x

Indhold

Dette afsnit handler om de regler, der gælder fra 1. januar 2018.

Afsnittet indeholder: 

  • Hvilke vurderinger kan ændres
  • Hvilken myndighed kan ændre en vurdering eller en del af en vurdering
  • Hvilke adgange er der til at ændre en vurdering eller en del af en vurdering
  • Hvem kan foranledige en ændring af en vurdering eller en del af en vurdering
  • Ændring ved ordinær genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse
  • Fristen og betingelserne for ordinær genoptagelse  
  • Ekstraordinær genoptagelse – supplerende betingelser for genoptagelse af ældre vurderinger
  • Særligt om glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger
  • Særligt om genoptagelse foranlediget af en praksisændring
  • Vurderingsmyndighedens supplerende adgang til at ændre vurderinger eller dele af vurderinger ved revision
  • Ordinær revision
  • Ekstraordinær revision af ældre vurderinger
  • Afledte ændringer af nyere vurderinger som følge af en afgørelse i en klagesag
  • Skema med oversigt over afgørelser, domme, kendelser mv.

 

Hvilke vurderinger kan ændres

Der foretages efter EVL, der er xtrådt i kraftx den 1. januar 2018:

  • Almindelig vurdering, jf. EVL § 5
  • Omvurdering, jf. EVL § 6

Almindelig vurdering foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Det fremgår af EVL § 5, stk. 1.

Ejerboliger vurderes i lige år, medmindre ejendommens grundareal udgør 2 hektar eller mere, eller der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse. Det fremgår af EVL § 5, stk. 2.

Andre ejendomme, dvs. ejendomme, der ikke er ejerboliger, ejerboliger med et grundareal på 2 hektar eller mere og ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, vurderes i ulige år. Det fremgår også af EVL § 5, stk. 2.

Det fremgår i øvrigt af EVL § 4, hvilke ejendomme der er ejerboliger.

Omvurdering foretages pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering, hvis forudsætningerne for omvurdering er opfyldt. Forudsætningerne for omvurdering fremgår af EVL § 6.

EVL § 7 regulerer, hvornår forskellige omvurderingsgrunde kan anses for indtruffet.

Der blev efter VUL tilsvarende foretaget ordinær vurdering hvert andet år og omvurdering, når betingelserne herfor i VUL §§ 3 og 4 var opfyldt.

Fra og med 2003 til og med 2006 blev der herudover i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3A. VUL § 3A blev imidlertid ophævet med virkning fra og med 2007. Efter 2006 er året mellem to ordinære vurderinger således vurderingsfrie år, medmindre der foreligger en omvurderingsgrund, jf. EVL § 6 og tidligere VUL §§ 3 og 4.

Ejendomsvurderingerne blev imidlertid suspenderet i 2013. Landets ejendomme er i perioden herefter blevet vurderet ved en videreførelse af den seneste offentlige vurdering, hvis der ikke i denne periode er foretaget omvurdering efter VUL § 3.

Landets ejerboliger, som defineret i EVL § 4, der har grundarealer på mindre end 2 hektar, og ikke har registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, skal pr. 1. september 2018 igen vurderes ordinært, nu efter EVL. Det fremgår af EVL § 5.

Ejendomme, der ikke pr. 1. januar 2018 var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes i lige år efter EVL § 5, vil i vurderingsåret 2018 igen blive vurderet pr. 1. oktober ved en videreførelse af den seneste offentlige vurdering, medmindre forudsætningerne for omvurdering efter VUL § 3 er opfyldt. Det følger af EVL § 87, stk. 1 og 2.

Ejendomme, der var vurderet som ejerboliger efter VUL, men som ikke skal vurderes i lige år efter EVL § 5, vil som udgangspunkt tilsvarende blive vurderet pr. 1. oktober 2018 ved en videreførelse af den seneste vurdering efter VUL, medmindre der foreligger en årsag til omvurdering, jf. VUL § 3. Det følger af EVL § 88, stk. 1 og 2.

I 2018 vil det således være muligt for vurderingsmyndigheden at ændre:   

  • Ordinære vurderinger
  • Omvurderinger   
  • Årsreguleringer efter den nu ophævede VUL § 3A
  • Vurderingsfrie år
  • Videreførte vurderinger

At årsreguleringer kan xgenoptagesx, følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.

Efter vurderingsmyndighedens praksis gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år, og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. I den forbindelse kan henvises til SKM2013.755.HR. Det fremgår heraf, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering. 

Det er med de ændringer af SFL §§ 33 og 33 a, der er gennemført med lov nr. 688 af 8. juni 2017, ligeledes præciseret, at adgangen til at ændre en vurdering efter bestemmelserne tillige omfatter adgangen til at ændre en del af en vurdering.

Vurderingsmyndigheden vil herudover i 2018 have mulighed for at foretage vurderinger og dele af vurderinger, der ved en fejl ikke er blevet foretaget. Det følger af SFL § 33, stk. 2, og det er ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 præciseret, at vurderingsmyndigheden altid har adgang til at foretage en vurdering eller en del af en vurdering, der ved en fejl ikke er blevet foretaget, eller som efterfølgende viser sig at mangle. F.eks. fordi der efterfølgende er opstået behov for at foretage vurdering eller en fordeling.   

Hvilken myndighed kan ændre en vurdering eller en del af en vurdering

Hovedregel

Det er efter vurderingsmyndighedens xopfattelsex som hovedregel kun vurderingsmyndigheden, der kan ændre en vurdering, når ændringen ikke sker på baggrund af en klage over vurderingen. Denne opfattelse støttes af en afgørelse, hvor Landsskatteretten pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne. Se SKM2004.421.LSR.

Undtagelser

En klagemyndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan dog genoptage sagen, jf. SFL § 35 g, stk. 1, forudsat at følgende tre betingelser er opfyldt:  

  • at en part anmoder klagemyndigheden om at genoptage sagens behandling,
  • at klagemyndigheden får forelagt oplysninger, som ikke har været fremme i sagen på et tidligere tidspunkt, og
  • at klagemyndigheden skønner, at de nye oplysninger kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde foreligget tidligere.

Derudover kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i SFL § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor, jf. SFL § 35 g, stk. 3.

Hvilke adgange er der til at ændre en vurdering eller en del af en vurdering

Vurderingsmyndigheden har efter SFL forskellige adgange til at ændre en foretaget vurdering:

  • Genoptagelse efter SFL § 33.
  • Revision efter SFL § 33 a.
  • Afledte ændringer af nyere vurderinger efter SFL § 34.

Genoptagelsesreglerne i SFL § 33 er blevet præciseret og justeret med § 1, nr. 24-29, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der er trådt i kraft den 1. januar 2018.

Endvidere er der med § 1, nr. 30-32, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der tillige er trådt i kraft den 1. januar 2018, gennemført ændringer af revisionsreglen i SFL § 33 a, der giver vurderingsmyndigheden forbedrede muligheder for ved egen drift at revidere ejendomsvurderinger, uanset at de pågældende vurderinger ikke er påklaget rettidigt, og uanset at forudsætningerne for genoptagelse i SFL § 33 ikke er opfyldt.

Der er med § 1, nr. 33, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, der tillige er trådt i kraft den 1. januar 2018, desuden foretaget en række ændringer i adgangen til at foretage afledte ændringer af nye vurderinger efter SFL § 34.

Der er i bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 udtrykkeligt taget stilling til hierarkiet i reglerne om genoptagelse i SFL § 33 og reglerne om revision i SFL. Det fremgår således af bemærkningerne, at vurderingsmyndigheden under henvisning til strukturen i SFL kapitel 12 først skal vurdere, om en påtænkt ændring kan gennemføres under henvisning til reglerne om ordinær genoptagelse, i anden række skal vurdere, om ændring kan gennemføres efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, og først derefter skal vurdere, om der kan og skal gennemføres ændring ved i første række ordinær revision og dernæst ekstraordinær revision. Dette er relevant, da det skattemæssige virkningstidspunkt for en ændring af en vurdering er afhængig af, hvilke af reglerne i SFL §§ 33 og 33 a der begrunder ændringen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 herudover udtrykkeligt, at vurderingsmyndigheden, ud over de ændringsmuligheder, der følger af reglerne i skatteforvaltningsloven, har adgang til at berigtige tastefejl m.v.

Hvem kan foranledige en ændring af en vurdering eller en del af en vurdering

Hvem kan foranledige ændring af en vurdering eller en del af en vurdering ved genoptagelse

En genoptagelsessag kan efter SFL § 33 foranlediges af en anmodning om genoptagelse fra fysiske og juridiske personer, der er klageberettigede efter SFL § 35 a, stk. 2. Se for så vidt angår kredsen af klageberettigede afsnit A.A.10.2.1. En genoptagelsessag, der er foranlediget af en anmodning fra en klageberettiget, skal afsluttes med, at vurderingsmyndigheden træffer afgørelse om ændring af vurderingen eller afgørelse om afslag på genoptagelse. Vurderingsmyndighedens afgørelse kan i begge tilfælde påklages efter reglerne i afsnit III i SFL.  

Vurderingsmyndigheden kan også af egen drift beslutte at genoptage en vurdering eller en del af en vurdering efter SFL § 33. En sådan genoptagelsessag gennemføres kun, hvis vurderingsmyndigheden ændrer vurderingen.

Genoptagelsessagen vil derfor i så fald blive afsluttet med, at vurderingsmyndigheden træffer en afgørelse om genoptagelse, der kan påklages efter reglerne i afsnit III i SFL. Skulle den situation opstå, at vurderingsmyndigheden over for ejendomsejer varsler ændring af en vurdering med henblik på genoptagelse, men efterfølgende ændrer opfattelse og beslutter, at der ikke er grundlag for genoptagelse, vil ejendomsejer ikke modtage en afgørelse om afslag på genoptagelse, men en meddelelse fra vurderingsmyndigheden om, at de varslede ændringer ikke vil blive gennemført. En sådan meddelelse vil ikke være en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages. Er ejendomsejer uenig i beslutningen, vil ejendomsejer således som udgangspunkt skulle fremsætte anmodning om genoptagelse af vurderingen. Vurderingsmyndigheden vil dog i forbindelse med en meddelelse om henlæggelse vejlede om muligheden for at bede om genoptagelse, og vurderingsmyndigheden vil af egen drift skulle overveje, om bemærkninger m.v. fra ejendomsejer må anses som en anmodning om genoptagelse med henblik på gennemførelse af en række af de oprindeligt foreslåede eller andre ændringer af den pågældende vurdering.  

Hvem kan foranledige ændring af en vurdering eller en del af en vurdering ved revision

Ejendomsejer har ikke et retskrav på ændring af en vurdering eller en del af en vurdering, hvis ændringen ikke kan foretages efter reglerne i SFL § 33 om genoptagelse. Det er alene vurderingsmyndigheden, der kan foranledige revision efter SFL § 33 a. Vurderingsmyndigheden skal derfor træffe afgørelse om revision efter SFL § 33 a, når en vurdering revideres, men vurderingsmyndigheden skal ikke træffe afgørelse om nægtelse af revision, uanset at der er modtaget en anmodning om ændring af vurderingen.

Hvis vurderingsmyndigheden foretager vurdering efter forudgående deklaration efter SFL § 20 a, og træffer afgørelse om vurderingen i afgørelsesperioden, jf. SFL § 20 b, stk. 1, uden i afgørelsen at inddrage oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, skal vurderingsmyndigheden dog efterfølgende træffe afgørelse om oplysningerne efter SFL §§ 33 og 33 a. Det følger af SFL § 20 b, stk. 3.

Det følger heraf tillige, at vurderingsmyndigheden i så fald skal meddele ejeren, om vurderingsmyndigheden finder, at oplysningerne, der er modtaget i afgørelsesperioden, giver grundlag for en ændring af vurderingen. Vurderingsmyndigheden skal således i denne særlige situation under henvisning til SFL § 20 b, stk. 3, begrunde, at vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for at ændre vurderingen ved genoptagelse og heller ikke finder grundlag for at ændre vurderingen ved revision. Der henvises om baggrunden for denne særlige regel til afsnit A.A.7.9 om de særlige regler om afgørelse, deklaration og afgørelsesperiode i SFL kapitel 7 a.

Det fremgår direkte af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, ved hvilken reglerne i SFL kapitel 7 a blev indført, at dette forhold ikke ændrer ved, at ejendomsejer ikke har et retskrav på ændring af en vurdering eller en del af en vurdering, hvis ændringen ikke kan foretages efter de foreslåede præciserede regler om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, idet kravet om en afgørelse efter revisionsbestemmelsen er en følge af SFL § 20 b, stk. 3, der kun omfatter den deraf omfattede situation.

Hvem kan foranledige afledte ændringer af nyere vurderinger

Efter formuleringen af SFL § 34 tilkommer det vurderingsmyndigheden at foretage afledte vurderinger af nyere vurderinger, der er foranlediget af en afgørelse af en klagesag.   

Ændring ved ordinær genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse

Hvilke oplysninger kan begrunde genoptagelse

Genoptagelse af en vurdering har overordnet til formål at stille ejendomsejer, som om vurderingen allerede, da den blev foretaget, var foretaget på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når der træffes afgørelse om genoptagelse. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige til en genoptagelse af vurderingen.

Det er heller ikke alle ændringer af en vurdering, der tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.

En fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, kan anmode vurderingsmyndigheden om at genoptage en vurdering, hvis den pågældende kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Det fremgår af SFL § 33, stk. 1. Se afsnit A.A.10.2.1 om kredsen af klageberettigede.

Det er efter SFL § 33 op til den klageberettigede at godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering.

Efter SFL § 33, stk. 1, og praksis efter bestemmelsen, som den så ud før den præcisering, der blev gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, forudsætter genoptagelse endvidere, at grundlaget for vurderingen er fejlagtigt eller mangelfuldt som følge af fejlagtig eller manglende registrering af følgende forhold vedrørende ejendommen:

  • Grundareal
  • Bygningsareal
  • Planforhold
  • Lignende faktiske, objektivt konstaterbare forhold

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, der bl.a. medførte præciseringer af, hvilke oplysninger der kan begrunde genoptagelse, at de hensyn, der lå bag indførelsen af de tidligere regler, også skal tilgodeses efter lovændringen.

Adgangen til genoptagelse er således uændret begrænset til situationer, hvor den oprindelige afgørelse er truffet på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer, og den primære adgang til at få ændret en forkert ejendomsvurdering er uændret klageadgangen. En vurdering kan kun ændres ved genoptagelse, hvis den er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.

Det er uændret op til den klageberettigede, der ønsker vurderingen ændret, at dokumentere, at forudsætningerne for genoptagelse er opfyldt. Det fremgår direkte af SFL § 33, stk. 1.

Det fremgår pr. 1. januar 2018 også mere præcist af SFL § 33, stk. 1, at genoptagelse forudsætter, at der er fejl eller mangler i forhold til objektivt konstaterbare faktiske forhold. Efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 betyder det, at det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag skal kunne konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering. Det fremgår af bemærkningerne, at dette krav er foranlediget af, at vurderingssystemet uændret er opbygget med det udgangspunkt, at ejendomsvurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre.

SKAT offentliggjorde den 19. maj 2016 et styresignal SKM2016.228.SKAT under overskriften SFL § 33, stk. 1 og 2 - SKAT har foretaget et juridisk eftersyn af SFL § 33. Det fremgår heraf, at SKAT har vurderet, at muligheden for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 2 også omfatter vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, hvis denne fejl er opstået i SKATs egne registreringer/interne systemer. Denne praksis ændres ikke på baggrund af de gennemførte præciseringer af forudsætningerne for genoptagelse efter SFL § 33. xVurderingsmyndigheden er desuden fortsat berettiget til at berigtige tastefejl m.v. ved udsendelse af korrigerede afgørelser.x

Det er ikke muligt at genoptage beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag. Det fremgår af SFL § 33, stk. 1, sidst pkt.

Det er heller ikke muligt at genoptage en vurdering, der har været behandlet af højere instanser. Det fremgår af SFL § 14.

Hvis der i en vurdering, der har været behandlet af højere instanser, fremkommer oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse, jf. også SFL § 35 g om klageinstansers mulighed for at genoptage afgjorte sager.

Ved ordinær genoptagelse af vurderingsfrie år er det endvidere en betingelse for genoptagelse, at det, der ønskes ændret, også kunne have været ændret i det forudgående vurderingsår, og at dette vurderingsår ligger inden for fristen for ordinær genoptagelse. Der henvises til SKM2013.755.HR. Betingelsen følger efter vurderingsmyndighedens praksis af, at vurderingsfrie år ikke kan stå alene, men i modsætning til ordinære vurderinger har samme grundlag som det vurderingsår, der går forud.

Fristen og betingelserne for ordinær genoptagelse

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, mener, at der er oplysninger, der begrunder genoptagelse af en foretaget vurdering, kan den klageberettigede inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsåret udløb anmode vurderingsmyndigheden om at genoptage vurderingen, forudsat at den første gang vurderingen blev foretaget på dette forkerte grundlag, ligger inden for samme frist. Det følger af SFL § 33, stk. 1.

Det er den klageberettigede, der skal dokumentere, at der er grundlag for genoptagelse, jf. ovenfor om hvilke oplysninger der kan begrunde genoptagelse. Om kredsen af klageberettigede efter SFL § 35 a, stk. 2, henvises til afsnit A.A.10.2.1.

Vurderingsmyndigheden kan på samme betingelser og inden for samme frist af egen drift genoptage vurderinger. Det fremgår af SFL § 33, stk. 2.

Hvis en vurdering ændres ved ordinær genoptagelse, har den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der genoptages, se SFL § 33, stk. 6. Det betyder, at den ændrede vurdering træder i stedet for den oprindelige i alle forhold af skattemæssig betydning, herunder f.eks. ejendomsværdiskat og afskrivningsgrundlag. Der kan derfor blive tale om, at ejerens indkomstforhold skal genoptages som følge af genoptagelsen af ejendomsvurderingen.

Ekstraordinær genoptagelse – supplerende betingelser for genoptagelse af ældre vurderinger

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, anmoder om genoptagelse efter udløbet af fristen i SFL § 33, stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter udløbxet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretagetx eller senere, skal det vurderes, om der er grundlag for at genoptage vurderingen Det følger af SFL § 33, stk. 1.

Hvis genoptagelse af en ejendomsvurdering sker efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 33, stk. 1, uden at genoptagelsen sker som følge af en praksisændring efter SFL § 33, stk. 4, er det for så vidt angår ændring af ejendomsværdien eller grundværdien en forudsætning, at den ansatte værdi ændres med mere end 20 pct. Det følger af SFL § 33, stk. 3.

Begrænsningen af adgangen til at ændre ejendomsværdiansættelser og grundværdiansættelser, hvis ændringen af den pågældende ansættelse er på 20 pct eller mindre, er indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse. Baggrunden for den indførte 20 pct's-grænse og forståelsen heraf er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til bestemmelsen, der er indført ved lovforslagets § 1, nr. 28.

Det fremgår heraf, at det ved fortolkningen af bestemmelsen gør sig gældende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., skal være opfyldt for så vidt angår ejendomsværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, og for så vidt angår grundværdiansættelsen, hvis denne skal ændres. Der er i den forbindelse henvist til, at det af bemærkningerne til EVL § 15, stk. 2, der er indført med lov nr. 654 af 8. juni 2017, og af afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger til EVL fremgår, at en ejendomsvurdering også efter den 1. januar 2018 består af to separate ansættelser – dels en ansættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en grundværdiansættelse – og flere andre dele, og at et forhold kan påvirke og dermed give grundlag for ændringer i flere ansættelser og dele i en vurdering.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til bestemmelsen, at begrænsningen, hvorefter vurderinger alene kan genoptages ekstraordinært, hvis dette fører til en ændring af vurderingen med mere end 20 procent, alene skal gælde for så vidt angår ansættelser efter EVL, dvs. for ejendomsværdiansættelsen og grundværdiansættelsen, men ikke for andre dele af en vurdering. De nævnte andre dele af en vurdering kan ifølge EVL § 15, stk. 2, være fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning kan således ændres ved ekstraordinær genoptagelse, uanset at genoptagelsen ikke vil resultere i en ændring af den pågældende del af vurderingen med mere end 20 pct.

Begrænsningen i adgangen til ekstraordinær genoptagelse er efter afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28, lige som begrænsningen af klagemyndighedens adgang til at ændre en påklaget vurdering, begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.

Den beskrevne begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er trådt i kraft den 1. januar 2018, jf. § 22, stk. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det fremgår dog af ændringslovens § 22, stk. 6, at ændringen ikke finder anvendelse for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den 1. januar 2018. For sådanne anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Når vurderingsmyndigheden skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgivet før den 1. januar 2018, skal vurderingsmyndigheden således træffe afgørelse efter SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret før lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft. Det fremgår af SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret indtil ændringsloven trådte i kraft, at vurderinger alene kunne genoptages ekstraordinært, hvis dette førte til en ændring af vurderingen på mindst 15 pct. Denne begrænsning gjaldt i lighed med den nugældende begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse alene for så vidt angår ændringer af den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse.

Når vurderingsmyndigheden skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgået efter ændringen af SFL § 33, stk. 3, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, skal vurderingsmyndigheden derimod vurdere, om vurderingen skal genoptages ekstraordinært efter den gældende SFL § 33, stk. 3, hvorefter det er en forudsætning for at ændre den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse med mere end 20 pct. xDen efter 1. januar 2018 gældende bestemmelse i SFL § 33, stk - og dermed grænsen på 20 pct. - gælder også for sager om ekstraordinær genoptagelse af egen drift, hvor vurderingsmyndigheden træffer afgørelse om genoptagelse den 1. januar 2018 eller senere.x

Det er som nævnt under beskrivelsen af de grundlæggende forudsætninger for genoptagelse efter SFL § 33 den klageberettigede, der anmoder om genoptagelse, der skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registreringer.

Det er endvidere efter SFL § 33, stk. 5, en forudsætning for, at vurderingsmyndigheden ekstraordinært kan genoptage vurderingen eller en del af vurderingen efter SFL § 33, stk. 3, at anmodningen om genoptagelse er indgivet senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der berettiger til genoptagelse.

SKM2017.274.LSR er et eksempel på en sag, hvor betingelsen i SFL § 33, stk. 5, for genoptagelse ikke er anset for opfyldt. En ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006. Landsskatteretten fandt under henvisning hertil, at en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke opfyldte 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5. Der kunne allerede af denne grund ikke ske genoptagelse af vurderingen.

Genoptagelse efter SFL § 33, stk. 3, har skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering var foretaget på et fejlagtigt grundlag. I så fald har genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er genoptaget. Det fremgår af SFL § 33, stk. 7.

Særligt om glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger

Vurderingsmyndigheden kan altid gennemføre en vurdering eller en del af en vurdering, der mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget. Det fremgår af SFL § 33, stk. 2, 2. pkt.  

Det er ved den ændring af SFL § 33, stk. 2, der blev gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, præciseret, at vurderingsmyndigheden inden for fristen i SFL § 33, stk. 1, jf. dog stk. 3, både kan foretage en vurdering og foretage en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Det er i bemærkningerne til ændringsloven præciseret, at den indbyrdes placering af reglerne om genoptagelse i SFL § 33 fører til, at ”glemte” eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter SFL § 33, stk. 2, hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og i modsat fald efter SFL § 33, stk. 3.

Der ansættes ved ejendomsvurderingen en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf. dog EVL §§ 10 og 12, men i vurderingen indgår endvidere fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Det fremgår af EVL § 15, stk. 2. Adgangen til at foretage sådanne glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger omfatter således foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurdering, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler.

Vurderingsmyndigheden har dermed efter SFL § 33, stk. 2, mulighed for at foretage vurderinger, der ikke tidligere er blevet foretaget, herunder ansættelser og f.eks. fordelinger, der ikke er foretaget, uanset om der i øvrigt er foretaget en vurdering. Vurderingsmyndigheden har også mulighed for at foretage vurderinger eller dele af vurderinger i form af ansættelser og f.eks. fordelinger, der mangler, uanset om de pågældende vurderinger eller dele af vurderinger ikke skulle foretages, da den oprindelige afgørelse blev truffet. Dette er f.eks. relevant, hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende af anden grund viser sig nødvendig.

Vurderingsmyndigheden skal foretage en konkret vurdering af, om en vurdering eller en del af en vurdering er foretaget. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke føre til, at den pågældende vurdering eller del af en vurdering anses for at være foretaget. Dette vil bero på en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger vedrørende den pågældende ejendom, eller om ”0-ansættelsen” er maskinelt indsat på grund af manglende indtastninger.

Særligt om genoptagelse foranlediget af en praksisændring

Efter SFL § 33, stk. 4, kan vurderingsmyndigheden efter anmodning fra en klageberettiget, jf. SFL § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering uanset fristen for ordinær genoptagelse, jf. SFL § 33, stk. 1, hvis:

  • Hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten, eller hvis
  • En praksisændring i andre tilfælde offentliggøres af Skatteministeriet.

Om fastlæggelsen af kredsen af klageberettigede, jf. SFL § 35 a, stk. 2, henvises til afsnit A.A.10.2.1.

Det er efter SFL § 33, stk. 5, en forudsætning for, at vurderingsmyndigheden kan genoptage vurderingen eller en del af vurderingen efter SFL § 33, stk. 4, at anmodningen om genoptagelse er indgivet senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der berettiger til genoptagelse. Genoptagelse efter stk. 4 kan dog altid ske inden for fristen for ordinær genoptagelse. Når der er tale om praksisændring, er det således altid muligt for vurderingsmyndigheden at foretage genoptagelse før fristen for ordinær genoptagelse er udløbet.

SKM2017.274.LSR er et eksempel på en sag, hvor betingelsen i SFL § 33, stk. 5, for genoptagelse ikke er anset for opfyldt. En ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006. Landsskatteretten fandt under henvisning hertil, at en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke opfyldte 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5. Der kunne allerede af denne grund ikke ske genoptagelse af vurderingen.

Ved anmodninger om genoptagelse efter SFL § 33, stk. 4, skal den klageberettigede samtidigt over for vurderingsmyndigheden godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. SFL § 33, stk. 5, sidste pkt.

Genoptagelser, der foranlediges af praksisændringer, jf. SFL § 33, stk. 4, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der har været udtaget til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, henholdsvis fra det tidspunkt, hvor praksisændringen bliver gældende. I tilfælde, hvor genoptagelse som følge af endelig underkendelse af hidtidig praksis ved dom eller afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten er til ugunst for andre ejendomme end den, som dommen eller kendelsen angår, tillægges genoptagelsen for sådanne ejendommes vedkommende skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted. Det fremgår af SFL § 33, stk. 8.

Vurderingsmyndighedens supplerende adgang til at ændre vurderinger eller dele af vurderinger ved revision

Vurderingsmyndigheden har, udover adgangen til på anmodning eller af egen drift at genoptage vurderinger med henblik på ændring efter reglerne om ordinær og ekstraordinær xgenoptagelsex i SFL § 33, mulighed for af egen drift at ændre foretagne vurderinger ved revision. Det fremgår af SFL § 33 a, hvorefter revision kan gennemføres ved:

  • Ordinær revision
  • Ekstraordinær revision

Vurderingsmyndighedens muligheder for at ændre vurderinger ved revision er væsentligt forbedrede pr. 1. januar 2018, hvor de ændringer i revisionsbestemmelsen, der blev vedtaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, er trådt i kraft. Det er ved lovændringen endvidere præciseret, at foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger, der ikke tidligere er foretaget, fordi de er glemt eller efterfølgende er kommet til at mangle, ikke skal gennemføres ved revision efter SFL § 33 a, men ved genoptagelse efter SFL § 33, idet vurderingsmyndigheden efter SFL § 33, stk. 2, altid kan foretage sådanne vurderinger og dele af vurderinger. Denne adgang er beskrevet i et separat afsnit nedenfor om adgangen til at foretage glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger.  

Revisionsadgangen er uændret en beføjelse, det alene tilkommer vurderingsmyndigheden at administrere. SFL § 33 a giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i SFL §§ 33 og 34. Revisioner kan alene foretages på vurderingsmyndighedens foranledning, og kan ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer.

Det fremgår af SKM2006.49H, hvor Højesteret tiltrådte Landsrettens dom, efter hvilken der ikke var hjemmel til at genoptage vurderingen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom. Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den statslige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at de hensyn, som Told- og Skattestyrelsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige.

En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering skal således afgøres ved enten et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering. Vurderingsmyndighederne træffer kun afgørelse efter revisionsbestemmelsen, når vurderingsmyndigheden foretager revision.

Vurderingsmyndigheden skal dog i den særlige situation, der er reguleret i SFL § 20 b, stk. 3, begrunde, at vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for at ændre en vurdering efter revisionsbestemmelsen i SFL § 33 a.

Dette er imidlertid en følge af reglen i SFL § 20 b, stk. 3, der regulerer den særlige situation, hvor vurderingsmyndigheden efter reglen i SFL § 20 b, stk. 2, i afgørelsesperioden, der er defineret af reglerne i SFL § 20 a og § 20 b, stk. 1, har truffet afgørelse om vurdering på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens start, uden at oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, er indgået i afgørelsen. Det fremgår direkte af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, at bestemmelsen ikke ændrer ved, at vurderingsmyndigheden ikke i andre situationer er forpligtet til at træffe afgørelse om nægtelse af revision.

Efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ved hvilken revisionsadgangen blev udvidet og præciseret i SFL § 33 a, stk. 2-5, og der blev indført regler om det skattemæssige virkningstidspunkt for revision i SFL § 33 a, stk. 6 og 7, gælder der endvidere et hierarki i de regler om ændring af vurderinger, der fremgår af SFL.

Vurderingsmyndigheden skal således ændre vurderinger eller dele af vurderinger efter reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse i SFL § 33, hvis dette er muligt, og kun ændre vurderinger eller relevante dele heraf efter reglerne om revision i SFL § 33 a, hvis ændringen ikke kan gennemføres ved i første række ordinær genoptagelse, jf. SFL § 33, stk. 1, og i anden række ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 33, stk. 3.

Hvis en ændring skal gennemføres ved revision efter SFL § 33 a, skal ændringen gennemføres efter reglen i SFL § 33 a, stk. 1, om ordinær revision, hvis dette er muligt, og kun hvis dette ikke er muligt, skal ændringen gennemføres efter reglerne om ekstraordinær revision i SFL § 33 a, stk. 2-5. 

Det fremgår af bemærkningerne for så vidt angår de adgange til ekstraordinær revision, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2018, at vurderingsmyndigheden skal anvende revisionsadgangen restriktivt.

Ordinær revision

Vurderingsmyndigheden kan til og med den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb varsle ændring af en vurdering eller en del af en vurdering over for ejendomsejer. Det fremgår af SFL § 33 a, stk. 1.

Vurderingsmyndigheden xskalx gennemføre ændringen senest den 1. oktober samme år, dvs. i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb. Det fremgår også af SFL § 33 a, stk. 1.

Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter blev forlænget ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017. Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at forlænge fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse kunne påklages.

Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor alene revision af 2011-vurderingen for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014. Ændringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for borgeren.

Revisionsadgangen blev endvidere udvidet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017, hvorefter vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når revisionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen, dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen. Denne revisionsadgang har virkning for alle vurderingsmyndighedens ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (omberegnet ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi).

Revisionsbestemmelsen er imidlertid ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2018, blevet udvidet med SFL § 33 a, stk. 2-4. Den udvidelse af revisionsadgangen, der blev indført ved lov nr. 61 af 16. januar 2017, er pr. 1. januar 2018 indarbejdet i SFL § 33 a, stk. 3.

Med lov nr. 688 af 8. juni 2017 er det endvidere pr. 1. januar 2018 præciseret, at både adgangen til ordinær revision efter SFL § 33 a, stk. 1, der svarer til den tidligere SFL § 33 a, og adgangen til revision efter de nye bestemmelser om ekstraordinær revision i SFL § 33 a, stk. 2-4, omfatter såvel revision af vurderinger som revision af dele af vurderinger.

Vurderingsmyndighedens adgang til at gennemføre revision efter SFL § 33 a, stk. 1, er ikke underlagt begrænsninger, udover de begrænsninger, der følger af det hierarki i reglerne om ændring af vurderinger, der er beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, og af de frister for varsling og gennemførelse af ordinær revision, der er fastlagt i bestemmelsen.

Vurderingsmyndigheden kan inden for de frister, der er fastlagt i SFL § 33 a, stk. 1, varsle og gennemføre revision, uanset om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vurdering skal ændres eller foretages på grund af faktiske eller retlige forhold, forudsat at de varslede ændringer ikke kan gennemføres efter reglerne i SFL § 33. Revision kan således foretages af vurderingsmyndigheden, uanset om revisionen alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurderingsskøn.

Revisionsbestemmelsen giver dog, som indledningsvis nævnt, ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i SFL § 33. En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering skal således afgøres ved enten et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering.

Vurderingsmyndigheden træffer kun afgørelse efter revisionsbestemmelsen i SFL § 33 a, når vurderingsmyndigheden foretager revision. Vurderingsmyndigheden skal dog som også ovenfor nævnt i den særlige situation, der er reguleret i SFL § 20 b, stk. 3, begrunde, at vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for at ændre en vurdering efter revisionsbestemmelsen i SFL § 33 a, stk. 1.

Dette er imidlertid en følge af reglen i SFL § 20 b, stk. 3, der regulerer den særlige situation, hvor vurderingsmyndigheden efter reglen i SFL § 20 b, stk. 2, i afgørelsesperioden, der er defineret af reglerne i SFL § 20 a og § 20 b, stk. 1, har truffet afgørelse om vurdering på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens start, uden at oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, er indgået i afgørelsen. Det fremgår direkte af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, at bestemmelsen ikke ændrer ved, at vurderingsmyndigheden ikke i andre situationer er forpligtet til at træffe afgørelse om nægtelse af revision.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingsmyndigheden på grund af sammenhængen mellem de forskellige dele af en ejendomsvurdering, der blandt andet er beskrevet i EVL § 15, stk. 2, som udgangspunkt ikke kan revidere en ansættelse, f.eks. grundværdiansættelsen, uden samtidig at revidere de øvrige dele af vurderingen, der tillige er påvirket af det forhold, der danner grundlag for revisionen.

Vurderingsmyndigheden kan som tidligere nævnt kun ændre ejendomsvurderinger eller dele af vurderinger ved revision, hvis det ikke er muligt at foretage ændringen efter reglerne om genoptagelse. Vurderingsmyndigheden skal ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn over, hvorvidt der skal foretages revision, herudover tage højde for, om ændringen kan foretages allerede efter almindelige forvaltningsretlige principper om berigtigelsesadgang. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017. I så fald skal berigtigelse ske ved berigtigelse efter forvaltningsretlige principper og ikke ved revision. Dette vil efter bemærkningerne f.eks. være tilfældet, hvis en ændring af en ejerboligfordeling er begrundet i, at der ved en tastefejl er byttet rundt på den forholdsmæssige fordeling af den samlede ejendomsværdi mellem flere samejere.

Det fremgår af bemærkningerne herudover, at vurderingsmyndigheden ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn over, hvorvidt der skal foretages revision, skal tilgodese de hensyn, der ligger til grund for den begrænsede adgang til genoptagelse efter SFL § 33. Der er herom henvist til, at adgangen til genoptagelse efter SFL § 33 blev ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012 med henblik på at sikre, at dokumentationspligten hvilede på ejendomsejer, samt at genoptagelsesfristen ikke blev en egentlig forlængelse af klagefristen derved, at der skete ændringer, der alene skyldtes ændringer af rene beløbsmæssige vurderingsskøn, der ikke skyldtes egentlige fejl eller mangler i grundlaget for skønnet.

Vurderingsmyndigheden skal derfor efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ved udøvelsen af revisionsbeføjelsen bl.a. tage højde for årsagen til, at revisionsbehovet er opstået, herunder til om ejendomsejeren ved større årvågenhed og eventuelt deltagelse i oplysningen af vurderingssagen havde haft mulighed for at sikre, at vurderingen var blevet foretaget korrekt, eller at ændringen var blevet foretaget tidligere, herunder efter reglerne om klage eller genoptagelse.

Vurderingsmyndigheden skal efter bemærkningerne også hense til den tid, der er forløbet, fra det forhold, der udgør grundlaget for revisionsbehovet, blev kendt, til den klageberettigede har reageret herpå.

Vurderingsmyndigheden kan dog tillige hense til ønsket om at skabe bedst mulig sammenhæng i sammenlignelige vurderinger.

Når vurderingsmyndigheden varsler og gennemfører ændring af en foretaget vurdering ved ordinær revision efter SFL § 33 a, stk. 1, har den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget. Det fremgår af SFL § 33 a, stk. 6.

Ekstraordinær revision af ældre vurderinger

Vurderingsmyndighedens har ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 fået adgang til at varsle og gennemføre ændring af vurderinger og dele af vurderinger efter udløbet af fristen for ordinær revision i SFL § 33 a, stk. 1. Vurderingsmyndighedens adgang hertil er fastlagt i SFL § 33 a, stk. 2-5, der er trådt i kraft den 1. januar 2018.

Vurderingsmyndigheden kan efter SFL § 33 a, stk. 2-5, efter udløbet af fristen i SFL § 33 a, stk. 1, 1. pkt., dvs. efter den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb, varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører en nedsættelse af vurderingen eller en del af vurderingen. Det fremgår af SFL § 33 a, stk. 2 og 5. Det fremgår af samme bestemmelser, at den varslede ændring i så fald skal være gennemført senest 3 måneder efter varslingen. Det er vurderingsmyndighedens praksis, at fristen på 3 måneder efter SFL § 33, stk. 2, 3 og 4, skal regnes fra afsendelsen af varslingen.  

Vurderingsmyndigheden kan efter SFL § 33 a, stk. 3 og 5, endvidere efter udløbet af fristen i SFL § 33 a, stk. 1, 1. pkt., varsle ændring af en foretaget vurdering eller en del af en foretaget vurdering, der medfører ændring af beskatningen, men ikke samtidig nedsættelse af vurderingen.

SFL § 33 a, stk. 3, skal ses i lyset af den udvidelse af revisionsadgangen, der blev gennemført ved lov nr. 61 af 16. januar 2017. Vurderingsmyndigheden havde indtil denne ændring efter SFL § 33 a mulighed for af egen drift at varsle ændring af foretagne vurderinger, hvis varsel blev udsendt senest den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb. Bestemmelsen kunne eksempelvis anvendes, hvor en ejer havde klaget over vurderingen, og hvor den pågældende havde fået medhold. I sådanne tilfælde kunne vurderingsmyndigheden af egen drift varsle tilsvarende ændring for de ejere, der ikke havde klaget, således at alle fik samme behandling.

Som følge af forslaget om, at vurderingerne skulle videreføres i yderligere ét år, fik vurderingsmyndigheden ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 mulighed for at kunne varsle ændring af 2011- og 2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor det blev forventet, at vurderingsmyndigheden kunne foretage nye vurderinger med et nyt vurderingssystem.

Vurderingsmyndigheden fik samtidig mulighed for at varsle ændring af vurderingerne tilbage til den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, når ændringen er til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen, også i situationer, hvor der eksempelvis kun er fejl i en af de omberegnede værdier, uden at der er fejl i den aktuelle ejendomsværdi eller grundværdi. Vurderingsmyndigheden kunne indtil vedtagelsen af lov nr. 61 af 16. januar 2017, kun udsende varsel om ændring af vurderingen til gunst for ejeren, hvis ændringen bestod i en nedsættelse af vurderingen. Vurderingsmyndigheden havde ikke mulighed for at varsle ændring af vurderingen efter SFL § 33 a, hvis den varslede ændring ikke indebar en nedsættelse af vurderingen. Heller ikke selvom den varslede ændring var til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen. Eksempelvis hvor en ejendom var henført til kategorien af ejendomme til beboelse (benyttelseskode 01), mens den efter sin karakter og faktiske anvendelse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05), hvilket på grund af de særlige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, vil få skattemæssig betydning for ejeren. Sådanne ændringer kunne ikke før ændringen varsles foretaget ved revision, og i øvrigt heller ikke ved genoptagelse, da benyttelseskoden er udtryk for et vurderingsfagligt skøn.

Det blev ved indførelsen af muligheden for at varsle ændring af en vurdering til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen fastlagt, at det afgørende for, om en ændring er til gunst for ejeren er, at nedsættelsen i beskatningen skal være til gunst for ejeren samlet set, dvs. at besparelsen i dækningsafgiften skal være større end stigningen i grundskylden, eller at grundskylden skal falde med mere, end dækningsafgiften stiger.

Det blev endvidere fastlagt, at det er en betingelse, at nedsættelsen i beskatningen er til gunst for ejeren i det pågældende ansættelsesår. Ved vurderingen af, om en ændring er til gunst for ejeren, skal vurderingsmyndigheden derfor ikke tage stilling til den skattemæssige betydning på længere sigt, men derimod kun tage stilling til betydningen i det pågældende ansættelsesår.

Hvis vurderingsmyndigheden varsler ændring af en vurdering under henvisning til SFL § 33 a, stk. 3, skal ændringen i lighed med ændringer, der varsles efter bestemmelsens stk. 2, gennemføres senest 3 måneder efter varslingen. Det fremgår også af SFL § 33 a, stk. 3. Det er som tidligere nævnt vurderingsmyndighedens praksis, at fristen på 3 måneder efter SFL § 33, stk. 2, 3 og 4, skal regnes fra afsendelsen af varslingen.

Vurderingsmyndigheden har pr. 1. januar 2018 yderligere fået mulighed for efter udløbet af fristen i SFL § 33, stk. 1, 1. pkt., at varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører forhøjelse af vurderingen. Det fremgår af SFL § 33 a, stk. 4. Det fremgår af SFL § 33, stk. 4, tillige, at vurderingsmyndigheden i så fald skal gennemføre den varslede ændring senest 3 måneder efter varslingen. Det er som tidligere anført vurderingsmyndighedens praksis, at fristen på 3 måneder skal regnes fra afsendelsen af varslingen.

Hvis vurderingsmyndigheden varsler og gennemfører revision af en vurdering efter reglerne i SFL § 33 a, stk. 1 og 2, tillægges den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget. Det fremgår af SFL § 33 a, stk. 6.

For så vidt angår ændringer, der foretages efter SFL § 33 a, stk. 3 og 4, gælder derimod efter SFL § 33 a, stk. 7, andre regler om det skattemæssige virksomhedstidspunkt.

Hvis vurderingsmyndigheden varsler og gennemfører revision af en vurdering efter reglerne i SFL § 33 a, stk. 3 og 4, følger det af SFL § 33, stk. 7, at den ændrede vurdering som udgangspunkt tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget. Dette gælder dog efter bestemmelsen kun, hvis alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette tidspunkt, accepterer, at ændringen tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget. Hvis dette ikke accepteres af alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette tidspunkt, tillægges ændringen først skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages. Der henvises for så vidt angår kredsen af klageberettigede til afsnit A.A:10.2.1.

SFL § 33 a, stk. 7, om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændringer af vurderinger, der ikke medfører en nedsættelse af vurderingen eller en nedsættelse af beskatningen for alle klageberettigede, for hvem ændringen vil have skattemæssig virkning, skal ses i lyset af, at de ændringer af vurderinger eller dele af vurderinger, der kan gennemføres efter SFL § 33 a, stk. 3 og 4, vil kunne være til ugunst for én eller flere klageberettigede i en vurderingssag. Dette har efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ført til, at revisioner, der foretages xsenere endx den hidtil gældende revisionsfrist, der nu udgør fristen for ordinær revision, kun tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der revideres, blev foretaget, hvis alle klageberettigede, der vil kunne blive berørt af en sådan bagudrettet virkning, accepterer, at ændringerne gennemføres med denne virkning. Hvis en eller flere af sådanne klageberettigede ikke accepterer de varslede ændringer med bagudrettet virkning, skal revisionen alene have fremadrettet virkning fra revisionen foretages.

Reglen er efter bemærkningerne fastlagt ud fra erkendelsen af, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, i hvilket omfang ændringer af en vurdering, der ikke alene består i en nedsættelse af vurderingen, vil være til ugunst for én eller flere klageberettigede.

SFL § 33 a, stk. 2–7, nødvendiggør, at vurderingsmyndigheden ved revision af en vurdering forholder sig til, hvilke regler der danner grundlag for revisionen.

xDette skyldes, at der vil kunne opstå situationer, hvor myndighederne vil ønske at foretage ændringer, der vil være omfattet af SFL § 33 a, stk. 1 og 2, jf. eventuelt SFL § 33a, stk. 5, samtidig med ændringer, der vil være omfattet af SFL § 33 a, stk. 3 og 4., jf. eventuelt også SFL § 33 a, stk. 5.x

Denne situation kan f.eks. opstå, hvis en revision vil føre til en nedsættelse af en grundværdiansættelse, der vil føre til en forhøjelse af forskelsværdien, som vil danne grundlag for opkrævning af dækningsafgift. Hvis ejendommen er dækningsafgiftspligtig, vil en sådan ændring føre til en nedsættelse af grundværdiansættelsen, men en forhøjelse af andre dele af vurderingen og en forhøjelse af beskatningen. De to sidstnævnte ændringer vil potentielt kunne være til ugunst for en eller flere klageberettigede. De varslede ændringer af vurderingen vil derfor ikke kunne gennemføres med bagudrettet virkning uden alle klageberettigedes accept, jf. SFL § 33 a, stk. 3, 4 og 7.

Vurderingsmyndigheden kan, som også anført i afsnittet om ordinær revision, på grund af sammenhængen mellem de forskellige dele af en ejendomsvurdering, der blandt andet er beskrevet i § 15, stk. 2, som udgangspunkt ikke revidere grundværdiansættelsen, uden samtidigt at revidere de øvrige dele af vurderingen, der tillige er påvirket af det forhold, der danner grundlag for revisionen. Revision vil derfor i en sådan situation forudsætte, at alle klageberettigede, som ændringerne skal vedrøre med bagudrettet virkning, vil skulle acceptere alle de ændringer, der foreslås af vurderingsmyndigheden, hvis revisionen skal have bagudrettet virkning.

Hvis en klageberettiget ikke accepterer de foreslåede ændringer, vil revisionen alene skulle have skattemæssig virkning fremadrettet, dvs. fra tidspunktet for revisionen, for alle de klageberettigede. En ændring af en vurdering skal have og vil få samme skattemæssige virkningstidspunkt for alle, for hvem vurderingen har skattemæssig virkning.

De udvidede revisionsregler i SFL § 33 a, stk. 2-7, har efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 til formål at sikre, at ingen tidligere eller nuværende ejendomsejere med bagudrettet virkning bliver stillet ringere, end de stod ved den oprindelige vurdering, selvom vurderingen efter reglerne i SFL 33 a, stk. 2-5, fra og med den 1. januar 2018 kan revideres efter udløbet af den hidtil gældende revisionsfrist, jf. SFL § 33 a, stk. 1.

Der kan med reglerne i SFL § 33 a, stk. 2-7, opstå situationer, hvor f.eks. én af flere samejere ved at nægte at acceptere en revision med bagudrettet virkning vil kunne forhindre, at de øvrige samejere opnår ændringer, de ønsker, med bagudrettet virkning. Der vil således kunne opstå situationer, hvor personer, der ejer en ejendom i sameje med andre, stilles anderledes ved en revision, end de ville være stillet, hvis de ejede den vurderede ejendom alene. Dette er dog ifølge bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 en naturlig konsekvens af, at man som en del af et sameje ikke har fuld bestemmelsesret over alle forhold ved ejendommen.

Efter bemærkningerne skal denne konsekvens endvidere ses i lyset af, at der ved SFL § 33 a, stk. 2-4, er skabt forbedrede muligheder for, at vurderingsmyndigheden kan afhjælpe fejl og mangler i foretagne vurderinger, hvilket i sig selv er et supplement til reglerne om klage og genoptagelse, der fortsat skal være de primære veje til at få ændret en forkert vurdering.

Konsekvensen skal efter bemærkningerne herudover ses i lyset af, at en vurdering skal have samme skattemæssige virkningstidspunkt for samtlige ejere.

Efter bemærkningerne skal SFL § 33 a, stk. 2-7, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, anvendes restriktivt, da dette er en nødvendig forudsætning for, at ejendomsejerne kan have tillid til og disponere i tiltro til vurderingsmyndighedens afgørelser.

Vurderingsmyndigheden kan, som tidligere nævnt, kun ændre ejendomsvurderinger eller dele af vurderinger ved revision, hvis det ikke er muligt at foretage ændringen efter reglerne om genoptagelse. Vurderingsmyndigheden skal ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn over, hvorvidt der skal foretages revision, herudover tage højde for, om ændringen kan foretages allerede efter almindelige forvaltningsretlige principper om berigtigelsesadgang. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017. I så fald skal berigtigelse ske ved berigtigelse efter forvaltningsretlige principper og ikke ved revision. Dette vil efter bemærkningerne f.eks. være tilfældet, hvis en ændring af en ejerboligfordeling er begrundet i, at der ved en tastefejl er byttet rundt på den forholdsmæssige fordeling af den samlede ejendomsværdi mellem flere samejere.

Det fremgår af bemærkningerne herudover, at vurderingsmyndigheden ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn over, hvorvidt der skal foretages revision, skal tilgodese de hensyn, der ligger til grund for den begrænsede adgang til genoptagelse efter SFL § 33. Der er herom henvist til, at adgangen til genoptagelse efter SFL § 33 blev ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012, med henblik på at sikre, at dokumentationspligten hvilede på ejendomsejer, samt at genoptagelsesfristen ikke blev en egentlig forlængelse af klagefristen derved, at der skete ændringer, der alene skyldtes ændringer af rene beløbsmæssige vurderingsskøn, der ikke skyldtes egentlige fejl eller mangler i grundlaget for skønnet. Vurderingsmyndigheden skal efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 under henvisning hertil ved udøvelsen af revisionsbeføjelsen bl.a. skulle tage højde for årsagen til, at revisionsbehovet er opstået, herunder til om ejendomsejeren ved større årvågenhed og eventuelt deltagelse i oplysningen af vurderingssagen havde haft mulighed for at sikre, at vurderingen var blevet foretaget korrekt, eller at ændringen var blevet foretaget tidligere, herunder efter reglerne om klage eller genoptagelse.

Vurderingsmyndigheden skal efter bemærkningerne også hense til den tid, der er forløbet, fra det forhold, der udgør grundlaget for revisionsbehovet, blev kendt, til den klageberettigede har reageret herpå.

Vurderingsmyndigheden kan dog tillige hense til ønsket om at skabe bedst mulig sammenhæng i sammenlignelige vurderinger.

Vurderingsmyndigheden skal dog efter bemærkningerne i alle tilfælde ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn over, om en vurdering skal ændres efter de foreslåede udvidede revisionsadgange, tage højde for, at de udvidede revisionsregler ikke skal forvaltes som et ligestillet alternativ til adgangen til at ændre en vurdering ved klage eller genoptagelse, men alene som en subsidiær adgang til ændring, hvor ændring i andre situationer vil kunne anses for påkrævet under henvisning til borgernes retssikkerhed og den almindelige retsfølelse.

Sidstnævnte hensyn vil efter bemærkningerne ikke være opfyldt, hvis én af flere klageberettigede bestrider en ændring, der ikke vil kunne gennemføres ved ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, hvorfor revision i så fald alene skal kunne gennemføres med fremadrettet virkning for alle klageberettigede, jf. også ovenfor om SFL § 33 a, stk. 7.

Det forhold, at der efter SFL § 33 a, stk. 2-7, kan opstå situationer, hvor f.eks. en ejerboligfordeling, der ikke kan ændres efter reglerne om genoptagelse eller almindelige forvaltningsretlige principper om berigtigelse, ikke kan ændres ved revision med bagudrettet virkning, fordi en ejer, hvis beskatningsgrundlag vil blive forøget ved ændringen, ikke vil acceptere, at ændringen gennemføres med bagudrettet virkning, er efter bemærkningerne begrundet i, at ændringen i så fald ikke er begrundet i forhold, der kan begrunde genoptagelse efter SFL § 33, og heller ikke er begrundet i forhold, der kan begrunde berigtigelse efter almindelige forvaltningsretlige principper, eller i forhold, der har ført til, at en klageberettiget, der måtte ønske ændringen, har påklaget vurderingen inden for klagefristen.

Revisionsadgangen er, som også ovenfor nævnt, uændret en beføjelse, det alene tilkommer vurderingsmyndigheden at administrere. SFL § 33 a giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i SFL § 33. Revisioner kan alene foretages på vurderingsmyndighedens foranledning, og kan ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer. Det fremgår af SKM2006.49H, der er beskrevet ovenfor.

En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering skal således afgøres ved enten et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering. Vurderingsmyndigheden træffer kun afgørelse efter revisionsbestemmelsen, når vurderingsmyndigheden foretager revision, jf. den under ordinær revision beskrevne undtagelse, der følger af SFL § 20 b, stk. 3.

Det fremgår direkte af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, ved hvilken SFL § 33 a, stk. 2-7, om ekstraordinær revision er vedtaget, at der ikke med de vedtagne regler, der fastlægger det skattemæssige virkningstidspunkt for reviderede vurderinger, er gjort endelig op med spørgsmålet, om en revideret vurdering skal foretages, eller om en revideret vurdering kan blive uvirksom for en del af virkningsperioden. Det er i den forbindelse bemærket, at uvirksomhed kan følge af andre regler, f.eks. de til enhver tid gældende regler om forældelse af fordringer eller gæld, der kan opstå ved en revision.

Afledte ændringer af nyere vurderinger som følge af en afgørelse i en klagesag

Vurderingsmyndigheden har adgang til at genoptage nyere vurderinger af en ejendom, hvis en afgørelse fra et vurderingsankenævn, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en domstol vedrørende en vurdering af den pågældende ejendom giver anledning til ændring af nyere vurderinger. Det følger af SFL § 34.

Der er med lov nr. 688 af 8. juni 2017 i SFL § 34, stk. 2-4, fastlagt frister, inden for hvilke sådanne afledte ændringer efter SFL § 34, stk. 1, skal foretages.

Der er i den forbindelse tillige sket en ændring af SFL § 34, stk. 1, i forhold til den tidligere gældende SFL § 34, idet vurderingsmyndigheden pr. 1. januar 2018 har adgang til at genoptage nyere vurderinger af en ejendom, i det omfang klagemyndighedens afgørelse af en vurderingsklagesag giver anledning hertil, også for så vidt angår afgørelser, der er truffet af Skatteankestyrelsen som klageinstans. Denne ændring er en følge af, at Skatteankestyrelsen ved de samtidigt vedtagne ændringer af kompetencereglerne i SFL er tillagt selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i visse vurderingsklagesager.

Det er endvidere præciseret, at vurderingsmyndighedens adgang til efter SFL § 34 at ændre nyere vurderinger efter endt klagebehandling også omfatter situationer, hvor vurderingssagen først afgøres endeligt ved domstolene. Denne ændring skal ses i lyset af, at genoptagelsesadgangen efter den tidligere gældende SFL § 34 efter praksis omfatter genoptagelse af nyere vurderinger, hvis afgørelsen af klagesagen giver anledning til ændring af disse, uanset om klagesagen først finder sin endelige afgørelse ved domstolene.

Om anvendelsesområdet for den tidligere SFL § 34, der, bortset fra den ovenfor nævnte udvidelse og præcisering, svarer til den gældende § 34, stk. 1, henvises til SKM2017.369.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af den tidligere SFL § 34.

Der er som ovenfor nævnt med lov nr. 688 af 8. juni 2017 i SFL § 34, stk. 2-4, indført frister for gennemførelse af ændringer i medfør af SFL § 34, stk. 1, og der er i SFL § 34, stk. 5 indført en udtrykkelig regel om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændringer, der foretages efter SFL § 34.

Ændring af vurderinger, der foretages efter SFL § 34, stk. 1, kan gennemføres til og med den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den genoptagne nyere vurdering er foretaget første gang, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver anledning til ændringen. Det fremgår af SFL § 34, stk. 2.

Nedsættelse af vurderinger, der foretages efter SFL § 34, stk. 1, kan efter udløbet af fristen i SFL § 34, stk. 2, dvs. efter den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den nyere vurdering er foretaget første gang, gennemføres senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver anledning til ændringen. Det fremgår af SFL § 34, stk. 3.

Forhøjelse af vurderinger, der foretages efter § 34, stk. 1, kan efter udløbet af fristen i SFL § 34, stk. 2, hvilket igen vil sige efter den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den nyere vurdering er foretaget første gang, varsles senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver anledning til ændringen. En varslet forhøjelse skal være foretaget senest 3 måneder efter varslingen. Det fremgår i det hele af SFL § 34, stk. 4. Det er vurderingsmyndighedens praksis, at fristen på 3 måneder i SFL § 34, stk. 4, skal regnes fra afsendelsen af varslingen.

Ændring af nyere vurderinger, der gennemføres efter SFL § 34, stk. 1-3, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget. Det fremgår af SFL § 34, stk. 5.

Ændring af nyere vurderinger, der gennemføres efter SFL § 34, stk. 4, tillægges tilsvarende skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget, hvis dette accepteres af alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette tidspunkt. Hvis ikke alle de klageberettigede, som skal acceptere, at ændringen tillægges skattemæssig virkning bagudrettet, accepterer dette, tillægges ændringen dog skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages. Det fremgår også af SFL § 34, stk. 5.

Med de fristregler, der er indført med SFL § 34, stk. 2-4, vil ejendomsejer inden for rimelig tid efter afgørelsen af en klagesag få indblik i de konsekvenser, som afgørelsen af klagesagen vil få for nyere vurderinger af ejendommen.

Med reglen i SFL § 34, stk. 5, er det endvidere konkret fastlagt i SFL, hvornår en ændring af en vurdering, der gennemføres efter SFL, skal tillægges skattemæssig virkning.

De differentierede regler skal ses i lyset af, at en klagesag på samme måde som en revisionssag kan resultere i en forhøjelse eller anden ændring af en vurdering, der ikke kan anses for at være til gunst for alle til enhver tid værende ejere.

De ændrede regler skal endvidere ses i lyset af de retssikkerhedsmæssige og processuelle hensyn, der tillige har begrundet reglerne om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændringer af vurderinger og dele af vurderinger, der foretages efter SFL §§ 33 og 33 a.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, ved hvilken de pr. 1. januar 2018 gældende regler er gennemført, at ændringerne i SFL § 34 ikke begrænser vurderingsmyndighedens kompetence til at foretage konsekvensændringer i de vurderinger, der er påkendt af et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten.

Vurderingsmyndigheden har efter bemærkningerne under henvisning til almindelige forvaltningsretlige regler fortsat mulighed for af foretage konsekvensændringer, for så vidt klageinstansen ikke i sin afgørelse har gjort endeligt op med alle dele af den påkendte vurdering, f.eks. hvis der ikke er foretaget konsekvensændring i alle fordelinger m.v.

Den tætte lovregulering af klagemyndighedernes kompetence til at korrigere ejendomsvurderinger er således efter bemærkningerne ikke til hinder for, at klagemyndighedernes afgørelser udmøntes fuldt ud i alle dele af en påkendt vurdering, når klageinstansens afgørelse udmøntes i en ny vurdering. Nødvendige konsekvensændringer kan efter bemærkningerne gennemføres af underliggende instanser i alle tilfælde, hvor klageinstansens afgørelse ikke gør endeligt op med alle dele af den påkendte vurdering.

Skema med oversigt over afgørelser, domme, kendelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2013.755.HR

Det fremgår af dommen, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering. 

 

SKM2011.1.HR

Årsreguleringsår kan genoptages, hvilket følger af Højesterets dom.

 

Landsskatteretsafgørelser

SKM2017.369.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af SFL § 34.

SKM2017.274.LSR

Eksempel på en sag, hvor Landsskatteretten ikke anså fristen i SFL § 33, stk. 5, for overholdt. Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse.

SKM2016.377.LSR

En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT d. 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette, at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer.

x