Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer skal opgøre gevinst og tab på de aktier, som skal beskattes ved fraflytning.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning
  • Fastsættelse af handelsværdi
  • Regneeksempler
  • Hvordan tab kan anvendes
  • Tab på aktier mv. omfattet af ABL § 19
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning

Indtræder der skattepligt, fordi en persons skattepligt til Danmark ophører, skal gevinst og tab på aktier opgøres, som om aktierne afstås på det tidspunkt, hvor fraflytningen mv. sker. Opgørelse af gevinst og tab skal ske efter reglerne i ABL §§ 23-29, 46 og 47.

Har personen fx aktier, som han kan få hovedaktionærnedslag på, indgår dette også ved beregningen af gevinst/tab ved fraflytningen.

Ved opgørelse af gevinst eller tab på aktier i forbindelse med at skattepligten til Danmark ophører, anses aktierne for afstået til aktiernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Se ABL § 38, stk. 4.

For tegningsretter til aktier kan aktionæren vælge i stedet at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Se ABL § 38, stk. 4, 2. pkt. Dette alternativ gælder også, hvor forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på fraflytningstidspunktet mv., fører til en lavere skattepligtig gevinst end efter en opgørelse baseret på den almindelige regel. Det er uden betydning, hvordan aktionæren har erhvervet tegningsretten. Hvis en tegningsret er købt, og aktionæren ønsker, at der skal tages hensyn til købesummen/den tidligere beskattede værdi, må aktionæren vælge at foretage opgørelse af den skattepligtige gevinst efter den almindelige regel, det vil sige som forskellen mellem et beløb svarende til tegningsrettens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen.

Gevinst og tab på aktier opgøres efter et nettoprincip. Se ABL § 38, stk. 5.

Et tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. For tab der konstateres ved ophør af skattepligten til Danmark, gælder desuden den begrænsning, at tab kun kan fradrages i gevinst på andre aktier, der er blevet skattepligtige i forbindelse med aktionærens fraflytning. Se ABL § 38, stk. 4.

Ved opgørelse af fraflytterskatten kan urealiserede tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked modregnes i urealiseret gevinst på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Det er Skatteministeriets opfattelse, at kildeartsbegrænsningen for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked ikke gælder for urealiserede tab der opgøres i forbindelse med fraflytning. Se ABL § 38, stk. 4 og 5. Det vil sige, at hvis der ved fraflytningen kan opgøres et tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked og gevinst på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan der ske modregning. Tab på værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som opgøres på fraflytningstidspunktet, kan dog ikke modregnes i gevinster efter kursgevinstloven. Se ABL § 38, stk. 5. Det er uden betydning for modregningsadgangen, om gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet eller lagerprincippet, men det er en forudsætning at værdipapirerne er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Hvis fraflytningen sker i indkomståret 2010 eller senere er det en betingelse for at kunne anvende et ellers fradragsberettiget tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked og på investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede og udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger til modregning i gevinster, at der er sket indberetning efter reglerne i ABL § 14. Se ABL § 14, stk. 1, § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1.

Hvis ægtefæller fraflytter samtidigt, kan et eventuelt fradragsberettiget tab, som opstår hos den ene ægtefælle, og som denne ikke kan udnytte, anvendes til modregning i den anden ægtefælles gevinst på aktier, som bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der kun ske modregning mellem ægtefæller, hvis begge ægtefæller bliver skattepligtige af gevinst/tab på aktier ved fraflytningen. Er det fx kun den ene ægtefælle, som er skattepligtig af gevinst/tab på aktier ved fraflytning, fordi den anden ægtefælle ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret, kan der derfor ikke ske modregning mellem ægtefællerne. 

Se også

  • C.B.2.2.1.4 "Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked" i afsnittet "Betingelse for modregning pr. 1. januar 2010: Oplysning til Skattestyrelsen".
  • C.A.5.17.2.3.4 "Særligt om til- og fraflytningssituationen, hvor det beskrives, om der skal ske beskatning, når en medarbejder har en eventualret til købe- eller tegningsretter til aktier på det tidspunkt, hvor der indtræder skattepligt som følge af skattepligtens ophør. 
  • C.B.2.2.1.4 "Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked" i afsnittet "Betingelse for modregning pr. 1. januar 2010: Oplysning til Skattestyrelsen", om hvad der skal indberettes, for at kunne modregne tab på aktier og tab på udloddende investeringsforeningsbeviser.

Fastsættelse af handelsværdi

Skattestyrelsen bliver ofte mødt med det synspunkt, at gaveafgiftscirkulæret skal anvendes ved fastsættelse af handelsværdien på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ved fraflytning. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse forkert.

Da de første regler om fraflytterskat på aktier blev indført i 1987, omfattede reglerne som udgangspunkt kun hovedaktionæraktier. Det fremgik af lovteksten, at der som afståelsessum skulle anvendes værdien på fraflytningstidspunktet. Af lovbemærkningerne fremgik, at værdien skulle opgøres efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (gaveafgiftscirkulæret). Efter gaveafgiftscirkulæret skal børsnoterede aktier fastsættes til kursværdien, mens værdien af unoterede aktier fastsættes efter retningslinjerne for beregning af formueskattekursen. Betydningen af den daværende henvisning til gaveafgiftscirkulæret er alene, at værdiansættelsen skulle ske til formueskattekursen, da hovedaktionæraktier typisk var unoterede. Den daværende henvisning til gaveafgiftscirkulæret må anses som udtryk for, at det i 1987 var de relevante principper at henvise til. Der var på daværende tidspunkt ikke andre offentliggjorte retningslinjer.

At de daværende lovbemærkninger henviste til gaveafgiftscirkulæret, medfører efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at retningslinjerne er gældende, uanset at praksis om værdiansættelse af aktier efterfølgende er ændret.

At formueskatten i midten af 1990'erne blev afskaffet, er f.eks. relevant for at vurdere den nuværende praksis. Da praksis om formueskattekursen ikke anvendes mere, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den praksis ikke mere har betydning ved fastsættelse af handelsværdien ved fraflytning. Fra og med den 5. februar 2015 er formueskattekursen helt ophævet, for så vidt angår aktier og konvertible obligationer.

SKM2015.96.SKAT ændrer ikke retstilstanden i relation til anvendelse af formueskattekursen i fraflyttersager, da formueskattekursen heller ikke før den 5. februar 2015 fandt anvendelse i fraflyttersager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter, må anses for vejledende retningslinjer for værdiansættelse af aktier. Det gælder også værdiansættelse af aktier ved fraflytning.

I TSS-cirkulære 2000-9 er det angivet, at børsnoterede aktier (nu aktier optaget til handel på et reguleret marked) skal ansættes til børskursen og for unoterede aktier (nu aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked) er der angivet en hjælperegel, hvori bl.a. indgår, at værdien af goodwill skal tillægges. Goodwill fastsættes på grundlag af retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10. I cirkulæret er det udtrykkeligt angivet, at retningslinjerne finder anvendelse på overdragelser, der ikke er omfattet af gaveafgiftscirkulæret. Overdragelser omfattet af gaveafgiftscirkulæret er alene overdragelser, der sker ved gave eller arv. De situationer, som ikke er direkte omfattet af gaveafgiftscirkulæret, omfattes dermed af TSS-cirkulære 2000-9, som helt har afløst gaveafgiftscirkulæret i forhold til fx fraflytning. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan skatteyderne derfor ikke mere kræve, at gaveafgiftscirkulæret skal anvendes ved værdiansættelsen af aktier ved fraflytning.

Efter TSS-cirkulære 2000-9 kan den skattepligtige vælge at anvende cirkulærets hjælperegel ved værdiansættelse af unoterede aktier og anparter (nu aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked). Cirkulæret indeholder dog en bestemmelse om, at hjælpereglen kan fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det er relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af aktierne. Efter Skattestyrelsens opfattelse, er Skattestyrelsen ikke ubetinget bundet af et resultat beregnet på grundlag af TSS-cirkulære 2000-9.

I august 2009 udgav SKAT en ny værdiansættelsesvejledning. Det fremgår, at baggrunden for vejledningen bl.a. var, at der var erfaret en række udfordringer ved værdiansættelse af bl.a. virksomhedsandele. Udfordringerne skyldes bl.a., at det er uklart, i hvilke situationer en beregning efter TSS-cirkulære 2000-9 og TSS-cirkulære 2000-10 afspejler markedsværdien, og i hvilke situationer markedsværdien alene kan findes ved at anvende andre værdiansættelsesmodeller.

Værdiansættelsesvejledningen erstatter ikke TSS-cirkulære 2000-9 og TSS-cirkulære 2000-10. De værdiansættelsesmodeller, der er i værdiansættelsesvejledningen, kan anvendes, i det omfang det ligger inden for den mulighed for fravigelse af hjælpereglen, der er angivet i TSS-cirkulære 2000-9. Da denne fravigelsesadgang er ret vid, ligger det efter Skattestyrelsens opfattelse inden for rammerne af gældende praksis, at værdiansættelsesvejledningen kan anvendes ved fastsættelse af værdien ved fraflytning. Værdiansættelsesvejledning kan ses på www.skat.dk/virksomheder/Vejledninger/Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse.

I 2003 blev reglerne om fraflytterskat på aktier udvidet, så de omfatter alle aktier og ikke kun hovedaktionæraktier. Den ændring har ikke betydning for vurderingen af, hvilke værdiansættelsesprincipper der gælder.

I 2008 blev der gennemført omfattende ændringer af reglerne om fraflytterskat. Der skete dog ingen ændring i forhold til reglen om, at aktiernes afståelsessum ved fraflytningen er handelsværdien på fraflytningstidspunktet. I lovbemærkninger er alene angivet, at bestemmelsen svarer til de gældende regler. Lovændringen fra 2008 kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke benyttes som grundlag for, at værdien på fraflytningstidspunktet skal opgøres på andet grundlag end det, som kan holdes inden for rammerne af TSS-cirkulære 2000-9, som beskrevet ovenfor.

At hverken Skattemyndighederne eller skatteyderne er bundet af gaveafgiftscirkulæret understøttes bl.a. også af SKM2007.343.ØLR, som vedrørte overdragelse af en fast ejendom mellem interesseforbundne parter, hvor Landsretten fastslår, at ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, som ikke var en gaveoverdragelse, skal overdragelsen ske til handelsværdien.

Regneeksempler

Eksempel 1

Personen har ved opgørelse af fraflytterskatten dels positiv aktieindkomst og dels underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvordan skal fraflytterskatten på aktier opgøres i den situation?

Skatten af aktieindkomst op til progressionsgrænsen er endelig. Se PSL § 8 a, stk. 1.

Skatten af den del af aktieindkomsten, der overstiger progressionsgrænsen, det vil sige skat efter PSL § 8 a, stk. 2, nedsættes med skatteværdien af underskud. Se PSL § 13, stk. 1.

Den ved fraflytningen beregnede skat af aktieindkomst modregnes således i underskud i den skattepligtige indkomst.

Hvis der er uudnyttede underskud tilbage, kan det fremføres og anvendes, hvis personen igen bliver skattepligtig til Danmark.

Eksempel 2

A's skattepligt til Danmark ophører i indkomståret 2010. På fraflytningstidspunktet har A følgende 3 aktieposter:

B A/S købt i 2006 for 150.000  kr.

Handelsværdi på fraflytningstidspunktet 350.000 kr.

C ApS købt i 2007 for 100.000 kr.

Handelsværdi på fraflytningstidspunktet 250.000 kr.

D A/S købt i 2008 for 200.000 kr.

Handelsværdi på fraflytningstidspunktet 125.000 kr.

A's gevinst ved fraflytningen kan opgøres således:

Gevinst på B A/S

(350.000 kr. - 150.000 kr.)

200.000 kr.

Gevinst på C ApS

(250.000 kr. - 100.000 kr.)

150.000 kr.

Tab på D A/S

(125.000 kr. - 200.000 kr.)

-  75.000 kr.

Gevinst i alt

275.000 kr.

I eksemplet forudsættes, at A ikke i fraflytningsåret har modtaget udbytter eller anden indkomst, som skal beskattes som aktieindkomst.

A's fraflytterskat i indkomståret 2010 kan beregnes på følgende måde (se PSL § 8 a):

28 % af 48.300 kr.

  13.524 kr.

42 % af (275.000 kr. - 48.300 kr.) 226.700 kr.

  95.214 kr.

Fraflytterskat i alt

108.738 kr.

Bemærk

At grænsen for hvornår man skal betale henholdsvis 28%/42%  af aktieindkomsten reguleres årligt. Dog reguleres grænsen ikke i perioden 2009-2013.

I indkomståret 2011 er grænsen 48.300 kr.

Eksempel 3 

Urealiserede tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked ved fraflytning

- 1.000.000 kr.

Gevinst på aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

  2.700.000 kr.

Urealiseret gevinst til beskatning ved fraflytningen

1.700.000 kr.

I dette eksempel vises kun, hvordan urealiseret gevinst/tab kan modregnes.

Eksempel 4 - Realiseret tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked - gevinst på aktier ved fraflytningen 

Tab på aktier, solgt før fraflytningen, der er optaget til handel på et reguleret marked

- 500.000 kr.

Gevinst på aktier opgjort på fraflytningstidspunktet

300.000 kr.

Samlet aktieindkomst inklusive gevinst opgjort på fraflytningstidspunktet

-  200.000 kr.

Det realiserede tab er kildeartsbegrænset. Se ABL § 13 A. Tabet kan derfor kun modregnes i udbytter og gevinster på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Da skatteyderen ikke har anden positiv aktieindkomst end den urealiserede gevinst, kan tabet ikke fratrækkes i skatteyderens indkomst før fraflytningen.

Hvis de aktier, som anses for realiserede ved fraflytningen, er optaget til handel på et reguleret marked, kan 300.000 kr. af tabet modregnes i den urealiserede gevinst. Det resterende tab på 200.000 kr., kan fremføres til anvendelse, hvis skatteyderen senere flytter tilbage til Danmark. Som følge af kildeartsbegrænsningen vil skatteværdien af den negative aktieindkomst blive 0 kr., uanset om den gevinst som opgøres på fraflytningstidspunktet medregnes eller ej. Der er derfor ikke noget beløb at give henstand med.

Hvis de aktier, som anses for realiserede ved fraflytningen, ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan tabet ikke modregnes i gevinsten. Der bliver derfor et resterende kildeartsbegrænset tab på 500.000 kr., som kan fremføres til anvendelse, hvis skatteyderen senere flytter tilbage til Danmark. Som følge af kildeartsbegrænsningen vil skatteværdien af den negative aktieindkomst være 0 kr., når den urealiserede gevinst ikke medregnes. Medregnes den urealiserede gevinst, skal der beregnes skat af aktieindkomst på 300.000 kr. .

Hvordan tab kan anvendes

Hvis en person ved ophør af skattemæssigt hjemsted i Danmark har gevinst på aktier, som er omfattet af ABL 44, og derfor ikke er skattepligtig af gevinst af disse aktier, men samtidigt har tab på andre aktier købt den 1. januar 2006 eller senere, kan tabet ikke anvendes til noget ved fraflytningen, da der ikke er nogen gevinst at modregne i. Se ABL § 38, stk. 4.

Sælger denne person af aktiebeholdningen, mens personen er skattepligtig i udlandet, skal han ikke betale skat til Danmark, da han ikke ved opgørelsen af fraflytterskatten har opgjort en skyldig skat.

Tab på aktier mv. omfattet af ABL § 19

SKAT finder, at hvis en person fraflytter i 2009, kan et tab på aktier mv. omfattet af ABL § 19 - fra et selskab der har kalenderårsregnskab - der er opstået i kalenderåret 2008, fradrages i personens indkomst før fraflytningen. Grunden til dette er, at efter den dagældende regel i ABL § 23, stk. 7, skulle gevinst/tab på aktier mv. omfattet af ABL § 19, henføres til dagen efter udløbet af investeringsselskabets regnskabsår, det vil sige den 1. januar 2009.  Bevirker dette, at personens indkomst bliver negativ, kan underskuddet fremføres til anvendelse i indkomstår, hvor personen eventuelt er begrænset skattepligtig eller til, hvis personen bliver fuldt skattepligtig til Danmark igen.

Tab fra den 1. januar 2009 og frem til fraflytningstidspunktet kan derimod kun anvendes til modregning i eventuelle gevinster ved fraflytningen. Se ABL § 38, stk. 4.   

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse
 
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme

Højesteret fastslog, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.

Højesteret tiltrådte af de grunde, landsretten havde anført, og som var bestyrket ved de oplysninger, der var fremkommet for Højesteret, at cirkulærernes hjælperegler førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.

Endelig fandt Højesteret på baggrund af oplysningerne om koncernen, at SKATs skøn ikke havde ført til en værdiansættelse, som må anses for åbenbart urimelig, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor ikke kunne tilsidesættes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet

Stadfæster SKM2017.200.ØLR 
Landsretsdomme
SKM2017.200.ØLR

Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse af sagsøgerens unoterede anparter i et anpartsselskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med hans flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.

Sagsøgerens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.

Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra hjælpereglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.

Efter en gennemgang af de faktiske omstændigheder fandt landsretten, at det kunne lægges til grund, at anparternes handelsværdi pr. 29. november 2010 var markant højere end de værdier, sagsøgeren havde beregnet efter cirkulærerne. Landsretten fandt derfor, at anvendelse af de særlige hjælperegler ikke kunne anses for retvisende.

Tidligere SKM2015.141.LSR. Sagen er anket til Højesteret.

Fra 5. februar 2015 er pkt. 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ophævet, og efter denne dato kan formueskattekursen ikke anvendes.

Landsskatteretskendelser
SKM2015.141.LSR Ved fastsættelse af værdien af anparter ved skattepligts ophør pr. 29. november 2010 skulle anvendes handelsværdien, jf. ABL § 38, stk. 4. Da formueskattekursen opgjort efter de skematiske regler i cirk, nr. 185 af 17. november 1982 åbenbart ikke svarede til handelsværdien og henset til de konkrete forhold i øvrigt kunne formueskattekursen i det foreliggende tilfælde ikke anvendes. Handelsværdien måtte herefter fastsættes efter et skøn. Sagen er indbragt for domstolene - fra 5. februar 2015 er pkt. 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ophævet, og efter denne dato kan formueskattekursen ikke anvendes.
SKM2012.308.LSR Tab på børsnoterede aktier, der var solgt forud for klagerens fraflytning, kunne ikke medregnes ved opgørelsen af fraflytterskatten efter ABL § 38.  

 

x

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter