Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af diverse indtægter, som børn kan have.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Børnepension mv.
  • Børnetilskud
  • Underholdsbidrag
  • Arbejdsindtægter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.9.3 om gaver fra forældrene
  • C.A.9.4 om forældres løn til deres børn
  • C.A.4.3.4 om bidrag ved separation, skilsmisse, samlivsophævelse og børn.

Regel

Børn er selvstændigt skattepligtige. Se KSL § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt beskattes af deres indtægter. Det gælder uanset deres alder og uanset, om de er hjemmeboende eller ej.

Afgørende for, om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet, er hvem af parterne, der har et retligt krav på ydelsen.

Med virkning fra 1. januar 2013 skal et barn under 16 år ikke betale skat af løn modtaget som betaling for arbejde, der er udført for en privat hvervgiver i eller i tilknytning til dennes private hjem. Se LL § 7 Å, stk. 2, indsat ved lov nr. 593 af 18. juni 2012.

Børnepension mv.

Børnepension mv. er skattepligtig indtægt. Følgende ydelser beskattes hos barnet:

  • Børnepension efter § 14, stk. 2 i lov om tjenestemandspension.
  • Børnepensionstillæg til egenpension efter § 14, stk. 1 i lov om tjenestemandspension.
  • Årlig rente efter § 22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
  • Løbende årlige ydelser, der er tillagt et barn efter § 21 i lov om arbejdsskadesikring.
  • Børnepension fra private pensionskasser. Skatteministeriet har på en konkret forespørgsel bekræftet, at børnepension, der udbetales i henhold til vedtægterne for selskabets pensionskasse, skal beskattes hos de pågældende børn. Se skd.1971.15.11.

Børnetilskud mv.

Børnetilskud mv. er skattefrie. Følgende ydelser er skattefrie:

  • Børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud. Se LL § 7, nr. 14.
  • Forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Se  LL § 7, nr. 14.
  • Særlige bidrag i anledning af dåb og konfirmation. Se  LL § 7, nr. 14.
  • Børne- og ungeydelse for børn og unge under 18 år. Se lov om en børne- og ungeydelse § 1, stk. 1 og 2.
  • Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren. Se  LL § 7, nr. 9.
  • Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 3, nr. 8, i det omfang beløbene ikke overstiger vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Se  LL § 7, nr. 11.

Underholdsbidrag

Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation

LL § 10, stk. 1, handler om bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation. Bestemmelserne i stk. 1 gælder også for underholdsbidrag under forældrenes faktiske adskillelse. Se LL § 10, stk. 3.

Socialministeren fastsætter et normalbidrag. Det er kun den del af underholdsbidraget, der overstiger normalbidraget, som skal regnes med til barnets skattepligtige indkomst.  Se LL § 10, stk. 1, 4. pkt.

Normalbidraget består af summen af et grundbeløb og et tillæg. Normalbidraget reguleres én gang om året pr. 1. januar. Fra 1. januar 2019 er det månedlige normalbidrag pr. barn 1.387 kr. (16.644 kr. årligt). Normalbidraget består af et grundbeløb på 1.228 kr. og et tillæg på 159 kr. For 2018 var det månedlige normalbidrag pr. barn 1.360 kr. (16.320 kr. årligt). Grundbeløbet var på 1.204 kr. og tillægget var på 156 kr. Se også afsnit C.A.4.3.4 om bidrag ved separation, skilsmisse, samlivsophævelse og børn.

Har barnet kun modtaget underholdsbidrag for en del af indkomståret, er der kun skattefrihed for den del af underholdsbidraget, der ikke overstiger normalbidraget i den pågældende periode.

Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab

LL § 11, stk. 1, handler om underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab.

Socialministeren fastsætter et normalbidrag. Det er kun den del af underholdsbidraget, der overstiger normalbidraget, som skal regnes med til barnets skattepligtige indkomst. Se LL § 11, stk. 1, 2 pkt. Se om normalbidraget under "Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation".

Har barnet kun modtaget underholdsbidrag for en del af indkomståret, er der kun skattefrihed for den del af underholdsbidraget, der ikke overstiger normalbidraget i den pågældende periode.

Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år

Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år medregnes altid fuldt ud til barnets skattepligtige indkomst, selvom det ikke overstiger normalbidraget.

I en konkret sag fandt Landsskatteretten, at uddannelsesbidrag, som faren betalte til barnet, efter at barnet var fyldt 18 år, var fuldt ud skattepligtigt for barnet. Se TfS 1999, 236 LSR.

Særlige dåbs- og konfirmationsbidrag

Særligt bidrag til barnets dåb, skal ikke regnes med til barnets skattepligtige indkomst, hvis bidraget ikke overstiger 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb. Se LL § 10, stk. 1, 5. pkt. og LL § 11, stk. 1, 3. pkt.

Særligt bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, skal ikke regnes med til barnets skattepligtige indkomst, hvis bidraget ikke overstiger 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb. Se. LL § 10, stk. 1, 5. pkt. og LL § 11, stk. 1, 3. pkt.

Se under " Bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation" om normalbidraget.

Skattefritagelsen omfatter kun den del af bidragene, der ikke overstiger henholdsvis 1 gang det månedlige normalbidrag ved dåb og 3 gange det månedlige normalbidrag ved konfirmation. Det er således kun differencen, der kommer til beskatning, hvis bidragene overstiger disse grænser.

Beskatningstidspunktet

Underholdsbidrag beskattes i betalingsåret under forudsætning af, at bidraget forfalder til betaling i dette år. Hvis et bidrag vedrører to indkomstår, skal det derfor beskattes i det indkomstår, hvor bidraget bliver betalt.

Er en forælder i restance med betaling af børnebidrag, sker beskatningen således først på det tidpunkt, hvor betalingen sker. Det er fortsat barnet, der skal beskattes af børnebidraget ved betaling af restancen, selvom betalingen sker til den anden forælder, jf. LL § 10, stk. 1, 4. pkt.

I en konkret sag, var en skatteyder, der var over 18 år ved udbetalingen (til moren) for bidragsrestancerne og ikke hjemmeboende, fundet skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Østre Landsret udtalte, at hvis der skulle afsiges dom, ville Skatteministeriet få medhold, Sagen blev herefter forligt. Se TfS 2004, 28.

Se om muligheden for tilbagefordeling af underholdsbidrag til de indkomstår, som indkomsten vedrører i afsnit C.A.3.1.1.2.

 

Arbejdsindtægter

Børn er skattepligtige af indtægter fra erhvervsarbejde. Se C.A.9.4 om forældres løn til deres børn. Dette gælder også for honorering af personligt arbejde udført på et opholdssted ved anbringelse udenfor hjemmet. Se LL § 7, nr. 11. Lønnen er A-indkomst, og der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag.  

Løn for arbejde udført for private i private hjem eller i tilknytning hertil er dog skattefri indtil barnet fylder 16 år. Se LL § 7 Å, stk. 2, indsat ved lov nr. 593 af 18. juni 2012 gældende fra 1. januar 2013. Der kan fx være tale om børnepasning, hundeluftning eller lignende udført for familie, venner eller naboer. Se også afsnit C.A.2.5.2.27.

Børn skal beskattes af løn, selv om lønnen er tjent i strid med forbud i love uden for skattelovgivningen om beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde.

Ved lov om ændring af lov om arbejdsmiljø har Folketinget gennemført et EU-direktiv om beskyttelsen af unge på arbejdspladsen. Se lov nr. 458 af 12. juni 1996. Det er derfor ikke muligt for børn under 13 år at påtage sig lønnet arbejde. Der udsendes derfor ikke automatisk forskudsopgørelser med en registreret A-indkomst til børn, der ikke er fyldt 13 år i forskudsåret. Det er kun A-indkomsten, som nulstilles ved den ordinære forskudsregistrering - alle øvrige kendte indkomst- og fradragsbeløb bliver medtaget på normal vis. Ved anmodningen om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et barn under 13 år, skal Skattestyrelsen som udgangspunkt udstede et skattekort. Skattestyrelsen skal dog underrette politiet i tilfælde af mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Efter ansøgning kan politiet dog tillade, at børn under 13 år optræder, deltager eller medvirker erhvervsmæssigt i kulturelle og lignende aktiviteter, herunder sportsaktiviteter, teaterforestillinger, varietéforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio og tv eller ved optagelse af film eller reklamefilm. Se § 44 i BEK om unges arbejde, nr. 239 af 6. april 2005.

Barnet får automatisk et skattekort, det år det fylder 15 år.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, må Skattestyrelsen kun beskatte den mindreårige, hvis arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt at foretage en skønsmæssig fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene.

Eksempel på forbud mod beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde

En 11-årig pige havde fået udbetalt løn fra en fabrik, hvor hendes far var afdelingsleder. Lønnen var udbetalt for hjemmearbejde, som bestod i at samle kuglepenne, afgratning af kuglepennespidser samt at pakke nøglevedhæng. Arbejdet blev aflønnet som stykakkord, og der forelå ikke nogen arbejdskontrakt eller arbejdsaftale, fordi pigen havde udført arbejdet i det omfang, hun havde tid og lyst.  Fabrikken havde ca. 100 hjemmearbejdere beskæftiget. Landsskatteretten fandt, at pigen havde udført arbejde for lønnen, og at forbuddet i arbejderbeskyttelsesloven mod at beskæftige børn under 14 år ikke udelukkede, at barnet skulle beskattes af lønnen. Faren skulle derfor ikke beskattes af pigens løn. Se LSRM 1974, 75 LSR.

Eksempel på at arbejdet reelt skal kunne være udført af barnet

En far havde ladet sine to børn udføre viceværtsarbejde. Lønnen for jobbet som vicevært var indgået på farens lønkonto, og der var ikke truffet nogen aftale med ejerforeningen om fordelingen af lønnen. På den baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at det var børnene, der havde krav på lønnen. Lønnen skulle derfor beskattes hos faren. Se Østre Landsrets dom af 26. september 1983 (skd.1984.69.212).

Eksempel på forbud mod beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde og at arbejdet reelt skal kunne være udført af barnet

En 7-8-årig dreng havde i en periode på to år tjent 9-18.000 kr. årligt ved at udføre lettere hjemmearbejde på akkord for et aktieselskab. Landsskatteretten udtalte, at den omstændighed, at et udført arbejde var udført i strid med arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn under 15 år, ikke udelukkede, at lønnen kunne indkomstbeskattes hos barnet. Se TfS 1985,216. I det konkrete tilfælde fandt Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger, herunder om barnets alder, det ikke sandsynligt, at barnet udførte et reelt selvstændigt arbejde, og lønnen skulle derfor beskattes hos barnets mor. Se TfS 1985,216.

Børns selvstændige virksomhed

Ved påstand om, at et barn under 15 år driver selvstændig virksomhed, skal der tages stilling til, om der er tale om reel selvstændig virksomhed. En sådan vurdering kan bl.a. tage hensyn til myndighedsloven. Se LSRM 1973,72 LSR, hvor et barns salg og reparation af biler ikke blev anset som en selvstændig drevet virksomhed uafhængig af faderens autoværksted. Efter KSL § 5, stk. 3, var der herefter ikke fradragsret for lønnen til barnet. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

Se TfS 2004, 28

En skatteyder, der var over 18 år ved udbetalingen (til moren) for bidragsrestancerne og ikke hjemmeboende, var fundet skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Landsretten udtalte, at hvis der skulle afsiges dom, ville Skatteministeriet få medhold, Sagen blev herefter forligt. Skattepligt barn.

skd.1984.69.212

En far havde ladet sine to børn udføre viceværtsarbejde. Lønnen for jobbet som vicevært var indgået på farens lønkonto, og der var ikke truffet nogen aftale med ejerforeningen om fordelingen af lønnen. På den baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at det var børnene, der havde krav på lønnen. Lønnen skulle derfor beskattes hos faren. Skattepligt forælder.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1999, 236 LSR

Uddannelsesbidrag, som faren betalte til barnet, efter at barnet var fyldt 18 år, var fuldt ud skattepligtigt for barnet. Skattepligt barn.

 

TfS 1985,216

En 7-8-årig dreng havde i en periode på to år tjent 9-18.000 kr. årligt ved at udføre lettere hjemmearbejde på akkord for et aktieselskab. Landsskatteretten udtalte, at den omstændighed, at et udført arbejde var udført i strid med arbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn under 15 år, ikke udelukkede, at lønnen skulle indkomstbeskattes hos barnet. Skattepligt barn.

I det konkrete tilfælde fandt Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger, herunder om barnets alder, det dog ikke sandsynligt, at barnet udførte et reelt selvstændigt arbejde, og lønnen skulle derfor beskattes hos barnets mor. Se LSRM 1974,75 LSR. Skattepligt forælder.

Tidligere afgørelse LSRM 1974, 75 LSR havde været indbragt for domstolene og hjemvist til ligningsmyndig-
hederne.

LSRM 1974, 75 LSR

En 11-årig pige havde fået udbetalt løn fra en fabrik, hvor hendes far var afdelingsleder. Lønnen var udbetalt for hjemmearbejde, som bestod i at samle kuglepenne, afgratning af kuglepennespidser samt at pakke nøglevedhæng. Arbejdet blev aflønnet som stykakkord, og der forelå ikke nogen arbejdskontrakt eller arbejdsaftale, fordi pigen havde udført arbejdet i det omfang, hun havde tid og lyst.  Fabrikken havde ca. 100 hjemmearbejdere beskæftiget. Landsskatteretten fandt, at pigen havde udført arbejde for lønnen, og at forbuddet i arbejderbeskyttelsesloven mod at beskæftige børn under 14 år ikke udelukkede, at barnet skulle beskattes af lønnen. Faren skulle derfor ikke beskattes af pigens løn. Skattepligt barn.

 

 LSRM 1973,72

Efter reglerne i myndighedsloven var der ikke grundlag for at anse en virksomhed efter oplysningerne drevet af en søn under 15 år, som drevet uafhængig af faderens selvstændige virksomhed. Med henvisning til bestemmelsen i KSL § 5, stk. 3, skulle det i sagen omhandlede beløb derfor beskattes hos faderen. Der kunne ikke opnås fradrag for løn til sønnen. Skattepligt forælder.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter