Indhold

Dette afsnit beskriver, at kreditor kan fradrage tab på debitorer i momsgrundlaget, når tabet vedrører leverede varer og ydelser og tabet er konstateret.

Afsnittet indeholder:

  • Kreditor
  • Debitors stilling
  • Overdragelse til en lavere værdi
  • Undtagelse: Særordningerne for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester 
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Kreditor

Der kan i momsgrundlaget fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer, der vedrører leverede varer og ydelser, når tabet konstateres. Se xMLx § 27, stk. 6.

Vederlaget skal altså medregnes i momsgrundlaget, men i det omfang virksomheden konstaterer tab på fordringen, kan det konstaterede tab fradrages i momsgrundlaget på det senere tidspunkt. Se afsnit A.A.8.3.1.1.4 om periodiseringsregler. Det er ved lov nr. 554 af 2. juni 2014 med virkning fra 1. januar 2015 præciseret i lovteksten, at fradraget foretages, når tabet konstateres.

Når en virksomheds krav ved dom er anset for modregnet i et modkrav, skal modregning sidestilles med betaling. Se TfS1999, 886LSR.

Hvis fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i momsgrundlaget.

Selvom fordringerne senere betales, skal 80 pct. dog ikke medregnes, hvis betalingen er opnået efter konkurslovens § 96, hvorefter krav på punktafgifter i de fleste tilfælde er privilegerede. Se afsnit D.A.8.1.1.6.6.

Fradrag i momsgrundlaget for momsen af tab på debitorer forudsætter, at leverancerne har været momsbelagt. Se SKM2001.33.LSR.

Fradrag i momsgrundlaget for momsen af tab på debitorer forudsætter også, at momsen er angivet. Se SKM2005.294.LSRSKM2010.246.BR og SKM2012.380.LSR.

Tab på debitorer kan altså fradrages i momsgrundlaget, når følgende betingelser er opfyldt:

Debitors stilling

Debitor skal ikke regulere købsmomsen, selv om kreditor får tilladelse til at regulere sit momsgrundlag for tab på den pågældende debitor.

Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en ændring af det oprindelige fakturabeløb.

Overdragelse til en lavere værdi

Overdragelse af en fordring til eje til en lavere værdi end pålydende medfører ikke ret til fradrag i momsgrundlaget for kursdifferencen. Se AFG1980, 738DEP.

Eventuel momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af virksomheden forud for overdragelsen af fordringerne (fx foreløbig regulering på grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller regulering i forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en konkret vurdering), skal derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med afhændelse af fordringerne til tredjemand.

Der kan heller ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i tilfælde,

  • hvor der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til ny indehaver foretages en generel (lineær) nedskrivning af den samlede debitormasse
  • hvor der foretages nedskrivning af nogle nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, sådan at fordringen overdrages til den nye indehaver til en lavere værdi end den nominelle.

Undtagelse: Særordningerne for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester

Undtagelsen i xMLx § 27, stk. 6 omfatter leverancer omfattet af særordningerne for ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer elektroniske ydelser, teleydelser og radio-og-tv-spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer i EU. Se D.A.16.2.2, D.A.16.2.3 og D.A.16.2.5.5.4

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-242/18 - UniCredit Leasing

xDomstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 90 var til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kunne nedsætte sit afgiftsgrundlag ved ophør af en leasingkontrakt før tid, såfremt en berigtiget afgiftsnedsættelse, beregnet på baggrund af samtlige skyldige leasingydelser i hele kontraktens varighed, var trådt i kraftx.

xDomstolen fandt således, at manglende betaling af leasingydelser frem til en kontrakts ophør, samt manglende betaling af en erstatning svarende til de resterende leasingydelserne, der skulle have været betalt frem til kontraktens udløb, udgjorde et tilfælde af ikke-betaling. Ikke-betaling kan medføre en nedsættelse af afgiftsgrundlaget, hvis det dokumenteres, at der er tale om en sandsynlig, langvarig og manglende betaling. Det tilkommer de nationale myndigheder, under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, at vurdere, hvilken dokumentation der skal fremlægges.x

xSlutteligt fastslog domstolen, at den erstatning leasingtageren skulle betale i tilfælde af ophævelse af leasingkontrakten før tid, skulle anses som en integrerende del af det samlede beløb, som leasingtageren havde forpligtet sig til at betale leasingiveren. Erstatningen udgjorde derfor en modværdi for en selvstændig og individualiseret ydelse, og var på den baggrund momspligtig.x

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser om dommens betydning for dansk praksis endnu ikke afsluttet.

C-127/18, A-Pack

Domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 90 var til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kunne nedsætte sit afgiftsgrundlag i tilfælde af ikke-betaling eller delvis betaling fra en debitor, når debitor ikke længere var momspligtig.

Et krav om, at nedsættelse af afgiftsgrundlaget var betinget af, at debitor ikke var ophørt med at være en afgiftspligtig person, kunne ikke anses for at være begrundet i hensynet bag artikel 90, som var at tage hensyn til uvisheden om, hvorvidt ikke-betalingen var endelig.

Betingelsen om, at debitor ikke var ophørt med at være en afgiftspligtig person, kunne heller ikke begrundes i hensynet til at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, jf. momssystemdirektivets artikel 273. Den omstændighed, at enhver mulighed for at nedsætte afgiftsgrundlaget i et sådant tilfælde var udelukket, og at kreditor var pålæagt at bære et momsbeløb, som denne ikke havde modtaget inden for rammerne af sin økonomiske virksomhed, oversteg ifølge Domstolen under alle omstændigheder, hvad der måtte anses for strengt nødvendigt for at opfylde de mål, der var fastsat i artikel 273.

Dét forhold, at debitor var ophørt med at være en afgiftspligtig person i forbindelse med en insolvensbehandling underbyggede snarere ifølge Domstolen, at ikke-betalingen var endelig.

C-396/16, T-2

Artikel 185, stk. 1, i momssystemdirektivet skulle fortolkes således, at en nedsættelse af en skyldners forpligtelser, der fulgte af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, udgjorde en ændring af de elementer, som var taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet som omhandlet i denne bestemmelse.

Artikel 185, stk. 2, første afsnit, skulle fortolkes således, at en nedsættelse af en skyldners forpligtelser, der fulgte af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, ikke udgjorde et tilfælde af helt eller delvis ubetalte transaktioner, der ikke gav anledning til regulering af det oprindeligt foretagne fradrag, eftersom denne nedsættelse var endelig, hvilket det dog tilkom den forelæggende ret at efterprøve.

Artikel 185, stk. 2, andet afsnit, skulle fortolkes således, at en medlemsstat med henblik på at gennemføre den mulighed, der var fastsat i denne bestemmelse, ikke havde pligt til udtrykkeligt at fastsætte en forpligtelse til regulering af fradrag i tilfælde af helt eller delvis ubetalte transaktioner.

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser om dommens betydning for dansk praksis endnu ikke afsluttet.

Landsretsdomme

SKM2017.101.VLR

H1 fakturerede i november 2009 momspligtige varer og ydelser til G1. Den 2. december 2009 gik H1 konkurs, og momsen for 4. kvartal 2009 blev ikke angivet til SKAT. SKAT foretog i marts 2010 en foreløbig fastsættelse af H1s momstilsvar for 4. kvartal 2009.

G1 betalte ikke for de fakturerede varer og ydelser og blev den 25. august 2010 erklæret konkurs. Konkursbehandlingen blev afsluttet i 2012 uden udlodning af dividende.

Konkursboet efter H1 krævede fradrag i henhold til momslovens § 27, stk. 6, for den uerholdelige fordring på G1.

Landsretten udtalte, at et fradrag efter momslovens § 27, stk. 6, har en nær sammenhæng med opgørelse af momstilsvaret i den afgiftsperiode, hvor afgiftspligten er indtrådt, og at fradraget skal kompensere for et momsmæssigt tab, som virksomheden har lidt i forbindelse med opgørelse og angivelse af virksomhedens momstilsvar for en tidligere afgiftsperiode.

Da H1 ikke havde angivet salgsmomsen på de fakturaer, G1 ikke kunne betale, fandt Landsretten ikke, at H1 havde krav på fradrag efter momslovens § 27, stk. 6.

Landsretten udtalte endvidere, at hverken SKATs skønsmæssigt fastsatte momstilsvar (den foreløbige fastsættelse) eller H1s fremsendelse af fakturaer til SKAT kunne sidestilles med en momsangivelse.

Stadfæstelse af byrettens dom i SKM2015.461.BR

Byretsdomme

SKM2010.246.BR

Fradrag på tab for vederlag for en momspligtig ydelse kunne kun ske, når der var sket afregning overfor SKAT af den moms, som leverancen havde udløst.

Da sagsøgeren ikke havde afregnet moms for forpagtningsafgiften, var der ikke grundlag for fradrag i momsgrundlaget for det påståede tab på forpagtningsvederlaget, uanset konkurslovens regler vedrørende den konkursretlige stillingtagen til fordringer og tab i forhold til konkursens indtræden.

Efter det oplyste blev det endvidere lagt til grund, at forpagteren i det meste af den periode, hvor aftalen med bortforpagteren var gældende, ikke var i stand til at betale den opkrævede forpagtningsafgift fuldt ud, hvilket sagsøgeren var bekendt med. Som følge heraf og efter en samlet bedømmelse af den indgåede aftale mellem bortforpagteren og forpagteren, som må anses for at være en del af et skattemæssigt arrangement, findes det ikke godtgjort, at dette aftaleforhold var en normal forretningsmæssig disposition. På den baggrund kunne opgjorte tab heller ikke af den grund fradrages i medfør af xML § 27x, stk. 6.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.380.LSR  Virksomheden havde ikke udstedt fakturaer for de varer og ydelser, som den anførte at have leveret til G1 ApS, og der var ikke afregnet salgsmoms i forbindelse med arbejdet. Ifølge praksis var det en forudsætning for anvendelse af xML § 27,x stk. 6, at der var sket afregning af den salgsmoms, som leverancen havde udløst, jf. herved SKM2010.246.BR. Da virksomheden ikke havde afregnet moms for de varer og ydelser, som den anførte at have leveret, kunne der allerede af den grund ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i medfør af ML § 27, stk. 6. Ydermere bemærkedes, at virksomheden ikke havde foretaget retslige skridt i form af sagsanlæg e.l. med henblik på inddrivelse af det anførte krav. 

SKM2005.294.LSR

Det blev ved sagens afgørelse lagt til grund, at klageren havde angivet og afregnet salgsmoms af de kreditsalg til B, som lå til grund for det ønskede momsfradrag af tab på B. Eftersom B havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten, måtte klagerens fordring på B anses for tabt på dette tidspunkt.

SKM2001.33.LSR

Et selskabs leverancer af juletræer til en tysk kunde var ikke momsfritaget efter xML § 34x, stk. 1, nr. 1, da kunden ikke var momsregistreret. Med henvisning til at det mellem selskabet og den tyske køber havde været forudsat, at salget var momsfritaget efter xML § 34x, stk. 1, nr. 1, fastslog Landsskatteretten, at fakturabeløbet var ekskl. moms. Der skulle derfor beregnes moms med 25 pct. af hele det fakturerede beløb på 541.602 kr., jf. xML § 27x, stk. 1, jf. xML § 33x.

Retten fastslog, at fradrag for momsen af tab på debitorer, jf. xML § 27x, stk. 6, forudsatte, at leverancerne havde været momsbelagte. Da virksomheden ikke havde rejst krav mod den tyske kunde for momsbeløbet på de 25 pct. af fakturabeløbet, kunne momsbeløbet ikke anses for at være konstateret tabt, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag herfor efter xML § 27x, stk. 6.

TfS1999, 886LSR

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens krav på C ved Østre Landsrets dom af 30/3 1998 måtte anses for modregnet i C's tilsvarende erstatningskrav mod klageren. Idet modregning skulle sidestilles med betaling, havde klageren altså modtaget betaling for de omhandlede fakturabeløb inkl. moms.

Klageren havde derfor ikke konstateret et tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser, jf. xML § 27x, stk. 6, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag for momsen deraf.

Skatteministeriet

AFG1980, 738DEP

Der kunne ikke foretages fradrag i den momspligtige omsætning for den kursdifference, der opstod ved transport (salg eller overdragelse) til trediemand af et tilgodehavende for leverancer af varer og momspligtige ydelser til en lavere værdi end fordringens nominelle værdi.