Dato for udgivelse
09 Oct 2012 08:26
SKM-nummer
SKM2012.554.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-215005
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsværdi, grundværdi, benyttelseskode, forkert vurderingsgrundlag.
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få ejendomsværdien og grundværdien ansat til 0 kr. 

Efter anmodning fra ejer har SKAT forelagt sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien og grundværdien (med konsekvens for den omberegnede grundværdi) for ejendom A pr. 1. oktober 2006 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Hjemmel

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Vurderingsloven § 6

Vurderingsloven § 9

Vurderingsloven § 13

Henvisning

Vurderingsvejledningen afsnit A.

Henvisning

Vurderingsvejledningen afsnit D.


Ejendommen A er et ubebygget areal på 1.203 m².

Ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 blev der fejlagtigt taget udgangspunkt i, at grunden kunne bebygges med et enfamiliehus. Ejendommen er ifølge lokalplanen udlagt til fællesareal. Ejendommen kan derfor ikke bebygges.

SKAT har derfor indstillet til Skatterådet, at ejendoms- og grundværdien samt den omberegnede grundværdi i niveau 2005 ændres fra 701.100 kr. til 0 kr. Ejendommens benyttelse ændres fra ubebygget areal til ejendom vurderet til 0 kr.

Skatterådet har tiltrådt indstillingen.