SFL § 32, stk. 1, nr. 4 - Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der er særlige omstændigheder.

Da bestemmelsen forudsætter en anmodning fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede, kan bestemmelsen ikke anvendes til genoptagelse på Skatteforvaltningens initiativ.

SFL § 32, stk. 1, nr. 4, kan ikke anvendes som hjemmel for en nettoforhøjelse, dvs. at summen af nedsættelser og forhøjelser samlet medfører en forhøjelse for borgeren/virksomheden. Fra skatteområdet se SKM2012.87.BR.

Vedrørende genoptagelse på borger/virksomhedens initiativ - se A.A.8.3.2.2.2.4.

Vedrørende den tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - se A.A.8.2.2.1.2.8.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser 

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretsdomme

SKM2012.87.BR

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor borgerens påstand om, at SKAT havde handlet i strid med SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da genoptagelse af skatteansættelsen havde ført til en ændring til skade for borgeren.

Byretten udtalte, at SKAT ikke kan foretage en nettoforhøjelse ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt forkert, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende.

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter