Dato for udgivelse
19 Mar 2012 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Dec 2011 12:28
SKM-nummer
SKM2012.175.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-02344
Dokument type
Kendelse
Emneord
Finansielle kontrakter, valutaer, virksomhedsgæld
Resumé

En landmand, der drev landbrug samt bivirksomhed med udlejningsejendomme, havde indgået en række finansielle kontrakter(valutaterminsforrentninger), der gav tab. Tabene var ikke fradragsberettigede, da kontrakterne ikke kunne anses for erhvervsmæssige.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 32
Aktieavancebeskatningslovens § 17
Kildeskattelovens § 4

Henvisning
-

Der klages over, at SKAT ikke har anset finansielle kontrakter som erhvervsmæssige, og som konsekvens heraf har forhøjet indkomsten med ikke godkendte tab på i alt 2.274.357 kr.

Landsskatterettens afgørelse
Indkomst til virksomhedsbeskatning. Skatteankenævnet forhøjet indkomsten med hhv. 874.011 kr. og 1.400.346 kr., i alt 2.274.357 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren driver sammen med sin ægtefælle landbrug med en konventionel mælkeproduktion med 170 årskøer og en produktion på 1.300.000 kg mælk. Markdriften omfatter 185 ha jord, hvoraf 39 ha er tilforpagtet. Klageren driver endvidere bivirksomhed med 2 udlejningsejendomme, beliggende adressen Y1 og adressen Y2. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen. I 2008 havde klageren ifølge virksomhedsregnskabet bruttoindtægter fra landbrugsvirksomheden før EU-støtte på 4.492.220 kr. Resultat af primær drift før netto finansieringsomkostninger er opgjort til 1.375.814 kr. Der er fratrukket "anden kapitalindkomst" på -4.029.599 kr., heri er bl.a. indeholdt et realiseret og urealiseret tab på valutaterminsforretninger på hhv. 1.150.906 kr. og 1.400.346 kr.

Det realiserede tab på valutaterminsforretninger på i alt 1.150.906 kr. er under sagens behandling i SKAT specificeret således:

Afregning nr.

Valutaer

Beløb i kr.

52933

NZD/AUD

-32.044 kr.

52934

SEK/NOK

-18.938 kr.

55786

EUR/TRY

-415.129 kr.

55784

CHF/GBP

-276.894 kr.

55785

DKK/TRY

-173.792 kr.

55787

EUR/MXN

-234.109 kr.

   

-1.150.906 kr.

Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten fremlagt bekræftelser fra banken G1 om indgåede valutaterminsforretninger i 2007 og 2008 i valutaerne GBP/CHF, TRY/EUR, TRY/DKK, MXN/EUR, NOK/SEK, AUD/NZD, NZD/AUD, SEK/NOK, TRY/DKK, TRY/EUR og DKK/JPY.

Følgende fremgår af afregningsnotaerne:

Dato

Notanr.

Kurs

"Klagers salg"

"Klagers køb"

Tab

22.02.2008

52933

115,66000

520.470,00 NZD

450.000,00 AUD

 
   

113,89500

450.000,00 AUD

512.527,50 NZD

 
   

403,45000

32.044,02 DKK

7.942,50 NZD

-32.044,02 kr.

           

22.02.2008

52934

118,0100

2.537.215,00 SEK

2.150.000,00 NOK

 
   

116,9100

2.150.000,00 NOK

2.513.565,00 SEK

 
   

80,08000

18.938,92 DKK

23.650,00 SEK

-18.938,92 kr.

           

14.04.2008

55786

155,34170

268.000,00 EUR

416.315,76 TRY

 
   

198,05000

530.774,00 TRY

268.000,00 EUR

 
   

362,69000

415.128,59 DKK

114.458,24 TRY

-415.128,59 kr.

           

14.04.2008

55784

236,32000

437.192,00 CHF

185.000,00 GBP

 
   

204,64000

185.000,00 GBP

378.584,00 CHF

 
   

472,45000

276.893,50 DKK

58.608,00 CHF

-276.893,50 kr.

           

14.04.2008

55785

412,22000

1.030.550,00 DKK

250.000,00 TRY

 
   

410,09670

1.025.241,75 DKK

250.000,00 TRY

 
   

376,40000

500.000,00 TRY

1.882.000,00 DKK

-173.791,75 kr.

           

14.04.2008

55787

1.489,74630

275.000,00 EUR

4.096.802,33 MXN

 
   

1.778,38000

4.615.545,00 MXN

275.000,00 EUR

 
   

45,13000

234.108,57 DKK

518.742,67 MXN

-234.108,57 kr.

         

-1.150.906,00 kr.

Det ikke realiserede tab på valutaterminsforretninger (swaps) på 1.400.356 kr. er specificeret.

55.253.503 JPY til anskaffelseskurs, 2.502.000 kr.

-744.596 kr.

53.758.816 JPY til anskaffelseskurs, 2.499.784 kr.

-655.750 kr.

 

-1.400.346 kr.

Det ikke realiserede tab på 1.400.346 kr. kan henføres til 2 kontrakter, som klageren indgik med banken G1 den 11. december 2008. Indgåelse af aftalerne er samme dag bekræftet af banken G1.
Det fremgår bl.a. af bekræftelsen:

Handelsdato

"Klagers køb"

"Klagers salg"

Valørdato

Nr. 295670

     

11.12.2008 /12:58

25.003.315,18 kr.

55.253.503 JPY

16.02.2009

Kurs

 

45,246000

 

Tillæg/ fradrag

 

0,006000

 

Terminskurs

 

45,252000

 
       

Nr. 295867

     

11.12.2008/12:56

2.504.300,68 kr.

53.758.816 JPY

16.02.2009

Kurs

 

4,650400

 

Tillæg/fradrag

 

0,00800

 

Terminskurs

 

4,658400

 

I virksomheden er der pr. 31. december 2007 og pr. 31. december 2008 medtaget følgende gældsposter:

Gæld

Opgjort i hhv. omregnet til danske kr.

 

31. december 2008

31. december 2007

BANKEN G2, realkreditlån

-3.451.410 kr.

-3.744.397 kr.

BANKEN G1, konto nr. X1, vedr. adressen Y1

-1.779.905 kr.

-2.079.905 kr.

BANKEN G1, konto nr. X2, vedr. adressen Y2

-2.401.000 kr.

-1.140 kr.

CHF-lån på 742.327,29 konto nr. X3,

-3.696.270 kr.

-3.313.018 kr.

JPY-lån, konto nr. X4,

0 kr.

-1.589 kr.

CHF-lån på 1.007.188,75, konto nr. X5

-5.015.095 kr.

-4.495.549 kr.

CZK-lån på 7.123.161,24 konto nr. X6

-1.993.061 kr.

-2.008.307 kr.

JPY-lån på 21.879.666, konto nr. X7

-1.279.567 kr.

-976.457 kr.

JPY-lån på 25.097.003, konto nr. X8

-1.467.723 kr.

0 kr.

Kassekredit, konto nr. X9

-970.000 kr.

-970.000 kr.

Gæld, i alt

22.054.031 kr.

17.590.362 kr.

Det er oplyst, at de omhandlede aftaler om køb af valutaterminsforretninger alle er indgået i henhold til generelle rammeaftaler med klagerens pengeinstitut, som har stillet en låneramme til rådighed for klageren til brug for investering i finansielle produkter. Forud for indgåelse af rammeaftalerne har klageren indgivet erklæringer.

Der er bl.a. fremlagt en erklæring afgivet af klageren overfor banken G1 den 2. juli 2008 i forbindelse med indgåelse af en (ny) rammeaftale om køb af finansielle produkter. Klageren afgav erklæring om, at han har en høj henholdsvis meget høj risikoprofil, og han ikke har relevant finansiel erhvervserfaring. Samme dato underskrev klageren en aftale med banken G1 om finansielle instrumenter. Det fremgår bl.a. af aftalen, at såfremt kunden ønsker investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal der indgås særskilte investeringsaftaler herom.

Der er ikke fremlagt særkskilte investeringsaftaler.

Det fremgår endvidere af aftalen:

"Risiko
Al investering er forbundet med mulighed for gevinst og tab. Kunden accepterer at være bekendt med, at investering i finansielle instrumenter indebærer risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringer i værdien i de finansielle instrumenter, i valutakurser eller i udsteders situation.
Investering for lånte midler
Der er en forøget risiko ved lånefinansieret investering, idet Kunden risikerer både at tabe penge på investeringen samtidigt med, at det lånte beløb skal forrentes og tilbagebetales. Hvis lånet er i udenlandsk valuta kan Kunden tillige have en valutarisiko på lånet, som ikke afdækkes af investeringen."

Samme dag bevilgede banken G1 en driftskredit, konto nr. X10, på 1.100.000 kr. til valutaforretninger. Banken G1 gav endvidere tilsagn om en kreditramme på 5.000.000 kr. på konto nr. X11. Kreditrammen kan i henhold til aftalen udnyttes som investeringskredit i DKK og/ellers valuta på følgende konti:

Konto nr. X11

 

Konto nr. X3

CHF, rente COF + 1,25 pct., i alt 4,10 pct. p.a.

Konto nr. X4

JPY, rente COF + 1,25 pct., i alt 2,17 pct.

Indeståender på konto nr. X10 og konto nr. X11 udgjorde pr. 31. december 2008 hhv. 571 kr. og 426.074 kr. Indeståenderne er medtaget under aktiver i virksomhedsregnskabet.

Den 3. juli 2008 underskrev klageren en rammeaftale med banken G1 om rente- og valutaprodukter med en risiko-, forretnings- og tabslinie på hhv. 2.100.000 kr., 1.250.000 kr. og 850.000 kr. Aftalen indeholder bl.a. følgende bestemmelse:

"Kunden er bekendt med og er indforstået med risikoen ved indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter. Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå, uanset aftalen om maksimum på tabslinie. Det er kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf, uanset forretningerne gennemføres efter rådgivning fra banken G1."

Til beskrivelse af, at klageren modtog indformation om de omhandlede køb af finansielle produkter, er der fremlagt uddrag af diasmateriale udarbejdet af banken G1 for 2006, der beskriver forventede økonomiske konsekvenser ved lån med tilknyttede swaps i CHF/DKK. Om de skattemæssige forhold er det oplyst, at beskatningsprocenten er afhængig af positiv eller negativ kapitalindkomst, at tab kun kan modregnes i gevinster efter særlige regler, og at tab og gevinster kan fremføres uendeligt.

Skatteankenævnets afgørelse

SKAT har godkendt, at tabet på kontrakt nr. X1 på 276.894 kr. kan fratrækkes i virksomhedsindkomsten, idet den er anset for indgået til sikring af erhvervsmæssige lån i CHF på i alt 8.711.365 kr. Der er herudover fratrukket et realiseret tab på valutaswap på 874.011 kr. samt et tab på ikke afsluttede kontrakter på 1.400.346 kr. Af det ikke godkendte tab på 874.011 kr. er alene påklaget 823.029 kr.

I henhold til den foreliggende praksis er det ikke virksomhedens gæld eller aktiver på ca. 25 mio. kr., der skal sammenholdes med de indgåede kontrakter, men derimod de erhvervsmæssige valutalån. Det er en betingelse for at anse de indgåede kontrakter for erhvervsmæssige, at kontrakterne er indgået for at afdække en risiko på konkrete erhvervsmæssige lån. Den ene af kontraktens valutaer skal derfor svare til den valuta, som det erhvervsmæssige lån er optaget i. De respektive landes renteudvikling har derfor ingen betydning for vurderingen af, om en valutaswap er erhvervsmæssig. Klageren har ingen gæld i euro eller TRY. Kontrakt nr. X2, X3 og X4 er derfor ikke erhvervsmæssig. Klagerens påstand om godkendelse af fradrag på i alt 823.029 kr. er derfor ikke imødekommet.

For så vidt angår de 2 sideløbende kontrakter i JPY, er de tilsammen næsten dobbelt så store som virksomhedens gæld i JPY på ca. 2.700 t.kr. Den enkelte kontrakt skal for at kunne karakteriseres som erhvervsmæssig afdække en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det kunne for så vidt være opfyldt for den ene af kontrakterne. Da kontrakterne imidlertid er indgået sideløbende, og da kontrakterne tilsammen er næsten dobbelt så store som virksomhedens gæld, er det skatteankenævnets opfattelse, at kontrakterne har et spekulativt formål. Havde der f.eks. været én kontrakt, ville den på grund af sin størrelse ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Markedsværdien pr. 31. december 2008 er udtryk for, om der pr. 31. december 2008 var gevinst eller tab på kontrakten. Markedsværdien kan ikke anvendes ved vurderingen af, om kontrakten ligger inden for den erhvervsmæssige gæld, idet denne vurdering skal foretages på grundlag af kontraktbeløbet.

Af de anførte grunde har skatteankenævnet stadfæstet SKATs forhøjelse af indkomsten med hhv. 874.011 kr. og 1.400.346 kr.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på hhv. 823.029 kr. og 1.400.346 kr. vedrørende afsluttede og ikke afsluttede valutaterminskontrakter. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes fradrag på 823.029 kr. og en forholdsmæssig andel af uafsluttede terminsforretninger svarende til klagerens gæld i JPY pr. 31. december 2008 på 2.747.290 kr. Det betyder, at den uafsluttede kontrakt på 55.353.503 JPY kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning fuldt ud, og den uafsluttede kontrakt på 53.758.816 JPY skal anses for at have erhvervsmæssig tilknytning for så vidt angår 9,8 pct. af kontrakten svarende til et fradrag på uafsluttede kontrakter på hhv. 744.596 kr. og 64.264 kr., i alt 808.860 kr. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på afsluttede forretninger på 874.011 kr. samt tab på uafsluttet forretning på 744.596 kr. Mest subsidiært er der nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på afsluttede kontrakter på hhv. 173.792 kr. og 234.109 kr., i alt 407.901 kr. samt tab på ikke afsluttede kontrakter på 744.596 kr.

For at afdække risikoen for den erhvervsmæssige gæld på i alt 25.608.140 kr., har klageren indgået forskellige finansielle kontrakter. Kontrakterne er indgået for at afdække valuta- og renterisikoen. Kontrakterne er også indgået for at minimere renteudgifterne, idet klageren har haft en forventning om at hente en fordel af forskellen mellem renten ved placering i valutaen og valutakursen sammenholdt med rentebetalingerne på de erhvervsmæssige gældsposter. For at afdække renterisikoen på JPY-lånene på 2.747.290 kr. har klageren indgået en swapaftale. SKAT har godkendt, at tabet på kontrakten på 276.894 kr. kan fratrækkes ved opgørelsen af indkomsten.

Det beror på en konkret vurdering, om kontrakten har erhvervsmæssig tilknytning, således at tabet kan fratrækkes efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Det følger af praksis, at kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, når skatteyderen har disponeret alene ud fra et ønske om at afdække den erhvervsmæssige risiko, hvilket er tilfældet i nærværende sag. Skatteyderens dispositioner har alene været båret af et ønske om at begrænse virksomhedens finansielle udgifter ved anvendelse af de på markedet udbudte finansielle produkter. Ifølge praksis er det ikke i sig selv afgørende, om den finansielle kontrakt beløbsmæssigt matcher den gæld, der ønskes afdækket, eller om der er overensstemmelse mellem de valutaer, der indgår i kontrakten og den valuta, det afdækkede lån er hjemtaget i. Hvis klageren kan påvise eller sandsynliggøre, at de finansielle kontrakter er indgået alene med det formål at afdække en erhvervsmæssig risiko, må SKAT acceptere, at afdækningen er sket, når blot der er sket afdækning af en rente- eller valutarisiko, der beløbsmæssigt matcher det produkt, der anvendes. Det kan ikke tillægges betydning, om den ene af valutaterminskontraktens valutaer er den valuta, som det underliggende lån, som kontrakten skal afdække, er optaget i, idet det alene er afgørende, om f.eks. et underliggende låns hovedstol og f.eks. en swapaftale matcher hinanden beløbsmæssigt. Beviskravene til den erhvervsmæssige tilknytning er ikke skærpet, fordi indgåelse af kontrakterne i sig selv påførte klageren en yderligere risiko.

Til støtte for den mere subsidiære påstand anføres, at klageren pr. 31. december 2008 havde en gæld i JPY på 2.747.290 kr. Pr. samme dato havde klageren 2 uafsluttede terminskontrakter i JPY med en anskaffelsessum på hhv. 2.502.000 kr. og 2.499.784 kr. Der vil således være 9,8 pct. af kontrakten med en anskaffelsessum på 2.499.784 kr. ud over kontrakten på 2.502.000 kr., der beløbsmæssigt modsvares af skatteyderens gæld i JPY. Den del af terminskontrakterne, der forholdsmæssigt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, kan placeres i virksomhedsordningen. Det svarer til opdelingen af et realkreditlån i en privat andel og i en erhvervsmæssig andel. Det vil således alene være den del af terminsforretningen, der kan anses for erhvervsmæssig, der vil være omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Den resterende del af terminsforretningen vil være omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt.

Til støtte for den mest subsidiære påstand kan anføres, at en kontrakt i EUR må sidestilles med en kontrakt i danske kroner, fordi Danmark følger en fastkurspolitik overfor EUR.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Skattepligtige personer skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af § 29 i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven).

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, at skattepligtige personer kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 3, at yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de følgende indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Klageren driver landbrugsvirksomhed, og som bivirksomhed driver han virksomhed med udlejning af 2 ejendomme til beboelse. Klageren driver ikke virksomhed med handel med finansielle produkter. Det fremgår af sagens oplysninger, at samtlige køb er foretaget for lånte midler i henhold til en rammeaftale med tilhørende kredit stillet til rådighed af banken G1. Det fremgår endvidere af det informationsmateriale, som klageren modtog fra banken G1, at indgåelse af finansielle kontrakter er forbundet med stor risiko for tab, og at et sådant tab kun kan fratrækkes i tilsvarende gevinster. Det var derfor kendeligt for klageren, da han indgik de omhandlede aftaler om køb af finansielle produkter, at han ikke kunne fratrække et eventuelt tab ved indkomstopgørelsen. Det kan konstateres, at klageren led tab, som han fratrak ved indkomstopgørelsen. Det er ubestridt, at det realiserede og urealiserede tab, som udgjorde hhv. 874.011 kr. og 1.400.346 kr., kun kan fratrækkes, hvis tabene har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed. Beviset for den erhvervsmæssige tilknytning påhviler klageren. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at klageren har erhvervsmæssig gæld, og at kontrakterne beløbsmæssig holder sig indenfor gælden.

Kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt. hjemler uden for næring kun fradrag for tab på kontrakter, der er indgået for at afdække/sikre landbrugsvirksomhedens salg og indkøb af råvarer eller landbrugsvirksomhedens finansielle grundlag. Det følger heraf, at tab på kontrakter, der er anvendt som investering/spekulation ikke kan fratrækkes. Idet klageren ved indgåelse af kontrakterne pådrog sig en yderligere risiko for tab, må der stilles strenge krav til beviset for den erhvervsmæssige tilknytning til landbrugsvirksomheden.

Det er ubestridt, at de omhandlede kontrakter ikke blev indgået med det formål at afdække/sikre landbrugsvirksomhedens salg og indkøb, men for at afdække/sikre virksomhedens gæld samt for at opnå en lavere renteudgift ved udnyttelse af rente- og valutaforskelle mellem de valutaer, som indgår i de omhandlede kontrakter. Tab på kontrakter, der har til formål at opnå gevinst ved udnyttelse af rente- og valutaforskelle, har ikke risikoafdækning til formål. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om kontrakterne faktisk er anvendt til at afdække/sikre virksomhedens finansielle grundlag.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at JPY-kontrakterne, der er indgået samtidigt, skal vurderes under ét. Når der bortses fra JPY-lånet, er der ingen sammenhæng mellem de valutaer, som indgår i kontrakterne, og klagerens erhvervsmæssige gæld. For så vidt angår JPY-lånet, er der ganske vist sammenhæng mellem de valutaer, der indgår i kontrakterne og virksomhedens erhvervsmæssige gæld, men der er ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem værdien af kontrakterne og den underliggende gæld. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er en indre og direkte sammenhæng mellem kontrakterne og den erhvervsmæssige gæld, som kontrakterne skal afdække/sikre.

På grundlag af en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de enkelte kontrakter er indgået med det formål at afdække/sikre landbrugsvirksomhedens finansielle grundlag, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten med hhv. 874.011 kr. og 1.400.346 kr.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til tabene på kontrakterne med numrene, 52933, 52934 og 55784, idet tabene på disse kontrakter ikke er påklaget.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter