Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder, som kan føre til eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Forhold omfattet af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2
  • Gældens alder og gæld til private kreditorer
  • Andre omstændigheder, som taler afgørende imod eftergivelse
  • Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

xVed vurderingen af om skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder kan føre til hel eller delvis eftergivelse af skyldnerens gæld til det offentlige, indgår en række elementer, der uddybes i dette afsnit:

  • Forhold omfattet af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2
  • Gældens alder og gæld til private kreditorer
  • Andre omstændigheder, som taler afgørende imod eftergivelse
  • Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2-6.

Ingen af de nævnte forhold og omstændigheder er i sig selv afgørende for, hvorvidt der kan ske eftergivelse af skyldnerens gæld. Der skal der altid foretages en samlet og konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.x

Forhold omfattet af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2

Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt:

  1. Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede
  2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld:
    • er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser
    • er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, som stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation
    • er stiftet med henblik på forbrug eller
    • er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk
  1. en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold
  2. skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed for det
  3. skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
  4. skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1-6.

xForholdene skal indgå som en del af den samlede vurdering af sagen. Hvert enkelt forhold er dermed ikke i sig selv en hindring for, at skyldneren kan få eftergivet sin gæld helt eller delvist.x

a. Uafklarede økonomiske forhold

xSom udgangspunkt kan skyldneren ikke få eftergivelse, hvis de økonomiske forhold er uafklarede.x Skyldnerens økonomiske forhold er fx uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse. Se SKM2018.51.BR.

Eksempel

Det var ikke muligt at vurdere, om klageren var i stand til og inden for den nærmeste årrække havde udsigt til at kunne indfri sin offentlige gæld, da klagerens økonomiske forhold måtte anses for uafklarede, fordi klageren for tiden modtog arbejdsløshedsdagpenge. Det var derfor ikke muligt, at eftergive klagerens gæld til det offentlige. Se SKM2007.624.LSR.

Bemærk

xI november 2019 trådte en ændring af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i kraft. Bestemmelsen giver nu udtrykkeligt mulighed for, at skyldner kan opnå eftergivelse trods uafklarede økonomiske forhold, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Se afsnit G.A.3.1.6.6.1 om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 for socialt udsatte grupper.x

b. Skyldneren har handlet økonomisk uforsvarligt, herunder hvis gælden til det offentlige er oparbejdet systematisk

Ved vurderingen af om en systematisk oparbejdet gæld skal hindre eftergivelse af gælden, lægges der afgørende vægt på, om der er tale om en betydelig gæld, som er oparbejdet over en længere årrække. Se SKM2018.51.BR.

Eksempel

Klagerens gæld udgjorde cirka 231.000 kr. Gælden var oparbejdet i årene fra 2003 til 2012. Klagerens gæld til det offentlige kunne derfor ikke eftergives, da der var tale om en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som var oparbejdet systematisk over en længere årrække. Se SKM2012.411.LSR.

xGældens alder har også betydning.x Hvis størstedelen af gælden er af ældre dato, vil en mindre nyere systematisk opbygget gæld sjældent hindre eftergivelse. Er hovedgælden derimod ny, vil fortsat systematisk stiftelse af gæld tale imod, at der sker eftergivelse. Systematisk oparbejdede restancer som eksempelvis licensrestancer kan derfor hindre eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.x x

Ved vurderingen af begrebet "systematisk oparbejdning" ses der bort fra restskatter, som udelukkende er renter af personskat.

c. Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Det taler imod eftergivelse, hvis gælden eller størstedelen af denne er pådraget ved et strafbart eller erstatningspådragende forhold. Mindre bøde- og erstatningskrav vil derimod normalt ikke i sig selv forhindre eftergivelse.

Eftergives gæld, som er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende for retsfølelsen hos befolkningen. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives. Længden af den periode, der skal været forløbet, inden der kan ske eftergivelse, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved kravets opståen. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vil eftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Eksempel

xEn anmodning om eftergivelse af gæld blev imødekommet under henvisning til, at der ikke var konstateret et strafbart eller erstatningspådragende forhold, som følge af at politiet havde opgivet sigtelsen mod skyldner. Der forelå i øvrigt ikke omstændigheder, der talte afgørende imod eftergivelsex. Se SKM2014.460.SANST

d. Afdrag på gælden

Det taler for eftergivelse, hvis skyldneren efter bedste evne har tilstræbt at afdrage på gælden. Er der efter gældens pådragelse indtrådt

  • alvorlig længerevarende sygdom
  • ulykkestilfælde eller
  • afgørende, uforudsete ændringer i skyldnerens økonomi

kan det tale for eftergivelse.

xHvis skyldneren har givet afkald på arv, vil dette i almindelighed hindre eftergivelse.x

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren i tiden efter gældens opståen har fremført skattemæssige underskud eller overført disse til sin ægtefælle og derigennem reduceret eller helt elimineret sin husstands skattebetaling, uden at den yderligere likviditet, som herved er opstået, er blevet benyttet til at nedbringe gælden til det offentlige.

Det taler ligeledes imod eftergivelse, hvis gælden er opstået ved skyldnerens deltagelse i økonomiske arrangementer, som er underkendt af Skatteforvaltningen, og hvor det væsentligste formål med arrangementet har været at formindske eller eliminere den pågældende persons skatte- eller afgiftsbetaling.

e. Skyldner har indrettet sig på eftergivelse

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren gennem særlige arrangementer har indrettet sig, så husstanden i forhold til gælden har kunnet opretholde en urimelig høj levestandard og samtidig har vist sig immun over for retsforfølgning.

xf. Skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter at eftergivelsessagen er indledt

Formålet med eftergivelse af gæld til det offentlige, er at skyldneren skal opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Hvis skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter at sagen om eftergivelse er indledt, vil en hel eller delvis eftergivelse af gælden ikke føre til en varig forbedring af skyldnerens forhold.

Stiftelsen af ny gæld, kan derfor være en væsentlig hindring for muligheden for at få eftergivelse.x

Gældens alder og gæld til private kreditorer

xI det følgende beskrives hvordan gældens alder og gæld til private kreditorer kan have indvirkning på skyldnerens muligheder for at få eftergivelse.x

Gældens alder

xVed vurderingen af skyldnerens samlede forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der lægges vægt på gældens alder. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Jo ældre gælden er, desto større er muligheden for at skyldneren kan få eftergivelse. Længden af den periode, der skal forløbe fra gældens stiftelse, indtil skyldneren kan få hel eller delvis eftergivelse af sin gæld, er en konkret vurdering.

Hvis der ud over ældre gæld er stiftet ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx lån til boligindskud, til transport i forbindelse med arbejde eller til uddannelse, må dette ikke udelukke en eventuel delvis eftergivelse.x

Gæld til private kreditorer

xHvis skyldneren har anden betydelig gæld, kan restanceinddrivelsesmyndigheden give afslag på skyldnerens ansøgning om eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Udgangspunktet err, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, selv om skyldneren i overvejende grad har gæld til private kreditorer. Men restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af gældens sammensætning og i stedet henvise skyldneren til at søge om gældssanering ved skifteretten.

Skyldneren skal derfor henvises til at søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold som helhed. Det vil derfor som udgangspunkt være sådan, at skifteretten behandler sager, hvor skyldneren har gæld til både private og offentlige kreditorer, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om eftergivelse, når skyldneren primært har gæld til det offentlige.

x

Anvendelsesområdet for gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, er derfor tilfælde, hvor de private kreditorer reelt har opgivet at inddrive gælden, så det kun er gælden til det offentlige, som er et problem for skyldneren.

Andre omstændigheder, som taler afgørende imod eftergivelse

xRestanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at nægte eftergivelse, hvis der er forhold, som bør udelukke eftergivelse, uanset at de ikke er nævnt i gældsinddrivelseslovens § 13. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.x

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der gør det muligt at undgå urimelige og stødende resultater i tilfælde, hvor eftergivelse bør undgås, men hvor de omstændigheder, som begrunder dette, ikke passer ind i opregningen af omstændigheder og forhold i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.

Eksempel

Det fremgik af sagen, at klageren havde tilkendegivet, at hun måske kunne få lyst til at arbejde, hvis hun fik eftergivet sin offentlige gæld. Landsskatteretten anså dette for en omstændighed, der talte afgørende imod eftergivelse i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Dette hang formentlig sammen med, at det var Landsskatterettens vurdering, at klagerens udsagn tydede på, at hun ikke ønskede at anskaffe sig en indkomst, så længe hun havde gæld til det offentlige. Se SKM2012.411.LSR.

xDet er altid en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om et forhold kan komme i betragtning efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.x

Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse

Det er hensigten med gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at der skal kunne gives eftergivelse i situationer, hvor der er særlige forhold, som taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke må gives efter de øvrige regler om eftergivelse. Afgørelsen vil i sådanne tilfælde altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Bemærk

I november 2019 trådte en ændring af gældsinddrivelselsovens § 13, stk. 6 i kraft. Bestemmelsen giver nu udtrykkeligt mulighed for, at opnå eftergivelse trods økonomisk uafklarede forhold, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Se afsnit G.A.3.1.6.6.1 om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Forhold hvor eftergivelse kan komme på tale

Myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold er vigtige eksempler på tilfælde, hvor eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan komme på tale.

Herudover kan eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, komme på tale i situationer, hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse på grund af sociale eller andre særlige forhold, selv om der ikke foreligger økonomisk trang.

Der vil fx kunne være tale om særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, i følgende situationer:

  • Når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation ved eftergivelse.
  • Hvis det vurderes, at gælden til det offentlige er en barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.  
  • Hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldneren ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, så han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
  • Der kan være situationer, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på eftergivelse af gæld, fx i forbindelse med indsamlinger eller legater til godgørende formål, hvor formålet med indsamlingerne eller legaterne vil kunne forspildes, hvis kravet om skat af indsamlingsbeløbet eller legatet fastholdes. Det kan fx være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.

Eksempel: Eftergivelse på grund af sociale forhold

Som et eksempel kan henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, førte til eftergivelse med henvisning til skyldnerens sociale forhold xsammenholdt med gældens beskaffenhed og omstændighederne omkring dens tilblivelse.x Se SKM2010.102.LSR.

Som et eksempel på, at der ikke kunne ske eftergivelse begrundet i sociale eller andre forhold, kan nævnes SKM2016.53.BR. xRetten fandt ikke, at sagsøgeren havde påvist omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at Landsskatterettens afgørelse led af retlige mangler.x

Andre forhold

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, indeholder ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering hverken af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer altid skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Det er derimod - som udgangspunkt - hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, som vil afhænge af de konkrete forhold i sagen.

Friværdi i boligen hindrer ikke i sig selv eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever

  • ikke har fast fuldtidsarbejde
  • er sæsonarbejdere
  • er kunstnere eller lignende

og dermed ikke er i en xøkonomiskx stabil situation.

Omvendt er det ikke altid en hindring for eftergivelse, at skyldnerens og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse. Dette har været praksis gennem længere tid, men er blevet xudtrykkeligtx lovfæstet ved ændringen af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 med ikrafttrædelse den 15. november 2019.

xDe forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, kan være af en sådan karakter, at ægtefællens/samleverens indkomstforhold er uden betydning. Det vil ikke i sig selv tale imod eftergivelse, at skyldnerens ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen. Normalt vil det være muligt at træffe afgørelse uden disse oplysninger. Afgørelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i sagen.x

xEksempel

Som et eksempel på en afgørelse, hvor gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, førte til eftergivelse med henvisning til andre forhold, kan der henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten. Her fik en 60-årig kvinde efter en konkret vurdering eftergivet sin studiegæld. Der blev især lagt vægt på, at der tidligere var afdraget et betydeligt beløb, der oversteg hovedstolen på gælden, samt omstændighederne omkring gældens opståen og indtjeningsforholdene tidligere, aktuelt og fremtidigt. Se SKM2013.687.LSR. 

Bemærk

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, giver også mulighed for at eftergive gæld der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Dette gælder også selvom den fylder en væsentlig del af den samlede gæld. Det skal dog ske efter en konkret vurdering.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.6.2.1 Beløb der kan eftergives samt G.A.3.1.6.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretten

SKM2018.51.BR

Anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke imødekommet, begrundet i skatteyderens uafklarede økonomiske forhold samt at de oparbejdede restancer til det offentlige var udtryk for et vedvarende og systematisk overforbrug.

xRetten fandt heller ikke at der var grundlag for at eftergive gælden efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.x

SKM2016.53.BR

Anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke imødekommet, da der ikke forelå sociale eller andre forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. xRetten fandt ikke, at sagsøgeren havde påvist omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at Landsskatterettens afgørelse led af retlige mangler.x

Landsskatteretten

SKM2013.687.LSR

En 60-årig kvinde fik efter en konkret vurdering eftergivet sin studiegæld. Der blev især lagt vægt på, at der tidligere var afdraget et betydeligt beløb, der oversteg hovedstolen på gælden, samt omstændighederne omkring gældens opståen og indtjeningsforholdene tidligere, aktuelt og fremtidigt.

SKM2012.411.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klagerens gæld, der udgjorde cirka 231.000 kr. og som var oparbejdet i årene fra 2003 til 2012, udgjorde en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, der var oparbejdet systematisk over en længere årrække.

Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på klagerens tilkendegivelse om, at hun, måske kunne få lyst til at lave noget, hvis hun fik eftergivet sin offentlige gæld, hvilket Landsskatteretten anså for en omstændighed, som talte afgørende imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Dette hang formentlig sammen med, at Landsskatteretten vurderede, at klagerens tilkendegivelse tydede på, at hun ikke ønskede at anskaffe sig en indkomst, så længe hun havde gæld til det offentlige.

SKM2010.102.LSR

Landsskatteretten eftergav gæld til det offentlige vedrørende tidligere virksomhed på lidt over 300.000 kr. med henvisning til sociale forhold.

Skyldneren var 47 år og på sygedagpenge. Hun led af flere fysiske sygdomme og psykiske problemer.

Restanceinddrivelsesmyndigheden afslog ansøgningen om eftergivelse med henvisning til, at skyldneren havde anden gæld, hvorfor eftergivelsen ikke ville føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden lagde også vægt på, at de økonomiske forhold var uafklarede (sygedagpenge) og endelig på, at skyldneren havde afdraget på gæld til andre kreditorer frem for på gælden til det offentlige.

Landsskatteretten eftergav gælden med følgende begrundelse: "Henset til gældens beskaffenhed og omstændighederne omkring dens tilblivelse sammenholdt med klagerens situation finder Landsskatteretten, at der foreligger sociale forhold, der taler for at eftergive gælden".

SKM2007.624.LSR

SKM2014.460.SANS

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på en ansøgning om eftergivelse af diverse offentlig gæld. Skyldneren var arbejdsløs, og hans økonomiske forhold ansås derfor for uafklarede.

Skatteankestyrelsen

SKM2014.460.SANST

xEn anmodning om eftergivelse af gæld blev imødekommet under henvisning til, at der ikke var konstateret et strafbart eller erstatningspådragende forhold, samt at der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der talte afgørende imod eftergivelse.

Det var således ikke i overensstemmelse med lovforarbejderne til OPKL § 15 (nu gældsinddrivelseslovens § 13) at anse et forhold, som ikke er konstateret strafbart eller erstatningspådragende, for at tale afgørende imod eftergivelse af gæld, når visse mindre bøde- og erstatningskrav normalt ikke i sig selv vil hindre eftergivelse.x

x x