Dato for udgivelse
03 Oct 2012 08:34
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Sep 2012 13:48
SKM-nummer
SKM2012.540.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-102833
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, statsskattelovens praksis, arbejdsrelateret, anonym, psykologordning, skattefri
Resumé

Skatterådet bekræfter, at benyttelsen af en sundhedsordning, hvor spørgers medarbejdere under visse forudsætninger kan modtage anonym psykologisk krisehjælp, er skattefri for medarbejderne. Skatterådets lægger vægt på, at spørgers medarbejdere ifølge aftale med konsulentvirksomheden kun kan få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen er udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen, og at der sker en konkret vurdering heraf af psykologen ansat hos konsulentvirksomheden eller hos spørgers personaleafdeling.

Hjemmel

Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven).
Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28/10 2011 (ligningsloven).

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.15


Spørgsmål

  1. Kan ordningen beskrevet under punkt 1) anses for arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsskader, der er skattefri for medarbejderen?
  2. Kan ordningen beskrevet under punkt 2) anses for arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsskader, der er skattefri for medarbejderen?
  3. Kan ordningen beskrevet under punkt 3) anses for arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsskader, der er skattefri for medarbejderen?
  4. Hvis der svares nej til spørgsmål 2 og 3, gør det da nogen forskel, hvis det er arbejdsstedet, der visiterer til ordningen?
  5. Hvis der svares nej til spørgsmål 4, gør det da nogen forskel, hvis arbejdsstedet har lægelig dokumentation for, at lidelsen er arbejdsbetinget?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Bortfalder.
  5. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A offentlig virksomhed (spørger) har en aftale (aftalen) om psykologhjælp efter fri henvendelse (ordningen) med konsulentvirksomheden B ApS.

Ordningen indeholder psykologhjælp efter fri henvendelse fra medarbejderen, hvor formålet er at yde akut psykologisk krisehjælp i forbindelse med akutte og personlige vanskeligheder af betydning for arbejdsevnen og funktionen som medarbejder.

Ordningen er tredelt således:

  1. Telefonisk akut, psykologisk krisehjælp i forbindelse med akutte og personlige vanskeligheder af betydning for arbejdsevnen og funktionen som medarbejder.
  2. Maksimum 2 personlige samtaler på personalepsykologisk klinik under fuld anonymitet og uden personaleafdelingens kendskab.
  3. Yderligere personlige samtaler på personalepsykologisk klinik betinget af personaleafdelingens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

For uddybning af psykologydelse og vilkår herfor henvises til uddrag af aftalen jf. nedenfor.

Spørgers udgifter til den telefoniske psykologiske krisehjælp udgør et månedligt abonnement, der koster x.xxx kr. uanset antal henvendelser. Personlige samtaler på personalepsykologisk klinik koster x.xxx kr. i timen.

Af aftalen fremgår følgende afsnit (uddrag):

"[Spørger] og konsulentvirksomheden [B] ApS indgår hermed aftale om psykologhjælp efter fri henvendelse fra medarbejdere.

1. Formålet med aftalen er, at medarbejdere i [spørger] kan opnå akut, psykologisk krisehjælp / visitation i form af samtaler med en af [B ApS'] psykologer og modtage den professionelle bistand, som vedkommende umiddelbart har brug for i forbindelse med akutte og personlige vanskeligheder af betydning for arbejdsevnen og funktionen som medarbejder. I forhold til arbejdspladsen er medarbejdernes henvendelser dækket af anonymitet.

2. Medarbejderen, der har brug for det, kan når som helst rette telefoniske henvendelse til [B ApS] og forelægge sit problem for personalepsykologen. Forløbet tilrettelægges af psykologen og medarbejderen i forening. Psykologen vil gennem samtaler yde den nødvendige og professionelle, akutte krisehjælp og rådgive om hensigtsmæssige foranstaltninger. Psykologen er underlagt tavshedspligt og foretager ingen systematiske registreringer af samtalerne, og indholdet af disse bliver ikke videregivet til andre.

3. I samtalerne foretages en afdækning af medarbejderens arbejdsrelaterede problemer. Der skal så vidt muligt ydes den hjælp og rådgivning, der er nødvendig for, at medarbejderen selv vil kunne varetage problemets løsning, hvor dette er muligt. I praksis vil det ofte dreje sig om en kombination af "hjælp til selvhjælp" og konkret rådgivning om effektive hjælpemuligheder.

4. Foruden telefoniske samtaler giver ordningen yderligere mulighed for at træffe aftaler om personlige samtaler. De aftalte samtaler, der gennemføres på personalepsykologisk klinik, kan komme i stand enten 1) som følge af henvisninger fra personaleafdelingen i [spørger] med efterfølgende konkret aftale med medarbejderen eller 2) på baggrund af aftale truffet i forlængelse af selvhenvendelser over telefonen, når det fagligt vurderes at være påkrævet. Der gives mulighed for at gennemføre et samtaleforløb på maksimalt to personlige samtaler under fuld anonymitet og uden personaleafdelingens kendskab. Hvis der i særlige tilfælde kræves flere end to samtaler, vil dette være betinget af personaleafdelingens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. For de samtaleforløb som personaleafdelingen har kendskab til, vil det også gælde, at psykologen er underlagt tavshedspligt og ikke foretager nogen systematiske registreringer af samtalerne, samt at indholdet af disse ikke bliver videregivet til andre. Samtaleforløbene tilrettelægges af psykologen og medarbejderen i foreningen.

5. For at sikre det bedst mulige samarbejde og udbytte af ordningen vil parterne løbende drøfte forløbet. Der vil herunder kunne redegøres for generelle forhold af trivselsmæssige og personalepolitiske karakter, som [B ApS] erfarer gennem arbejdet og finder relevant for [spørger], uden at medarbejdernes anonymitet på nogen måde kompromitteres. [...]

11. For at opnå en effektiv konsulentbistand bør det sikres, at [B ApS] får adgang til informationer om organisationsforhold og personalepolitik samt sådanne ændringer i disse, der måtte have betydning for at kunne yde relevant støtte og rådgivning og sikre det bedst mulige samarbejde. [...]"

Ordningen med B ApS indebærer, at det er B ApS, der vurderer, om medarbejderen, der henvender sig, er omfattet af aftalen om maksimalt 2 personlige samtaler, hvor vedkommende medarbejder ikke behøver være / blive kendt af arbejdspladsen.

Afgørende for, om medarbejderen kan få bistanden er, at der er tale om personlige vanskeligheder, der er udløst af forhold på arbejdet. De forhold kan være stress, voldsomme hændelser og lignende. De udløsende faktorer skal således være arbejdsbetingede, men det kan jo være, at andre personlige vanskeligheder er afgørende for, hvordan den enkelte medarbejder personligt tackler de vanskeligheder, der bliver udløst, og at behandlingen derfor kommer til at dreje sig om dette.

Konkret indebærer arbejdsforholdene hos spørger, at "voldsomme hændelser" typisk er udløst af store personlige følelsesudladninger med spørgers klienter som følge af møder om [...], som afvikles hos spørger. Det kan være klienter, der er truende og voldsomme i forhold til medarbejderen, men måske også i forhold til [...]. Det kan være tale om decideret telefon-"terror". Ud over konkrete voldsomme episoder er det typisk stressfremkaldende situationer i arbejdet, hvor telefonarbejdet er meget belastende, herunder på grund af støjniveau, samt generelt for meget og for belastende arbejde.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. 1 Psykologisk krisehjælp i forbindelse med voldsomme hændelser på arbejde, afskedigelser og lignende mener spørger må være skattefri efter statsskattelovens principper.

Ad. Øvrige spørgsmål ønskes afklaring

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 - 3

Spørger ønsker bekræftet, at ordningerne beskrevet under 1), 2) og 3) anses for arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsskader, der er skattefri for medarbejderen.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4 c er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 16, stk. 1 og stk. 3

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår personalegoder. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 3 har følgende ordlyd (uddrag):

"§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af [...] sparet privatforbrug [...] når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk.3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. [...]. [...]. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. [...]."

Lovforarbejder mv.

Lov nr. 1382 af 28/12 2011 (L31 2011-12) § 1 nr. 10 og nr. 20

Formålet med denne ændringslov var at afskaffe skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger mv., jf. ligningslovens § 30 og samtidigt at fastslå, at præmier til sundhedsforsikringer samt sundhedsbehandlinger, ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.000 kr.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger jf. pkt. "3.3.2 Forslagets indhold" fremgår bl.a. følgende:

"[...] Der vil forsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelovens mangeårige praksis [...]"

§ 20 spørgsmål S 3193 (FT 2011/12)

Skatteministeren har d. 14. maj 2012 svaret på et spørgsmål om beskatning af arbejdsgiverbetalt stressbehandling. Spørgsmål og svar har følgende ordlyd:

"Spørgsmål: Hvordan vil ministeren sikre virksomhedernes og medarbejdernes retssikkerhed, når en arbejdsgiver fremover kun må betale for en ansats stressbehandling, når stress udelukkende er opstået på grund af arbejdet, men ikke må spørge den ansatte om vedkommendes sygdom?

Svar: Som udgangspunkt anses en medarbejders sundhedstilstand skatteretligt for at være et privat anliggende. Hvis en arbejdsgiver betaler for medarbejderens sundhedsydelser, vil der derfor være tale om et personalegode, som er skattepligtigt på samme måde som løn. Efter statsskattelovens mangeårige praksis er forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme imidlertid ikke skattepligtig for medarbejderen. Der er ikke tale om en ny skattefrihed.

Da skattefriheden gælder for arbejdsrelaterede skader og sygdomme, er det nødvendigt at kunne fastslå, at skaden eller sygdommen er arbejdsrelateret, hvis medarbejderen vil undgå beskatning. Hvis arbejdet er den primære årsag til, at medarbejderen har fået stress, er arbejdsgiverbetalt behandling skattefri for medarbejderen. Det vil arbejdsgiveren have gode muligheder for at vurdere. Arbejdsgiveren kan godt betale for behandling af stress, som ikke primært skyldes arbejdet, men medarbejderen bliver i så fald skattepligtig heraf.

Jeg betragter det i øvrigt som naturligt, at en medarbejder, der ønsker at få sin arbejdsgiver til at betale for en behandling, oplyser om hvilken skade, der ønskes behandlet, og hvordan den er opstået. En medarbejder, der ønsker at få erstatning for en arbejdsskade, skal også oplyse om årsagen til skaden, så det kan konstateres, om skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under. På den måde forholder det sig ikke anderledes her."

Praksis

Landsskatterettens kendelse af 3/2 2012 - journalnr. 11-02349

Landsskatteretten fandt i denne kendelse, at arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme og behandling til forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme kan være skattefri for medarbejderen, når behandlingsformen er kinesiologi og den foretages af en kinesiolog registreret i RAB (Registeret for Alternative Behandlere). Forudsætningen herfor er, at der foretages en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation, og denne fører til, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af den omhandlede udgift til kinesiologiydelsen. [Skatteministeriets fremhævning].

Kendelsen kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk ved søgning på journalnr.

SKM2012.201.SR

Skatterådet bekræftede i dette bindende svar, at medarbejdere omfattet af HK Landsoverenskomsten ansat hos virksomheden A, ikke skal beskattes af en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning hos B. Skatterådet finder således, at der er årsagssammenhæng mellem de arbejdsskader, som ordningens sundhedsydelser skal forebygge eller helbrede og det arbejde, som A's kontor- og lagermedarbejdere udfører. Vurdering af om forebyggelse / behandling vedrører arbejdsrelaterede forhold blev foretaget på behandlingsstedet enten af rådgivere hos sundhedscentret eller af de enkelte behandlere.

Cirkulærer, juridiske vejledninger mv.

SKM2012.218.SKAT

Skatteministeriet har i dette styresignal foretaget visse præciseringer på baggrund af lov nr. 1382 af 28/12 2011 vedrørende sundhedsforsikringer. I styresignalet er bl.a. præciseret, hvorvidt forebyggelse og behandling af arbejdsrelateret stress kan være skattefrit. Af styresignalet fremgår bl.a. følgende:

"1. Sammenfatning

[...]Arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses som udgangspunkt for at være betaling af en privat udgift, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så kan arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses for at være skattefri efter statsskattelovens mangeårige praksis, da det vil være forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom, der kan følge af stress. [...]

3.3. Forebyggelse og behandling af stress [...]

Som udgangspunkt er arbejdsgiverbetalt behandling af stress et personalegode, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Dette gælder også, når stress er udløst af en blanding af forskellige faktorer, der både vedrører arbejdslivet og privatlivet. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så kan arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses for at være skattefri forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom. Dette skyldes, at stress ikke i sig selv opfattes som en sygdom og derfor anses behandling af stress for at være forebyggelse af sygdomme, der kan følge af den arbejdsrelaterede stress, som f. eks. depression der i givet fald kan anerkendes som en arbejdsskade. [...]

Posttraumatisk belastningsreaktion anses for at være en sygdom i sig selv, men eftersom det forårsages af kraftige påvirkninger i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, giver det ikke mening at tale om forebyggelse heraf. Posttraumatisk belastningsreaktion kan f. eks. udløses ved et voldeligt overfald på arbejdet.[...]

Den arbejdsgiverbetalte ydelse skal være nødvendig for behandlingen af stress. Som eksempler herpå kan nævnes psykologhjælp og lægeordineret medicin. Det er ikke et krav, at der foreligger en lægehenvisning. [...]"

Begrundelse

Modtager en medarbejder arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, idet en medarbejders sundhedstilstand skatteretligt anses for at være et privat anliggende. Ifølge statsskattelovens praksis kan arbejdsgiver afholde udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede sygdomme eller skader, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf. Der henvises til ovennævnte lovforarbejder og ministersvar.

Ifølge praksis har Landsskatteretten taget stilling til, at arbejdsgiverbetalt kinesiologibehandling er skattefri for medarbejderen under forudsætning af, at der foretages en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation, og at denne fører til, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren afholder udgiften. Sandsynliggørelsen for, at arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er erhvervsrelaterede, påhviler medarbejderen, der modtager ydelsen og arbejdsgiver.

Den skatteretlige praksis for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser efter statsskattelovens praksis omfatter primært behandlingsformer vedrørende fysiske lidelser. I ovennævnte styresignal er der dog taget stilling til den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalte udgifter til stressbehandling for en medarbejder. Udgangspunktet er her, at behandling af stress som udgangspunkt anses for at være betaling af en privat udgift, medmindre det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af forhold, der relaterer sig til medarbejderens arbejde.

Skatteministeren har i sit svar på spørgsmål S 3193 anført, at hvis arbejdet er den primære årsag til, at medarbejderen har fået stress, er arbejdsgiverbetalt forebyggende behandling skattefri for medarbejderen.

I nærværende sag får spørgers medarbejdere adgang til anonymt at få telefonisk akut psykologisk krisehjælp, maksimalt to anonyme personlige samtaler samt yderligere personlige samtaler efter godkendelse fra personaleafdelingen.

Den skattemæssige vurdering af, om en medarbejders benyttelse af psykologhjælpen udgør forebyggelse eller behandling af psykiske problemer, der relaterer sig til medarbejderens arbejde, vil altid bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder og begrundelsen for benyttelsen på tidspunktet for benyttelsen. I relation til den vurdering bemærker Skatteministeriet, at det er uden betydning, at en medarbejders psykiske problemer har betydning for arbejdsevnen.

Det fremgår af aftalens afsnit 3, at der "I samtalerne foretages en afdækning af medarbejderens arbejdsrelaterede problemer. [...]". Skatteministeriet tolker denne formulering som et udtryk for, at spørgers medarbejdere kun kan få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen er udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen. B ApS er således efter aftalens ordlyd ikke forpligtet til at yde psykologhjælp vedrørende forhold, der ikke er arbejdsrelaterede.

Vurderingen af, om medarbejderens henvendelse kan rummes inden for aftalen, foretages af psykologen ansat hos B ApS, når der er tale om anonyme telefonkonsultationer eller de to første anonyme mødekonsultationer. Ved yderligere mødekonsultationer foretages vurderingen også af personaleafdelingen hos spørger. Der henvises til aftalens afsnit 3 og 4. Skatteministeriet henviser i den forbindelse til, at Skatterådet i SKM2012.201.SR godkendte en sundhedsordning, hvor vurderingen af, om behovet for behandling angik arbejdsrelaterede forhold blev foretaget af behandlere eller af rådgivere hos sundhedscentret.

Spørger har uddybende oplyst, at ordningen kun må benyttes, når den eller de udløsende faktorer er arbejdsbetingede.

Efter det oplyste om arbejdsforholdene hos spørger, der f.eks. indebærer store personlige følelsesudladninger og trusler fra spørgers klienter finder Skatteministeriet, at disse forhold i konkrete tilfælde kan udløse et arbejdsbetinget behov for, at medarbejderne benytter den omhandlede psykologhjælp.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at der i det konkrete tilfælde kan være årsagssammenhæng mellem en medarbejders arbejde og behovet for at benytte psykologhjælpen omfattet af aftalen med henblik på at forebygge eller behandle sygdomme, som den psykiske belastning kan medføre.

Vurderer psykologen hos B ApS i henhold til ordningens punkt 1 og 2 og spørger (personaleafdelingen) i henhold til ordningens punkt 3 i det konkrete tilfælde, at forhold på arbejdspladsen har udløst medarbejderens benyttelse af psykologhjælpen, er det Skatteministeriets opfattelse, at medarbejderens benyttelse er skattefri.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 - 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4 - 5

Spørgsmålene bortfalder som følge af indstillingen til svar på spørgsmålene 1 - 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter