Indhold

Dette afsnit handler om skønsmæssig ansættelse ved manglende selvangivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser
  • Grundlaget for skønnet
  • Genoptagelse
  • Henstand med selvangivelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Se SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette SKAT herom. Fristen regnes fra selvangivelsesfristens udløb. Hvis det kan tilregnes den skattepligtige som fortsætligt eller groft uagtsomt, at den skattepligtige har undladt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen er for lav, kan det medføre straf. Se SKL § 16 og afsnit A.C.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen skal derimod fremtvinges ved at pålægge daglige bøder. Se SKL § 5, stk. 2.

Bemærk

Det er formålet med ændringen af SKL § 5, stk. 3, ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 at tydeliggøre, at i alle situationer, hvor der ikke selvangives fyldestgørende, kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Dvs. uanset om den skattepligtige har indgivet en egentlig selvangivelse, eller den skattepligtige er lønmodtager eller pensionist mv. og alene har tilført den modtagne årsopgørelse oplysninger om indkomster og fradrag, som SKAT ikke er bekendt med, vil SKAT kunne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.

 

Betingelser

Når SKAT agter at foretage en skatteansættelse af en skattepligtig fysisk person efter skøn, skal den skattepligtige underrettes skriftligt om det. Se SFL § 20.

Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at han/hun har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT inden for en fastsat frist. Fristen bør ikke være under 15 dage. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan SKAT foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Se afsnit A.A.7.4.5.

Grundlaget for skønnet

Ved ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, hverken fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed.

Grundlaget for skønnet er typisk tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser mv. Omstændighederne kan tale for, at der indhentes oplysninger fra tredjemand, fx hvis den selvangivelsespligtige gennem flere år har undladt at selvangive.

Genoptagelse

Indgiver den skattepligtige en selvangivelse efter, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget, afhænger det af klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, om skatteansættelsen skal ændres. Se afsnit A.A.8 og A.A.10.

Hvis den skattepligtige inden for 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen undlader at underrette SKAT om, at skatteansættelsen er for lav, kan den skattepligtige straffes efter SKL § 16. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen, der for lønmodtagere mv. er den 1. maj efter SKL § 4, stk. 1, 2. pkt. 

Bemærk

SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig fysisk person, der kun har modtaget en årsopgørelse,

  • hvis en formueforklaring viser et nødlidende privatforbrug, se SKL § 6 B, eller
  • hvis den skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formueforklaring.

En formueforklaring kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Se SKL § 5, stk. 2. Hvis den skattepligtige lever sammen med en ægtefælle ved indkomstårets udgang, skal formueforklaringen også omfatte denne.

Henstand med selvangivelsen

Hvor særlige grunde taler for det, kan SKAT efter ansøgning give henstand med selvangivelsesfristen. Se SKL § 4, stk. 4.

Henstand kan gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, fx på grund af sygdom hos den selvangivelsespligtige eller dennes revisor og andre uforudsete hændelser, eller fordi nødvendige oplysninger af grunde, der ikke kan tilregnes den skattepligtige, ikke kan fremskaffes til tiden. IT-nedbrud hos SKAT vil ligeledes kunne begrunde en henstand.

Det er den skattepligtige, der skal dokumentere eller sandsynliggøre tilstedeværelsen af de forhold, der kan begrunde henstand. I givet fald gælder en bevilget henstand også for den skattepligtiges samlevende ægtefælle.

Klage over SKATs afgørelse om afslag på henstand med selvangivelsesfristen efter SKL § 4, stk. 4, skal indgives til Skatteankestyrelsen efter SFL § 4 a, indsat ved lov nr. 649 af 12. juni 2013.

Se nærmere om regler og praksis for henstand med selvangivelsen samt for skattetillæg ved manglende eller forsinket selvangivelse i afsnit A.B.1.1.9

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2007.595.LSR

Afgørelse om skønsmæssig ansættelse af indkomst var ugyldig, da der ikke var udsendt agterskrivelse, forinden afgørelse i form af årsopgørelse blev udsendt.