Indhold

Dette afsnit beskriver beskatning af indkomst fra VE-anlæg eller andele i VE-anlæg efter de almindelige regler.

Afsnittet indeholder:

  • Indkomsten er skattepligtig
  • jf. LL § 8 P, stk. 5,
  • Opgørelse af indkomsten ved erhvervsmæssig anvendelse
  • Værdi af eget forbrug
  • Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

Indkomsten er skattepligtig

Producenter af energi fra VE-anlæg, der er tilsluttet forsyningsnettet, er som udgangspunkt skattepligtige af indkomst ved salg af energi, jf. SL § 4. Indkomsten er personlig indkomst for fysiske personer og selskabsindkomst for selskaber mv.

Indkomsten opgøres efter de almindelige regler og principper, fx statsskatteloven, selskabsskatteloven og afskrivningsloven.

Erhvervsmæssig anvendelse fordi den skematiske ordning fravælges, jf. LL § 8 P, stk. 5

Hvis der er tale om et VE-anlæg,  hvor producenten (den fysiske person) har valgt ikke at anvende den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses VE-anlægget eller andelen i VE-anlægget altid for at være benyttet udelukkende erhvervsmæssigt. Se afsnit (C.C.4.5.3) om den særlige opgørelsesmetode. Dette gælder, selvom den samlede aktivitet giver underskud. Se LL § 8 P, stk. 5, og SKM2009.290.SR. De normale krav om, at virksomheden skal være rentabel, altså at den over en lidt længere periode giver overskud, gælder ikke. Se SKM2011.856.SR.

VE-anlægget anses for erhvervsmæssigt benyttet, uanset om der sker et nettosalg af varme eller elektricitet til forsyningsnettet eller ej. Dette er en følge af bestemmelsen i LL § 8 P, stk. 5.

Opgørelse af indkomsten ved erhvervsmæssig anvendelse

Når VE-anlægget anses som erhvervsmæssigt anvendt, skal de almindelige regler anvendes ved opgørelsen af indkomsten fra driften af anlægget. (Det kaldes også den regnskabsmæssige metode).

Det vil sige, at

  • alle indtægterne fra virksomheden skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer er indkomsten personlig indkomst.
  • værdien af eget forbrug, aftaget direkte fra anlægget, skal medregnes.
  • udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger mv. kan fratrækkes efter de almindelige regler.
  • driften af anlægget anses for at være erhvervsmæssig, og overskuddet/underskuddet bliver beskattet på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.
  • et eventuelt underskud fra vindmølledriften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst. Se SKM2009.290.SR.

Værdi af eget forbrug

Hvis producenten vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, så VE-anlægget eller andelen i VE-anlægget anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. LL § 8 P, stk. 5, skal værdien af forbrug af egen el- eller varmeproduktion indgå i opgørelsen af resultatet af driften af anlægget og dermed i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2003.522.LSR, SKM2011.344.SR, SKM2011.560.SR og SKM2011.619.SR. Det samme gælder, hvor anlæg i øvrigt er erhvervsmæssige.

Mængde

Særligt for solcelleanlæg, der producerer el, gælder det, at anlæggets samlede kapacitet fratrukket den mængde, der leveres til elnettet, normalt vil kunne anses for privat forbrug. Det betyder, at en produktion, der svarer til anlæggets samlede kapacitet, beskattes, fordi den enten er leveret til elnettet eller anses for privat anvendt.

Hvis VE-anlægget forsyner en ejendom, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og VE-anlægget er forsynet med en bimåler, så skal det private forbrug gøres op på baggrund af bimålerens registrering. Se SKM2011.560.SR.

Hvis det private forbrug ikke kan ansættes efter det ovennævnte, fastsættes forbruget efter et skøn, hvor den private andel af produktionen opgøres efter principperne i SKATs årlige meddelelse om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende, Ny tekst startse SKM2011.806.SKAT om satserne for indkomståret 2012Ny tekst slut. Se afsnit , hvor meddelelsens satser m.v. er nævnt.  Se SKM2011.560.SR og SKM2011.619.SR.

Værdi

For elproducerende anlæg ansættes værdien af eget elforbrug fra et VE-anlæg på grundlag af den afregningspris , som er aftalt med elværket.

For varmeproducerende anlæg ansættes værdien af eget forbrug fra et VE-anlæg på grundlag af den afregningspris for , som er aftalt med varmeværket.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Hvis ejeren af et vedvarende energianlæg samtidig driver anden virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, skal et anlæg, der er valgt beskattet efter LL § 8 P, stk. 5, placeres i virksomhedsordningen.

Hvis ejeren ikke driver anden virksomhed i virksomhedsordningen, kan han vælge at anbringe anlægget i virksomhedsordningen. Se SKM2009.290.SR, der vedrørte en husstandsvindmølle.

Det samme gælder med hensyn til kapitalafkastordningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

Ny tekst startSKM2003.522.LSRNy tekst slutNy tekst startVærdien af eget elforbrug fra en husstandsvindmølle skulle ansættes på grundlag af den afregningspris for overskudsproduktion, som var aftalt med elværket.Ny tekst slut
SKAT
Ny tekst startSKM2012.159.SRNy tekst slut

Ny tekst startSkatterådet bekræftede at Ny tekst slut

    Ny tekst start
    • et solcelleanlæg var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet
    • at eget forbrug af el skal medregnes til den afregningspris, der kunne opnås ved salg til elsselskabet
    • som anlægget var beskrevet, kunne foretages årlige saldoafskrivninger med 25 % årligt (forudsat at anlægget var på under 1 MW og placeret på landjorden)
    • spørgerens opgørelse af det skattemæssige resultat var korrekt.
    Ny tekst slut

Ny tekst startEt jordvarmeanlæg, der ikke var tilsluttet varmenettet var ikke omfattet af LL § 8 P, stk. 5. Ny tekst slut

Ny tekst startDer skulle derfor ikke medregnes værdi af eget forbrug.  Udgifter til opstilling og drift kunne ikke trækkes fra eller afskrives.Ny tekst slut 

SKM2011.856.SREget forbrug af el skulle medregnes med 60 øre pr. KWh i de første 10 år og derefter med 40 øre.

Reglerne om hobbyvirksomhed med krav om rentabilitet (overskud) gælder ikke,  når virksomheden er erhvervsmæssig, fordi den skematiske ordning fravælges, jf. LL § 8 P, stk. 5.

Evt. underskud fradrages i den personlige indkomst.

Se også afsnit om afskrivning.

SKM2011.619.SR

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg, som beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, og som har karakter af driftsmiddel, kan betragtes som et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der kan afskrives med op til 25 % pr. år.

Afskrivningsgrundlaget (for en privatperson) er anskaffelsesprisen på solcelleanlægget inkl. moms og montering/tilslutning.

Hvis en del af produktionen fra et erhvervsmæssigt benyttet VE-anlæg tages ud til privat brug, så skal der efter de sædvanlige regler fastsættes en værdi af eget vareforbrug. Værdien indgår i opgørelsen af resultatet af driften af anlægget.

Den private andel opgøres efter principperne i SKATs årlige meddelelse om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende.

I lov om vedvarende energi er afregningsprisen for el fra solcelleenergi fastsat til 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutning og 40 øre i de følgende 10 år.

 

SKM2011.560.SR

Hvis et VE-anlæg, som er omfattet af LL § 8 P, stk. 5, forsyner en ejendom, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og VE-anlægget er forsynet med en bimåler, så skal det private forbrug opgøres på baggrund af bimålerens registrering.

Hvis et VE-anlæg, som er udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. LL § 8 P, stk. 5, forsyner en blandet ejendom, modregnes produktionen fra anlægges forlods i det private forbrug - ikke forholdsmæssigt i det private/erhvervsmæssige forbrug.

     

SKM2011.344.SR

En ejer af et vedvarende energianlæg, som forudsattes at være omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, skulle medregne alle indtægter fra det eksterne salg ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ved anvendelse af reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3. Derimod skulle værdien af forbrug af egen elproduktion ikke indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. § 8 P, stk. 5, og værdien af forbrug af egen elproduktion indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    

SKM2009.290.SR

  • Skatterådet, bekræftede, at
  • en husstandsvindmølle altid kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5
  • det gælder, selvom den samlede vindmølleaktivitet giver underskud
  • eventuelt underskud fra vindmølledriften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst
  • ejeren af en husstandsvindmølle kan afskrive på møllens anskaffelsessum efter AL § 5, når møllen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet efter LL § 8 P, stk. 5, selv om en del af den producerede el anvendes privat
  • en husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter LL § 8 P, stk. 5, skal placeres i virksomhedsordningen, hvis ejeren af vindmøllen samtidig driver anden virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven
  • hvis ejeren ikke driver anden virksomhed i virksomhedsordningen, kan han vælge at anbringe vindmøllen i virksomhedsordningen.
   

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter