Dato for udgivelse
14 Nov 2012 10:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
28 Aug 2012 10:25
SKM-nummer
SKM2012.644.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-066878
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Forsikring- arbejdsløshed - kundekort
Resumé

Spørger tilbyder deres kunder en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet et "kundekort". Skatterådet kan bekræfte, at kundens "præmie"indbetalinger hertil ikke er fradragsberettiget for kunden. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at udbetalinger fra forsikringsselskabet til spørger i tilfælde af en kundes arbejdsløshed ikke er skattepligtige for kunden. Skatterådet fandt videre, at udbetalingen fra forsikringen skulle stilles på samme måde, som det den træder i stedet for, nemlig kundens indfrielse af sin gæld til spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger havde fradrag for tab på en fordring på kunden.

Hjemmel

Pensionsbeskatningsloven § 49.
Statsskatteloven § 4 og
Statsskatteloven § 6.

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 49.
Statsskatteloven § 4 og
Statsskatteloven § 6.

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.C.2.2.1


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at kundens indbetalinger vedrørende arbejdsløshedsforsikring tilknyttet spørgers kundekort ikke er skattemæssigt fradragsberettiget for kunden?
  2. Kan det bekræftes, at udbetalingerne i tilfælde af arbejdsløshed fra samme forsikring ikke er skattepligtige for kunden?
  3. Kan det bekræftes, at forsikringssummen vedrørende arbejdsløshedsforsikring tilknyttet spørgers kundekort er skattepligtige for spørger?
  4. Kan det bekræftes, at der samtidig er skattemæssig fradragsret for tabet på tilgodehavendet?

Svar:

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja, se dog begrundelsen
  4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk selskab.

I forbindelse med salget af spørgers produkter tilbyder spørgerne deres kunder et kundekort. Kundekortet giver kunden 30 dages rentefri kredit på køb af en række af spørgers varer.

Som et led i deres forretning tilbyder spørger i dag en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet deres kundekort. "Forsikringen" kan tegnes som et supplement til kundekortet.

Spørger har indgået en forsikringsaftale med et forsikringsselskab gennem dette selskabs danske forsikringsagent, hvor det er aftalt, at såfremt en af spørgers kunder, som spørger har tilmeldt sin forsikringsdækning, bliver arbejdsløs, vil forsikringsselskabet dække det beløb, som kunden har handlet varer for i en given periode (dog med visse begrænsninger).

Spørgers formål med at indgå forsikringsaftalen, er at sikre sig mod tab på sine kundekortkunder.

Det er spørger, der er ejer af forsikringen (forsikringstager), mens det er kunden, der er den forsikrede.

Eventuelle udbetalinger fra forsikringen i anledning af arbejdsløshed, indbetales fra forsikringsselskabet direkte til kundens gæld på sit kundekort hos spørger. Dette fremgår af forsikringsbetingelsernes pkt. 6:

"6. Udbetaling af forsikringsydelser

Alle udbetalinger af forsikringsydelser ved ufrivillig arbejdsløshed sker til forsikringstager til dækning af din månedlige fakturering fra [...] og indbetales på dit [Kundekort]"

Forsikringssummen udbetales således direkte til forsikringstager, som er spørger. Forsikringssummen kan maksimalt udgøre kundens gæld på kundekortet. Spørger krediterer beløbet på kundens konto, der dermed udligner gælden til den forsikrede kunde. Der er ikke tale om videregivelse til kunden.

Forsikringen dækker kun den gæld, der er opstået ved forbruget på kundekortet i den foregående måned. Der kan således ikke opstå en positiv saldo.            

Hvis kunden ønsker at være omfattet af "arbejdsløshedsforsikringen", indgår spørger en aftale med kunden om, at såfremt han eller hun bliver arbejdsløs, bortfalder den betalingsforpligtelse, som kunden ville have haft til spørger i forbindelse med, at kunden handler varer. Kundens betalingsforpligtelse bortfalder, og spørger har i stedet ret til en udbetaling fra sin forsikring af samme størrelse.

Det er mellem spørger og kunden aftalt, at kunden i forbindelse med den normale betaling for varerne, betaler et vist tillægsbeløb (overfor kunden omtalt som en præmie) for, at han/hun - inden for visse nærmere aftalte begrænsninger - ikke har en betalingsforpligtelsen overfor spørger i tilfælde af arbejdsløshed.

Det tillægsbeløb kunden skal betale, er udregnet ud fra kundens månedlige forbrug. Spørger opkræver tillægsbeløbet hos kunden via den månedlige fakturering, og kunden betaler tillægsbeløbet til spørger sammen med sin faktura.

Spørger indtægtsfører denne tillægsbetaling fra kunden og udgiftsfører præmiebetalingen til forsikringsselskabet.

Forsikringen træder i kraft, hvis kunden har været arbejdsløs i 30 dage, og den dækker for maximalt 12 måneder pr. arbejdsløshedsperiode og maximalt 36 udbetalinger i alt.

De månedlige udbetalinger fra forsikringen til spørger svarer til den aktuelle månedlige fakturering på kundekortet. Betalingen kan dog højst ske med et beløb, der svarer til gennemsnittet af faktureringen på kundekortet det seneste år inden arbejdsløshedens start.

Forskellen mellem det tillægsbeløb, der opkræves hos kunden og den præmie, der skal viderebetales til forsikringsselskabet, er spørgers fortjeneste ved formidling af forsikringen. Denne fortjeneste indtægtsføres hos spørger.

Spørger har oplyst, at salg af varer på kontokort altid indtægtsføres på tidspunktet for købet. Dette gælder uanset om der sker køb indenfor eller udenfor 30 dages perioden for kunder med arbejdsløshedsforsikring tilknyttet kundekortet.

Spørger har endvidere oplyst, at den regnskabsmæssige behandling, der sker i forbindelse med udbetalingen af forsikringen til spørger svarer til en indtægtsførelse af udbetaling af forsikringsdækningen, og et samtidigt fradrag for tabet på fordringen (nettovirkning på indkomsten = 0).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at der er tale om formidling af en forsikringsdækning. spørger har derfor valgt at følge reglerne i Lov om Forsikringsformidling, herunder registrering som forsikringsformidler (underagent) hos Finanstilsynet, og spørger opfylder således sin forbrugerbeskyttelse, som er hensigten i Lov om Forsikringsformidling

Kontingent eller præmie til en almindelig arbejdsløshedsforsikring er skattemæssigt fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2 og udbetalinger herfra er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2.

Arbejdsløshedsforsikringerne, som denne anmodning gælder, er efter spørgers opfattelse ikke sammenlignelige med almindelige arbejdsløshedsforsikringer, allerede fordi den forsikrede og forsikringsejeren ikke er den samme.

Beskatning og evt. fradrag bør derfor efter spørgers opfattelse ske efter statsskattelovens regler.

Praksis

I ligningsvejledningens afsnit A.C.2.2.1 er refereret en bindende forhåndsbesked, der er offentliggjort i TfS 1992.495.

Afgørelsen vedrører en kombineret forsikringsordning tilknyttet lån. I sagen var det långiver, der var forsikringsejer, og låntager, der var den forsikrede.

Fra afgørelsen kan uddrages følgende konklusioner:

  • Forsikringspræmien som låntager betaler, er ikke fradragsberettiget for låntager, men skattepligtig for långiver
  • Forsikringspræmien som långiver betaler for genforsikring, er fradragsberettiget 
  • Udbetalinger fra forsikringsselskabet til långiver af "afdrag" på gæld, er skattepligtig for långiver
  • Långiver har fradrag for tabet på tilgodehavendet "gældseftergivelsen"
  • Låntager mister retten til fradrag for den andel af de forsikringsdækkede afdrag, der kan henføres til renter.

Spørger finder, at kundekortforsikringen er fuldt ud sammenlignelig med afgørelsen, som bliver refereret mere uddybende nedenfor.

Kundekortforsikring

Ad spørgsmål 1 og 2.

Det er spørgers opfattelse, at den forsikredes forhold er i overensstemmelse med TfS 1992.495, hvorefter forsikringspræmien ikke anses for fradragsberettiget for kunden, og at betaling af gælden på kundekortet ikke får skattemæssige konsekvenser for den forsikrede (kunden).

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 derfor kan besvares med ja.

Ad spørgsmål 3 og 4.

Den regnskabsmæssige behandling, hvorved forsikringsdækningerne indgår direkte som afdrag på korthavernes gæld på kundekortet, finder spørger er i overensstemmelse med de skattemæssige regler, jf. afgørelsen, idet en direkte indtægtsførelse og et tilsvarende fradrag for tab på fordringen, ville give samme resultat.

I denne forbindelse skal anføres, at spørger anvender lagerprincippet for tab på varedebitorer, hvorved den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af debitorerne er ens, og fradragstidspunktet for tab skattemæssigt svarer til det regnskabsmæssige.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 og 4 derfor kan besvares med ja.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Lovregler:

Pensionsbeskatningslovens § 49:

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, og kun i det omfang udgiften efter udenlandske regler ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31.

Statsskattelovens § 6, litra a:

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

Praksis:

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.C.2.2.1. Arbejdsløshedsforsikring:

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den personlige indkomst, PBL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af forsikringen og fuldt skattepligtig til Danmark, jf. PBL § 54.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er fuldt ud indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PBL § 49, stk. 2, SL § 4, litra c og PSL § 3.

TfS 1984.410
Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede, har Ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner ville kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen ville have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6, litra a, og hvor kontokundens refusion heraf skulle medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer var indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kunne ikke fradrage præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergav gæld i samme omfang, som det fik udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, blev kontokundens skattepligtige indkomst ikke berørt heraf

TFS 1992.495.LR

Spørger har endvidere henvist til TfS 1992.495.LR, som omhandlede en forbrugerlånsforsikring.

I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt tegnede låntager en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer og låntageren som forsikret. Forsikringen dækkede tab bl.a. ved låntagers ufrivillige dokumenterede arbejdsløshed i mere end 60 på hinanden følgende dage, således at forsikringsselskabet med visse begrænsninger overtog betalingen af den aftalte månedlige ydelse til långiver. Ligningsrådet fandt, at arbejdsløshedsforsikringsdelen ikke var omfattet af PBL § 49. Långiver blev anset som ejer af forsikringen, og låntager var den forsikrede person.  

Ligningsrådet fandt, at låntager ikke kunne fradrage præmieudgiften. Ligningsrådet fandt endvidere, at låntager ikke var skattepligtig af den manglende betalingsforpligtelse, der forudsætningsvist skete i samme omfang, som långiver fik udbetalt forsikringssummerne fra forsikringen til dækning af den aftalte månedlige ydelse. Ligningsrådet bemærkede, at den manglende betalingsforpligtelse, som låntager opnåede i forbindelse med, at forsikringen blev udbetalt, ikke kunne betragtes som en egentlig gældseftergivelse, idet det ved tegningen af forbrugerlånsforsikringen var en klar forudsætning for låntager, at betalingsforpligtelsen - uanset hans økonomiske forhold i øvrigt - ikke ville være aktuel ved forsikringsbetingelsernes indtræden.

Ligningsrådet fandt endelig, at løbende udbetalinger fra forsikringen skulle medtages i långivers skattepligtige indkomst, men at långiver yderligere kunne fradrage det "driftstab", som nedskrivning af låntagers konto var udtryk for.

(Låntagers fradragsret for renter af lånet skulle beskæres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betalingsforpligtelse ved forsikringsbegivenhedens indtræden.)

Generelle begreber:

Arbejdsløshedsforsikringer kan tegnes i A-kasser, der er godkendt efter lov om arbejdsløshedsforsikring, § 31, og i skadesforsikringsselskaber godkendt efter lov om finansiel virksomhed § 11, stk. 1 og § 14.

Forsikringer for økonomiske tab mv. omfattet af lov om finansiel virksomhed, bilag 7, nr. 16 kan kun tegnes i godkendte skadesforsikringsselskaber.

Forsikringsformidling omfatter den aktivitet, der består i mod vederlag at forelægge, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, eller genforsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administration og opfyldelse af sådanne aftaler, navnlig i skadestilfælde, se lov om forsikringsformidling, § 1.

Begrundelse:

Generelt:

Det er spørger, som forsikringstager og ejer af forsikringen, der er aftalepart i en forsikringsaftale om økonomisk dækning i forbindelse med arbejdsløshed hos sine kunder (de forsikrede). Selvom kunderne er de forsikrede, er kunderne ikke part i forsikringsaftalen. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at den leveringsaftale kunden har indgået med spørger indeholder et aftalevilkår om, at kunden mod at betale en månedlig tillægsbetaling for varekøbet - beregnet ud fra kundens gennemsnitlige forbrug - har ret til at købe varer uden betaling i et omfang, der svarer til hans eller hendes gennemsnitlige forbrug fra 30 dage efter, at han eller hun er blevet arbejdsløs og under fortsat arbejdsløshed i op til 12 måneder.

Konkret:

Det ønskes under spørgsmål 1 bekræftet, at tillægsbetalingerne vedrørende "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet spørgers kundekort ikke er skattemæssigt fradragsberettiget for kunden.

Den tillægsbetaling kunden betaler for varekøbet i henhold til den indgåede aftale, er ikke en forsikringspræmie, idet kunden ikke har indgået en forsikringsaftale.

Da kunden ikke har indgået en aftale om en arbejdsløshedsforsikring, er kundens tillægsbetaling for varerne ikke omfattet af fradragsretten i pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.

Det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at man ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er fradragsret i henhold til statsskattelovens § 6, litra a for den tillægsbetaling kunden betaler for varerne. Der er herved lagt vægt på, at tillægsbetalingen ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde kundens skattepligtige indkomst. Som anført ovenfor, er der tale om en betaling for, at kunden ikke skal afholde udgifter til varerne, såfremt kunden bliver arbejdsløs. Der er hermed tale om størrelsen af en privat udgift, som der ikke er fradrag for i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet skal således indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med ja, idet tillægsbetalingen knyttet til spørgers kundekort ikke er skattemæssigt fradragsberettiget for kunden.

Ad spørgsmål 2:

Begrundelse:

Det ønskes bekræftet, at udbetalingerne i tilfælde af arbejdsløshed fra samme forsikring ikke er skattepligtige for kunden.

Det er som oplyst lagt til grund, at udbetalingen fra forsikringen sker direkte til spørger, som forsikringstager og ejer af forsikringen, og at spørgers kunder ikke har et retskrav på forsikringsudbetalingen overfor forsikringsselskabet.

Det er som nævnt under spørgsmål 1 Skatteministeriets opfattelse, at pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1 ikke finder anvendelse på kundens tillægsbetaling for varerne, og spørgsmålet skal derfor afgøres efter de almindelige regler.

Aftalen om, at kunderne, mod betaling af en månedlig tillægsbetaling i tilfælde af arbejdsløshed, kan købe varer i en periode uden at skulle betale herfor, er en aftale om prisen for den vare, spørger sælger til sine kunder, og ordningen må forventes at give overskud for spørger.

Der er herved henset til, at forholdet mellem spørger og den enkelte kunde ikke er omfattet af ligningslovens § 2, og at der ikke foreligger et gavemiljø mellem spørger som leverandør og kunden.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at kunden hverken er skattepligtig af de varer, der efter aftalen leveres under kundens arbejdsløshed i op til 12 måneder, eller af den forsikringsudbetaling, der tilkommer spørger fra den forsikring, som spørger ejer.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriets skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 3:

Lovregler:

Statsskattelovens § 4:

Begrundelse:

Det ønskes oplyst, om forsikringssummen vedrørende arbejdsløshedsforsikring tilknyttet spørgers kundekort er skattepligtige for spørger.

Det er som nævnt ovenfor Skatteministeriets opfattelse, at forsikringen ikke er omfattet af reglerne i PBL § 49.

Spørger har oplyst, at salg af varer på kontokort indtægtsføres på tidspunktet for købet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det mellem spørger og kunden er aftalt, at såfremt kunden betaler en bestemt ydelse i forbindelse med sit kundekort, så er kunden ikke forpligtet til at betale for de varer, som han køber i den periode, hvor han er ufrivillig arbejdsløs (med de begrænsninger, der fremgår af aftalen).

Det er ved ufrivillig arbejdsløshed aftalt, at spørger modtager en forsikringsudbetaling, der dækker det beløb, som kunden ellers ville have været forpligtet til at betale. Når kunden har været arbejdsløs i 30 dage, bortfalder den betalingsforpligtelse, som kunden ville have haft til spørger, når kunden efterfølgende handler varer. I forbindelse med, at kunden efterfølgende handler varer, opstår der efter Skatteministeriets opfattelse ikke en betalingsforpligtelse for kunden.

En forsikringssum skal skattemæssigt behandles på samme måde, som det forsikringen træder i stedet for. Princippet fremgår f.eks. af Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., 5. udgave, afsnit II, 2.3.3 Erstatnings- og forsikringssummer.

Forsikringssummen træder i nærværende sag i stedet for kundens betaling af den varer, som han eller hun køber uden betaling under arbejdsløshed efter vilkåret i leveringsaftalen. Salget af varerne på kredit er skattepligtig indkomst for spørger efter statsskattelovens § 4, litra a.

Indtægten i forbindelse med salget af varerne indtægtsføres som varesalg på kredit på det tidspunkt, hvor kunden handler varer, og spørger opnår herved en fordring på forsikringsselskabet. Denne fordring indfries, når forsikringen udbetales, og udbetalingen fra forsikringen skal ikke indtægtsføres igen.

Der skal naturligvis kun ske beskatning én gang af det samme beløb.

Se også besvarelsen af spørgsmål 4 nedenfor.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet skal dermed indstille til Skatterådet, at spørgsmålet bliver besvaret med ja, se dog begrundelsen.

Ad spørgsmål 4:

Begrundelse:

Det ønskes bekræftet, at spørger samtidig har skattemæssig fradragsret for tabet på tilgodehavendet.

Det er som ovenfor anført Skatteministeriets opfattelse, at det mellem spørger og kunden er aftalt, at såfremt kunden betaler en bestemt ydelse i forbindelse med sit kundekort, så er kunden ikke forpligtet til at betale for de varer, som han køber i den periode, hvor han er arbejdsløs (med de begrænsninger, der fremgår af aftalen).

Det er ved ufrivillig arbejdsløshed aftalt, at spørger modtager en forsikringsudbetaling, der dækker det beløb, som kunden ellers ville have været forpligtet til at betale. Når kunden har været arbejdsløs i 30 dage, bortfalder den betalingsforpligtelse, som kunden ville have haft til spørger, når kunden efterfølgende handler varer. I forbindelse med, at kunden efterfølgende handler varer, opstår der efter Skatteministeriets opfattelse ikke en betalingsforpligtelse for kunden, og spørger har dermed ikke en fordring på kunden, der kan anses for tabt.

Skatteministeriet skal bemærke, at spørger dermed skattemæssigt bliver stillet på samme måde, som hvis kunden selv havde købt varerne på kredit, idet spørger alene vil blive beskattet af den forsikringsudbetaling, der skal dække leverancen.

Skatteministeriets indstilling

Skatteministeriet skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 4 besvares med nej, idet spørger i disse tilfælde ikke har opnået en fordring, der kan anses for tabt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter