Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30 og den tilhørende protokol, punkt 1 - 4 samt noteudveksling.

Afsnittet indeholder:

  • DBO'ens 30 artikler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

DBO'ens 30 artikler

Artikel 1: Overenskomstens anvendelsesområde

Artiklen er ændret ved protokol af 2. maj 2006, artikel I.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

USA kan beskatte amerikanske statsborgere af deres globalindkomst, uanset hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. Dette gælder også tidligere statsborgere og personer, som i en længere periode har været hjemmehørende i USA, uanset hvor de var hjemmehørende på beskatningstidspunktet. Beskatning kan finde sted i 10 år efter opgivelsen af sådan status. Se artikel 1, stk. 4.

USA afgiver retten til at beskatte amerikanske statsborgere, der bor i Danmark, for nogle bestemte indkomsttyper. Det gælder fx beskatning af danske private pensioner, sociale bidrag og visse bidrag til børn. Undtagelserne gælder også i forhold til artikel 14 (offentligt hverv) og artikel 20 (studerende og praktikanter). Se artikel 1, stk. 5.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3. Se dog artikel 4, stk. 1, litra d om transparente enheder

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

DBO'en omfatter ikke formueskat.

Bemærk

For USA's vedkommende omfattes føderale indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale bidrag) er ikke omfattet af DBO'en.

Eksempel

Californisk statsskat var ikke dækket af den dagældende overenskomst. Se TfS 1993, 594 LSR.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter dansk lovgivning og international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder til

  • efterforskning og udnyttelse af naturforekomsterne på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande
  • anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af området.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.

"Person" omfatter fysiske personer, dødsboer, fonde (trusts), interessentskaber, selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer.

Se SKM2013.361.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC efter danske regler er en skattemæssig transparent enhed.

"Foretagende" omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i et af landene, gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i dette land.

Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat.

Artiklen indeholder ikke en definition af ”anerkendt pensionsinstitut”.

Se dog artikel 3, stk.1, litra i vedrørende definitionen af en "Kvalificeret offentlig enhed". Se også artikel 4, stk. 1, litra b, (ii) om Juridiske personer, der er oprettet for at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, efter en ordning i et af aftalelandene, og som generelt er fritaget for beskatning i dette land.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Statsborgerskab nævnes specifikt som kriterium for skattemæssigt hjemsted. Se artikel 4, stk. 1.

Juridiske personer, der er oprettet udelukkende af religiøse, velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre lignende formål i et af aftalelandene, og som generelt er fritaget for beskatning i dette land, skal anses for hjemmehørende i dette land. Se artikel 4, stk. 1, litra b, (i).

Juridiske personer, der er oprettet for at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, efter en ordning i et af aftalelandene, og som generelt er fritaget for beskatning i dette land, skal anses for hjemmehørende i dette land. Se artikel 4, stk. 1, litra b, (ii).

En kvalificeret offentlig enhed skal anses for hjemmehørende i det land, hvor den er oprettet. Se artikel 4, stk. 1, litra c.

Hvis en indkomst gennem en skatteretligt transparent enhed (fx et interessentskab) er skattepligtig for en fysisk person i en af staterne, anses indkomsten efter aftalen for at være tjent af denne person. Se artikel 4, stk. 1, litra d.

En konflikt om, hvor et selskab skal anses for hjemmehørende, skal løses ved forhandling mellem de to staters kompetente myndigheder. Se artikel 4, stk. 3.

En person, der har fået opholdsarbejdstilladelse (såkaldt "green card holder") i USA, anses for hjemmehørende dér, men kun hvis personen har en særlig kvalificeret tilknytning til USA.

Blanketten "Form 6166" anvendes i forbindelse med attestation af at være skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Eksempel

Landsskatteretten fastslog i en afgørelse, at et dansk indregistreret ApS ikke kan anses for hjemmehørende i Danmark, når selskabets omkvalificeres til en transparent enhed efter SEL § 2 A. Det danske selskab ansås hverken for fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det danske ApS blev istedet anset for hjemmehørende i USA, hvor moderselskabet var hjemmehørende. Se SKM2013.234.LSR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

En installation, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer i en periode på over 12 måneder. Hvis den samme aktivitet udøves af forbundne foretagender, beregnes 12-månedersperioden for foretagenderne under ét. Se artikel 5, stk. 3.

 

I artiklens stk. 4, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter  på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Af artiklens stk. 5 fremgår, at hvis en afhængig agent handler på et foretagendes vegne i en stat og har og udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses personen for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet ( medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke).

Artiklens stk. 6 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende – eller næsten udelukkende – arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Definitionen af fast ejendom omfatter også rettigheder til udnyttelse eller efterforskning af mineral- og andre naturforekomster. Se artikel 6, stk. 2.

En person, der ejer fast ejendom i den anden stat, kan vælge at få beregnet skatten af indkomsten fra den faste ejendom på grundlag af nettofortjenesten, som om der var tale om indkomst fra erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen hænger sammen med interne amerikanske regler, hvorefter der er adgang til at vælge mellem brutto- og nettobeskatning af fast ejendom. Se artikel 6, stk. 5.

Bemærk

"Texas School Tax" kan sidestilles med ejendomsskat efter dansk lovgivning. Se skd. 37, s. 131.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.

Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomst hidrørende fra enhver handels- eller forretningsvirksomhed. Indkomst oppebåret af et foretagende ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af rørlig formue er også omfattet. Se artikel 7, stk. 7.

Indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted, kan beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste driftssted ikke længere eksisterer. Se artikel 7, stk. 8.

USA kan efter interne regler beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere.

Artikel 7 suppleres af punkt 3 i protokollen, hvorefter artikel 7 ikke skal forhindre henholdsvis Danmark og USA i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber efter interne regler.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.

Eksempel

En sagsøger var deltager i et kommanditselskabslignende amerikansk selskab. Det var ubestridt, at der var tale om et selskab, der efter både dansk og amerikansk ret var "transparent", så beskatning skulle ske hos selskabsdeltagerne. Sagsøgeren havde i indkomståret 1994 bopæl i Danmark og var ubestridt hjemmehørende her i landet. Landsretten lagde til grund, at det ikke var i strid med den tidligere gældende dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst at beskatte en person, der driver selvstændig virksomhed, af indtægterne fra transparent selskab i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende, uanset om selskabet efter overenskomstens artikel II, stk. 1, litra f, er et "foretagende hjemmehørende i USA". Landsretten lagde desuden til grund, at det følger af overenskomstens artikel XV, at Danmark som bopælsstat var berettiget til at beskatte sagsøgerens indtægt efter globalindkomstprincippet, når bare der blev lempet for beskatning foretaget i USA. Indtægter fra fiskerivirksomhed blev ikke anset for indtægter fra "driften af skibe" efter overenskomstens artikel V, ligesom indtægten heraf ikke blev anset for vederlag for "tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet" efter artikel XI, stk. 1. Se SKM2004.117.ØLR.

Dommen blev stadfæstet af Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten, SKM2005.399.HR.

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 83 om USA's fortolkning vedrørende lempelse, når der opstår dobbeltbeskatning som følge af anvendelse af artikel 7, stk. 2.

Artikel 8: Skibs- og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen omfatter udleje af bemandede skibe eller luftfartøjer (time- og voyage-charter) og udleje af ubemandede skibe eller luftfartøjer (bareboat-charter). Artikel 8, stk. 2.

Indkomst fra brug, rådighedsstillelse og udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 8, stk. 3.

Fortjeneste fra forsyningsvirksomhed eller drift af bugserbåde mv., der vedrører efterforskning og udnyttelse af naturforekomster uden for kysten, kan kun beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 5.

Indkomst erhvervet af SAS fra driften af luftfartøjer i international trafik anses som indkomst i SAS konsortiet. Se protokollen, punkt 1.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 15 om USA fortolkning af artikel 9 i relation til tynd kapitalisering.

Artikel 10: Udbytte

Der er indsat en ny artikel ved protokol af 2. maj 2006, artikel II.

Artiklen afviger fra OECDs modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 10 C.F.8.2.2.10

Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Ejerandelskrav

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog kun beskatte udbyttet med 5 pct. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 2, litra a).

Hvis det modtagende selskab ejer, direkte eller indirekte, gennem en eller flere personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12 måneders periode, der udløber den dag, hvor retten til udbyttet er besluttet, og samtidig opfylder nærmere bestemte kriterier, kan kildelandet beskatte udbyttet med 0 pct., se nærmere i artikel 10 i protokol, Lov nr. 1574 af 20. december 2006.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt – selskaber)

Efter artikel 10, stk. 3, litra c, jf. artikel 22, stk. 2, litra e, er der i USA ikke kildeskat på udbytter til "pension funds". Efter Skatteministeriets vurdering er alle institutioner, der beskattes efter PAL §§ 6 og 7 at betragte som "pension funds". Disse institutioner kan derfor ikke tage lempelse for amerikanske kildeskatter på aktieudbytter, og skal derfor selv, i det omfang USA opkræver kildeskatter af udbytter til disse institutioner, tilbagesøge disse hos de amerikanske skattemyndigheder. Endvidere er det også muligt for visse kundeejede selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber efter en konkret vurdering, at blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen i DBO'en. Skatteministeriet er gerne behjælpelig med denne konkrete vurdering.

Artiklen indeholder særregler for udbytte, der udbetales af et amerikansk "Regulated Investment Company" eller "Real Estate Investment Trust". Se artikel 10, stk. 4.

Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i den anden kontraherende stat, kan undergives en tillægsbeskatning på højst 5 pct. Bestemmelserne handler om den amerikanske "branch profits tax", der indebærer, at USA ud over selskabsskat kan pålægge faste driftssteder en skat, der principielt svarer til kildeskatten på udbytter fra selskaber for at sikre en ligelig behandling af datterselskaber og faste driftssteder. Satsen, der internt i USA er på 30 pct., kan efter overenskomsten højst udgøre 5 pct., og skatten må ikke pålignes selskaber, der opfylder visse betingelser i artikel 22. Se artikel 10, stk. 8.

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.

Renter, der er afhængige af omsætning, fortjeneste eller lignende kan beskattes i kildelandet med 15 pct. Se artikel 11, stk. 5, litra a.

Overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige andele (residual interest) i et amerikansk "Real Estate Mortgage Investment Conduit" (REMIC) kan beskattes i hvert af landene i overensstemmelse med den interne lovgivning i det enkelte land. Se artikel 5, stk. 5, litra b.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.

"Royalties" omfatter også rettighederne til computersoftware, spillefilm, lyd- og videobånd samt disketter og andre medier til gengivelse af billede og lyd. Se artikel 12, stk. 2.

Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved salg af containere, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 13, stk. 4.

Fortjeneste på installationer, borerigge samt skibe anvendt til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, der fx i forbindelse med fraflytning anses for solgt, kan højst beskattes op til de afskrivninger, der er foretaget. Se artikel 13, stk. 5.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 6 (opsamlingsbestemmelse).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 14: Frit erhverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Indkomst ved frit erhverv skal gøres op efter principperne i artikel 7, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen svarer til  OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Se også

Se også

  • Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
  • Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
  • Artikel 19 om løn for offentligt hverv
  • Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandets beskatningsret er begrænset til tilfælde, hvor bruttohonoraret ikke overstiger 20.000 USD eller et tilsvarende beløb i DKK inden for et indkomstår. Se artikel 17, stk. 1.

Hvis honoraret for en kunstners eller sportsudøvers optræden tilfalder en anden person, kan honoraret ikke beskattes i kildelandet, hvis det godtgøres, at hverken kunstneren eller sportsudøveren eller en person, der er knyttet til denne, direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden persons fortjeneste. Fortjeneste omfatter udskudt vederlag, bonus, honorar, udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning. Se artikel 17, stk. 2.

Bemærk

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA. Se SKM2012.415.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 18: Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Regel

Private pensioner kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 1, litra a. Bestemmelsen omfatter kun pensioner, der udbetales efter en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i det land, hvor ordningen er oprettet.

Overgangsregel

Personer, som den 31. marts 2000 var hjemmehørende det ene land, og som på dette tidspunkt modtog privat pension, der er omfattet af artikel 18, stk. 1, fra det andet land, kan kun beskattes af pensionen i bopælslandet, så længe modtageren af pensionen bliver ved med at være hjemmehørende i dette land. Se artikel 18, stk. 1, litra b.

Livrenter, der ikke er omfattet af artikel 18, stk. 1, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 3.

Det fremgår af protokollen, punkt 4, litra b, hvilke ordninger der er omfattet af artikel 18, stk. 1.

Det drejer sig om:

  • I Danmark: Pensionsordninger efter PBL afsnit I.
  • I USA: Pensionsordninger efter
    • sektion 401 (a) i Internal Revenue Code,
    • individuelle ordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning efter sektion 408 (k),
    • individuelle pensionskonti,
    • individuelle pensionslivrenter,
    • sektion 408 (p) konti
    • Roth IRAs efter sektion 408A, sektion 403(a) godkendte livrenteplaner og sektion 403(b) ordninger.

Sociale ydelser

Sociale ydelser efter sociallovgivningen, fx folke- og invalidepension, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.

Underholdsbidrag og børnebidrag

Underholdsbidrag, der er fradragsberettiget i yderens bopælsland, kan kun beskattes i modtagerens bopælsland.

"Underholdsbidrag" betyder løbende betalinger efter en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, som er skattepligtige for modtageren efter lovgivningen i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. Se artikel 18, stk. 4.

Børnebidrag, der betales efter en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom af en person, der er hjemmehørende i det ene land til en person, der er hjemmehørende i det andet land, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 5.

Eksempler

Pensionsydelser fra "United States of America Railroad Retirement Board" er en offentlig pension. Se LSR 1976, 94.

En forsørgertabsydelse fra USA var omfattet af artikel X (1) om pensioner i den dagældende overenskomst, Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1948. Med henvisning til artikel XV (b) jf. artikel X (1) i den dagældende overenskomst fandt landsretten, at Danmark kunne medregne ydelsen ved skatteberegningen mod at indrømme lempelse. Se SKM2003.484.VLR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentligt hverv

Artiklen er ændret ved protokol af 2. maj 2006, artikel III. Der er tale om rettelse af en fejl.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Anvendelse af artikel 19 er indsnævret i forhold til OECD's modeloverenskomst artikel 19, idet der skal være tale om "udøvelse af funktioner af myndighedskarakter".

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende og praktikanter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Det er præciseret, at der skal være tale om fuldtidsstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller fuldtidsstudier for at få en fuldtidsuddannelse.

For lærlinge og praktikanter gælder skattefritagelsen højst i tre år fra datoen for hans eller hendes første ankomst til opholdslandet.

Indkomst fra forskning er ikke omfattet af artikel 20, hvis forskningen ikke foretages i offentlig interesse.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 21: Andre indkomster

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Artikel 22: Begrænsning af overenskomstfordele

Der er indsat en ny artikel ved protokol af 2. maj 2006, artikel IV.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Der er tale om en såkaldt LOB-bestemmelse ("Limitation of Benefits"). Formålet med artiklen er at begrænse anvendelsen af visse af overenskomstens bestemmelser (begunstigelser) til særligt kvalificerede personer/selskaber.

En fysisk person hjemmehørende i USA eller Danmark er altid berettiget til overenskomstfordele. Det gælder også for de to staters offentlige myndigheder, religiøse og velgørende institutioner samt pensionskasser, når over 50 pct. af pensionsmodtagerne er hjemmehørende i et af landene. Men for selskaber, fonde og andre ikke-fysiske personer er der en række krav, som skal være opfyldt.

Bestemmelsen er opbygget så skattesubjektet "testes" for objektive kriterier som ejerforhold, betalingsstrømme og aktiv erhvervsudøvelse.

Bemærk

Protokollen af 2. maj 2006 artikel IV medfører en helt ny affattelse af overenskomstens artikel 22. Se bemærkningerne til L 30 af 4/10 2006 (Lov nr. 1574 af 20/12 2006).

Se også

Se også DBO'en artikel 22 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 23: Lempelse for dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som USA efter DBO'en kan beskatte. Se artikel 23, stk. 3, litra og b.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i USA, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra USA. Se artikel 23, stk. 3, litra c.

Artikel 23, stk. 2, handler om den situation, hvor en statsborger i USA er hjemmehørende i Danmark. USA beskatter amerikanske statsborgeres globalindkomst. Danmark skal kun give lempelse for den skat, som USA efter DBO'en kan opkræve af personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som ikke er amerikanske. Den dobbeltbeskatning, der måtte opstå i den forbindelse, ophæves efter artikel 23, stk. 2, litra b og c.

USA giver creditlempelse for skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Lempelse er begrænset efter interne amerikanske regler for bl.a. kulbrintebeskatning. Se artikel 23, stk. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA. Se SKM2012.415.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 24: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Ved indsættelse af ordene "især med hensyn til beskatning af globalindkomsten" er det sikret, at den amerikanske globalbeskatning af amerikanske statsborgere ikke er i strid med ikke-diskrimineringsbestemmelsen. Artiklen omfatter enhver skat, uanset hvilke myndigheder der har pålagt den. Se artikel 24, stk. 1.

Artiklen skal ikke kunne fortolkes, så den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat efter artikel 10 om udbytte. Se artikel 24, stk. 5.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Aftalen indeholder ikke nogen tidsfrist for skatteyderen til at indbringe sagen for de kompetente myndigheder. Hvis der søges opnået en gensidig aftale mellem de to stater, skal de nationale lignings- og opkrævningsprocedurer stilles i bero under forløbet af forhandlingerne.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Overenskomsten går videre end modeloverenskomsten, idet der udveksles "relevante" oplysninger, og ikke kun "nødvendige" oplysninger.

Skatteministeren har redegjort for forskellen mellem den tidligere og den nuværende overenskomsts bestemmelser om udveksling af oplysninger. Se Skat Udland 2000, 161.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26, samt afsnit C.F.9.2.20.5.3 om FATCA-aftalen.

Artikel 27: Administrativ bistand

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Bemærk

USA har tiltrådt OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager. Se afsnit C.F.8.1.2.3.

Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 29: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 31. marts 2000 og har virkning fra 1. januar 2001.

Protokolændringer af 2. maj 2006 trådte i kraft den 28. december 2007 og har virkning fra 1. januar 2008.

Bemærk

For de indkomster, hvor der er hel eller delvis kildelandsbeskatning (fx pensioner, renter og udbytter), fik overenskomsten allerede virkning for beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra den 1. maj 2000.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 30: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.399.HR

Artikel 7. Sagsøgeren deltager i et kommanditselskabslignende amerikansk selskab. Det var ubestridt, at der var tale om et selskab, der efter både dansk og amerikansk ret var "transparent", så beskatning skulle ske hos selskabsdeltagerne. Sagsøgeren havde i indkomståret 1994 bopæl i Danmark og var ubestridt hjemmehørende her i landet. Landsretten lagde til grund, at det ikke var i strid med den tidligere gældende dansk-amerikanske DBO at beskatte en person, der driver selvstændig virksomhed, af indtægterne fra transparent selskab i det land, hvor den pågældende er hjemmehørende, uanset om selskabet efter overenskomstens artikel II, stk. 1, litra f, er et "foretagende hjemmehørende i USA". Landsretten lagde endvidere til grund, at det følger af overenskomstens artikel XV, at Danmark som bopælsland var berettiget til at beskatte sagsøgerens indtægt efter globalindkomstprincippet, når bare der blev lempet for beskatning foretaget i USA. Indtægter fra fiskerivirksomhed blev ikke anset for indtægter fra "driften af skibe" efter DBO'en artikel V, ligesom indtægten ikke blev anset for vederlag for "tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet" efter artikel XI, stk. 1. Dommen blev stadfæstet af Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten.

Tidligere instans SKM2004.117.ØLR

SKM2003.62.HR

Artikel 15. Højesteret fandt i en sag om arbejdsudleje for indkomståret 1990 frem til, at dagældende artikel 11 i 1948-overenskomsten om personligt arbejde i tjenesteforhold - herunder udtrykket "arbejdsgiver" - skulle fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's senere vedtagne modeloverenskomst, hvorefter der skal lægges vægt på den "reelle arbejdsgiver". Arbejdsudleje er nu omfattet af artikel 15.

Landsretsdomme

SKM2003.484.VLR

Artikel 18. En forsørgertabsydelse fra USA var omfattet af artikel X (1) om pensioner i den dagældende overenskomst, Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1948. Med henvisning til artikel XV (b) jf. artikel X (1) i den dagældende overenskomst fandt landsretten, at Danmark kunne medregne ydelsen ved skatteberegningen mod at indrømme lempelse.

Landsskatteretskendelser

SKM2013.234.LSR Artikel 1, 4, 11 og 21. Et dansk indregistreret ApS kunne ikke anses for hjemmehørende i Danmark, når selskabet var omkvalificeret til en transparent enhed efter SEL § 2A. Det danske selskab ansås hverken for fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det danske selskab blev i stedet anset for hjemmehørende i USA, hvor moderselskabet var hjemmehørende.  

SKM2003.29.LSR

Artikel 4. I sagen var det spørgsmålet, om et amerikansk selskab, A Corp., kan modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab, B Holding A/S. Mellem A Corp. og B Holding A/S var indskudt et hollandsk kommanditselskab, H CV. A Corp. ejedes som kommanditist 95 pct. af kommanditselskabet, der ejede B Holding A/S 100 pct. Det hollandske kommanditselskab ansås for transparent efter interne danske skatteregler, men som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikanske regler. B Holding A/S var et selvstændigt skattesubjekt i Danmark og USA. Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende. Rådet henså herved til den ved lov nr. 282 af 25. april 2001 foretagne ændring af SEL § 2, stk. 1, litra c), samt til bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra d), i DBO'en mellem Danmark og USA.

LSR 1976, 94

Artikel 18. Pensionsydelser fra "United States of America Railroad Retirement Board" er en offentlig pension.

Skatterådet

SKM2016.557.SR

Artikel 4. En person boede i USA sammen med sin hustru og børn. Personen skulle starte et ansættelsesforhold i et dansk selskab, og fik i den forbindelse stillet en bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver. Personens familie forblev boende i USA. Den fulde skattepligt indtrådte ved begyndelsen af ophold i Danmark og ansættelse i det danske selskab. Personen var fortsat skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA. Der blev henset til, at personen bibeholdt sin bolig i USA, hvor hustruen og børnene fortsat ville bo.

SKM2016.382.SR

Artikel 4. En person havde siden 1976 boet og været skattepligtig i USA, hvor han var medindehaver og arbejdede i en virksomhed med hovedkontor i USA. Den pågældende blev ikke skattepligtig ved anskaffelse af en lejlighed i Danmark, hvis har ikke tillige arbejdede under sine ophold her i landet. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, hvis personen under sine ophold her i landet, dagligt besvarer telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt. Herudover ville personen deltage i 4-6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 2 besøg i Brancheorganisationer. Personens skattemæssige hjemsted var i USA efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA.

SKM2015.121.SR

Artikel 4, 5, 6 og 25. Spørgerne blev anset for hjemmehørende i USA efter artikel 4. Skatterådet lagde vægt på, at spørgerne arbejdede og havde base i spørgernes erhvervs-/boligejendom i USA og opholdt sig der i 5 måneder om året. Endvidere knyttede spørgernes forretningsaktiviteter sig ikke længere til Danmark. Spørgerne ejede en ejendom med et kontorfællesskab i Danmark, A Selskab, med 50 % hver. A Selskab havde kun én kontorplads samt et mindre arkiv i kontorfællesskabet. Selskab A havde en medarbejder ansat. Lejemålene i kontorfællesskabet blev indgået efter fremvisning og godkendelse af eksisterende lejere. Den ansatte havde derfor ikke bemyndigelse til selvstændigt at indgå lejemål på spørgernes vegne. Skatterådet fandt, at arkivet ikke udgjorde et fast driftssted, da det var omfattet af artikel 5, stk. 4, litra f i DBO'en med USA. Det forhold, at Selskab A havde en medarbejder ansat, kunne heller ikke begrunde, at der forelå et fast driftssted, jf. artikel 5. Der forelå derfor ikke fast driftssted i Danmark. Danmark havde imidlertid beskatningsretten til ejendommen i Danmark efter artikel 6.

SKM2014.741.SR

Artikel 10. Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2014.735.SR

Artikel 5. Et selskab, der var hjemmehørende i USA, skulle være underentreprenør på et bygge- og anlægsprojekt i DK. Selskabet skulle udføre arbejde ad to omgange, der til sammen udgjorde i alt 9 måneder og med en planlagt afbrydelse på 5 måneder. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at selskabet ikke fik fast driftssted i DK på grundlag af det omhandlede projekt. Afbrydelsen på 5 måneder ansås ikke for en midlertidig afbrydelse, der skulle tillægges den periode, hvor selskabet skulle udføre bygge- og anlægsarbejde i DK. Selskabets byggeprojekt ville derfor ikke vare i mere end 12 måneder. Ikke fast driftssted.

 SKM2013.361.SR

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC efter danske regler er en skattemæssig transparent enhed. 

 SKM2012.415.SR

Artikel 17 og 23. Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA.