Indhold

Dette afsnit beskriver maskeret udbytte i form af manglende indtægter i selskabet.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Betingelser for at statuere maskeret udbytte
  • Undtagelser
  • Typer af manglende indtægter
  • Værdiansættelse
  • Beskatningstidspunkt
  • xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Se også

  • C.B.3.5.3.2 om regler for hovedaktionærers rådighed over helårsbolig, sommerbolig, bil og lystbåd
  • C.B.3.6 om beskatning af maskeret udbytte.

Hovedregel

Hvis selskabet mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se SL § 4 og LL § 16 A, stk.1. 

Skattepligtig indkomst er defineret som de "samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi." Se SL § 4.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.1 om introduktion til beskatning af indtægter.

Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

  • Mangler selskabet en indtægt?
  • Har selskabet givet afkald på indtægten i aktionærens interesse?

Der skal kunne svares ja til begge spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Mangler selskabet en indtægt?

Et selskab kan fx mangle en indtægt, når den har stillet et aktiv, eller en ydelse helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed for en aktionær.

Se nedenfor under "typer af manglende indtægter".

Har selskabet givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse?

Om selskabet har givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab stiller en ydelse eller et aktiv til rådighed for en person eller virksomhed, som aktionæren har en personlig interesse i.

Der kan også være grundlag for at statuere maskeret udbytte, hvis en hovedaktionær modtager ydelser m.m. fra sit selskabs datterselskab. I praksis anses hovedaktionæren i så fald for at have modtaget maskeret udbytte fra moderselskabet, mens moderselskabet anses for at have modtaget skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Uanset hvem der yder, og hvem der er modtager, så forudsætter beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, at selskabets manglende indtægt skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og aktionæren.

Hvis selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet eller ydelsen til rådighed for en person eller virksomhed med tilknytning til aktionæren, så kan der ikke statueres maskeret udbytte.

Undtagelser

Undtagelserne gælder:

  • Ansatte aktionærer
  • Hovedaktionærers rådighed over bolig, sommerbolig, bil og lystbåd

Ansatte aktionærer

Modtager aktionærer, der er ansatte i selskabet eller er medlem af selskabets bestyrelse, vederlag i form af ydelser eller hel eller delvis fri benyttelse af selskabets aktiver, så beskattes værdien som udgangspunkt som personlig indkomst hos aktionæren. Se LL § 16, stk. 1 og PSL § 3, stk. 1.

Undtagelsesvist kan aktionærens vederlag hel eller delvist blive anset for udbytte, hvis aktionæren efter en konkret vurdering ikke anses for at have leveret en arbejdsindsats svarende til vederlaget.

Se også

Se også afsnit C.B.3.6 om beskatning af maskeret udbytte.

Hovedaktionærers rådighed over bolig, sommerbolig, bil og lystbåd

Fra og med 2001 er der indført regler for beskatning af hovedaktionærers rådighed over bolig, sommerbolig, bil eller lystbåd, der tilhører selskabet. Reglerne ensarter beskatning af en ansat og ikke ansat hovedaktionærs rådighed over de nævnte typer aktiver, fordi værdien af rådigheden nu altid beskattes som personlig indkomst. Se LL § 16 A, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.3.2 om reglerne for hovedaktionærers rådighed over bolig, sommerbolig, bil og lystbåd.

Typer af manglende indtægter

Der kan statueres maskeret udbytte for alle typer manglende indtægter, hvis det kan påvises, at aktionæren eller hans nærtstående har opnået en økonomisk fordel på selskabets bekostning, der skyldes interessesammenfaldet mellem aktionær og selskab.

Hvis der er særskilt hjemmel til beskatning af fx rådigheden over et formuegode, så kan aktionæren blive beskattet, selv om han ikke har opnået en økonomisk fordel. Se SKM.2008.981.LSR.

Der er især statueret maskeret udbytte i forbindelse med følgende manglende indtægter i selskabet:

  • Bil, motorcykel, lystbåd
  • Bolig, sommerbolig, ferielejlighed
  • Telefon, internetadgang
  • Avisabonnementer
  • Selskabets varer eller ydelser udtaget til privat brug
  • Malerier/antikviteter
  • Aktionærlån
  • Udeholdte indtægter
  • Rette indkomstmodtager.

De sidste to eksempler på typer af manglende indtægter adskiller sig fra de øvrige, fordi de ikke kan karakteriseres som et konkret aktiv eller ydelse, der er stillet til aktionærens rådighed.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.3.3 om aktionærlån.

Udeholdte indtægter

Hvis et selskabs regnskab er mangelfuldt og tilsidesættes skattemæssigt, hvorefter der foretages en skønsmæssig forhøjelse af selskabets indtægt, så kan der være grundlag for at statuere maskeret udbytte hos hovedaktionæren. Hvis selskabets kapital ultimo ikke levner plads til den skønnede forhøjelse af indtægten, så må den økonomiske fordel anses for tilgået hovedaktionæren som maskeret udbytte. En beregning af hovedaktionærens privatforbrug kan eventuelt underbygge skønnet over udeholdte indtægter i selskabet. Se TfS 1999, 514 VLD og TfS 1996, 678 VLD.

Det påhviler hovedaktionæren i selskabet, at godtgøre, at de i selskabet udeholdte indtægter ikke er tilgået hovedaktionæren. Se SKM2008.85.HR.

En hovedaktionær kan også blive beskattet af maskeret udbytte i form af udeholdte indtægter i selskabet, selv om de ikke er kommet aktionæren selv til gode.

Eksempel

Et selskabs eneanpartshaver blev anset for skattepligtig af udeholdt omsætning i sit selskab. Selskabets direktør - hendes tidligere ægtefælle - havde oppebåret beløbene i selskabets navn ved siden af selskabets selvangivne omsætning. Retten tillagde det vægt, at anpartshaveren uden kontrol havde overladt dispositionsretten til direktøren, og at hun ikke havde foretage sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet. Det blev også lagt til grund, at anpartshaveren ikke krævede det manglende beløb betalt af direktøren, da hun blev klar over, at han havde udeholdt omsætning. Retten fandt, at den udeholdte omsætning måtte anses for at have passeret anpartshaverens økonomi, og hun skulle derfor beskattes af maskeret udbytte efter LL § 16 A, stk. 1. Se SKM2009.262.VLR.

Se SKM2010.623.VLR og SKM2008.619.ØLR der vedrører tilsvarende situationer.

Se også

Se også afsnit C.B.3.1 om aktionærers beskatning i henhold til udbytteretten.

Rette indkomstmodtager

Hvis et selskab anses for at være rette indkomstmodtager frem for et andet selskab med sammenfaldende ejerkreds, så kan der være grundlag for at statuere maskeret udbytte hos hovedaktionæren. Aktionæren anses for at have haft mulighed for at tilegne sig en indkomst, når indtægtsførsel i et selskab er undladt samtidig med indkomstoverførsel til et andet nærtstående selskab. Se SKM2001.12.HR og U.1960.535.H (Havnemølledommen).

Værdiansættelse

Aktionærens værdi af benyttelsen af et aktiv eller modtagelsen af en ydelse fastsættes som udgangspunkt til den værdi, som det må antages at koste at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsprisen). Se SL § 4 b, LL § 16 stk. 1 og 3 og LL § 2.

Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til:

  • Hvad benyttelsen omfatter. Benyttelse af en ejendom kan fx også omfatte fri varme, el og vand, rengøring, vedligehold osv. Se TfS 1995, 473 LSR.
  • Forhold der taler for reduktion af værdien. Det kan fx være en ejendom med usædvanligt stort jordtilliggende eller store repræsentationslokaler. Eller en motorcykel, der kun er lovpligtigt forsikret en del af året. Se Skdm.1982.206.VLD og SKM2003.126.ØLR.

Eksempler

En motorcykel, der var stillet til privat rådighed for selskabets hovedaktionær og direktør, blev anset for skattepligtig for hovedaktionæren i de perioder, hvor den er lovpligtigt forsikret. Værdien af rådigheden skulle opgøres skønsmæssigt efter LL § 16, stk. 3. Reglerne for værdiansættelse af fri bil i stk. 4 kunne ikke finde anvendelse på motorcyklen. Se SKM2003.126.ØLR. Se modsætningsvist praksis for rådigheden over biler i forbindelse med stilstandsforsikring. Se SKM2009.291.SR.

En hovedaktionær blev anset for skattepligtigt af et selskabs vederlagsfrie overdragelse af to malerier til hovedaktionæren og af nytteværdien af et tredje maleri. De overdragne malerier blev værdiansat til anskaffelsesprisen, mens den årlige nytteværdi af det tredje maleri blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien. Se SKM2005.34.HR og den tilhørende landsretsdom TfS 2000, 720 VLD. Højesteretsdommen vedrører kun overdragelsen af malerier.

Beskatningstidspunkt

Maskeret udbytte i form af en aktionærs helt eller delvise vederlagsfrie rådighed over selskabets aktiver og ydelser beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren.

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.85.HR

Et selskab havde ubestridt udeholdte indtægter fra salg af biler. Det måtte påhvile den daværende hovedanpartshaver i selskabet, at godtgøre, at de udeholdte indtægter ikke var tilgået ham eller at købesummerne for bilerne ikke havde belastet selskabet. Hovedanpartshaveren kunne ikke løfte bevisbyrden og den udeholdte indtægt blev derfor anset for maskeret udlodning til ham. Maskeret udbytte.

 

SKM2006.429.HR

Et selskabs mellemregningskonto med dets direktør blev anset for at indeholde udeholdt omsætning. Direktøren var samlevende med selskabets ejer. Anpartshaveren var af myndighederne blevet beskattet af de omhandlede krediteringer som maskeret udbytte. Landsretten fandt, uanset at mellemregningskontoen med selskabet havde tilhørt direktøren, var direktøren samlevende med anpartshaveren, der havde overladt hele dispositionskompetencen over selskabet til direktøren, hvorfor det på den baggrund ansås for godtgjort, at de på mellemregningskontoen krediterede beløb havde passeret anpartshaverens økonomi. Maskeret udlodning.

 

SKM2005.34.HR

En hovedaktionær blev anset for skattepligtigt af et selskabs vederlagsfrie overdragelse af to malerier til hovedaktionæren og endvidere af nytteværdien af et tredje maleri. De overdragne malerier blev værdiansat til anskaffelsesprisen, som blev anset for maskeret udlodning. Mens nytteværdien af det tredje maleri blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien, som blev beskattet som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

Højesteretsdommen vedrører alene overdragelsen af malerier - se den tilhørende landsretsdom TfS 2000, 720 VLR vedrørende nytteværdien af maleriet. 

SKM2001.12.HR

Konsulentvirksomhed var udadtil drevet i et aktieselskab med hovedaktionæren som direktør. Indadtil var virksomheden drevet af aktieselskabet på vegne af et kommanditselskab med aktieselskabet som komplementar og administrationsselskab. Hovedaktionæren var kommanditist med ejerandel på oprindelig 98 pct. og efterfølgende 78 pct., da yderligere 2 kommanditister indtrådte i selskabet. Aktieselskabet og ikke kommanditselskabet blev anset for rette indkomstmodtager af vederlag fra konsulentvirksomheden. Hovedaktionærens overskudsandele fra kommanditselskabet blev derfor anset for yderligere løn og maskeret udlodning fra aktieselskabet.  Beløb modtaget fra de indtrådte kommanditister, som var betegnet som goodwill, blev også anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

 

TfS 1999, 877 HRD

Jagtret og jagtgård tilhørende et selskab blev anset for stillet til rådighed for selskabets aktionærer og direktører, der var far og søn. Faren afkræftede formodningen for, at han havde udnyttet jagtretten og jagtgården i privat øjemed, og han blev derfor ikke beskattet af værdien heraf. Sønnen kunne ikke afkræfte formodningen for privat benyttelse og hans personlige indkomst blev forhøjet med værdi af jagt. Maskeret udbytte.

 

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

 

U.1960.535.H

Et selskab, der drev mølleri og korntørreri, udlejede korntørreriet til et af aktionærerne oprettet interessentskab på det vilkår, at korntørreriets driftsudgifter fortsat blev afholdt af selskabet, mens interessentskabet betalte en omsætningsbestemt leje. Højesteret fastslog, at udlejningen efter lejekontraktens indhold ikke kunne antages at have haft en forretningsmæssig baggrund, bl.a. fordi der ikke bestod nogen driftsmæssig risiko for interessentskabet. Derimod fandtes selskabet ved den foretagne disposition at have tilvejebragt en ordning, hvorved aktionærerne årligt fik et særligt udbytte af deres aktier ud over det deklarerede i form af interessentskabets overskud. Interessentskabets overskud måtte derefter medregnes til selskabets indkomst.

Havnemølledommen

Landsretsdomme

SKM2013.572.VLR

Der var i sagen løbende sket indsætninger på et selskabs konto, uden at disse indsætninger var beskattet i selskabet. Appellanten blev som direktør og hovedanpartshaver - med eneråden over selskabets konto - beskattet af indsætningerne med fradrag af skønnede omkostninger til selskabets drift, da han ikke havde godtgjort, at indsætningerne var medgået til selskabets drift i videre omfang end skønnet af SKAT. Appellanten bar risikoen for, at al bogføringsmaterialet angiveligt var gået tabt i en eksplosion. Stadfæstelse af SKM2012.407.BR.

 

SKM2012.621.ØLR Hovedanpartshaverens selskab havde anskaffet en dressurhest for ca. 1,8 mio. kr., og de løbende udgifter vedrørende hesten blev afholdt af hovedanpartshaveren personligt. Landsretten var enig med Skatteministeriet i, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

 

SKM2010.623.VLR

En hovedanpartshaver blev udbyttebeskattet efter LL § 16 A af beløb, som dennes kæreste, i sin egenskab af direktør havde tilegnet sig i hovedanpartshaverens to selskaber. Retten fremhævede, at anpartshaveren havde overladt hele dispositionsretten i selskaberne uden kontrol til sin kæreste. På den baggrund tiltrådte landsretten byrettens konklusion om, at de midler, som tilgik kæresten, måtte anses for at have passeret anpartshaverens økonomi som udbytte.

 

SKM2009.262.VLR

Ejeren af et selskab blev beskattet af et beløb, som direktøren af selskabet (ejerens tidligere ægtemand) havde oppebåret i selskabets navn ved siden af selskabets selvangivne omsætning. Retten fandt, at den udeholdte omsætning i realiteten måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi, hvorfor hun skulle beskattes i medfør af LL § 16 a, stk. 1. Retten tillagde det vægt, at ejeren uden kontrol havde overladt dispositionsretten til direktøren, ligesom hun ikke havde foretaget sig noget, selv om hun vidste eller burde have vidst, at direktøren udeholdt omsætning fra selskabet. Maskeret udbytte.

 

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

 

SKM2008.619.ØLR

Et anpartsselskab var ejet ligeligt af de to anpartshavere. Den ene anpartshaver T havde hævet udholdte indtægter uden om selskabet og den anden anpartshaver S. Skattemyndighederne havde anset den anden anpartshaver S for skattepligtig af maskeret udbytte svarende til halvdelen af den udeholdte omsætning. Landsretten bemærkede, at det omhandlede beløb tilkom selskabets virksomhed, og blev modtaget uden om selskabet. Landsretten tiltrådte, at dette havde karakter af udlodning af udbytte af skattepligtig indkomst efterLL § 16 A, stk. 1. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Herved lagde landsretten navnlig vægt på, at S' forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod T. Maskeret udbytte.

 

SKM2003.126.ØLR

Direktør og hovedaktionær anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Virksomheden blev drevet fra hovedaktionærens private adresse. Hovedaktionæren måtte derfor anses for at have rådighed over selskabets motorcykel. Der blev fremlagt et kørselsregnskab udarbejdet 1½ år efter kørslerne havde fundet sted. Det var udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten fandt, at regnskabet ikke kunne tillægges bevismæssig betydning. Nogle vidner kunne endvidere kun delvist understøtte hovedaktionærens forklaring om brug af motorcyklen. Hovedaktionæren blev derfor anset for skattepligtig af værdi af fri motorcykel. Værdien skulle ansættes til markedsværdi efter LL § 16 stk. 3. Maskeret udbytte.

 

SKM2003.89.ØLR

Eneanpartshaver og eneste ansatte i selskab skattepligtig efter LL § 16 stk. 1-4 af værdi af fri telefon og fri bil, da han ikke kunne godtgøre, at de ikke er anvendt privat. Værdien af fri telefon ansat til kr. 3.000 i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger, og værdi af fri bil ansat efter LL § 16 stk.4. Værdien skattepligtig som personlig indkomst. Maskeret udbytte.

 

TfS 1999, 514 VLD

Et selskabs indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet på grund af mangelfuldt regnskab og manglende effektive kasseafstemninger. Den skønnede udeholdte omsætning blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.  Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, og fandt endvidere ikke grundlag for at anse forhøjelsen af indtægterne for yderligere løn til hovedanpartshaveren, idet den allerede hævede løn i selskabet sammenlagt med forhøjelsen af selskabets indkomst ikke kunne anses som sædvanligt vederlag for den pågældende stilling og arbejdsindsats. Maskeret udbytte.

 

TfS 1998, 155 VLD

Udvikling og drift af en sejlbåd var fratrukket som reklame/sponsorudgift i et selskab, der drev virksomhed med projektering og installation af ventilationsanlæg. Hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand og han havde været med til at bygge båden i sin fritid. Båden fik navn efter selskabet og der blev også indstiftet en årlig kapsejlads med selskabets navn. Hovedaktionæren sejlede ikke selv med båden, men var med på land ved kapsejladser og varetog kontakten til pressen. Hovedaktionæren fik medhold i, at hele udgiften til båden var driftsmæssig begrundet og at han ikke skulle beskattes af en andel af det som yderligere løn fra selskabet. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1996, 678 VLD

Et anpartsselskab var ejet af to brødre med 50 pct. af anparterne til hver. Selskabets regnskab var mangelfuldt og blev tilsidesat, hvorefter der blev skønnet over ikke-indtægtsført omsætning. Landsretten tiltrådte, at denne meromsætning var anset som skattepligtig indkomst for de to brødre med halvdelen til hver som yderligere løn. Maskeret udbytte.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2008.981.LSR

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Lejen svarede til markedslejen. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst opgjort efter LL §§ 16 stk. 9 og 16 A stk. 10 (nu stk. 5). Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at lejen ifølge lejekontrakten ligger på niveau med markedslejen, da der er særskilt hjemmel til beskatning af rådigheden efter ligningsloven. Maskeret udbytte.

 

TfS 1996, 871 LSR

Travhestehold i et selskab, der drev herreekviperingsforretning. Et selskab drev to herreekviperingsforretninger. Selskabets hovedaktionær havde et mindre landbrug, hvorfra han drev en travstald. Selskabet havde købt 2 heste af hovedaktionæren og 1 hest fra en anden opdrætter. Hestene bar navnet på den forretningskæde selskabet var tilknyttet og der blev kørt løb med navn og logo. Selskabets udgifter til travhesteholdet blev anset for at være afholdt både i hovedaktionærens private interesse og i reklameøjemed. Udgifterne blev skønsmæssigt fordelt med 50 pct. til hvert formål. Halvdelen af udgifterne blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren og han blev samtidig også beskattet af værdi af travheste til rådighed. Maskeret udbytte.

 

TfS 1995, 473 LSR

Del af hovedbygningen på et gods blev beboet af hovedaktionæren, der havde bopælspligt på ejendommen. Selvangivet værdi af fri bolig og varme blev forhøjet til skønnet objektiv udlejningsværdi. Ansættelse efter satserne for Statens tjenesteboliger eller efter lejeværdireglerne for ejerboliger blev afvist, da hovedaktionæren for det første havde det fulde herredømme over hovedbygningens indretning og for det andet da han ikke var ejer af boligen. Ejendommen blev opvarmet med halm bjerget på ejendommen. Ejere af landbrugsejendomme bliver ikke beskattet heraf, men hovedaktionæren var ikke ejer, og værdien af varmen blev fastsat efter den mængde fyringsolie, der ville medgå til opvarmning af boligen. Maskeret udbytte.

 

LSRM 1978, 125 LSR (LSR1978-4-423)

Kunstværker og antikviteter tilhørende et selskab blev delvist opbevaret i hovedanpartshaverens hjem. Hovedanpartshaveren blev anset for skattepligtig af brugsværdien, som blev ansat til 6 pct. af anskaffelsesværdien under henvisning til § 3, nr. 5, i finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift. Maskeret udbytte.

 

LSRM 1974, 981 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet. Maskeret udbytte.

 

Skatterådet

SKM2009.291.SR

Skatterådet fandt, at spørger bliver beskattet af fri bil i hele perioden, hvor bilen - uanset forsikringsmæssige forhold - er stillet til rådighed, og ikke blot i den periode, hvor bilen anvendes til kørsel.

 

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter