Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af hobbyvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Hobbyvirksomhed
  • Hobbyvirksomhed kan være økonomisk virksomhed
  • Retningslinjer
  • Drift af væddeløbsstald og stutteri
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre.

Definition: Hobbyvirksomhed

Hobbyvirksomhed er et begreb, der anvendes i forbindelse med indkomstskat.

Hobbyvirksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig interesse (hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De private formål er således afgørende frem for det økonomiske udbytte.

Disse private formål kan fx være:

  • uddannelses- og boligformål
  • sportsinteresser såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads, mv.
  • dyrehold som fx ponyer, hunde, kaniner, høns og lign.

Læs mere om den indkomstskattemæssige behandling af hobbyvirksomhed i afsnit C.C.1.1.1.

Hobbyvirksomhed kan være økonomisk virksomhed

Det er kun personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der kan anses for afgiftspligtige personer.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler. Der skal derfor foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om virksomheden er en økonomisk virksomhed eller ej. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er nemlig ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS1997, 639DEP.

Det er derfor en konkret vurdering, om en given "hobbyvirksomhed" udgør økonomisk virksomhed eller ej.

Blandt de omstændigheder, der skal vurderes ved afgørelsen af, om en person har udnyttet et gode på en sådan måde, at dennes virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed, er det pågældende godes art. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes både til erhvervsmæssig og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

En mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed er økonomisk virksomhed i momslovens forstand, kan være en sammenligning mellem:

  • de omstændigheder, hvorunder virksomheden faktisk udnytter godet,

og

  • de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves.

Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Den periode, hvor godet faktisk udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan også, sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved vurderingen. Se EF-Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Retningslinjer

En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:

  • om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
  • om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
  • om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
  • om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
  • om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
  • om ejeren har særlige faglige forudsætninger (fx relevant uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
  • om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige indtægtsgivende erhverv
  • om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
  • om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods evt. hidtidigt underskud i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Drift af væddeløbsstald og stutteri

Virksomhed med væddeløbsheste, der efter en skattemæssig vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, anses fra og med indkomståret 2011 for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne. Se SKM2011.282.SKAT.

Det betyder, at der er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, fx foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning mv. vedrørende væddeløbsheste. Der skal samtidig betales moms af de indtægter, der knytter sig til væddeløbsheste, fx ved salg af væddeløbsheste. Der skal ikke betales moms af indtægter i form af løbspræmier, da sådanne præmier ikke anses for vederlag for levering af en ydelse. Se SKM2011.282.SKAT.

Bemærk

Før 2011 var praksis sådan, at virksomhed med væddeløbsheste ikke var omfattet af momslovens regler.

Se også

Se følgende afsnit for mere information om momspligtige personer og økonomisk virksomhed:

  • afsnit D.A.3.1.2 om definitionen på en momspligtig person
  • afsnit D.A.3.1.3 om selvstændig virksomhed
  • afsnit D.A.3.1.4.2 om indtægter af en vis varig karakter.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-432/15, Pavlína Baštová

En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag, i tilfælde af at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig af den pågældende hests placering i løbet.

Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste, med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

C-230/94, Renate Enkler

Indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Det påhvilede den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.