Indhold

Afsnittet handler om nogle formelle og generelle ting vedrørende de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Afsnittet indeholder:

  • Vejledningens gennemgang af overenskomster og andre internationale aftaler
  • Færøerne og Grønland
  • Overenskomst eller aftale
  • Protokoller
  • En dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver til
  • Sprog
  • Forholdet mellem dobbeltbeskatningsoverenskomster og dansk ret.

Vejledningens gennemgang af overenskomster og andre internationale aftaler

Indholdet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster og andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, bliver gennemgået i hovedtræk i afsnit C.F.9.2. I gennemgangen fokuseres der især på de områder, hvor de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster/aftaler afviger fra OECD's modeloverenskomst/modelaftaler.

Bemærk

Afsnittet indeholder udelukkende en gennemgang af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og aftalerne. Afsnittet indeholder ikke en gennemgang af skattereglerne i de pågældende lande. Skatteministeriet kan ikke på forhånd med den fornødne sikkerhed udtale sig om skattereglerne i samtlige de lande, som Danmark har indgået aftaler med. Under historikskemaet er der dog så vidt muligt indsat et link til den udenlandske skattemyndigheds hjemmeside.

Færøerne og Grønland

Disse dele af riget anses i skattemæssig henseende for udland i forhold til Danmark. Skatteområdet er en del af selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland, og dansk skattelovgivning gælder ikke i disse dele af riget. Dette afspejles i det forhold, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster/aftaler mellem Færøerne og/eller Grønland og Danmark.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, medmindre det specifikt er aftalt mellem Færøerne og/eller Grønland og det land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Færøerne og Grønland har mulighed for selv at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Vejledningen medtager ikke omtale af Færøernes og Grønlands overenskomster og aftaler.

Overenskomst eller aftale

I praksis anvendes der forskellige udtryk for dobbeltbeskatningsoverenskomster. Nogle lande ønsker at anvende udtrykket "overenskomst" (eng.: "Convention"), mens andre ønsker at anvende udtrykket "aftale" (eng.: "Agreement").

Danmark har ingen præferencer for det ene eller det andet udtryk, da det ikke gør nogen forskel i dansk ret. Danmark accepterer derfor de ønsker, som modparten måtte have på dette område. Fra et dansk synspunkt anvendes udtrykkene dobbeltbeskatningsoverenskomst og dobbeltbeskatningsaftale synonymt.

Fra et dansk synspunkt gør det heller ingen forskel, om overenskomsten/aftalen er indgået mellem "Kongeriget Danmark og X-land", eller om den er indgået mellem "Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i X-land".

Protokoller

Nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster har en protokol. En protokol er et tillæg, som udgør en del af den samlede overenskomst. En protokol er lige så bindende for de to lande som selve dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Protokoller kan blive til på to måder.

For det første kan parterne under forhandlingerne om at indgå en dobbeltbeskatningsoverenskomst finde behov for,

  • at forståelsen af visse af overenskomstens bestemmelser gøres tydelig, eller
  • at få fastslået, at en bestemmelse skal administreres på en bestemt måde.

Dette vil man typisk nedfælde i en protokol. I protokollen henviser man så til de relevante bestemmelser og angiver, hvordan bestemmelserne skal forstås eller administreres. Egentlige materielle regler ses undertiden også indføjet i sådanne protokoller.

Den anden måde at anvende protokoller på er ved ændringer af eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Når en dobbeltbeskatningsoverenskomst først er indgået, vil den i de fleste tilfælde gælde i mange år fremover, men der kan opstå tilfælde, hvor de to lande finder behov for at ændre enkelte bestemmelser, uden at det er nødvendigt at genforhandle hele dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det kan man gøre med en protokol - somme tider kaldet en ændringsprotokol. En ændringsprotokol har samme funktion som en ændringslov i intern dansk ret. I en ændringsprotokol går man - ganske som i en ændringslov - specifikt ind og erstatter en hidtil gældende bestemmelse i overenskomsten med en ny.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver til

En dobbeltbeskatningsoverenskomst er et resultat af en forhandling mellem to parter, hvis interesser i sagens natur ikke nødvendigvis er sammenfaldende.

Der findes ingen formelle regler for, hvordan forhandlinger om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst kommer i stand. Nogle lande lægger vægt på at opbygge så stort et net af dobbeltbeskatningsoverenskomster som muligt, mens andre lande i højere grad søger at målrette indsatsen mod de lande og regioner, som man har størst økonomisk og erhvervsmæssigt samkvem med. Til gengæld ligger resten af forløbet i nogenlunde faste rammer.

Forhandlinger om at indgå en dobbeltbeskatningsoverenskomst foregår ved, at de to parter mødes på embedsmandsplan. Forud for forhandlingerne har de to parter oftest udvekslet et udkast til en overenskomst, ligesom de hver især har sat sig ind i modpartens skattelovgivning og undersøgt de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som modparten har indgået med andre lande.

Når der på embedsmandsplan er opnået enighed om indholdet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil lederne af de to forhandlingsdelegationer sædvanligvis hver især sætte deres initialer nederst på hver side i den overenskomsttekst, man er blevet enige om.

At sætte initialer på har ikke i sig selv nogen retsvirkning. Det er kun et udtryk for, at de to forhandlingsledere over for hinanden forpligter sig til at søge politisk tilslutning i deres respektive lande til, at der indgås en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det indhold, man er blevet enige om.

I Danmark er proceduren herefter den, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten forelægges skatteministeren til politisk godkendelse. Når skatteministeren har godkendt den nye overenskomst, og den tilsvarende er politisk godkendt i det andet land, er man klar til at undertegne overenskomsten. Betegnelserne "undertegne" og "underskrive" anvendes synonymt.

Undertegnelsen foregår på politisk niveau, dvs. af en minister. Det behøver ikke nødvendigvis være skatteministeren. Undertegnelsen kan også foretages af en embedsmand, der er bemyndiget hertil af en minister. Det vil typisk være Skatteministeriets departementschef eller Danmarks ambassadør i det andet land, men det kan i princippet være hvem som helst.

Undertegnelsen i sig selv har heller ikke nogen retsvirkning. Ved undertegnelsen forpligter de to regeringer sig over for hinanden til at søge de nødvendige godkendelsesprocedurer gennemført, for at overenskomsten kan tiltrædes og dermed træde i kraft.

I Danmark indebærer godkendelsesproceduren, at Folketinget skal vedtage en lov, der bemyndiger regeringen til at tiltræde den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette skal ske i hvert enkelt tilfælde.

Godkendelsesprocedurerne varierer fra land til land og afhænger af det enkelte lands lovgivning. Det er uden betydning for Danmark, hvordan proceduren er i det andet land. Det afgørende er, at de godkendelsesprocedurer, der er foreskrevet i det andet lands lovgivning, faktisk gennemføres.

Når Folketinget har vedtaget en lov, der bemyndiger regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bliver det meddelt det andet land. Dette sker ved en formel tiltrædelsesnote, der fremsendes til det andet land ad diplomatisk vej, dvs. via Udenrigsministeriet.

Tilsvarende modtager Danmark en tiltrædelsesnote fra det andet land, når man dér har afsluttet sine godkendelsesprocedurer.

Nye dobbeltbeskatningsoverenskomster træder som oftest i kraft på den dato, hvor det sidste af de to lande afleverer sin tiltrædelsesnote. Undertiden aftales det dog, at der skal gå 30 dage, inden overenskomsten træder i kraft.

Overenskomsten kan træde i kraft på et hvilket som helst tidspunkt af året. Det vigtigste er ikke det formelle ikrafttrædelsestidspunkt, men det tidspunkt, hvor den nye overenskomst finder anvendelse. Dette fremgår af overenskomstens ikrafttrædelsesbestemmelser, og det er næsten altid det indkomstår, der begynder fra og med førstkommende årsskifte.

Endelig skal den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst bekendtgøres. Dette sker i Lovtidende C, hvor internationale overenskomster og aftaler bekendtgøres.

Protokoller til ændring af eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster følger samme procedurer som sker, når "hele" overenskomster bliver indgået.

Skatteinformationsudvekslingsaftaler følger i forløbet frem til og med undertegnelsen nøjagtigt samme procedure som dobbeltbeskatningsoverenskomster. Men godkendelsesproceduren er simplere. Da skatteinformationsudvekslingsaftalen ikke ændrer fordelingen af beskatningsretten til en indtægt, er det ikke nødvendigt at forelægge den for Folketinget. En dansk sprogversion eller oversættelse af aftalen sendes derfor til Folketingets Skatteudvalg til orientering, hvorefter der kan sendes dansk tiltrædelsesnote, og aftalen offentliggøres herefter på samme måde som dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Sprog

Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan indgås på ét eller flere sprog. I praksis foregår forhandlingerne altid på engelsk bortset fra forhandlinger mellem de nordiske lande. Overenskomsterne indgås derfor næsten altid med engelsk som den officielle sprogversion eller som en af flere officielle sprogversioner.

Nogle lande ønsker også at indgå overenskomsterne på deres eget sprog, og i sådanne tilfælde ønsker man fra dansk side også overenskomsten indgået på dansk. Når overenskomsten officielt indgås på tre sprog, aftales det næsten altid, at den engelske sprogversion i tvivlstilfælde skal være afgørende.

I de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst kun er indgået på engelsk, vil det i den danske sprogversion ved bekendtgørelsen i Lovtidende C tydeligt være markeret, at der er tale om en oversættelse. Heri ligger, at det kun er den engelske sprogversion, der er den officielle.

I praksis har det ingen betydning, om den danske version i bekendtgørelsen er en officiel version, eller om det er en oversættelse.

Forholdet mellem dobbeltbeskatningsoverenskomster og dansk ret

Dobbeltbeskatningsoverenskomster er folkeretligt bindende for de deltagende stater og har forrang i forhold til nationale regler.

De danske dobbeltbeskatningsoverenskomster er en del af dansk ret og kan derfor umiddelbart påberåbes af borgerne overfor skattemyndighederne og domstolene.

Gensidige aftaler, som ændrer eller supplerer en overenskomst, der i form af en protokol eller en tillægsaftale er gennemført i lovform, anses som en del af overenskomsten og tillægges samme vægt, som den øvrige del af overenskomsten, med bindende virkning for Landsskatteretten og domstolene.

Wienerkonventionens fortolkningsregler i artiklerne 31-33 anvendes ved fastlæggelse af overenskomstens indhold i forbindelse med løsning af konkrete dobbeltbeskatningssager.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter