SKM2013.772.LSR, SKM2014.211.LSR, SKM2014.477.LSR og SKM2015.320.LSR.

Højesteret har imidlertid i SKM2016.587.HR bl.a. udtalt, at valutaterminskontrakter, der indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende, som om lånet var omlagt til den fremmede valuta, efter omstændighederne kan anses for at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Dette må dog forudsætte en tæt sammenhæng mellem valutaterminskontrakterne og lånet. I den konkrete sag fandt Højesteret dog ikke, at der forelå den fornødne tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed i henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Der kunne således ikke ske fradrag for tab på valutaterminskontrakterne uden kildeartsbegrænsning.

Vestre Landsret har i SKM2015.764.VLR fundet, at swap-aftalen for en landmand ikke opfyldte kravet om erhvervsmæssig tilknytning i KGL § 32. Landsretten lagde vægt på, at swap-aftalen beløbsmæssigt oversteg det optagne og udbetalte erhvervsmæssige lån, som swap-aftalen var indgået i forbindelse med, samt at swap-aftalen anvendte danske kroner og schweizerfranc, hvorimod lånet var optaget i euro. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var givet tilsagn om yderligere låneoptagelse, at landmanden også havde erhvervsmæssig gæld i danske kroner, eller at der føres en fastkurspolitik, hvorefter kursen på danske kroner overfor euro kun må svinge meget lidt.

Der verserer p.t. sag ved domstolene om finansielle kontrakters tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Der vil blive udsendt et styresignal.  

Ved vurderingen af, om finansielle kontrakter har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, skal der endvidere ses på følgende elementer:

  • Svarer den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån?

Hvis kontrakten lyder på et større beløb end restgælden, eller hvis løbetiden er længere end løbetiden på det bagvedliggende lån, vil det tale imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Derimod vil det ikke tale imod, at kontrakten er erhvervsmæssig, hvis kontrakten lyder på et mindre beløb end restgælden, eller hvis løbetiden er kortere end på de underliggende lån, idet en kortere løbetid eller et lavere beløb kan være udtryk for en afvejning i forhold til den givne risiko ved kontrakten. Se SKM2011.20.SR.

  • Tager kontrakten udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta?

Hvis den valuta, det bagvedliggende lån er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, vil det tale imod, at kontrakten er erhvervsmæssig. Spørgsmålet om, hvorvidt danske kroner og euro i denne relation kan anses for den samme valuta, verserer p.t. ved domstolene. 

Hvornår kan tab fradrages?

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis det kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.

Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter modregnes i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis

  • kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.
  • kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis personen ikke selv kan udnytte sine tab, kan tabet overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster. Det gælder både gevinster på kontrakter og gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KGL § 32, stk. 3 og 4 og KSL § 4.

Den skattepligtige kan vælge, at kun en valgfri del af tabet på de nævnte finansielle kontrakter på aktiebaserede finansielle kontrakter skal modregnes i en del af eller hele nettogevinsten på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (samt eventuelt tillige i en samlevende ægtefælles nettogevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked). Den skattepligtige kan derfor selv bestemme, hvor stor en del af tabet på de nævnte finansielle aktiebaserede kontrakter, der i de enkelte indkomstår skal modregnes i nettogevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Jf. SKM2013.905.SKAT.

Bemærk

Det er valgfrit for den skattepligtige, om tab på kontrakter skal modregnes i gevinst på aktier. Den skattepligtige kan i stedet vælge at overføre tabet til fradrag i senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligtige igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster på kontrakter. Alternativt kan tabet igen fremføres til senere indkomstår.

Skatteyderen kan endvidere vælge at modregne hele tabet eller kun en del af tabet. Se SKATs styresignal i SKM2013.905.SKAT.

Tabet modregnes i gevinster i denne rækkefølge:

  1. Indkomstårets gevinst på kontrakter og skattepligtige nettogevinster på kontrakter i tidligere indkomstår, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Se KGL § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der må ikke i gevinsten være modregnet tab på kontrakter fra tidligere indkomstår. Tabet fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Gevinst og tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår også i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR.

2.      Ægtefælles nettogevinst på kontrakter i indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 32, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Hvis tabet kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår, kan tabet ikke overføres til ægtefællen.

3.      Nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 32, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det gælder kun, hvis

  • kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks
  • enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked og
  • tabet konstateres i indkomståret 2010 eller senere.

4.      Ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 32, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Hvis der i det pågældende indkomstår er tab på aktier efter ABL § 13 A (tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked), modregnes dette tab forud for tab på kontrakten. Se KGL § 32, stk. 3, 5. pkt.

5.      Gevinst på kontrakter (herunder gevinst hos ægtefællen) og derefter gevinst på aktier (herunder gevinst hos ægtefællen) i senere indkomstår. Se KGL § 32, stk. 4.

Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere indkomstår. Tabet skal altså udnyttes i det tidligst mulige år. Se KGL § 32, stk. 4, 2. pkt.

Den skattepligtige kan vælge, hvilke tab der udnyttes først. (Fx at et tab vedrørende et tidligere indkomstår anvendes før tab på en aktiebaseret kontrakt vedrørende det aktuelle indkomstår.) Det kan have betydning, fordi adgangen til at modregne tab på finansielle kontrakter i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked kun gælder aktiebaserede kontrakter, der vedrører indkomståret 2010 eller senere.

Eksempel

En person har et uudnyttet tab på finansielle kontrakter baseret på aktier optaget til handel vedrørende indkomståret 2009 på 100 og et tilsvarende tab i 2011. Endvidere realiseres i 2011 gevinst på finansielle kontrakter på 100 og gevinst på aktier optaget til handel på 100. Tabet vedrørende samme indkomstår, dvs. indkomståret 2011, anvendes først, dvs. til modregning i gevinsten på finansielle kontrakter på 100. Det resterende tab på 100 vedrørende indkomståret 2009 kan ikke modregnes i gevinsten på aktier i 2011, da tabet vedrører et indkomstår før 2010, og tabet fremføres derfor til senere år (forudsat at det ikke overføres til en ægtefælle).

Eksempel

En person har tab på finansielle kontrakter baseret på aktier optaget til handel vedrørende år 1 på 100 og et tilsvarende tab på ikke aktiebaserede kontrakter i år 2. Endvidere realiseres i år 2 gevinst på finansielle kontrakter på 100 og gevinst på aktier optaget til handel på 100. Tabet på de ikke aktiebaserede kontrakter vedrørende år 2 anvendes først, dvs. til modregning i gevinsten på finansielle kontrakter i samme år på 100. Det resterende tab på de aktiebaserede kontrakter på 100 vedrørende år 1 modregnes herefter i gevinsten på aktier på 100.

Eksempel

Indkomståret 2009

Aktiebaserede finansielle kontrakter, optaget til handel -100

Indkomståret 2010

Aktiebaserede finansielle kontrakter, optaget til handel -100

Alm. finansielle kontrakter 100

Aktier, optaget til handel på et reguleret marked 100

Ved opgørelsen af 2010 anvendes tabet i samme år først til modregning i gevinst på de alm. finansielle kontrakter. Tabet på de aktiebaserede finansielle kontrakter i 2009 kan ikke modregnes i gevinsten på aktier i 2010, da tabet vedrører et indkomstår før 2010. Tabet fremføres derfor til senere år (forudsat at det ikke overføres til en ægtefælle).

Eksempel

Indkomståret 2010

Aktiebaserede finansielle kontrakter, optaget til handel -100

Indkomståret 2011

Alm. finansielle kontrakter -100

Alm. finansielle kontrakter 100

Aktier, optaget til handel på et reguleret marked 100

Ved opgørelsen af 2011 anvendes tabet på de alm. finansielle kontrakter i 2011 først til at modregning i de alm. finansielle kontrakter. Herved kan tabet i 2010 på aktiebaserede finansielle kontrakter optaget til handel på et reguleret marked anvendes til modregning i gevinsten på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Eksempel

Hvis den skattepligtige f.eks. har tab på finansielle kontrakter optaget til handel på 100.000 kr. og nettogevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, på ligeledes 100.000 kr., kan den skattepligtige vælge at modregne et hvilket som helst beløb (dog højst 100.000 kr.) i nettogevinsten på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. 

Bemærk

Reglerne beskrevet ovenfor gælder for indkomstår 2002 og frem. Tab, der er opstået før indkomståret 2002 kan kun fremføres og modregnes i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Se § 19, stk. 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Aftaler om fast ejendom

Fradragsbegrænsningen efter KGL § 32 gælder også tab på aftaler om fast ejendom, men her kan tabene kun fradrages i gevinster på aftaler om fast ejendom. Det gælder aftaler om fast ejendom, der er indgået den 5. december 2007 eller senere. Se KGL § 32, stk. 5.

Tab, der ikke er fradraget ved overdragelsen af ejendommen, fradrages i sælgerens afståelsessum og tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Hvis dette er sket, kan tabet ikke fremføres til senere indkomstår.

Bemærk

Reglen har kun betydning, hvis kontrakten ikke beskattes sammen med ejendommen. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 1, og afsnit C.B.1.8.3 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Oversigt over lovændringer

Reglerne i § 32 om kildeartsbegrænsning for personer er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1. om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

254 af 30. marts 2011

Justering af adgangen til modregning af tab på kontrakter i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Justering af rækkefølgen for modregning af tab.

§ 6, nr. 12-15

724 af 25. juni 2010

Udvidelse af adgangen til fradrag for tab på kontrakter, således at tab i visse tilfælde kan overføres til modregning i gevinst på aktier. Virkning fra indkomståret 2010.

§ 1, nr. 32

335 af 7. maj 2008

Ændring af § 32, stk. 1 og 4. Kildeartsbegrænsning for tab på aftaler vedr. fast ejendom. 

§ 9, nr. 2 og 3

1414 af 21. december 2005

Konsekvensændring af § 32, stk. 1.          

§ 10, nr. 4

313 af 6. juni 2002

Adgangen til fradrag udvidet til gevinst på alle finansielle kontrakter og ophævelse af 5-års reglen vedr. fremførsel af tab. Virkning fra indkomståret 2002.

§ 7, nr. 3-5

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.587.HR

Højesteret fandt, at nogle valutaterminsforretninger i schweizerfranc ikke opfyldte kravet om erhvervsmæssig tilknytning i henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., idet de pågældende kontrakter blev anset for indgået i spekulationsøjemed. Der kunne således ikke ske fradrag for tab på kontrakterne uden kildeartsbegrænsning.

Højesteret udtalte, at det må bero på en konkret vurdering, om valutaterminskontrakter har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed i relation til kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. En sådan tilknytning vil normalt foreligge ved valutaterminskontrakter, der indgås med henblik på at afdække kursrisikoen ved lån eller tilgodehavender i fremmed valuta eller ved omlægning til en sådan valuta.

Det samme kan efter omstændighederne gælde for valutaterminskontrakter, der indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende, som om lånet var omlagt til den fremmede valuta. Det må her forudsættes, at der er en tæt sammenhæng mellem valutaterminskontrakterne og lånet.

I den konkrete sag forelå der dog som nævnt ikke den fornødne tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Dels oversteg valutaterminskontrakterne beløbsmæssigt det lån, der var optaget i danske kroner, ligesom valutaterminskontrakterne også dækkede egenkapital og et lån i schweizerfranc. Derudover var der budgetteret med en fast årlig indtægt på 3,3 mio. kr. fra valutaterminskontrakterne, uanset at en del af gælden forudsattes afdraget. 

Tidligere afgørelser i sagen fra Østre Landsret og Landsskatteretten er offentliggjort som henholdsvis:

SKM2015.494.ØLR

SKM2013.769.LSR

TfS 1996.64 HR

Næringsdrivende med handel med obligationer og terminsforretninger også anset for næringsdrivende med handel med aktier. Højesteret fandt, at de samlede aktiviteter inden for den finansielle sektor havde haft en sådan professionel, regelmæssig og systematisk karakter, at der var tale om næring også med hensyn til aktiehandel.

 

Landsretsdomme

SKM2015.764.VLR

En landmand havde i 2008 indgået en SWAP-aftale, som medførte, at landmanden mod at betale en rente i schweizerfranc modtog rente af et tilsvarende beløb i danske kroner. Størstedelen af landmandens erhvervsmæssige lån var optaget i euro.

Sagen drejede sig i første række om, hvorvidt SWAP-aftalen havde erhvervsmæssig tilknytning og dermed var fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der ikke bestod en sådan erhvervsmæssig tilknytning, var fradragsretten alene kildeartsbegrænset. I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt SWAP-aftalen kunne indgå i landmandens virksomhedsordning.

Landsretten fandt, at SWAP-aftalen ikke opfyldte kravet om erhvervsmæssig tilknytning i kursgevinstlovens § 32. Landsretten lagde vægt på, at SWAP-aftalen beløbsmæssigt oversteg det optagne og udbetalte erhvervsmæssige lån, som SWAP-aftalen var indgået i forbindelse med, samt at SWAP-aftalen anvendte danske kroner og schweizerfranc, hvorimod lånet var optaget i euro.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var givet tilsagn om yderligere låneoptagelse, at landmanden også havde erhvervsmæssig gæld i danske kroner, eller at der føres en fastkurspolitik, hvorefter kursen på danske kroner skal følge kursen på euro.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Den tidligere afgørelse fra Landsskatteretten er offentliggjort som

SKM2014.211.LSR

SKM2003.309.VLR

En landmand kunne fratrække tab på svinefutures handlet på råvarebørsen i Amsterdam. Det blev lagt til grund, at den mængde svin, som kontrakterne angik, på intet tidspunkt oversteg sagsøgerens egen svineproduktion. 

 

Byretsdom

xSKM2019.56.BRx

xByretten gav Skatteministeriet medhold i, at tab på valutaterminsforretninger ikke var lidt i skatteyderens eventuelle næringsvirksomhed med valutaterminskontrakter, men i et kommanditselskab uden for næringsvirksomhed og i ægtefællens virksomhed. Byretten fandt derfor, at tabene ikke var fradragsberettigede (bortset fra som kildeartsbegrænset fradrag), jf. KGL § 32, stk. 1.x

xDommen er anket til Østre Landsret.x

Landsskatteretskendelser

SKM2018.140.LSR

Landsskatteretten fastslog, at et kildeartsbegrænset tab, der var opstået i 2008 og som kunne have været udnyttet ved modregning i gevinster på erhvervsmæssige kontrakter i 2009, ikke kunne godkendes fratrukket i 2013, jf. KGL § 32, stk. 4.

SKM2016.486.LSR

En renteswap ansås ikke for at have den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning til skatteyderens virksomhed, og tabet blev derfor anset for kildeartsbegrænset. Det skyldtes dels, at swappens hovedstol væsentligt oversteg skatteyderens erhvervsmæssige gæld på indgåelsestidspunktet, idet et realkreditlån i skatteyderens private bolig ikke kunne tages i betragtning. Det skyldtes endvidere, at skatteyderen senere omlagde sit erhvervsmæssige realkreditlån fra danske kroner til euro, uden at det påvirkede renteswappen.

SKM2016.316.LSR

Landsskatteretten fandt, at en renteswapaftale, hvor skatteyderen opnåede at bytte en variabel forrentning på et underliggende realkreditlån i en udlejningsejendom til en fast forrentning, måtte anses for tilknyttet udlejningsvirksomheden. Det gjaldt, uanset at skatteyderen i forvejen havde indgået en valutaswapaftale, der var anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 

SKM2016.35.LSR

En renteswap ansås ikke for at have erhvervsmæssig tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, og tab herpå var derfor kildeartsbegrænset. Renteswappen var i danske kroner, mens de underliggende lån var i henholdsvis Euro og i danske kroner.

SKM2015.320.LSR

En landmands tab på en valutaterminskontrakt i schweizerfranc kunne ikke fradrages i virksomhedens indkomst, idet kontrakten ikke kunne anses for at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

SKM2014.477.LSR

En valutaswap blev ikke anset for at have tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, og der kunne derfor alene godkendes et kildeartsbegrænset tabsfradrag.

SKM2013.772.LSR

En renteswap ansås ikke for erhvervsmæssig, selvom den tekniske hovedstol beløbsmæssigt holdt sig indenfor restgælden. Derudover fandt Landsskatteretten, at kursgevinstlovens § 32, stk. 1, uden for næring alene hjemler ret til fradrag for tab på kontrakter, der er indgået med henblik på risikoafdækning.

SKM2012.175.LSR

Tab på valutaterminsforretninger blev anset for ikke erhvervsmæssige, og der kunne derfor alene godkendes et kildeartsbegrænset tabsfradrag.

SKM2011.158.LSR

En valutaswap fandtes ikke at have tilknytning hverken til virksomhedens drift (landbrug og smedemontage) eller til virksomhedens gæld.

 

SKM2001.412.LSR

Tab på finansielle kontrakter kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og uanset om den tabsgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at KGL § 8 G, stk. 2 (nu KGL § 32), giver adgang til tabsfradrag for ikke erhvervsmæssigt tilknyttede kontrakter i tidligere års nettogevinst, beregnet på grundlag af resultatet af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter.

 

TfS 1999, 353 LSR

En landmands tab på futures havde erhvervsmæssig tilknytning. Kontrakterne skulle afdække risikoen for prisfald på svinekød. Kontrakterne var forretningsmæssigt betinget, og havde ikke større omfang end landmandens leverancer af fedesvin til slagteriet.

 

Skatterådet, Ligningsrådet og SKAT-meddelelse

SKM2018.257.SR

Skatterådet bekræftede, at en renteswap, som indgås med udskudt starttidspunkt, vil have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. KGL § 32, stk. 1, når renteswappen afdækker renterisikoen på et erhvervsmæssigt låns fremtidige renteudgifter. Renteafdækningen i henhold til den nye renteswap vil starte samtidigt med, at renteafdækningen på en eksisterende renteswap, der anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, udløber. Den gamle og den nye renteswap vil således på intet tidspunkt afdække renterisikoen på erhvervslånet i den samme periode, men der vil i en kort periode eksistere 2 renteswaps.

SKM2018.217.SR

Skatterådet fastslog, at 2 renteswapaftaler kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. KGL § 32, stk. 1, selv om en del af de underliggende erhvervsmæssige lån via valutaswaps reelt var omlagt til en anden valuta. Den tekniske hovedstol af renteswapaftalerne oversteg ikke den erhvervsmæssige gæld i den pågældende valuta.

SKM2017.427.SR

Skatterådet fastslog, at hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps for en planteavler, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2017.426.SR

Skatterådet fastslog, at købsfutures vedrørende hvede for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2017.425.SR

Skatterådet fastslog, at hvedefutures, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg til skatteyderens svineproduktion, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 

SKM2016.441.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville have nogen skattemæssig effekt, at eksisterende renteswaps blev omlagt fra euro til danske krone,r selv om omlægningen måtte anses for en ændring af et så væsentligt vilkår i swapaftalerne, at disse måtte anses for realiseret og nye kontrakter indgået. De underliggende realkreditlån, der vedrørte skatteyderens virksomhed, blev ligeledes omlagt fra euro til danske kroner, og renteswapsene blev derfor fortsat anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2015.198.SR

Skatterådet fastslog, at en finansiel kontrakt om en "rentekorridor", hvorefter der blev etableret et renteloft og et rentegulv, og som blev indgået på baggrund af erhvervsmæssig gæld, måtte anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, således at et tab ville kunne fradrages efter KGL § 32, stk. 1. 

SKAT har omfortolket reglen i kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Det er nu SKAT's opfattelse, at en skatteyder kan vælge at modregne enten en del af eller hele tabet på visse aktiebaserede finansielle kontrakter i gevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Der kunne anmodes om genoptagelse i 6 måneder fra den 20. december 2013.

SKM2011.20.SR

Lånepleje/gældspleje til kunder med erhvervsmæssige lån havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Låneplejen bestod af en pulje af finansielle kontrakter, typisk salg af valuta på termin. Evt. tab på de finansielle kontrakter var ikke omfattet af tabsfradragsbegrænsningen i KGL § 32. Der blev lagt vægt på, at 1) formålet var at reducere finansieringsudgifterne i relation til den skattepligtiges erhvervsmæssige lån, 2) deltagelse højst kunne ske med et beløb svarende til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån, og 3) alle kontrakter tog udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta.

 

SKM2010.841.SR

En renteswapaftale havde direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Fradrag for tab var derfor ikke begrænset efter KGL § 32. Renteswapaftalen indebar, at man i stedet for en variabel rente betalte en fast rente på 4,31 pct. Der blev lagt vægt på, at det oprindelige lån havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed (del af finansieringen af den omhandlede udlejningsejendom), at swap'en blev indgået for at afdække risikoen ved rentestigninger på selskabets variabelt forrentede kreditforeningslån, og at renteswapaftalen havde et loft på 16.000.000 kr., mens hovedstolen på det oprindelige lån var på 16.040.000 kr.

 
     

SKM2009.357.SR

En valutaplejepulje, hvor der indgik valutaterminskontrakter og -optioner knyttet til erhvervsmæssige lån, anset for erhvervsmæssig og dermed ikke omfattet af fradragsbegrænsningen i KGL § 32. De finansielle kontrakters hovedstol svarede til hovedstolen på de erhvervsmæssige lån, og de bagvedliggende låns valuta indgik altid i kontrakterne. Ifølge SR ville det ændre besvarelsen, hvis valutaen på bagvedliggende erhvervsmæssige lån ikke indgik i kontrakterne.

 

SKM2009.152.SR

En renteswap vedrørende en kassekredit var erhvervsmæssig, og tab var derfor ikke omfattet af tabsbegrænsningen efter i KGL § 32, stk. 1. Kassekreditten var variabelt forrentet, men skulle forrentes med fast rente vha. swappen. Swappens hovedstol svarede beløbsmæssigt til trækningsretten på kassekreditten og skulle løbe i 15-20 år. Kassekreditten indgik i finansieringen af skatteyderens udlejningsejendomme, og kunne sidestilles med sædvanlig realkreditbelåning.

 

SKM2008.108.SR

Renteswapaftaler, der vedrørte finansieringen af ejendomme drevet i K/S, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom, havde tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Swapaftalerne skulle "neutralisere" en tidligere indgået swap.

 

SKM2007.411.SR

En renteswap, der stillede den skattepligtige som om, et fastforrentet lån i DKK var omlagt til variabel forrentning i CHF, havde erhvervsmæssig tilknytning. Skatteyder skulle fra banken modtage 2,85 pct. af hovedstolen i fast rente i DKK, og skulle betale 0,99 pct. af hovedstolen i variabel rente i CHF. Swapaftalens hovedstol var den samme som obligationslånets hovedstol, og løbetiden var 5 år. SR lagde vægt på, at formålet med swappen var at få en lavere renteudgift, og at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det oprindelige lån. Det var ikke et argument imod at anse swappen for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at det oprindelige lån havde fast rente. Med swappen blev risikoen ved fast forrentning af lånet den samme som ved et lån med variabel rente.

 
SKM2013.905.SKAT

En (mod)swap fra fast til variabel rente havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Skatteyder, der drev selvstændig virksomhed, havde, for at modvirke risikoen for en rentestigning, indgået en renteswap, der indebar, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast rente. Modswappen indebar, at den faste rente blev ombyttet til variabel rente. SR lagde vægt på, at den oprindelige swap havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, at den oprindelige swapaftales hovedstol afviklingsmæssigt skulle følge F1-lånenes restgæld, og at den nye swapaftale blev indgået på den gamle swapaftales restgæld.

 

SKM2002.346.LR

Handel med valutaterminskontrakter var næringsvirksomhed. Der blev lagt vægt på skatteyders mangeårige professionelle tilknytning til branchen, størrelsen af den forventede omsætning og det forventede antal årligt indgåede aftaler og at virksomheden skulle være hans væsentligste indtægtsgivende beskæftigelse.