Indhold

Dette afsnit beskriver fastsættelse af momsgrundlaget ved kantinedrift.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kantiner i statslige institutioner
  • Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner
  • Arbejdsgiverdrevne kantiner.

Se også

Se også:

  • Momsvejledningen 2011-2, afsnit G.1.1.3 om den tidligere kantinemoms.
  • Afsnit D.A.8.1.3 om handel mellem interesseforbundne parter.

Regel

En hovedregel i momssystemet er, at en virksomhed har fradragsret for moms af indkøb, der skal anvendes til brug for virksomhedens momspligtige omsætning af varer og ydelser. Momsen, der skal betales, beregnes af det vederlag, som virksomheden modtager ved afsætning af sine varer og ydelser, dvs. hovedsagelig salgsprisen. Hvis der ingen salgspris er, fordi varerne fx foræres bort, er der enten ikke fradragsret for momsen af vareindkøbet eller, hvis virksomheden har udnyttet sin fradragsret for moms, fordi virksomheden ikke på indkøbstidspunktet vidste, at indkøbet skulle anvendes til ikke fradragsberettigede formål, skal der betales udtagningsmoms af indkøbs- eller fremstillingsprisen eller af den almindelige eller kalkulerede salgspris.

Disse regler kan interesseforbundne parter imidlertid udnytte til egen fordel ved at lade varer og ydelser prisfastsætte kunstigt lavt, sådan at momsfradrag for indkøb bevares, og momsindbetalingen til staten minimeres, idet momsen beregnes ud fra den kunstigt lave pris.

Der er tale om interesseforbundne parter, hvis leverandør og modtager er nært forbundet familiemæssigt, økonomisk eller gennem ansættelsesforhold eller lignende.

For at undgå en sådan momstænkning var der i den tidligere ML § 29, stk. 1, en regel om, at SKAT kunne påbyde, at momsgrundlaget sættes til markedsværdien i stedet for den lavere pris, som de nært forbundne parter har fastsat. Reglen blev indtil år 2000 hovedsageligt anvendt til at forhøje momsgrundlaget for virksomhedskantiners salg af mad mv. til virksomhedens ansatte.

Fra dansk side måtte det imidlertid i 2000 erkendes, at den praksis, som var dannet på baggrund af reglen i den tidligere ML § 29, stk. 1, ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne i 6. momsdirektiv (77/388/EØF af 17. maj 1977). Efter direktivet skulle salgsmomsen beregnes af det faktiske vederlag, og momsgrundlaget kunne derfor som udgangspunkt ikke forhøjes, blot fordi prisen var sat lavt. Det medførte en ændret retsstilling for bl.a. virksomhedskantiner, og virksomhederne har siden kunnet prisfastsætte mad mv. lavt og kun betale moms af salgsprisen ved salg til virksomhedens medarbejdere.

Ved Rådets direktiv nr. 2006/69/EF af 12. august 2006, som senere er blevet indarbejdet i momssystemdirektivet (2006/112/EF af 28. november 2006), er det imidlertid blevet fastsat, at medlemslandene kan fastsætte nationale regler om, at momsgrundlaget er normalværdien i visse tilfælde af salg til nært forbundne parter, fx i tilfælde, hvor prisen er lavere end normalværdien, og køber ikke har fuld fradragsret. Formålet med bestemmelsen er at give medlemslandene mulighed for at forebygge momssvig og -unddragelse.

Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008.

Kantiner i statslige institutioner

Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets budgetvejledning (tidligere cirkulære om oprettelse og drift af personalekantiner mv. hos statslige institutioner), skal ifølge budgetvejledningen fastsættes sådan, at prisniveauet svarer til prisniveauet i andre kantiner såvel private som offentlige kantiner.

Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale moms af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling eller som modydelse for modtagne tilskud.

For kantiner i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften skal søges etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget økonomisk ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller til en personaleforening. Kantinepersonalet skal ansættes, aflønnes og afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er forbundet med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af spiselokale, fjernelse af affald, opvask og afrydning i køkkenet.

Den rengøring mv., der bliver udført af arbejdskraft, der er ansat af den ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses for at være udført for den offentlige institution, da denne ejer lokalerne og i sidste ende afholder udgifterne til de udførte arbejder. Den betaling, der modtages til dækning af disse omkostninger, anses derfor for at være betaling for en momspligtig leverance fra kantinen. Kantinen skal derfor ved opgørelse af den momspligtige omsætning medregne det beløb, der er modtaget som betaling eller i form af tilskud.

Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner

Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i både registrerede og ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuelt modtages fra arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring, afrydning og opvask mv. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske efter de generelle regler i momsloven.

Arbejdsgiverdrevne kantiner 

Det fremgår af ML § 29, at momsgrundlaget kan fastsættes, dvs. fikseres i visse tilfælde af salg til nært forbundne parter. For eksempel i tilfælde, hvor prisen er lavere end normalværdien, og køber ikke har fuld fradragsret for moms såsom ved virksomhedskantiners salg af mad mv. til virksomhedens ansatte.

Reglerne er omtalt i afsnit D.A.8.1.3 om handel mellem interesseforbundne parter.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter