Indhold

Dette afsnit beskriver maskeret udbytte i forbindelse med aktionærlån.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Fastsættelse af renten
  • Solvent / insolvent aktionær
  • Beskatning af rente hos selskab
  • Beskatning af rente hos aktionær
  • Beskatningstidspunkt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.3.6 om beskatning af maskeret udbytte
  • C.B.3.7 om lån fra hovedaktionæren til selskabet.

Regel

Aktionærlån er ulovlige efter reglerne i den danske selskabslov. Se Selskabsloven § 194, stk. 1. Aktionærlån er derimod ikke ulovlige efter skatteretlige regler, men et lån mellem et selskab og en aktionær skal forrentes efter LL § 2, stk. 1. Der kan derfor statueres maskeret udbytte ved manglende eller lav forrentning af et lån fra et selskab til en aktionær. Se LL § 16 A, stk. 1. Statuering af maskeret udbytte ved manglende eller for lav forrentning af lån sker derfor uafhængigt af, om lånet er ulovligt efter selskabslovens regler.

Se også

Se også

  • C.D.11.1.3 om hvad er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2
  • C.D.11.1 om armslængdeprincippet i LL § 2.

Fastsættelse af renten

Hovedregel

Ved fastsættelse af renten på et aktionærlån skal der anvendes en rentesats, som svarer til markedsrenten. Se LL § 2, stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold.

Undtagelse

Hvis et selskab har ydet aktionærlån i strid med selskabslovens regler og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har stillet krav om, at beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling mv., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt, foretager SKAT ikke korrektion af rentesatsen. Bestemmelsen i LL § 5, stk. 4 om periodisering finder tilsvarende anvendelse.

Eksempel 1

Aktionærlånet er forrentet efter selskabslovens bestemmelser

Selskabets revisor har foretaget en anmærkning i regnskabet om, at der er et aktionærlån, og at der er sket forrentning i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabslovens § 194. I denne situation foretages der ikke en skattemæssig korrektion til markedsrenten. Periodisering foretages efter LL § 5, stk. 4. Denne forrentning binder selskabet og hovedaktionæren, og de vil ikke kunne få genoptaget skatteansættelsen og få renten fastsat til en markedsrente.

Eksempel 2

Aktionærlånet er forrentet med en rentesats som ligger over markedsrenten, men under renten efter selskabslovens bestemmelser

Selskabets revisor har foretaget en anmærkning i regnskabet om, at forrentningen af aktionærlånet er under den rente, som selskabslovens kræver. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente efter LL § 2, fordi anmærkningen ikke har medført nogen reaktion fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og fordi aktionæren ikke selv har rettet sig efter revisorens anmærkning.

Eksempel 3

Uforrentet aktionærlån

Selskabets revisor har foretaget en anmærkning i regnskabet om, at der ikke er sket forrentning af aktionærlånet. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente. Se LL § 2, stk. 1.

Solvent / insolvent aktionær

Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR.

Er aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale hævningerne, skal beskatningen som løn/udbytte ske på det tidspunkt og i det indkomstår, hvor hævningerne er foretaget.

Eksempel

En hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskontoen med sit selskab blev anset for løn og ikke et lån, da det ikke kunne antages, at han var i stand til at tilbagebetale beløbene. Selskabet havde bagudforskudt regnskabsår. Beskatningen af anpartshaveren skete i de kalenderår, hvor hævningerne var foretaget. Se SKM2008.913.BR.

Beskatning af rente hos selskab

Differencen mellem den anslåede og faktisk betalte rente skal som hovedregel indkomstbeskattes hos det långivende selskab. Beskatning kan undlades, hvis aktionæren er ansat i selskabet, og det samlede vederlag (inkl. differencen i forrentningen) kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. Se SL § 4 og TfS 1990, 276 LSR.

Beskatning af rente hos aktionær

Hvis rentefordelen anses for yderligere løn til aktionæren, så skal den personlige indkomst forhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten. Se PSL §§ 3, stk. 1 og 4, stk. 1 nr. 1.

Hvis rentefordelen ikke kan anses for yderligere løn men i stedet anses for maskeret udbytte, dvs. navnlig de tilfælde hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet, så skal aktieindkomsten forhøjes med beløbet, samtidig med at der indrømmes et tilsvarende fradrag i kapitalindkomsten. Se PSL §§ 4, stk. 1 nr. 1 og 4A, stk. 1 nr. 1.

Beskatningstidspunkt

Maskeret udbytte i form af fikseret rente beskattes hos aktionæren i det indkomstår, som renten er fikseret for.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1991, 288 ØLD

En hovedaktionærs to selskaber var trådt i solvent likvidation. Hovedaktionæren modtog udbetalinger fra de to selskaber, som han selv anså for aktionærlån. Landsretten anså udbetalingerne for forhåndsudlodning af forventet likvidationsprovenu, som han var indkomstskattepligtig af. Retten henså til, at der ikke var oprettet lånedokumenter og at hovedaktionæren var insolvent uden mulighed for tilbagebetaling af de udbetalte beløb.

 

Byretsdomme

SKM2009.523.BR

En direktør havde foretaget væsentlige hævninger over mellemregningskontoen med det selskab, hvori han var ansat. Selskabet var 100 pct. ejet af direktørens søn. Retten fandt det ikke godtgjort, at hævningerne over mellemregningskontoen udgjorde et lån fra selskabet. I sin vurdering lagde retten bl.a. vægt på, at direktøren reelt havde haft en ejers råden over selskabet, og at det ikke var godtgjort, at direktørens økonomiske situation muliggjorde en tilbagebetaling af de hævede beløb. Retten stadfæstede derfor skattemyndighedernes afgørelse om, at hævningerne udgjorde yderligere løn. Yderligere løn.

 

SKM2008.913.BR

En hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskontoen med selskabet blev anset for skattepligtig indkomst for ham (løn) og ikke lån, da det ikke kunne antages, at han var i stand til at tilbagebetale beløbene. Selskabet havde bagudforskudt regnskabsår, og beskatningen af sagsøgeren skulle ske på det tidspunkt, og i det indkomstår, hvor hævningerne var foretaget.

Sagen vedrørte herudover hvornår sagsøgeren skulle beskattes af et modtaget tantiemebeløb. Sagsøgeren havde igennem flere tidligere år løbende foretaget private hævninger på selskabets mellemregningskonto, og den gæld han herved oparbejdede, blev udlignet ved, at det på generalforsamlingen afholdt efter regnskabsårets afslutning blev besluttet, at tildele ham en tantieme, der svarede til gældens størrelse. Retten fandt, bl.a. under hensyn til hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet, at der var erhvervet endelig ret til tantiemen ved regnskabsårets udløb, og ikke først ved den formelle godkendelse på den efterfølgende generalforsamling. Yderligere løn.

 

SKM2008.840.BR

Skatteministeriet fik medhold i, at sagsøgerens hævninger over kapitalkontoen som kommanditist i et kommanditselskab i realiteten var maskeret udlodning fra moderselskabet, som sagsøgeren var medejer af. Sagsøgeren havde igennem 3 indkomstår, hvor han efter det oplyste havde negativ formue, foretaget store hævninger i kommanditselskabet ud over sin andel af overskud. Kommanditselskabet fik tilført likviditet af moderselskabet i koncernen, der også var ejer af komplementaren i kommanditselskabet. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at midlerne fra moderselskabet indgik i driften af kommanditselskabet og ikke tilgik kommanditisterne personligt, og sagsøgeren blev derfor beskattet af hævningerne over kapitalkontoen som maskeret udbytte.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2008.412.LSR

Et selskabs tilgodehavende på en mellemregningskonto med selskabets hovedaktionær, der af kurator var anset for uerholdeligt i forbindelse med selskabets konkursbehandling, kunne hverken beskattes som maskeret udlodning hos hovedaktionæren eller som kursgevinst. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1997, 641 LSR

Et selskab var under likvidationsbehandling. Selskabets mellemregning med dets eneanpartshaver blev konstateret uerholdelig grundet hans insolvens. En del af mellemregningen blev anset for yderligere løn til eneanpartshaveren, idet han på tidspunktet for hævningerne havde bestridt hvervet som direktør i selskabet, og idet retten anså ham for insolvent allerede på tidspunktet for hævningerne. Den resterende del af mellemregningen var en gældseftergivelse, som under hensyntagen til eneanpartshaverens økonomi måtte anses for skattepligtig som likvidationsprovenu, jfr. LL § 16 A stk. 1. Beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af anparterne i selskabet, jfr. ABL § 1 stk.3. Retten fandt det herefter ikke dokumenteret, at anpartshaveren havde lidt et tab på sine anparter. Yderligere løn.

 

TfS 1990, 276 LSR

Et anpartsselskab, der var komplementar i et kommanditselskab, og hvis anpartshavere - der var nærtbeslægtede - var kommanditister i kommanditselskabet, havde ladet væsentlige overskud indestå i kommanditselskabet uden forrentning heraf. Anpartsselskabet blev anset for skattepligtig af beregnet rente af disse beløb, for så vidt angik den del af rentebeløbene, der vedrørte kommanditisternes andel af overskudsbeløbene, idet disse rentebeløb blev anset for maskeret udlodning til anpartshaverne. Maskeret udbytte.

 

SKAT

TfS 1997, 866 LR

Gældsbrev med hovedanpartshaveren som debitor og selskabet som kreditor, Gældsbrev oprettet til delvis berigtigelse af ejendomshandel mellem parterne. Gældsbrevet har ikke pant i den faste ejendom. Gældsbrevet anset for et ulovligt anpartshaverlån (dagældende anpartsselskabslov § 49). Det er uden betydning, at det er et gældsbrev i stedet for et kontant lån, da risikoen for selskabsformuens formindskelse afhænger af anpartshaverens betalingsevne.

Kommenteret i TfS 1997, 943