Dato for udgivelse
21 Dec 2011 14:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2011 10:25
SKM-nummer
SKM2011.847.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-189707
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, kursgevinstlov, forudbetaling, konkurs
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan foretage skattemæssige fradrag for foretagne forudbetalinger foretaget den 27. januar 2010 eller senere i forbindelse med modtagerens konkurs. Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan foretage skattemæssigt fradrag for den del af forudbetalingerne, der ikke er modtaget modydelse for. Skatterådet kan ikke bekræfte, at det fradragsberettigede tab kan opgøres som prisen for at få en tilsvarende ydelse fra en anden udbyder.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 1,
Kursgevinstloven § 12,
Kursgevinstloven § 14,
Kursgevinstloven § 26, stk. 2.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1,
Kursgevinstloven § 12,
Kursgevinstloven § 14,
Kursgevinstloven § 26, stk. 2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.B.1.6.1.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan foretage skattemæssigt fradrag for mistede forudbetalinger foretaget den 27. januar 2010 eller senere for undervisning i forbindelse med skolens konkurs?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har fradragsret for den del af forudbetalingen, skolen ikke har leveret undervisning for?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers tab, i mangel af andre holdepunkter, kan fastsættes til det beløb, spørger skal betale til en ny skole for at færdiggøre uddannelsen, idet dette beløb er udtryk for det faktiske tab på forudbetalingen?
  4. Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende.
    Kan Skatterådet oplyse efter hvilke principper tabet på fordringen skal opgøres?

Svar

  1. Nej
  2. Ja
  3. Nej
  4. Se besvarelsen af spørgsmål 3.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er under specialuddannelse på en privat skole, XX A/S, som han har indgået en uddannelseskontrakt med.

Kontrakten er indsendt.

Det fremgår heraf at uddannelsen varer 21-23 måneder. Spørger har påbegyndt uddannelsen 25. august 2009.

Uddannelsen koster xxx kr. og betales ratevis forud:

Ved kontrakttiltrædelse                       xxx kr.

Ved kursusstart                                    xxx kr.

4 måneder efter start                            xxx kr.

8 måneder efter start                            xxx kr.

12 måneder efter start                          xxx kr.

Gebyr, á-conto efter 6 måneder           xxx kr.

Boligudgift, ved kursusstart                xxx kr.

Specialkursus, efter 8 måneder            xxx kr.

Skolen som spørger har gået på lider af økonomiske problemer, og dette er endt med, at der er afsagt konkursdekret i 2011.

Spørger har betalt følgende:

Depositum:                       24/8 - 2009                                      

l. rate:                                24/8 - 2009                                        

2. rate:                              28/12 -2009                                      

Gebyrer:                            15/2 - 2010                                        

3. rate:                                23/4 -2010                                      

4. rate:                              23/8 - 2010                                      

Specialkursus:                  26/1 - 2011                                      

Spørger har opgjort værdien af modtaget undervisning således: (udeladt)

De foretagne forudbetalinger fra spørger kan således være tabt og en fortsættelse af uddannelsen kræver fornyede indbetalinger til en ny skole for den manglende undervisning for at færdiggøre uddannelsen.

Spørger har opgjort sit tilgodehavende hos skolen til forskellen mellem hvad han har indbetalt og den opgjorte værdi af modtaget undervisning.

Hver elev har en detaljeret plan, som viser, hvad han har fået af teori og praksis, samt resultater af interne og officielle eksaminer. Disse vil blive overført til en ny skole, og uddannelsen vil kunne fortsætte fra det sted eleven er kommet til. Der vil være nogle ekstraudgifter, da der er forskel på skolerne og der skal noget omskoling til før uddannelsen kan fortsætte snorlige på den nye skole.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet om fradragsret er blevet relevant i forbindelse med ændringen af kursgevinstloven 1. januar 2010, hvor der under visse betingelser blev indført skattepligt for gevinst og tab på fordringer i danske kroner.

Når der er tale om en forudbetaling for en ydelse, så er der tale om, at kreditor har en fordring på leverandøren (debitor) indtil leverandøren har leveret den aftalte ydelse. Hvis leverandøren ikke kan levere ydelsen, så kan kreditor selvfølgelig kræve fordringen indfriet, men når leverandøren er gået konkurs, så er der oftest ingen penge tilbage til kreditorerne,

Derfor vil den altovervejende hovedregel være, at hvis leverandøren går konkurs før leveringen af ydelsen er sket, så kan man fratrække den foretagne forudbetaling i den skattepligtige indkomst (kapitalindkomst), jf. bestemmelserne i kursgevinstlovens § 14 stk. 1.

Det kan diskuteres, om det er de samtlige forud betalinger, der kan anses for tab i forbindelse med en evt. konkurs, idet spørger utvivlsomt har modtaget undervisning. Det kan dog være vanskeligt, at foretage en konkret afgørelse af omfanget af den modtagne undervisning.

Den mest korrekte vurdering af omfanget af den modtagne undervisning, der er dækket af forudbetalingen kan efter vores opfattelse bedst opgøres på baggrund af den yderligere betaling, spørger skal betale til for undervisning på en anden skole for at færdiggøre uddannelsen.

Det er således vores opfattelse, at hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, så skal svaret på spørgsmål 2 være ja.

Som nævnt kan det være vanskeligt at opgøre tabet nøjagtigt, idet der ikke er fastsat konkrete beløb på de enkelte dele af undervisningen, bortset fra specialkurset.

Det er vores opfattelse, at svaret på spørgsmål 3 skal være ja, idet spørgers tab aldrig kan være større end det beløb, spørger skal betale for at færdiggøre undervisningen, idet det må være den bedste rettesnor for den undervisning spørger mangler at gennemføre. Tabet kan dog aldrig blive større end den faktiske forudbetaling.

Baggrunden for denne opfattelse, at hvis der f.eks. er forudbetalt kr. xxx som i dette tilfælde og den nye skole f.eks. skal have kr. yyy for at færdiggøre undervisningen, så må det antages, at den oprindelige skole har leveret undervisningsydelse for differencen, og at spørger i tilfælde alene har tabt et beløb svarende til den ekstra betaling til en ny skole.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan foretage skattemæssigt fradrag for mistede forudbetalinger foretaget den 27. januar 2010 eller senere for undervisning i forbindelse med skolens konkurs.

Lovgrundlag

Kursgevinstloven (Lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011) § 1:               Denne lov omfatter

1)   gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2)   gevinst og tab ved frigørelse for gæld

§ 12  Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel (3) og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

§ 14  Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

§ 26, stk.2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Praksis

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på bl.a.  pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer. Se kursgevinstloven § 14, stk. 1.

Kursgevinstloven § 14 er i den nuværende udformning indsat ved Lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag er betinget af, at gevinsten/tabet ikke ligger under bagatelgrænsen på 2.000 kr., og at fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Skæringstidspunktet fremgår af Lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 19, stk. 2.

For fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 gælder de hidtil gældende regler. Se lovbekendtgørelse 1002 af 26. oktober 2009. En eventuel gevinst er fx skattefri, hvis en fordring i DKK er erhvervet inden den 27. januar 2010, og mindsterenten er opfyldt. Se LV Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de hidtil gældende regler.

Tilsvarende er tab på fordringer ikke fradragsberettiget, hvis fordringen er erhvervet inden den 27. januar 2010.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen på den enkelte fordring. Se kursgevinstloven § 26.

Se ligningsvejledningen 2011-2 afsnit C.B.1.2.1, og C.B.1.6.1.

Begrundelse

Kursgevinstloven omhandler fordringer i penge, jf. kursgevinstloven § 1.

For hver forudbetaling stiftes en fordring. Ikke en fordring i penge, men en fordring om levering af undervisning i henhold til den indgåede kontrakt. Efterhånden som modydelsen modtages reduceres fordringen.

Spørger har, som følge af forudbetalingen i forhold til den indgåede aftale, en fordring mod skolen. Modydelsen er levering af uddannelse. Ved skolens konkurs, kan ydelsen ikke længere leveres. Det er Skatteministeriets opfattelse, at fordringen overgår til at blive en fordring i penge, som følge af skolens manglende opfyldelse af kontrakten.

Ifølge kursgevinstloven § 14, stk. 1 er der fradrag for tab på fordringer. Bestemmelsen gælder dog kun fordringer, der er stiftet efter den 27. januar 2010, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 19, stk. 2.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at ved skolens konkurs overgår Spørgers fordring, til at være en fordring i penge. Fordringer omfattet af kursgevinstloven er fordringer i penge, og spørgers fordring i penge er stiftet på konkurstidspunktet. Fordringen er således stiftet efter 27. januar 2010.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at Spørger ved konkursen får en fordring i penge, svarende til det beløb, som er indbetalt, men som der på konkurstidspunktet ikke er modtaget undervisning for.

Det beløb Spørger kan få fradrag for er således ikke det beløb, der er indbetalt efter den 27. januar 2010.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Nej.

Spørgsmål 2.

Det bedes bekræftet, at der er fradragsret for den del af forudbetalingen, skolen ikke har leveret undervisning for.

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Spørgsmål 3.

Det bedes bekræftet, at spørgers tab kan fastsættes til det beløb, spørger skal betale til en ny skole for at færdiggøre uddannelsen, idet dette beløb er udtryk for det faktiske tab på forudbetalingen.

Det tab, der kan fradrages, er det dokumenterede tab. Dette opgøres efter kursgevinstloven § 26 som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum. Anskaffelsessummen skal opgøres som differencen mellem det af spørger forudbetalte beløb og værdien af den modtagne undervisning på konkursdatoen. Afståelsessummen er hvad fordringen realiseres til.

Værdiansættelsen af den modtagne undervisning på konkurstidspunktet er en konkret ligningsmæssig vurdering.

Skatteministeriet indstiller derfor, at Spørgsmål 3 besvares Nej.

Spørgsmål 4.

Kan Skatterådet oplyse efter hvilke principper tabet på fordringen skal opgøres.

Principperne for opgørelsen af tab og gevinst fremgår at kursgevinstloven.

Jf. svaret på spørgsmål 3 er værdiansættelsen af anskaffelsessummen en konkret ligningsmæssig vurdering.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares, se svaret på spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter