Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for eget forbrug af elektricitet i kraftvarmeværker.

Afsnittet indeholder:

  • Regler for eget forbrug af elektricitet efter elafgiftsloven
  • Typer af eget forbrug af elektricitet
  • Forbrug af elektricitet ved el-produktion
  • Forbrug af elektricitet ved kraftvarmeproduktion
  • Fælles forbrug af elektricitet ved el- og kraftvarmeproduktion
  • Andet forbrug af elektricitet til procesformål
  • Forbrug af elektricitet direkte til rumvarmeformål mv. og til fjernvarmeproduktion
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regler for eget forbrug af elektricitet efter elafgiftsloven

Kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter momsloven for produktion af elektricitet, har ret til godtgørelse af afgift for eget forbrug af elektricitet til procesformål. Se ELAL § 11, stk. 1.

Kraftværker og kraftvarmeværker skal ikke nedsætte elafgiftsgodtgørelsen af værkets eget forbrug af elektricitet, der medgår direkte til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Se ELAL § 11 c, stk. 1 og 2.

Momsregistrerede kraftvarmeværker og kraftværker skal dermed ikke betale procesafgift af nævnte forbrug af elektricitet.

Elektricitet til produktion af elektricitet og til produktion af varme behandles afgiftsmæssigt forskelligt. Se nedenstående afsnit.

Typer af eget forbrug af elektricitet

Ovennævnte bestemmelser i elafgiftsloven indebærer, at kraftværker og kraftvarmeværker skal opdele deres forbrug af elektricitet i forskellige typer af elforbrug.

Der er typisk tale om følgende fem typer:

  • Forbrug af elektricitet ved el-produktion
  • Forbrug af elektricitet ved kraftvarmeproduktion
  • Fælles forbrug af elektricitet ved el- og kraftvarmeproduktion. Det vil sige forbrug af elektricitet til driftsformål, som er nødvendig ved produktion af både elektricitet og varme, og som dermed ikke på forhånd kan henføres til enten el- eller kraftvarmeproduktion
  • Andet forbrug af elektricitet til procesformål
  • Forbrug af elektricitet direkte til rumvarmeformål mv. og fjernvarmeproduktion.

Nedenfor er der givet eksempler på de nævnte typer af elforbrug, og retten til evt. afgiftsgodtgørelse for elafgift er beskrevet.

Forbrug af elektricitet ved el-produktion

Eksempler på forbrug af elektricitet ved el-produktion:

  • Drift, herunder magnetisering af generator
  • Drift af transformatorer direkte i tilknytning til el-produktion.

Momsregistrerede kraftværker og kraftvarmeværker har ret til fuld godtgørelse af elafgiften for forbrug af elektricitet, der benyttes i ovennævnte hjælpeudstyr i forbindelse med produktion af elektricitet. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 c, stk. 2.

Forbrug af elektricitet ved kraftvarmeproduktion

Eksempel på forbrug af elektricitet ved kraftvarmeproduktion:

  • Drift af pumper til cirkulation af fjernvarmevand, herunder udpumpning af fjernvarmevand til et varmeforsyningsnet.

Forbrug af elektricitet ved varmeproduktion er omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift til procesformål i momsregistrerede virksomheder. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 c, stk. 1.

Det vil sige, at værket  skal betale 0,4 øre/kWh i procesafgift.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.1.7 om opgørelse af godtgørelse (Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv.).

Fælles forbrug af elektricitet ved el- og kraftvarmeproduktion

Eksempler på fælles forbrug af elektricitet ved el- og kraftvarmeproduktion:

  • Transport af brændsel, fx kul, affald og biomasse fra lager til kraftvarmekedel
  • Drift af kraftvarmekedler
  • Drift af kraftvarmemotorer
  • Drift af fødevandspumper i kraftvarmeanlæg
  • Drift af miljøanlæg herunder røggasrensningsudstyr
  • Drift af styrings- og reguleringsanlæg (SRO-anlæg) mv.
  • Vandbehandlingsanlæg vedrørende interne vandkredse på værket (omfatter ikke spædevand til fjernvarmevand).

Et ubetydeligt forbrug af elektricitet til fx belysning og håndværktøj mv. i lokaler, hvori selve produktionen af elektricitet og varme sker, kan af praktiske, opgørelsesmæssige hensyn henføres under fælles forbrug.

Det samme gælder lignende forbrug af elektricitet i kontrolrum og øvrige teknikrum, laboratorier og mindre værkstedsrum, når disse er integreret i selve kraftvarmeværksbygningen.

Kraftvarmeværker skal fordele fælles forbrug af elektricitet efter samme forhold som værkets forbrug af brændsel til henholdsvis el- og kraftvarmeproduktion. Det vil sige efter V-formel 1,20 eller E-formel 0,67. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2. Det vil sige, at fælles forbrug af elektricitet skal fordeles efter samme nøgle (forhold) som brændsel, der er anvendt til el- og kraftvarmeproduktion. 

Der skal dog ikke ske måling af hvert enkelt forbrug af elektricitet i kraftvarmeværket. Der kan fx ske en samlet måling af fællesforbruget af elektricitet.

Fællesforbruget kan fx også gøres op ved at måle det samlede el-forbrug i værket og herefter fratrække forbrug af elektricitet ved el-produktion, forbrug af elektricitet ved kraftvarmeproduktion og andet forbrug af elektricitet til procesformål.

Hvis værket af praktiske, administrative hensyn finder det for hensigtsmæssigt, kan værket dog også vælge at foretage en samlet måling af el-forbrug ved el-produktion og fælles forbrug af elektricitet ved el- og kraftvarmeproduktion, som så fordeles efter nøglen for brændselsfordeling.

Landsskatteretten har den 6. december 2012 truffet afgørelse i en sag om forbrug af elektricitet i et affaldsforbrændingsanlæg, der både producerer elektricitet og fjernvarme. Se SKM2013.106.LSR.

Metodeeksempel

Nedenfor er vist et eksempel på fordeling af fælles forbrug mellem el- og kraftvarmeproduktion:

  • Værket har forbrugt 30.000 kWh elektricitet til brændselshåndtering, drift af cirkulationspumper, der pumper varmt vand til en akkumuleringstank, kedeldrift og SRO-anlæg
  • Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og kraftvarmeproduktion indebærer, at 60 pct. af brændslet er anvendt til produktion af elektricitet og resten (40 pct.) er anvendt til produktion af varme (denne procentuelle fordeling af brændslet på 60 pct. og 40 pct. er kun udtryk for et eksempel)
  • Fordelingen indebærer, at 18.000 kWh (60 pct. af 30.000 kWh) kan henføres til elproduktion og 12.000 kWh (40 pct. af 30.000 kWh) kan henføres til varmeproduktion.

Værkerne har ret til fuld godtgørelse af elafgiften for den del af el-forbruget (18.000 kWh i eksemplet), der kan henføres som hjælpeenergi ved produktion af elektricitet. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1 og ELAL § 11c, stk. 2.

Forbrug af elektricitet, der kan henføres til produktion af varme (12.000 kWh i eksemplet), er omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift til procesformål i momsregistrerede virksomheder. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 c, stk. 1.

Det vil sige, at værket skal betale 0,4 øre/kWh i procesafgift af 12.000 kWh.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.1.7 om opgørelse af godtgørelse (Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv.).

Bemærk

Kraftværker, det vil sige værker, der ikke producerer varme, har ikke et forbrug af elektricitet, der er fælles for el- og varmeproduktion.

Det vil sige, at kraftværker kan anse forbrug af elektricitet til fx transport af brændsel (kul, affald og biomasse mv.) fra lager til kraftvarmekedel, drift af miljøanlæg herunder røggasrensningsudstyr, drift af styrings- og reguleringsanlæg (SRO-anlæg) mv. og vandbehandlingsanlæg vedrørende interne vandkredse på værket, som anvendt til produktion af elektricitet.

Andet forbrug af elektricitet til procesformål

Der er tale om forbrug af elektricitet til procesformål, som ud fra en teknisk betragtning ikke direkte knytter sig til hverken el- eller kraftvarmeproduktion i kraftværker og kraftvarmeværker.

Eksempler på andet forbrug af elektricitet til procesformål:

  • Belysning af administrationsbygninger, garager og maskinværksteder mv.
  • Drift af maskiner, kontormateriel og elektrisk værktøj mv.

Som andre eksempler på andet forbrug af elektricitet til procesformål kan nævnes:

  • Modtagelse og sortering og lignende af affald i fx en affaldsterminal. Det vil sige forbrug af elektricitet før affaldet tilføres selve affaldsforbrændings-/kraftvarmeenheden (brændsels-/affaldsgruben) til brug som brændsel. Derimod kan forbrug af elektricitet ved håndtering af affald, der tilføres direkte som brændsel til forbrænding i affaldsforbrændingsvirksomheden anses for at være fælles forbrug af elektricitet til el- og kraftvarmeproduktion
  • Drift af reserve- og spidslastanlæg (varmeproduktionsanlæg)
  • Forbrug af elektricitet i varmelegemer, som er installeret i teknisk udstyr i transformerstationer, for at holde det tørt og frostfrit. Varmelegemet skal være monteret i det samme lukkede tavleanlæg som det tekniske udstyr, der skal holdes tørt og frostfrit. Derimod kan forbrug af elektricitet i varmelegemer, der ikke er installeret/indkapslet i det tekniske udstyr, men hvor varmelegemet er monteret åbent ved siden af det tekniske udstyr, ikke anses for anvendt til procesformål. Dette forbrug er dermed omfattet af ELAL § 11, stk. 3. Se afsnittet "Forbrug af elektricitet direkte til rumvarmeformål mv. og til fjernvarmeproduktion" nedenfor. 

Ovennævnte forbrug af elektricitet er omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift til procesformål i momsregistrerede virksomheder. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 c, stk. 1.

Det vil sige, at værket skal betale 0,4 øre/kWh i elafgift af forbruget. 

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.1.7 om opgørelse af godtgørelse (Godtgørelse af afgift af elektricitet til proces og rumvarme mv.).

Forbrug af elektricitet direkte til rumvarmeformål mv. og til fjernvarmeproduktion

Eksempler på forbrug af elektricitet til rumvarmeformål mv.:

  • Elektricitet til opvarmning af lokaler, fx administrationsbygninger, værkstedsbygninger og transformerstationer mv.
  • Elektricitet til fremstilling af varmt brugsvand
  • Elektricitet til komfortkøling.

Forbrug af elektricitet i fx en el-radiator til rumvarme er omfattet af ELAL § 11, stk. 3. Værkerne har ret til delvis afgiftsgodtgørelse for et sådant elforbrug.

Ved forbrug af elektricitet direkte til fjernvarmeproduktion forstås produktion af fjernvarme, fx i el-patroner eller varmepumper.

Kraftvarmeværkers forbrug af elektricitet til fjernvarmeproduktion er omfattet af retten til afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen). Se ELAL § 11, stk. 17 og 18.

Værket kan i stedet for afgiftslempelse for fjernvarme efter el-patronordningen vælge at få delvis godtgørelse af elafgiften. Se ELAL § 11, stk. 3.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.9 om afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 Landsretsdomme 

SKM2016.287.ØLR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et affaldsforbrændingsanlæg, som tillige havde en kraftvarmeblok, i medfør af den dagældende kuldioxidafgiftslov § 5, stk. 2, havde krav på fuld eller kun delvis godtgørelse af kuldioxidafgift af anlæggets eget forbrug af elektricitet, som anvendtes i anlæggets "affaldsblok" til håndtering af affald, drift af ovnlinjer, røggasrensning mv. ved fremstilling af affaldsbaseret damp. Dampen anvendtes til produktion af elektricitet i en dampturbine/generator, som var placeret i kraftvarmeblokken på anlægget, og den i dampen resterende varmemængde anvendtes herefter til fjernvarme.

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at affaldsforbrændingsanlægget alene havde ret til delvis godtgørelse af kuldioxidafgift. Sagsøgeren havde ikke godtgjort eksistensen af en administrativ praksis, der gav sagsøgeren krav på fuld afgiftsgodtgørelse, ligesom der ikke var krav på sådan godtgørelse ud fra et lighedsprincip, hvilket landsretten tiltrådte.

Landsretten tiltrådte endelig, at der ikke var hjemmel i den dagældende kulafgiftslovs § 7, stk. 1, til at anvende den såkaldte "V- eller E-formel" ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede mængde elektricitet, hvorfor sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand heller ikke blev taget til følge.

Sagen vedrørte perioden 2004 - 2006.

Landsrettens dom er en stadfæstelse af Byrettens dom SKM2014.804.BR 

Byretsdomme

SKM2014.804.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et affaldsforbrændingsanlæg, som tillige havde en kraftvarmeblok, i medfør af den dagældende kuldioxidafgiftslov § 5, stk. 2, havde fuld eller kun delvis godtgørelse af kuldioxidafgift af anlæggets eget forbrug af elektricitet, som anvendtes i anlæggets "affaldsblok" til håndtering af affald, drift af ovnlinier, røggasrensning mv. ved fremstilling af affaldsbaseret damp. Dampen anvendtes bl.a. til produktion af elektricitet i en dampturbine/generator, som var placeret i kraftvarmeblokken på anlægget.

Retten konstaterede, at der var tale om en kombineret produktion af el og varme, som kun berettigede sagsøgeren til forholdsmæssig godtgørelse af kuldioxidafgiften af sagsøgerens eget elektricitetsforbrug i affaldsblokken.

Der var ikke hjemmel i den dagældende kulafgiftslovs § 7, stk. 1, til at anvende den såkaldte "V- eller E-formel" ved opgørelsen af brændselsforbruget, hvorfor sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand heller ikke blev taget til følge.

Sagen vedrørte perioden 2004 - 2006.

Byrettens dom er en stadfæstelse af Landsskatterettens afgørelse SKM2013.106.LSR.

Se også SKM2016.287.ØLR

Landsskatteretskendelser

SKM2013.106.LSR

Et affaldsforbrændingsanlæg anvendte elektricitet til håndtering af affald, drift af ovnlinjer, røggasrensning mv. ved fremstilling af affaldsbaseret damp, der anvendes til produktion elektricitet og fjernvarme.

Landsskatteretten fandt, at sådan anvendelse af elektricitet ikke kan anses som direkte medgået til fremstilling og distribution af elektricitet, men i stedet må karakteriseres som forbrugt  til fremstilling af både elektricitet og varme (fællesforbrug). Elforbruget blev derfor ikke anset for tilbagebetalingsberettiget efter CO2AL § 7, stk. 5, nr. 3, jf. § 5, stk. 2.

Landsskatteretten tiltrådte, at elektricitet forbrugt til den affaldsvarmeafgiftspligtige andel kan opgøres efter reglerne i KULAL § 5, stk. 3.    

Landsskatteretten tiltrådte også, at affaldsforbrændingsanlægget kan anvende V-formel eller E-formel efter MINAL § 9, stk. 2 på den forholdsmæssige andel, der hidrører fra forbruget af mineralolie som støttebrændsel. 

Sagen vedrørte perioden 2004 - 2006.

Se også SKM2014.804.BR og SKM2016.287.ØLR

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter