Dato for udgivelse
05 Nov 2012 08:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
11 May 2012 13:46
SKM-nummer
SKM2012.614.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Randers, BS 13-1144/2011
Dokument type
Kendelse
Emneord
Syn, skøn, overflødigt, bevis
Resumé

Syns- og skønssagen skulle søge at afklare, hvorledes købesummen på en landbrugsejendom skulle fordeles mellem stuehuset med tilhørende grund og have, driftsbygningerne og landbrugsjorden.

Skønsmanden havde efter en besigtigelse af ejendommen, og efter at have beskrevet ejendommens herlighedsværdi foretaget en fordeling af købesummen. Herved blev der foretaget en vurdering af herlighedsværdien for så vidt angår de enkelte dele, uanset at dette udtryk ikke blev anvendt direkte i syns- og skønserklæringen.

Skønsrekvirenten ønskede, at skønsmanden skulle specificere om og med hvilket beløb den omkringliggende natur og udsigtsforhold havde påvirket vurderingen af købesummen for stuehuset med tilhørende grund og have samt landbrugsjorden.

Byretten bestemte, dels fordi det blev lagt til grund, at herlighedsværdien alene knyttede sig til stuehuset og ikke til den bare landbrugsjord eller markerne, og dels fordi skønsrekvirenten ikke havde godtgjort, at en specifikation af købesummen inklusive og eksklusive en herlighedsværdi på de enkelte dele ville have nogen bevismæssig værdi eller betydning for den bagved liggende skattesag, at spørgsmålet som overflødigt ikke skulle tillades stillet.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 47
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.11.2.2

Parter

Boet efter A

mod

SKAT

Afsagt af retsassessor

Iver Roger Iversen

Sagens baggrund og parternes påstande

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes:

processkrift 1 af 13. marts 2012

processkrift af 7. februar 2012 fra SKAT

brev af 3. februar 2012 fra advokat MK

udkast til supplerende skønstema af 2. februar 2012

skønserklæring af 2. februar 2012 fra SI.

begæring om isoleret bevisoptagelse 28. juni 2011.

Retten afsagde straks sålydende

K e n d e l s e

Boet efter A har anmodet om isoleret bevisoptagelse til brug for en for Landsskatteretten verserende skattesag om fordelingen af handelspris på landbrugsejendommen ...1.

Statsautoriseret ejendomsmægler SI har til brug for sagen udarbejdet skønserklæring den 2. februar 2012.

Boet efter A har begæret, at der stilles supplerende spørgsmål, jf. skønstema af 3. februar 2012, hvorefter skønsmanden i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 og med henvisning til formuleringen af det stillede spørgsmål nr. 2 nærmere bedes at specificere om og med hvilket beløb den omkringliggende natur og udsigtsforhold har påvirket vurderingen af købesummen for så vidt angår stuehuset og at samme supplerende spørgsmål bedes foretaget med hensyn til vurderingen af jorden.

SKAT har protesteret mod at der stilles supplerende spørgsmål.

Boet efter A har til støtte for påstanden nærmere anført at det ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 ikke med den ønskede præcision er afgivet et skøn over, hvorledes den beskrevne herlighedsværdi har påvirket henholdsvis ejendommens stuehus eller ejendommen. Samtidig ønsker boet en præcisering af det beløb, som skønsmanden vurderer bør henføres til herlighedsværdien af ejendommens stuehus og i givet fald også til værdien af ejendommen. Det er boets opfattelse, at boet alene levnes mulighed for at argumentere for sin påstand om, at ejendommens stuehus bør værdifastsættes højere end 400.000 kr., såfremt skønsmanden nærmere besvarer med hvilken værdi de enkelte vurderingsmæssige elementer har dannet grundlag for vurderingen af ejendommen herunder stuehuset.

SKAT har til støtte for sin påstand anført, at skønsmanden som svar på spørgsmål 2 har skrevet, at de i besvarelsen af spørgsmål 1 og 4 beskrevne forhold altid påvirker værdien af en ejendoms stuehus, og at også værdien af stuehuset i ejendommen er påvirket i positiv retning i ikke uvæsentlig grad. Det fremgår skønsmandens øvrige formuleringer, at det er bygningerne, som skønsmanden omtaler og anpriser og ikke landbrugsjorden. Der er derfor ikke tvivl om at den nostalgiske værdi eller herlighedsværdien, som kommer til udtryk, alene knytter sig til stuehuset og ikke til den bare landbrugsjord eller markerne. Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 2, hvor skønsmanden er bedt om at oplyse om de ved besvarelse af spørgsmål 1 beskrevne forhold sædvanligvis påvirker fastsættelsen af værdien af stuehuse, svaret helt præcist herpå, idet han har svaret at de beskrevne forhold altid påvirker værdien af en ejendoms stuehus, hvorfor svaret ikke kræver noget præcisering. Skønsmanden har videre svaret helt præcist på at de beskrevne forhold påvirker ejendommen, og at påvirkningen er sket i positiv retning i ikke uvæsentlig grad.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at skønsmanden på fuld betryggende måde har vurderet ejendommen og fordelt handelsværdien. En specifikation af handelsværdien inklusive og eksklusive en herlighedsværdi har ingen bevismæssig værdi og ingen betydning for den bagved liggende skattesag. Ved opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance er det helt uden betydning, hvordan sælger og køber bliver enige om værdien af en ejendom, herunder hvilke delelementer de hver især mener øger eller mindsker værdien.

Retten udtaler

Den verserende sag for Landsskatteretten drejer sig efter det oplyste om fordelingen af stuehus og erhvervsdel til brug for opgørelse af ejendomsavance ved boets salg, og Skat har uanset det mellem køber og sælger aftalte truffet afgørelse om en fordeling af købesummen, der svarer til den forholdsmæssig fordeling af vurderingen.

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 3 foretaget en fordeling af købesummen på henholdsvis stuehus, driftsbygninger og jord og må efter besvarelsen af spørgsmål 2 og 4 antages herved tillige at have foretaget en vurdering af herlighedsværdien f.s.v. angår de enkelte dele, uanset at dette udtryk ikke anvendes direkte.

Det må lægges til grund, at herlighedsværdien alene knytter sig til stuehuset og ikke til den bare landbrugsjord eller markerne.

Boet har ikke godtgjort, at en specifikation af handelsværdien inklusive og eksklusive en herlighedsværdi på de enkelte dele har nogen bevismæssig værdi eller betydning for den bagved liggende skattesag, hvorfor spørgsmålet som overflødigt ikke tillades, hvorfor

bestemmes

Spørgsmålet i supplerende skønstema af 3. februar 2012 tillades ikke.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter