Indhold

Dette afsnit indeholder en række eksempler fra retspraksis på ydelser, der ikke kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg.

Afsnittet indeholder:

  • Gebyr til Telestyrelsen
  • Hotels betaling af musikere
  • Synsgebyr
  • Kørselsgodtgørelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Gebyr til Telestyrelsen

Når et teleskab fakturerer afgifter fra Telestyrelsen til sine kunder, så skal disse afgifter medregnes i teleselskabets momsgrundlag, da momslovens udlægsregler ikke finder anvendelse på opkrævningen af disse afgifter. Opkrævningen af afgifterne opfylder ikke kravene til udlæg, da de ikke kan siges at være afholdt i den enkelte kundes navn og for dennes regning. Telestyrelsen opkræver gebyrer for selskabets brugstilladelse, oprettelsestilladelse, stikprøvekontrol, dokumentation mv. Gebyrerne til Telestyrelsen påhviler efter deres karakter reelt teleselskabet på samme måde som andre driftsomkostninger, også selv om enkelte af gebyrerne er direkte afhængige af antallet af tilsluttede brugere. Gebyrerne retter sig mod selskabets drift af teleanlægget og kan ikke siges at være afholdt for den enkelte bruger. Se TfS1996, 847MNA.

Hotels betaling af musikere

Udlægsreglen i ML § 27, stk. 3, nr. 3 kan ikke anvendes på et hotels afholdelse af udgifter til musik i forbindelse med et pakkeophold indeholdende forplejning, overnatning og deltagelse i et aftenarrangement med musik og dans. Omkostningerne kan ikke anses for afholdt i den enkelte kundes navn og for dennes regning, når musikken er engageret af hotellet. Det gælder, selvom hotellet ikke beregner avance på den del af prisen, som vedrører musikken. Se TfS1999, 173TSS.

Synsgebyr

En synsvirksomheds opkrævning af gebyr for indkaldelse af motorkøretøjer til syn kan ikke holdes uden for momsgrundlaget som udlæg. Det er ved lov bestemt, at det er synsvirksomheden, der er forpligtet til at betale gebyret. Beløbet afholdes således for egen regning og i eget navn. Omkostningerne kan ikke anses for afholdt i den enkelte kundes navn og for dennes regning. Se SKM2007.20.SR.

Kørselsgodtgørelse

Der er ikke mulighed for at holde godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel (bil, fly m.v.) i klientens tjeneste uden for den momspligtige værdi, selv om godtgørelsen faktureres særskilt, og selv om statens takst for befordringsgodtgørelse anvendes. Se TfS1986, 460MNA, MNA1980, 678 og MNA1980, 677.

Udgifter i forbindelse med anvendelse af eget befordringsmiddel kan ikke i momsmæssig henseende betragtes som rejseudlæg. Udgifterne kan derfor ikke holdes uden for momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 3, nr. 3. Kørselsgodtgørelsen til forsvarere skal altså tillægges moms. Se TfS2003, 577HK.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer           

Højesteretsdomme

TfS2003, 577HK

Højesterets kæremålsudvalg lagde i en sag, der i øvrigt omfattede et spørgsmål om fastsættelse af salær til en beskikket forsvarer, til grund, at forsvarerens udgifter til forsvarerens befordring i egen bil ikke i momsmæssig henseende kan betragtes som rejseudlæg, der efter ML § 27, stk. 3, nr. 3, holdes uden for afgiftsgrundlaget. Ved tildelingen af salæret skulle den del heraf, der udgjorde kørselsgodtgørelse, derfor tillægges moms.

Landsskatteretskendelser

TfS1996, 847MNA

Et teleselskab kunne anvende udlægsreglen i ML § 27, stk. 3, nr. 3, i forbindelse med selskabets opkrævning af Copy-Dan-afgift. Momsnævnet lagde til grund, at der var tale om godtgørelse af en omkostning, der reelt blev afholdt for selskabets enkelte kunder i forhold til disses brug af ydelserne. Nævnet traf også afgørelse om, at teleselskabets opkrævning af gebyrer til Telestyrelsen skulle medregnes til selskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1, da udlægsreglen ikke her kunne finde anvendelse. Gebyrerne påhvilede efter deres karakter reelt selskabet på samme måde som andre driftsomkostninger og blev ikke afholdt for den enkelte bruger. Gebyrerne rettede sig mod selskabets drift af teleanlægget og kunne ikke siges at være afholdt for den enkelte bruger.

TfS1986, 460MNA

Omkostninger, som efter de almindelige regler skal medregnes til den momspligtige værdi, kan ikke betragtes som udlæg.

Der er fx ikke mulighed for at holde godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel (bil, fly m.v.) i klientens tjeneste uden for den momspligtige værdi, selv om godtgørelsen faktureres særskilt, og selv om statens takst for befordringsgodtgørelse anvendes. Udlægsreglerne gælder heller ikke udgifter, som en virksomhed efter kollektive overenskomster skal godtgøre sine medarbejdere for deres rejser i virksomhedens tjeneste. Sådanne udgifter (time- og dagpenge, udstationeringsgodtgørelse, udegodtgørelse, godtgørelse til medarbejdere for benyttelse af eget transportmiddel i arbejdsgiverens tjeneste m.v.) skal medregnes i den momspligtige værdi, selv om virksomheden debiterer klienten særskilt herfor.

MNA1980, 678

Udgifter i forbindelse med anvendelse af eget befordringsmiddel (bil, fly mv) kan ikke anses for rejseudlæg, men skal medregnes til den afgiftspligtige værdi, selv om de faktureres særskilt, og selv om den af staten anvendte takst for befordringsgodtgørelse benyttes.

MNA1980, 677

Transportudgifter, som advokaten debiterer en klient for anvendelse af eget befordringsmiddel (bil, fly mv), vil ikke i momsmæssig henseende kunne anses for rejseudlæg. Der skal derfor betales moms af befordringsgodtgørelse af denne art. Dette gælder også, selv om godtgørelsen ikke overstiger den i staten anvendte takst.

MNA1980, 677 ændrer MNA1980, 605

Skatterådet

SKM2016.157.SR

Sagen angik et fragt- og kurerfirma, som sælger fragt og porto til privat personer og erhvervsdrivende. Virksomheden forestår ikke selv transporten af kundernes breve/pakker, men indkøber derimod fragtydelser/porto hos Post Danmark m.fl.

Skatterådet fandt, at virksomheden ikke kunne anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, når virksomheden viderefakturerer de portoudgifter, som virksomheden har betalt til Post Danmark, til virksomhedens kunder. Ved afgørelsen er der henset til, at der ikke foretages et udlæg, men derimod sælges en transportydelse.

SKM2007.20.SR

Som betingelser for, at spørger kunne holde beløbet uden for momsgrundlaget, skulle der for det første være tale om omkostninger, som spørger havde afholdt, dvs. lagt ud. For det andet skulle beløbet være afholdt for aftagerens regning og i aftagerens navn. For det tredje skulle beløbet registreres på en udlægskonto, og der skulle kunne redegøres for de enkelte beløb.

Allerede fordi spørger ikke lagde beløbet ud for aftageren (typisk køretøjets ejer), kunne der ud fra en sproglig fortolkning ikke være tale om udlæg, og udlægsreglerne kunne derfor ikke anvendes. Desuden vardet synsvirksomhederne, herunder spørger, der i henhold til lov var forpligtet til at betale gebyret, der dermed måtte betragtes som en driftsudgift for spørger. Når virksomheden indbetalte gebyret til Færdselsstyrelsen, skete det altså på egne vegne og i eget navn og ikke på vegne af ejerne af de synede køretøjer. Også af den årsag kunne gebyret ikke holdes ude af momsgrundlaget.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter