Dato for udgivelse
01 Oct 2012 14:46
SKM-nummer
SKM2012.537.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
12-0173249
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Afgift + Ejendomsvurdering + Inddrivelse + Moms og lønsumsafgift + Skat + Straf + Told
Overemner-emner
Politikker og retningslinier
Emneord
Hjemvisning
Resumé
Fastlæggelse af retningslinier der sikrer, at en sag der hjemvises behandles af en anden enhed end den der traf den påklagede afgørelse.
Hjemmel
Skatteforvaltningslovens § 1
Reference(r)
Skatteforvaltningslovens § 1
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.1.
Redaktionelle noter
Denne meddelelse erstatter SKM2006.617.SKAT som herved ophæves.

Denne meddelelse fastlægger retningslinjer der sikrer, at en sag som hjemvises fra domstolene eller Landsskatteretten til fornyet behandling i SKAT ikke behandles af den samme enhed, som traf den oprindelige afgørelse.

Domstolene og Landsskatteretten kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Den nye behandling af sagen skal af retssikkerhedsmæssige årsager ske hos en anden enhed i SKAT end den enhed som traf den oprindelige afgørelse.

Det fastsættes derfor:

  • Sager, der oprindeligt er afgjort i en landsdækkende enhed skal behandles af en anden afdeling i enheden.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region Nordjylland skal behandles i region Midtjylland.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region Midtjylland skal behandles i region Syddanmark.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region Syddanmark skal behandles i region København.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region København skal behandles i region Nordsjælland.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region Nordsjælland skal behandles i region Midt- og Sydsjælland.
  • Sager, der oprindeligt er afgjort i region Midt- og Sydsjælland skal behandles i region Nordjylland.

Sagerne sendes til direktøren for den pågældende region/landsdækkende enhed. Direktøren skal sikre, at der ved den fornyede behandling ikke medvirker medarbejdere eller enheder, der medvirkede ved behandlingen af den oprindelige sag.

Denne meddelelse erstatter SKM2006.617.SKAT som herved ophæves.