Indhold

Dette afsnit handler om en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 32, og den tilhørende protokol, punkt I - XII.

Afsnittet indeholder:

  • DBO'ens 32 artikler
  • Protokol II Øresundsforbindelsen
  • Nordisk bistandskonvention og trækaftale
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Bemærk

xVed gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.x

xSe også OECD's modeloverenskomst C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.x

DBO'ens 32 artikler

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

xArtiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. x

xArtiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.x

Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Kontraherende stat" betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Udtrykket omfatter også Færøerne. I forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene "en del af riget" og "den anden del af riget".

"Kontraherende stat" omfatter også ethvert område, der ligger uden for de respektive staters territorialfarvande, hvor denne stat ifølge sin lovgivning og efter folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund.

"Danmark" omfatter ikke Færøerne og Grønland.

"Finland" omfatter landskabet Åland for så vidt angår finske kommunalskatter. Se BKI nr. 2 af 24. januar 2000.

"Norge" omfatter ikke Svalbard (herunder Bjørnøen, Jan Mayen og de norske områder (bilande) uden for Europa.

"Personsammenslutninger" betyder sammenslutning, som ikke beskattes som selvstændigt skattesubjekt.

"Fast ejendom" er defineret i artikel 3.

"International trafik" betyder transport med skib eller luftfartøj bortset fra de tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en kontraherende stat. Se BKI nr. 3 af 2. februar 1998. Definitionen har også betydning i relation til kapitalgevinster ved salg af skibe og fly, der anvendes i international trafik. Se L 85 af 14. november 1997.

Eksempel

En person, der var hjemmehørende i Danmark, arbejdede om bord på et norsk skib, der udførte arbejde ud fra y´s kyst. Skibets hovedopgaver var indtil sommeren 2012 inspektion, vedligeholdelse og reparationer af og på olieinstallationer. Landsretten fandt, at det skib, som sagsøgeren sejlede på i 2012, sejlede i "international trafik" som defineret i den nordiske DBO artikel 3. Beskatningsretten til indkomsten tilkom derfor Norge efter artikel 15, stk. 3. Sagsøgeren, der havde betalt social sikring i Norge, var som følge heraf i udgangspunktet berettiget til exemptionslempelse i Danmark.

Da Norge imidlertid efter sin lovgivning ikke havde beskattet sagsøgeren af indkomsten, kunne Danmark i medfør af den subsidiære beskatningsret i DBO'ens artikel 26, stk. 2, beskatte indkomsten. Det var ikke godtgjort, at der hos myndighederne havde eksisteret en administrativ praksis om ikke at beskatte efter artikel 26, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende. Se SKM2017.162.ØLR.

xLandsrettens dom er ændret ved Højesterets dom af 4. januar 2018 (endnu ikke offentliggjort). Højesteret fandt, at skibet ikke havde sejlet i international trafik, og at Danmark derfor havde beskatningsretten til vederlaget for arbejdet om bord på skibet i henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske DBO.x

 

"Interessefællesskab" betyder tilfælde, hvor et foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital, eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders kapital.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

DBO'en omfatter et I/S, når dette beskattes som en hjemmehørende person.

Eksempler

Et svensk selskab, der var købt af et dansk selskab, blev anset for skattepligtigt til Danmark i efter til SEL § 1, stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne havde bopæl i Danmark, men bestyrelsen havde sit sæde i Sverige, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt. Direktøren havde bopæl og daglig beskæftigelse i Danmark, og eventuelle beslutninger for den daglige ledelse i selskabet ville blive truffet i Danmark. Beslutninger, der krævede bestyrelsens stillingtagen, ville blive truffet på bestyrelsesmøder, der ofte blev afholdt i Sverige. Ligningsrådet fandt, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark. Ligningsrådet lagde herved vægt på, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet ville foregå i Danmark, og at beslutninger, der vedrører aktier i selskabet, ville blive truffet i Danmark. Se TfS 1996, 476.

Et finsk holdingselskab blev anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, idet ledelsen fandtes, at have sit sæde i Danmark. Selskabets aktionær, der var hjemmehørende i Danmark, traf alle ledelsesmæssige beslutninger. Se TfS 1998, 334 LR.

En svensk pilot ansås at have bopæl både i Sverige og Danmark, men at være hjemmehørende i Danmark. Danmark kunne derfor beskatte hans løn efter artikel 15, stk. 4, litra a og hans renteindtægter efter artikel 11, stk. 1. Se SKM2006.296.LSR.

En klager havde stærke personlige og økonomiske forbindelser til Sverige, men hvor det ikke var godtgjort, at hans personlige og økonomiske forbindelser til Sverige var stærkere end hans personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Der blev særlig henset til, at klageren tjente størstedelen af sin indtægt i Danmark, at han havde sommerhus i Danmark og delte bolig med en svensk kvinde, der var indrejst til Danmark. Det betød i den sammenhæng ikke noget, at klageren "kun" var ansat i Danmark på en 2-årig prøvekontrakt. Klageren blev desuden anset for sædvanligvis at have haft ophold i Danmark. Se SKM2007.135.ØLR.

Efter fraflytning til Sverige var en person fortsat skattepligtig til Danmark, da han fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Vestjylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde klager derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da klager havde en fast og vedvarende bolig i Sverige mens han kun havde en bopælsmulighed i Danmark, og da han faktisk boede og arbejdede i Sverige blev han anset for hjemmehørende i Sverige. Se SKM2010.486.LSR.

xArtikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.x

Se også

Se også

  • SKM2015.28.SR om en person der var skattemæssigt hjemmehørende i Sverige
  • Afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personale-indsats i forbindelse med et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, der varer i mere end 12 måneder, medfører fast driftssted. Se artikel 5, stk. 3.

Foretagende med interessefællesskab med virksomheden og som udøver samme art virksomhed på samme projekt skal medregnes ved opgørelsen af varigheden af virksomheden. Se artikel 5, stk. 4.

Eksempel

Et svensk kraftværksvirksomhed (A AB) deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab (I/S B), hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark. A AB fik ikke fast driftssted i Danmark under opførelsen af kraftværket, da selskabets forretningsvirksomhed ikke bestod i opførelse af kraftværket, men i driften af kraftværket og at deres medarbejdere deltog efter afregning med faste timesatser i opførelsen af kraftværket. Afgørelsen havde dicens, et retsmedlem tiltrådte det af told- og skattestyrelsen anførte og stemte for, at A AB ville få fast driftssted i Danmark fra påbegyndelsen af opførelsen af kraftværket. Se TfS 1996, 619 LSR

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om, at indkomst ved anvendelsen af en brugsret til fast ejendom kan beskattes i det land, hvor den faste ejendom ligger. Det er en forudsætning, at brugsretten er knyttet til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab.

Eksempel

Avance ved salg af to grunde, der ligger i Norge, kunne efter den nordiske DBO, artikel 6, stk. 1, beskattes i Norge. Den norske skat var endnu ikke endelig opgjort og betalt, og der kunne derfor først indrømmes credit i dansk skat, når der forelå behørig dokumentation for betaling. Se TfS 1995, 750.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Indkomst ved erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.

Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.

For opgørelse af den begrænsede skattepligtige indkomst for borerigge, hvor der er udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode på under ét år. Se TfS 1995, 646.

Eksempel

Ved en overdragelse af en dansk filial (D) af et svensk selskab (E AB) til en dansk filial (B) af et andet svensk selskab (A AB) omfattede transaktionen tre led: Allokering af aktiver fra D til E AB, overdragelse af aktiverne fra E AB til A AB efter de svenske regler om underprisoverdragelse og allokering af aktiverne fa A AB til B. Landsskatteretten lagde til grund, at ved allokering af aktiver til det faste driftssted skal aktivernes markedsværdi som udgangspunkt anvendes. Den faktiske anskaffelsessum antoges dog at danne et maksimum for værdiansættelsen af aktiverne. Aktiverne måtte derfor ved den påtænkte disposition anses for erhvervet af B til et beløb svarende til A AB's faktiske anskaffelsessummer, der efter de svenske regler om underprisoverdragelse udgjorde de regnskabsmæssige værdier. At D efter SEL § 7 A, stk. 2, skulle anvende markedsværdierne som afståelsessum ændrede ikke herved. Se SKM2007.201.LSR.

Bemærk

Indkomst som erhverves af et foretagende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se protokollen, punkt II.

Denne artikel finder anvendelse på indkomst SAS, Scanair og SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart. Se protokollen, punkt III

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 82 vedrørende Sveriges fortolkning af artikel 7.

Artikel 8: Skibs- og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.

Indkomst, som en person har ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som benyttes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i det land, hvor personen er hjemmehørende, medmindre containerne kun anvendes mellem pladser i det andet land. Se artikel 8, stk. 2.

Aftalen indeholder særlige beskatningsregler for luftfartsvirksomhed, der drives af SAS, Scanair eller SAS Commuter, eller anden lignende SAS virksomhed. Se protokollen, punkt III.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Et land skal kun foretage reguleringer, hvis den anser skatteansættelsen i det andet land for berettiget både i princip og beløb. Se artikel 9, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 10: Udbytte 

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel I og II.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 10 C.F.8.2.2.10.

Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke personsammenslutninger og dødsboer) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog kun beskatte udbytter med 0 pct.

Kildelandet må ikke beskatte udbytte, som et selskab i kildelandet betaler til en personsammenslutning i et andet nordisk land, hvis en deltager i personsammenslutningen er et selskab, som er hjemmehørende i et nordisk land og som ejer så meget af personsammenslutningen, at minimumskravet på 10 pct. ejerskab er opfyldt. Se protokol af 4. april 2008, artikel I.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt – selskaber)

Island

Island kan beskatte udbetaling af udbytte i moder-/datterselskabsforhold med højst 15 pct., hvis udbyttet er fratrukket i selskabsindkomsten ved beregning af islandsk skat. Se artikel 10, stk. 4.

Definition af udbytte

Udbytte omfatter indtægt fra en ordning, der medfører en ret til del i overskud hvis ordningen efter lovgivningen i det nordiske land, som den stammer fra, er klassificeret som sådan indtægt. Se artikel 10, stk. 6 og protokol af 4. april 2008, artikel II.

Institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål

De kompetente myndigheder kan aftale fritagelse for udbytteskat til skattefrie almenvelgørende institutioner.

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12

"Royalties" omfatter også betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende bånd til radio- og fjernsynsudsendelser. Se artikel 12, stk. 3.

Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel III og IX.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Bestemmelsen om fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber afviger fra modeloverenskomsten. Værdien af aktierne skal i denne bestemmelse stamme fra fast ejendom med mere end 75 pct. Se artikel 13, stk. 2.

Bestemmelsen om beskatning af fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer i international trafik omfatter ikke skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Se artikel 13, stk. 4.

Fortjeneste ved salg af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere) beskattes i det land, hvor den virkelige ledelse har sit sæde, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i det andet land. Se artikel 13, stk. 5.

Hvis en fysisk person flytter, har kildelandet beskatningsretten fortjeneste ved salg af aktier mv. i selskaber, der er hjemmehørende i kildelandet. Beskatningsretten gælder i en 10 års periode efter fraflytningen. Se artikel 13, stk. 7.

Bestemmelsen omfatter også avance ved salg af aktier i selskaber, der er hjemmehørende i et andet nordisk land end fraflytterlandet, hvis værdien af de overdragne aktier hovedsageligt beror direkte eller indirekte på besiddelse af aktier i selskaber, der er hjemmehørende i fraflytterlandet. Bopælslandet skal herefter give credit for den betalte skat i kildelandet.

Bestemmelsen i artikel 13, stk. 7, er blevet omgået. Fx kan en person, som flytter fra Sverige og som ejer aktier i selskab A, der er hjemmehørende i et andet nordisk land og ejer aktier i et svensk selskab B. Hvis selskab A har solgt aktierne i selskab B inden personen sælger sine aktier i selskab A, kan artikel 13, stk. 7 ikke længere anvendes, fordi værdien af de solgte aktier i selskab A ikke mere beror på besiddelse af aktier i selskab B.

Det er ikke en betingelse, at værdien af de overdragne aktier i et selskab, som ikke er hjemmehørende i fraflytterlandet, skal bero på besiddelse af aktier i dette land. Se artikel 13, stk. 7.

Skib- og luftfartsvirksomhed samt containervirksomhed

Bestemmelsen omfatter salg af andele i skibs- og luftfartsvirksomhed samt containervirksomhed, der ejes af flere andelshavere (SAS, Scanair eller SAS Commuter). Se protokollen, punkt III.

Fraflytterbeskatning

Artikel 13, stk. 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til at gennemføre fraflytningsbeskatning efter ABL. Se protokollen til 1996-overenskomsten, afsnit IV.

Det skal bemærkes, at uanset protokollens bestemmelse anser Danmark fraflytterbeskatning for at være sket, da personen stadig var fuldt skattepligtig til Danmark, og dermed inden personen blev omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Lempelse for eventuel betalt skat i udlandet i en sådan situation skal derfor ikke ske efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ifølge de danske interne regler om fraflytterbeskatning er der en særlig regel om lempelse for betalt skat i udlandet i en sådan situation.

Se også

Se også afsnit

Artikel 14: Frit erhverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis personen opholder sig i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode.

Aftalen indeholder en bestemmelse om personer, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund. Se protokollen til 1996-overenskomsten, afsnit II, punkt 3.

Bemærk

DBO'en indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatningsret. Se artikel 26.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personlige tjenesteydelser

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel IV.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Skibe i international trafik

Arbejde udført om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik, kan beskattes i det land, hvis nationalitet skibet har. Det gælder også for udenlandske skibe, der befragtes på bareboat-basis (uden besætning) af et foretagende i et af landene. Se artikel 15, stk. 3. 

Eksempel

En person, der var hjemmehørende i Danmark, arbejdede om bord på et norsk skib, der udførte arbejde ud fra y´s kyst. Skibets hovedopgaver var indtil sommeren 2012 inspektion, vedligeholdelse og reparationer af og på olieinstallationer. Landsretten fandt, at det skib, som sagsøgeren sejlede på i 2012, sejlede i "international trafik" som defineret i den nordiske DBO artikel 3. Beskatningsretten til indkomsten tilkom derfor Norge efter artikel 15, stk. 3. Sagsøgeren, der havde betalt social sikring i Norge, var som følge heraf i udgangspunktet berettiget til exemptionslempelse i Danmark.

Da Norge imidlertid efter sin lovgivning ikke havde beskattet sagsøgeren af indkomsten, kunne Danmark i medfør af den subsidiære beskatningsret i DBO'ens artikel 26, stk. 2, beskatte indkomsten. Det var ikke godtgjort, at der hos myndighederne havde eksisteret en administrativ praksis om ikke at beskatte efter artikel 26, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende. Se SKM2017.162.ØLR.

xLandsrettens dom er ændret ved Højesterets dom af 4. januar 2018 (endnu ikke offentliggjort). Højesteret fandt, at skibet ikke havde sejlet i international trafik, og at Danmark derfor havde beskatningsretten til vederlaget for arbejdet om bord på skibet i henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske DBO.

Løn for arbejde om bord på fly

Arbejde udført om bord på luftfartøjer kan kun beskattes i arbejdstagerens bopælsland. Se artikel 15, stk. 4, litra a. Reglen gælder for løn for arbejde om bord på fly for alle luftfartsselskaber, uanset om der er tale om indenrigstrafik eller international trafik.

Fiske-, sælfangst, og hvalfangstfartøjer

Løn for arbejde om bord på fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj beskattes i det land, hvor arbejdstageren er hjemmehørende. Dette gælder også, hvis vederlaget består i andel af overskuddet. Se artikel 15, stk. 4, litra b.

Eksempel

xSe SKM2017.499.BR (anket til Vestre Landsret). Sagen angik spørgsmålet, om Danmark kunne beskatte den indkomst, som en fuldt skattepligtig person i 2011 og 2012 havde optjent ombord på et skib under norsk flag, som fangede krill ud for Antarktis, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill. Retten fandt, at Norge ikke var tillagt beskatningsretten, fordi arbejdet var udført på et skib under norsk flag. Retten udtalte i den forbindelse bl.a., at transport af egen forarbejdet fangst med henblik på landing heraf ikke kunne anses for international trafik efter den nordiske DBO. Retten fandt endvidere, at skibet måtte anses for et fiskefartøj, og Danmark derfor havde beskatningsretten til indkomsten optjent på skibet. Retten udtalte, at det var uden betydning, at skibet havde en fabrik til forarbejdning af den indfangede krill. Retten udtalte videre, at det ligeledes var uden betydning, hvorledes vederlaget var optjent, herunder hvilken funktion den skattepligtige varetog på skibet, og om skibets fangst var tilvejebragt i international farvand. Retten fandt desuden ikke grundlag for at lempe beskatningen. Endelig fandt retten, at beskatning ikke var udelukket som følge af en retsbeskyttet forventning hos den skattepligtige. Retten henviste bl.a. til, at forholdene ikke var ensartede, og at SKATs faktiske ligningsmæssige behandling ikke havde karakter af en klar, entydig og ubetinget tilkendegivelse af, at samme ligningsmæssige behandling ville blive fastholdt for efterfølgende indkomstår.x

Arbejdsudleje

183-dages-reglen finder ikke anvendelse ved arbejdsudleje. I protokollen, afsnit V til DBO'ens artikel 15 er det angivet, hvornår der skal anses at foreligge arbejdsudleje.

Dansk-norsk aftale om parthavere der deltager i fiskeri

Når en person foruden at være parthaver i et partrederi også deltager i selve fiskeriet om bord på partrederiets kutter, så anses hele indtægten for omfattet af art. 7. Denne fortolkning af artikel 7 og 15 i DBO'en er de kompetente norske og danske skattemyndigheder blevet enige om.

Dansk-svensk grænsegængeraftale (Øresundsaftalen)

Det følger af den dansk/svenske grænsegængeraftale, at for en person, som

  • bor i det ene land (bopælslandet) og
  • normalt udfører arbejde i det andet land (arbejdslandet) for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i arbejdslandet eller ved et fast driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver har i arbejdslandet,

skal arbejdet under visse betingelser anses for udført i arbejdslandet efter artikel 15, stk. 1 og 2, selv om det delvis er udført i bopælslandet eller et tredjeland.

Betingelserne for at beskatte hele indkomsten i arbejdslandet er:

  • At arbejdet i bopælslandet udføres af personen i dennes egen bolig, eller at arbejdet i bopælslandet eller i et tredjeland udgør tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter. Der kan fx være tale om kurser, konferencer, messer eller lignende. Bestemmelsen finder også anvendelse på håndværkere, som af arbejdsgiveren lejlighedsvis sendes til bopælslandet for at arbejde.
  • At arbejdet i arbejdslandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders periode.
  • At vederlaget for det udførte arbejde ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i bopælslandet.

Se BKI nr. 36 af 28. november 2004 om den dansk-svenske grænsegængeraftale, artikel 1. x

Formålet med bestemmelsen i artikel 1 er at sikre, at der ikke skiftes beskatningsland ved hjemmearbejde, tjenesterejser samt andet arbejde af lejlighedsvis karakter i bopælslandet eller tredjelande, når blot arbejdet i arbejdslandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 3-måneders-periode.  Bestemmelsen medfører, at arbejde - som faktisk udføres i bopælslandet (eller i et tredjeland) - anses for udført i arbejdslandet. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres for arbejdsgiveren.

Der skal herefter ikke ske en opsplitning af indkomsten, hvilket ellers ville følge af de generelle regler i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 15. Denne bestemmelse anvendes, når betingelserne for anvendelse af artikel 1 ikke er opfyldt.

En opsplitning af den skattepligtige indkomst ville være administrativt besværligt for arbejdsgivere, skatteydere og skattemyndighederne. Artikel 1 skal forstås ud fra dette udgangspunkt. Der henses til bemærkningerne i lovforslag L 29 (2003/1) om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål. Heraf fremgår, at formålet med artikel 1 er at sikre, "at grænsegængere, som bor i det ene land og som normalt udfører arbejdet i det andet land for en arbejdsgiver i dette andet land, bliver beskattet i arbejdsgiverens hjemland af hele lønindkomsten - uanset at dele af arbejdet reelt udføres uden for arbejdsgiverlandet. Dette er det letteste for grænsegængere og deres arbejdsgivere....".

Opgørelsen af 3-måneders-perioden

Løn under sygdom og løn under ferie anses for løn for arbejde udført i arbejdslandet.

Weekend- og helligdage samt afspadseringsdage, hvor der ikke arbejdes, indgår ikke i opgørelsen af dage, hverken i bopælslandet eller arbejdslandet.

Arbejdes der blot en del af dagen i arbejdslandet, tæller dette for en fuld dag i arbejdslandet.

Efter artikel 1 skal der tages udgangspunkt i den opgjorte arbejdstid i hver 3-måneders-periode. Opgørelsen af den første og sidste måned kan ske med udgangspunkt i hver dag i måneden.

Eksempel 1

A bor i Sverige og begynder at arbejde i Danmark den 20. marts for en dansk arbejdsgiver. For at afgøre beskatningsretten til den indkomst, der vedrører perioden 20-31. marts omfatter den første 3-måneders-periode tiden fra den 20. marts til den 19. juni. Fra april og frem opgøres perioden efter kalendermåneder.

For de øvrige måneder tages udgangspunkt i kalendermåneder, medmindre at opfyldelsen af artikel 1 kan ske ud fra opgørelse af en anden 3-måneders-periode end kalendermåneden.

En kalendermåned kan henføres til flere 3-måneders-perioder, og en 3-måneders periode kan begynde før og slutte efter et årsskifte.

Eksempel 2

B bor i Sverige og arbejder fra februar måned normalt en dag om ugen hjemme, og resten af ugen i Danmark for en dansk arbejdsgiver. I april måned arbejder B kun i Sverige. Arbejdsdagene i Sverige/Danmark fordeles på følgende måde: Februar 4/16, marts 5/18, april 17/0, maj 4/17 og juni 5/16. Arbejdet i Danmark udgør mindst halvdelen af arbejdstiden opgjort inden for en 3-måneders-periode. Dette gælder i dette tilfælde både i forhold til månederne før og efter april måned. Hele indkomsten beskattes i Danmark. 

Hvis arbejdet i arbejdslandet ikke udgør mindst halvdelen af arbejdet i nogen af de opgjorte kalendermåneder, kan bopælslandet beskatte den del af indkomsten for den pågældende måned, som ikke er løn for arbejde udført i arbejdslandet, jf. artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. For de øvrige måneder gælder, at arbejdslandet kan beskatte, hvis forudsætningerne efter artikel 1 er opfyldt.   

Eksempel 3

C bor i Sverige og arbejder fra januar måned normalt hjemme i Sverige 2 dage om ugen og resten af tiden i Danmark for en dansk arbejdsgiver. I april måned arbejder C udelukkende i Sverige. I juli måned har C ferie. Arbejdsdagene i Sverige/Danmark fordeler sig på følgende måde: Januar 8/14, februar 8/12, marts 10/13, april 17/0, maj 8/13, juni 10/11 og juli 0/ 21. Arbejdet i Danmark kan ikke for april opgøres til mindst halvdelen af arbejdstiden inden for en 3-måneders periode. Betingelsen for anvendelse af artikel 1 er derfor ikke opfyldt for april, hvorfor denne situation i stedet omfattes af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15. Da der slet ikke er udført arbejde i Danmark i april måned, skal ingen del af lønnen for april i denne situation beskattes i Danmark. I perioderne januar-marts og maj-juli udgjorde arbejdet i Danmark mere end halvdelen af arbejdstiden i en 3-måneders periode, hvorfor Danmark kan beskatte hele indkomsten i disse perioder efter artikel 1.

3-måneders-perioden opgøres ikke nødvendigvis ud fra hele kalendermåneder, se eksempel 1.

Er betingelserne for anvendelse af artikel 1 opfyldt, kan Danmark som arbejdsland beskatte arbejde i forbindelse med tjenesterejser i Sverige, der foretages af en ansat, der er hjemmehørende i Sverige. Danmark kan også beskatte løn for tjenesterejser i et tredjeland.

Tilsvarende gælder andet arbejde af lejlighedsvis karakter. Har andet arbejde i bopælslandet ikke lejlighedsvis karakter, fx fordi det knytter sig til en fast arbejdsplads i bopælslandet, kan artikel 1, ikke finde anvendelse herpå. Udtrykket "lejlighedsvis karakter" knytter sig alene til "andet arbejde" og altså ikke til tjenesterejser.

Anvendelse af Øresundsaftalen på en del af lønnen

Det forekommer, at en medarbejder er forpligtet at udføre en del af arbejdet for en anden enhed under arbejdsgiveren end det normale arbejdssted. I så fald er betingelserne i artikel 1, stk. 2, ikke opfyldt for denne del af lønnen, idet den ikke påhviler det normale arbejdssted.

Eksempel 4

En person bor i Sverige og er ansat af en svensk arbejdsgiver til at udføre arbejde for arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark. Lønnen for dette arbejde belaster det faste driftssted. Personen arbejder også for arbejdsgiverens hovedkontor i Sverige, og lønnen for dette arbejde belaster det svenske hovedkontor.

Når det skal afgøres om betingelserne for at anvende artikel 1 er opfyldt for den del af lønnen, der vedrører arbejdet for det faste driftssted i form af hjemmearbejde, tjenesterejser eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter i bopælslandet eller tredjelande, skal 3-måneders-perioden opgøres i forhold til den samlede ansættelse.

Hvis personen arbejder 3 dage om ugen i Danmark for det faste driftssted, er på tjenesterejse udenfor Danmark 1 dag og arbejder for hovedkontoret i Sverige 1 dag, er betingelserne for at anse tjenesterejserne som arbejde i Danmark opfyldt, idet arbejdet i Danmark udgør mindst halvdelen af arbejdstiden, nemlig 3/5. Danmark kan beskatte 4/5 og Sverige kan beskatte 1/5 af lønnen.

Hvis den samme person derimod arbejder 2 dage om ugen i Danmark for det faste driftssted, er på tjenesterejse uden for Danmark 1 dag og arbejder i Sverige 2 dage, er betingelserne for at anse tjenesterejserne som arbejde i Danmark ikke opfyldt, idet arbejdet i Danmark kun udgør 2/5 af arbejdstiden. Danmark kan beskatte 2/5 af lønnen efter artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og Sverige kan beskatte 3/5 af lønnen.

Flere ansættelser

Hvis en person udfører arbejde for flere arbejdsgivere, skal det for det enkelte arbejdsforhold vurderes, om beskatningen skal ske efter reglerne i Øresundsaftalen. Det betyder, at arbejdstiden i forbindelse med et ekstrajob, som en person udfører i Sverige, hvor denne er bosiddende, ikke medregnes ved opgørelsen af, om den pågældende har arbejdet mindst halvdelen af arbejdstiden i arbejdslandet inden for en 3-måneders-periode.

Eksempel 5

En person bor i Sverige og har en fuldtidsstilling i Danmark (7,4 timer dagligt) og derudover et deltidsjob i Sverige på 5 timer om ugen.  Hvis 250 timer af de i alt 481 timer i en 3-måneders-periode, der alene vedrører den danske ansættelse, er udført i Danmark, finder Øresundsaftalen anvendelse på denne indkomst, fordi over halvdelen (52%) af dette arbejde er udført i Danmark i den pågældende periode. Den samlede arbejdstid (i alt 65 timer) vedrørende den svenske ansættelse har ingen betydning for denne beregning. 

Hjemmearbejde

Ved hjemmearbejde forstås arbejde, der udføres i bopælslandet på den pågældendes bopæl. Hjemmearbejde kan også udføres i den pågældendes sommer- eller fritidshus i bopælslandet eller efter omstændighederne på en anden overnatningsfacilitet som sædvanligvis står til rådighed for den ansatte i den pågældendes bopælsland.

Arbejde, der i hjemlandet udføres på et andet fast arbejdssted, fx et koncernforbundet selskab, fx anses ikke for hjemmearbejde. 

Artikel 1, stk. 2

Når arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i arbejdslandet gælder artikel 1, stk. 1, kun, hvis lønudgiften påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i arbejdslandet. Når arbejdsgiveren er hjemmehørende i arbejdslandet, gælder artikel 1 ikke, hvis lønnen for det udførte arbejde påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i bopælslandet. Det følger af artikel 1, stk. 2, litra a) og b).

Forholdet til social sikring

Disse regler har ikke betydning for spørgsmål om, hvor en person er socialt sikret. Om social sikring henvises til Udbetaling Danmark og information på hjemmesiden Borger.DK.x

Bemærk

Den tidligere grænsegængerregel blev afskaffet med virkning fra 1. januar 1997. Se TfS 1997, 155 og Lov nr. 1215 af 27. december 1996.

Visse personer omfattet af reglen, kan fortsætte med at anvende denne, så længe betingelserne opfyldes. Det gælder dog ikke for personer, der er hjemmehørende i Danmark.

Mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige er der indgået en aftale om forståelsen af begrebet kortere afbrydelse af tjenesten, for fortsat at kunne bevare status som grænsegænger. Se. TfS 1997, 62. Ved gensidig aftale mellem Danmark og Sverige er der også opnået enighed om at "varigt personligt arbejde" skal forstås som ansættelse hos en og samme arbejdsgiver i en sammenlagt periode på mindst 6 måneder. Se SKM2001.535.TSS.

Dansk-svensk aftale for ansatte ombord på tog og færger mellem Danmark og Sverige

Der er indsat en regel om beskatning af danskere ansat på danske tog og svenskere ansat på svenske tog mellem Danmark og Sverige om at det land, hvor personen er hjemmehørende, har beskatningsretten til lønnen. Se protokollen, punkt V.

Indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, for udført arbejde på tog i regelmæssig trafik udelukkende mellem Danmark og Sverige beskattes kun i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres på tog i grænseoverskridende trafik, og at personen udfører arbejde i begge lande på én og samme dag.

Tilsvarende gælder for søfolk hjemmehørende i Danmark eller i Sverige for arbejde om bord på dansk eller svensk skib i international færgetrafik, når der er tale om befordring af passagerer og gods i regelmæssig trafik mellem havn i Danmark og Sverige. Se BEK nr. 1 af 10. januar 2000 samt TfS 2000, 145 DEP.

Dansk-færøsk aftale om indkomst for arbejde ombord på skibe i DIS

For Danmark og Færøerne er det bestemt ved aftale mellem Danmark og Færøerne om beskatning af indkomst for arbejde om bord på skibe i internationalt skibsregister, at vederlag for arbejde, som udføres om bord på

  • et færøsk skib, der er registreret i Færøsk Internationalt Skibsregister, eller
  • et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

kun kan beskattes i den del af riget, hvor skibet har sin nationalitet. Se lov nr. 1412 af 21. december 2005. Det forudsættes herved, at der kan opnås skattenedsættelse efter både de færøske regler for arbejde om bord på skibe i Færøsk Internationalt Skibsregister og de danske regler for arbejde om bord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Se BEK nr. 15 af 11. januar 2006 af aftalen.

Om forholdet til andre artikler

Der kan opstå spørgsmål om, hvorvidt et vederlag skal henføres til artikel 15 eller til andre artikler i DBO'en.

Eksempler

Landsskatteretten har afgjort, at læger og sygeplejersker, der arbejder på sygehuse i Norge og Sverige er omfattet af artikel 15, og ikke af artikel 19, når der er tale om et arbejdsforhold, der kan betegnes som arbejdsudleje. Se SKM2002.55.LSR.

Løn til læger, der blev udbetalt af norske og svenske sygehuse, blev anset for omfattet af artikel 19. Se SKM2004.64.LR.

Det kan forekomme at 2 lande henfører et vederlag til forskellige artikler. Det kan fx ske, at det ene land henfører vederlaget til artikel 15 medens det andet land henfører vederlaget til artikel 19.

En læge, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde arbejdet på offentlige sygehuse i Norge og modtaget vederlag herfor. Norge havde beskatningsretten til vederlaget ifølge artikel 19 i den nordiske DBO (offentligt hverv), men da hovedparten af lægens indkomst i 2002-2006 ikke var beskattet i Norge, blev lægen beskattet i Danmark af denne indkomst i overensstemmelse med DBO'ens artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret for den stat, hvor en person er hjemmehørende. Se SKM2012.7.VLR og SKM2015.24.HR.

Løn til ansatte ved finske universiteter

Løn til ansatte ved finske universiteter er omfattet af artikel 15.

Det finske finansministerium har meddelt, at de finske universiteter ikke skal anses for en del af den offentlige sektor i relation til indkomstbeskatningen. Ansatte ved finske universiteter bliver stillet som privat ansatte i relation til forskellige interne skattelovsbestemmelser og dermed også i relation til Finlands DBO'er.

For ansatte ved finske universiteter, der er hjemmehørende i Danmark, vil lempelsen afhænge af, hvor personen er socialt sikret. 

Se også

Se også artikel 25 om ophævelse af dobbeltbeskatning.

Se  også

  • Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
  • Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
  • Artikel 19 om løn for offentligt hverv
  • Artikel 21, stk. 7 om løn i forbindelse med kulbrintevirksomhed
  • Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsudøvere

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Hvis besøget i kildelandet hovedsageligt betales af offentlige midler fra bopælslandet, kan vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 17, stk. 3.

Bemærk

Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Eksempel

En musiker, der boede her i landet, og arbejdede som lønmodtager ved et koncerthus i Sverige, var omfattet af artikel 17. Han kunne ikke anses for omfattet af artikel 19 om offentligt ansatte, da koncerthuset blev drevet som et svensk aktieselskab, uanset at aktierne var ejet af en svensk kommune. Se SKM2003.577.LSR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 18: Pension m.m.

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel V og X.

I forholdet mellem Danmark og Færøerne er artiklen ændret ved aftale af 23. oktober 2014 om ændring af punkt VII i protokollen til den nordiske DBO af 23. september 1996. Se nedenfor under Færøerne.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Protokolændringen af 4. april 2008 medfører, at bopælslandet ikke afskæres fra at beskatte pensioner fra de andre nordiske lande.

Kildelandet kan beskatte:

  • Private pensioner, uanset om de stammer fra et tidligere tjenesteforhold eller ikke
  • Offentlige pensioner (som i modeloverenskomstens artikel 19)
  • Ydelser efter sociallovgivningen, fx folkepension.

Overgangsregel

For en person, som den 8. oktober 2008 var skattepligtig efter KSL § 1, og som senest den 31. januar 2009 modtog pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den nævnte pension, så længe vedkommende forbliver skattepligtig efter KSL § 1. Se lov nr. 1193 af 11. december 2008 § 2.

Overgangsreglen omfatter også andre pensioner, som først påbegyndes udbetalt senere. Se bemærkningerne til § 2 i L 18 af 8. oktober 2008.

Underholdsbidrag

Underholdsbidrag som en person, der bor i et land, betaler til ægtefælle eller børn, der bor i et andet land, er fritaget for beskatning i modtagerens bopælsland, hvis bidraget havde været fritaget for beskatning i yderens bopælsland, hvis modtageren havde boet der. Se artikel 18, stk. 2.

"Livrente" betyder et fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader sig bestemme. Betalingerne skal ske efter en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi. Se artikel 18, stk. 3.

Eksempel

I en sag modtog skatteyderen hver måned en social ydelse efter lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre. Formålet med loven var at yde økonomisk kompensation for at sikre de berettigede personers økonomiske forhold, eller et forsørgelsesbehov. Ydelsen blev herefter karakteriseret som en social ydelse efter artikel 18 i den nordiske DBO. Se SKM2007.123.ØLR.

Færøerne 

I forholdet mellem Danmark og Færøerne er der en regel i protokollen, punkt VII, stk. 1, om beskatning af pensioner. Bestemmelsen er ændret ved aftale af 23. oktober 2014. Se lov nr. 1485 af 23. december 2014

Sociale pensioner og andre sociale sikringsydelser kan kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. Se protokollen punkt VII, stk. 1. 

Pensioner og andre lignende vederlag, kan, uanset om de stammer fra et tidligere ansættelsesforhold eller ikke, kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. Se protokollen punkt VII, stk. 2.

Sådanne betalinger kan dog også beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales, hvis

  • modtageren har haft fradrag i denne del af riget for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
  • modtageren ikke er blevet beskattet i denne del af riget af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver. Se protokollen punkt VII, stk. 3. 

Udbetalinger fra en pensionsordning kan kun beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales, når der ikke er givet fradrag ved indkomstopgørelsen i denne del af riget for indbetalinger til ordningen, eller hvis der er sket beskatning af en arbejdsgivers indbetalinger til ordningen. Sådanne pensioner skal også være helt eller delvist fritaget for opkrævning af afgift ved udbetaling i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. Se protokollen punkt VII, stk. 4.

Bemærk

Efter PBL er der ikke hjemmel til dansk beskatning af udbetalinger fra en pensionsordning, hvis der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen.

Bemærk

Aftalen mellem Danmark og Færøerne ændrer ikke reglerne for beskatning af tjenestemandspensioner og andre pensionsordninger, der ikke er baseret på forudgående pensionsopsparing. Sådanne pensioner kan kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. Se protokollen punkt VII, stk. 2.

Bemærk

Aftalen mellem Danmark og Færøerne indeholder ikke nogen overgangsregel.

I PBL § 40 A er der etableret en deleordning mellem Danmark og Færøerne vedrørende den afgift, som en fuldt skattepligtig person på Færøerne skal betale efter PBL ved udbetaling af en i Danmark oprettet pensionsordning. Se afsnit C.A.10.2.10.

Sverige - Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land

Med virkning fra og med den 1. januar 2004 har grænsegængere fradragsret i arbejdslandet for indskud til skattebegunstigede pensionsordninger i bopælslandet efter den dansk/svenske grænsegængeraftale. Se BKI nr. 36 af 28. oktober 2004.

Der ses tilsvarende bort fra arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen ved indkomstopgørelsen. Desuden kan personer, som flytter fra det ene land til det andet fortsætte med at indskyde med fradragsret på den eksisterende ordning i det hidtidige bopælsland. Bidragene er dog kun fradragsberettigede indenfor de beløbsgrænser, som gælder i begge lande.

Bestemmelsen omfatter både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

En grænsegænger er i bestemmelsen defineret som en lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejder og beskattes i det ene land og bor i det andet. Indkomsten, som kan beskattes i arbejdslandet, skal udgøre mindst 75 pct. af den samlede nettoindtægt fra personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aftalens artikel 5, stk. 2, som bestemmer, at kildelandet har pligt til at beskatte udbetalinger, når det andet land har givet fradrag for pensionsindskud som følge af denne bestemmelse.

Se også

Se også afsnit C.A.10.3.3. om fradrags - og bortseelsesret for pensionsbidrag til ordninger i Sverige.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentlige hverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Pension for varetagelse af offentlige hverv er ikke omfattet af artikel 19. De er omfattet af artikel 18.

Vederlag fra "offentligretlige institutioner" er omfattet af artikel 19.

Bemærk

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Færøerne

I forholdet mellem Danmark og Færøerne gælder som udgangspunkt, at vederlag for udførelse af offentlige hverv kun kan beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført. Se protokollen, punkt VIII, stk. 1, litra a.

Vederlag for udførelse af offentlige hverv kan dog kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende, hvis arbejdet i den anden del af riget i nogen periode eller tidsperioder tilsammen ikke overstiger 120 dage indenfor nogen 12 måneders periode og vederlaget betales af det sædvanlige arbejdssted. Se protokollen, punkt VIII, stk. 1, litra b.

Hvis arbejdet udføres i forbindelse med offentlig erhvervsvirksomhed, beskattes vederlaget ikke efter protokollen, punkt VIII, men efter artikel 15 eller 16. Hvis der er tale om pension, kan vederlaget kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. Se protokollen, punkt VIII, stk. 1, litra c, og punkt VII.

De to dele af riget har dog forbeholdt sig beskatningsretten til ydelser, der udbetales af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved det offentlige hverv under tjeneste i den anden del af riget, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag. Dette gælder i de første 5 år disse ydelser modtages. Se TfS 1999, 607.

Norge

Det norske Finansdepartement har udtalt, at Norsk Rikskringkasting - efter at være overgået til en selvejende stiftelse - ikke har karakter af en offentlig institution. Vederlag fra NK er derfor ikke omfattet af artikel 19. 

Finland

Det finske finansministerium har meddelt, at de finske universiteter ikke skal anses for en del af den offentlige sektor i relation til indkomstbeskatningen. Ansatte ved finske universiteter bliver stillet som privat ansatte i relation til forskellige interne skattelovsbestemmelser og dermed også i relation til Finlands DBO'er.

Løn fra finske universiteter er omfattet af artikel 15. For ansatte ved finske universiteter, der er hjemmehørende i Danmark, vil lempelsen afhænge af, hvor personen er socialt sikret.

Se også

  • Artikel 15 om personlige tjenesteydelser
  • Artikel 25 om ophævelse af dobbeltbeskatning. 

Sverige

En dansk statsborger, som havde et barn i døgnpleje, flyttede til Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag fra Københavns magistrat, fordi barnet flyttede med til Sverige. Efter Skattedepartementets opfattelse er plejevederlaget vederlag for varetagelsen af hverv i kommunens tjeneste, så artikel 19 skal finde anvendelse.

En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) udsendes som ulandsmedarbejder, bliver i Sverige beskattet som embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen fra SIDA er omfattet af DBO'ens artikel 19 (offentlige hverv). Lønindtægt fra Individuell Människohjälp i Sverige kan ikke sidestilles med indtægt fra SIDA.

En musiker, der boende her i landet og arbejdede som lønmodtager ved et koncerthus i Sverige, var omfattet af art. 17. Han kunne ikke anses for omfattet af art. 19 om offentligt ansatte, da koncerthuset blev drevet som et svensk aktieselskab, uanset at aktierne var ejet af en svensk kommune. Se SKM2003.577.LSR.

Ingen af nedennævnte institutioner har en sådan karakter af offentlige institutioner, at indkomst, der stammer fra disse skal behandles efter art. 19:

Malmø Stadsteater, Stiftelsen Malmø Koncerthus, Helsingborgs koncertforening, H/B Göteborgs Musiksälskap, A/B Folkets Park, Stockholms Parkteater, Musik- og teaternämden, Lund, Institut for Rikskoncerter, Sveriges TV A/B, Sveriges Riksradio A/B.

Afgørelser vedrørende læger

Der er i forbindelse med læger og sygeplejerskers arbejde på svenske og norske sygehuse blevet truffet afgørelse i to konkrete sager. Afgørelserne er offentliggjort i SKM2002.55.LSR og SKM2004.64.LR, se omtalen under artikel 15.

Honorarer fra Trygdekontorerne for lægevagtkørsel skal beskattes efter artikel 19, mens patienternes egenbetaling i forbindelse med vagtlægebesøg, ansås for andre indtægter omfattet af artikel 22. Se SKM2004.443.LSR.

En læge med bopæl i Danmark arbejdede i 2007-2009 periodevis som læge i Rikstrygdeverket  i Norge. Lægen havde hverken betalt skat af indkomsten i Norge eller i Danmark, da de danske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Norge, mens de norske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Danmark. Det var herefter spørgsmålet om den nordiske DBO afskar Danmark fra at beskatte indkomsten. Højesteret fastslog, at de norske skattemyndigheder efter norsk intern ret havde anset indkomsten for næringsindkomst, og at beskatningsretten derfor tilkom Danmark. Som følge heraf afskar DBO'en ikke Danmark fra at beskatte indkomsten efter artikel 26, stk. 2, hvorefter Danmark havde en subsidiær beskatningsret i tilfælde, hvor Norge efter sin lovgivning ikke medtager indkomsten i sin helhed til beskatning. Se SKM2015.24.HR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende og praktikanter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Bestemmelsen anvendes kun på

  • studier, der er af en sådan karakter, at de berettiger til offentlig studiestøtte eller
  • forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik

Studerende fra Færøerne og Island

Studerende og praktikanter fra Færøerne og Island er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendige for opholdet her (gæstestuderendefradrag) Fritagelsen gælder, uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i Danmark eller i udlandet. Se protokollen afsnit IX.

Gæstestuderendefradrag

I Danmark er det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, fastsat til x46.000 kr. i 2018x (45.000 kr. i 2017). Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, 71.000 kr., så længe betingelserne herfor er opfyldt.

Bemærk

Gæstestuderendefradrag har tidligere været betegnet som "færøfradrag" og "islandsfradrag".

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20.2 om betingelserne for at få fradrag som gæstestuderende.

Rigsfællesskabsfradrag efter LL § 8 U

Studerende fra Færøerne, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til gæstestuderendefradrag efter artikel 20, kan fratrække et rigsfællesskabsfradrag på 36.000 kr. ved indkomstopgørelsen som et tillæg til gæstestuderendefradraget. Se lov nr. 554 af 01/06/2011.

Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag som studerende efter DBO'en er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af denne. Fradraget gives derfor kun i indtægter, der er nødvendige for den studerendes ophold.

Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold og uddannelse samt med beløb, der er skattefri her i landet, i det omfang sådanne beløb overstiger satsen for gæstestuderendefradraget.

Rigsfællesskabsfradraget gives først efter udnyttelse af gæstestuderendefradraget. Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.

Bemærk om studerende fra Færøerne. Se protokollen, artikel IX, punkt 3

For færøske studerende er det en betingelse for skattefritagelse, at

  • opholdet ikke overstiger den normerede studietid med tillæg af 2 år
  • opholdet før studiets påbegyndelse ikke overstiger 6 måneder. Heri skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1 år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.
  • der ikke er tale om personer, der efter en afsluttet uddannelse påbegynder en specialistuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område. Sådanne personer anses ikke som studerende.

I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders reglen for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.

Bemærk om studerende fra Island. Se protokollen, artikel IX, punkt 4.

For islandske studerende indrømmes kun skattefritagelse, så længe der er tale om et midlertidigt studieophold.

Eksempler

En islandsk ingeniør læste i perioden 1976-1980 til arkitekt i København, idet han ikke kunne få denne uddannelse på Island. For 1978, hvor han foruden lønindtægt selvangav et legat fra Dansk-Islandsk Fond, fradrog han udover det almindelige lønmodtagerfradrag et "Islandsfradrag" på 20.000 kr., jf. den dansk-islandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da skatteyderen opholdt sig i Danmark for at opnå en videreuddannelse og ikke grunduddannelse, blev han ikke anset berettiget til det omhandlede fradrag for opholdsudgifter. Se TfS 1984, 265 LSR.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har udtalt, at en færøsk studerende, der efter at have taget HF-eksamen i Danmark begyndte en social- og sundhedsuddannelse her, fortsat var berettiget til ovennævnte fradrag. Det samme ville gælde, hvis der i stedet for HF var tale om studentereksamen eller lign., se ToldSkat Nyt 1992.11.332 (TfS 1992, 297 TSS).

En person havde opholdt sig i Danmark i en periode før påbegyndelsen af en uddannelse. Hun var ikke berettiget til Islandsfradrag, idet det ikke fandtes godtgjort, at hun havde opholdt sig her i landet udelukkende i studie- og uddannelsesøjemed. Se TfS 1996, 777 LSR.

En skatteyder, der i 1984 havde erhvervet en maskinistuddannelse i Danmark, gennemgik som følge af en ændring af maskinistuddannelsen en ny uddannelse i 1996-1997. Denne uddannelse ansås for en videreuddannelse, og skatteyderen var ikke berettiget til færøfradrag. Se SKM2004.397.LSR.

En islandsk læge, der havde arbejdet som reservelæge og praksisreservelæge i turnus-, introduktions- og uddannelsesstillinger under X Amts sygehusvæsen, og som var aflønnet efter overenskomst for Foreningen af Yngre Læger, kunne ikke indrømmes fradrag gældende for studerende og praktikanter efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Se SKM2004.231.LSR.

Skatteministeriet har udtalt, at artikel 20 finder anvendelse på svenske studiebidrag, selvom den studerende mv. har indtægtsgivende arbejde i Danmark ved siden af studierne. Se SKM2001.362.DEP.

Bemærk

I protokollen er der fastsat bestemmelser om beskatning af indkomst fra praktik og ferieansættelse formidlet af Nordjobb. Se protokollen, afsnit IX, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen omfatter virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster (kulbrintevirksomhed). Se artikel 21, stk. 1.

Artiklen indeholder en bestemmelse, der fastsætter under hvilke vilkår kulbrintevirksomhed skal anses for udøvet fra fast driftssted. Se artikel 21, stk. 2.

For kulbrintevirksomhed foreligger der fast driftssted, hvis virksomheden sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode. Se artikel 21, stk. 3. Dette omfatter også virksomhed udøvet af foretagender med interessefællesskab. Se artikel 21, stk. 4.

Forsyningsvirksomhed (transport af forsyninger eller mandskab med skib eller luftfartøj) i forbindelse med kulbrintevirksomhed ud for kysten kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for drift af bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer. Se artikel 21, stk. 5.

Beskatning af fortjeneste ved salg i artikel 13, stk. 4 og formuebeskatning af skibe og luftfartøjer i international trafik i artikel 23, stk. 3 finder anvendelse på skibe mv. omfattet af stk. 5 (forsyningsvirksomhed). Se artikel 21, stk. 6.

Løn, som en arbejdstager, der er hjemmehørende i et af landene, inden for artiklens anvendelsesområde modtager for arbejde i et andet land, kan som hovedregel kun beskattes i dette andet land (arbejdslandet). Se artikel 21, stk. 7.

Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser:

  • Hvis arbejdet ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode, har arbejdstagerens bopælsland beskatningsretten. Det gælder også, selvom arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, der har fast driftssted i Danmark efter artikel 5.
  • Hvis arbejdet udføres ombord på forsyningsbåd eller -skib, kan vederlaget beskattes i det land, hvor den person der anvender skibet eller båden er hjemmehørende. Se protokol af 6. oktober 1997, afsnit III.
  • Hvis arbejdet udføres ombord på forsyningsluftfartøj, kan vederlaget kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Se artikel 21, stk. 7.

Artiklen indeholder en bestemmelse der indskrænker et lands adgang til at fraflyttebeskatte når en boreinstallation eller hotelboreplatform flyttes til et område uden for dette land. Se artikel 21, stk. 8.

Kildelandet kan beskatte fortjeneste ved salg af rettigheder til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster. Dette gælder også ved salg af aktier mv., hvis værdien helt eller væsentligt direkte eller indirekte stammer fra sådanne rettigheder. Se artikel 21, stk. 9.

Se også

Se også

  • Lov nr. 412 af 3.5.2006 om kulbrinteskatteloven
  • Vejledning nr. 94 af 8. juli 2011 om kulbrintebeskatning
  • DBO'en artikel 21 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 22: Andre indkomster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der til et fast driftssted eller fast sted hører en fast ejendom, som omhandlet i artikel 6. Sådan indkomst beskattes efter artikel 6.

Vagtlægehonorar

Landsskatteretten har afgjort at en læges honorar for arbejde som vagtlæge i Norge var omfattet af artikel 22, fordi der var tale om patienters egenbetaling, som ikke blev anset for omfattet af artikel 19. Se SKM2004.443.LSR.

Stipendiater

DBO'en indeholder ingen særlige bestemmelser for stipendiater (fx NORDITA-stipendiater). Stipendiater kan derfor kun beskattes af bopælslandet efter artikel 22. Mange stipendiater anses dog for at have bevaret bopælen i hjemlandet (hjemmehørende i hjemlandet efter artikel 4), hvorfor stipendiet ikke beskattes i Danmark.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.

Artikel 23: Formue

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, hvis hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom, og hvis besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 pct. vedkommende består af fast ejendom, som ligger i et andet land, kan beskattes i dette andet land. Se artikel 23, stk. 2.

Formue bestående af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, og som ejes af en person, kan kun beskattes i det land, hvor personen er hjemmehørende (bopælslandet), medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i det andet land. Se artikel 23, stk. 4.

Se også protokol til 1996-overenskomsten, afsnit II og III.

Bemærk

Efter lempelsesbestemmelsen i artikel 25 er Danmark ikke omfattet af reglerne om lempelse for formueskat. Lempelse for ejendomsværdiskat skal derfor behandles efter EVSL § 12. Det er kun Sverige af de nordiske lande, som beregner en skat af ejendom efter ejendommens værdi, og som er fradragsberettiget efter EVSL § 12.

Svensk "avkastningsskat" på kapitalforsikringer

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne opnås lempelse for betalt "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale om en formueskat, som Danmark ikke er forpligtet til at give nedslag for, jf. artikel 23, stk. 7. Se SKM2014.32.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.

Artikel 24: Dødsbo

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo hjemmehørende i et land, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede til en anpart i boet, og som er hjemmehørende i et andet land.

Se også

Se også DBO'en artikel 24 for det nærmere indhold af bestemmelsen.

Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i et andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra a.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i et andet land, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra det andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra b.

Se også

Se også artikel 26 om subsidiær beskatningsret.

Lønindkomst efter artikel 15 og artikel 21

Danmark er efter DBO'en forpligtet til at give exemptionslempelse på skat af løn, der er omfattet af artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a. Se artikel 25, stk. 1, litra c. Danmark har imidlertid med hjemmel i protokollen, punkt X, stk. 1, skiftet lempelsesprincip, således at der som udgangspunkt kun gives creditlempelse på sådanne indkomster. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Exemptionslempelse ved social sikring i et andet nordisk land

Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af

  • artikel 15, stk. 1 (lønindkomst)
  • artikel 15, stk. 3 (lønindkomst til søfolk i international trafik)
  • artikel 21, stk. 7, litra a (løn fra kulbrintevirksomhed)
  • artikel 21, stk. 7, litra c (løn for arbejde på supplyskibe),

når modtageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Finland, Island, Norge eller Sverige og har betalt sociale bidrag til et andet nordisk land i forbindelse med erhvervelse af indkomsten. 

Se lov nr. 861 af 30. november 1999, lov nr. 486 af 7. juni 2001 og lov nr. 428 af 28. april 2010.

Eksempel

En person, der var hjemmehørende i Danmark, arbejdede om bord på et norsk skib, der udførte arbejde ud fra y´s kyst. Skibets hovedopgaver var indtil sommeren 2012 inspektion, vedligeholdelse og reparationer af og på olieinstallationer. Landsretten fandt, at det skib, som sagsøgeren sejlede på i 2012, sejlede i "international trafik" som defineret i den nordiske DBO artikel 3. Beskatningsretten til indkomsten tilkom derfor Norge efter artikel 15, stk. 3. Sagsøgeren, der havde betalt social sikring i Norge, var som følge heraf i udgangspunktet berettiget til exemptionslempelse i Danmark.

Da Norge imidlertid efter sin lovgivning ikke havde beskattet sagsøgeren af indkomsten, kunne Danmark i medfør af den subsidiære beskatningsret i DBO'ens artikel 26, stk. 2, beskatte indkomsten. Det var ikke godtgjort, at der hos myndighederne havde eksisteret en administrativ praksis om ikke at beskatte efter artikel 26, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende. Se SKM2017.162.ØLR.

xLandsrettens dom er ændret ved Højesterets dom af 4. januar 2018 (endnu ikke offentliggjort). Højesteret fandt, at skibet ikke havde sejlet i international trafik, og at Danmark derfor havde beskatningsretten til vederlaget for arbejdet om bord på skibet i henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske DBO.x

Hvis en person er socialt sikret i mere end et land, er dette ikke til hinder for exemptionlempelse af skatten af lønindkomsten fra udlandet. Se SKM2002.221.TSS.

En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land. Se SKM2014.313.LSR.

Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i det pågældende arbejdsland, uanset lønmodtageren efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af social sikring i det pågældende land, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i arbejdslandet kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler.

Hvis en lønmodtager efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, kan der ikke opnås exemptionlempelse, selvom der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet.

Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om social sikring, når en medarbejder udsendes af en dansk arbejdsgiver til et andet EU-land, Schweiz, Norge, Island eller Liechtenstein. Arbejdsgiveren eller lønmodtageren skal underrette Udbetaling Danmark om arbejdet i et andet medlemsland på et særligt spørgeskema. 

Se også

Se også https://www.borger.dk/Sider/International-social-sikring.aspx

Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.

Hvis der efter det pågældende lands lovgivning fx ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, kan en sådan person få exemptionlempelse, hvis vedkommende efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.

Bemærk

Hvis indkomsten ikke medtages ved beskatningen i kildelandet, er bopælslandet ikke forpligtet til at give exemptionlempelse. Se artikel 26 om subsidiær beskatningsret. 

Se også

Se også skatteministerens svar til skatteudvalget L 43/1999 - bilag 20.

Færøerne

I forhold til Færøerne, hvor forordningen ikke anvendes, giver Danmark creditlempelse på al lønindkomst.

Forskudsregistrering - KSL § 62 D

En person, som er bosat i Danmark, og som er berettiget til creditlempelse for skat af indkomst ved arbejde i Finland, Island, Norge, Sverige eller Tyskland, kan anmode om en ændring af forskudsopgørelsen, så denne tager hensyn til creditlempelsen. Dette forudsætter imidlertid, at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdslandet, at der forevises kvitteringer for betalt skat til arbejdslandet, lønsedler, som viser, at der sker indeholdelse af skat til arbejdslandet eller at arbejdsgiveren attesterer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdslandet. Anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen rettes til SKAT.

Se også

Se også afsnit

Koncernforhold

I forbindelse med arbejde indenfor koncernforhold eller andre former for interessefællesskab, anvendes creditmetoden, medmindre arbejdstageren kan påvise, at

  • han har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, eller
  • han kan påvise, at lønomkostningerne med rette har belastet foretagendet eller det faste driftssted i arbejdsstaten.

Der er tale om en værnsregel, som har til formål at undgå, at exemptionslempelsen på lønindkomst udnyttes til at opdele lønindkomst på flere lande. Se artikel 25, stk. 7, nr. 2 og 3.

Svensk artistskat

Bevillingsafgift (artistskat), der af en her bosat kunstner mv. betales i Sverige, udgør 15 pct. af bruttoindtægten. Afgiften betales af artisten, dvs. fratrækkes forinden udbetaling finder sted. Der gives credit ved skatteberegningen, da indkomsten henføres til artikel 17.

Hvis der er truffet aftale om fri skat med arrangøren, beregnes afgiften til 17,65 pct. af nettoydelserne, hvilket modsvarer 15 pct. af bruttobeløbet. Afgiften betales af arrangøren udover den aftalte løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun indrømmes, hvis der foreligger en kvittering for indeholdelse af afgiften underskrevet af arrangøren eller en attest for den indbetalte afgift udfærdiget af de svenske skattemyndigheder.

Svensk "avkastningsskat" på kapitalforsikringer

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne opnås lempelse for betalt "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale tale om en formueskat, som Danmark ikke er forpligtet til at give nedslag for, jf. artikel 23, stk. 7. Se SKM2014.32.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 26: Generelle regler om beskatningen

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel VI.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Subsidiær beskatningsret

Artiklen indeholder en generel regel om subsidiær beskatningsret for bopælslandet. Se artikel 26, stk. 2.

Artiklen indeholder også en regel om subsidiær beskatningsret for arbejdslandet for indkomst omfattet af artikel 14, stk. 1, og 15, stk. 2 og stk. 4, litra a og b. Den subsidiære beskatningsret kan kun anvendes, når det land, der umiddelbart er tillagt beskatningsretten, på grund af intern hjemmel ikke kan beskatte indkomsten. I tilfælde, hvor der grundet bundfradrag ikke pålignes skat af en indkomst, skal den subsidiære beskatningsret ikke anvendes.

Eksempel

En læge, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde arbejdet på offentlige sygehuse i Norge og modtaget vederlag herfor. Norge havde beskatningsretten til vederlaget ifølge artikel 19 i den nordiske DBO (offentligt hverv), men da hovedparten af lægens indkomst i 2002-2006 ikke var beskattet i Norge, blev lægen beskattet i Danmark af denne indkomst i overensstemmelse med DBO'ens artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret for den stat, hvor en person er hjemmehørende. Se SKM2012.7.VLR.

Eksempel 

En læge med bopæl i Danmark arbejdede i 2007-2009 periodevis som læge i Rikstrygdeverket  i Norge. Lægen havde hverken betalt skat af indkomsten i Norge eller i Danmark, da de danske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Norge, mens de norske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Danmark. Det var herefter spørgsmålet om den nordiske DBO afskar Danmark fra at beskatte indkomsten. Højesteret fastslog, at de norske skattemyndigheder efter norsk intern ret havde anset indkomsten for næringsindkomst, og at beskatningsretten derfor tilkom Danmark. Som følge heraf afskar DBO'en ikke Danmark fra at beskatte indkomsten efter artikel 26, stk. 2, hvorefter Danmark havde en subsidiær beskatningsret i tilfælde, hvor Norge efter sin lovgivning ikke medtager indkomsten i sin helhed til beskatning. Se SKM2015.24.HR.

Eksempel 

En person, der var hjemmehørende i Danmark, arbejdede om bord på et norsk skib, der udførte arbejde ud fra y´s kyst. Skibets hovedopgaver var indtil sommeren 2012 inspektion, vedligeholdelse og reparationer af og på olieinstallationer. Landsretten fandt, at det skib, som sagsøgeren sejlede på i 2012, sejlede i "international trafik" som defineret i den nordiske DBO artikel 3. Beskatningsretten til indkomsten tilkom derfor Norge efter artikel 15, stk. 3. Sagsøgeren, der havde betalt social sikring i Norge, var som følge heraf i udgangspunktet berettiget til exemptionslempelse i Danmark.

Da Norge imidlertid efter sin lovgivning ikke havde beskattet sagsøgeren af indkomsten, kunne Danmark i medfør af den subsidiære beskatningsret i DBO'ens artikel 26, stk. 2, beskatte indkomsten. Det var ikke godtgjort, at der hos myndighederne havde eksisteret en administrativ praksis om ikke at beskatte efter artikel 26, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende. Se SKM2017.162.ØLR.

xLandsrettens dom er ændret ved Højesterets dom af 4. januar 2018 (endnu ikke offentliggjort). Højesteret fandt, at skibet ikke havde sejlet i international trafik, og at Danmark derfor havde beskatningsretten til vederlaget for arbejdet om bord på skibet i henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske DBO. Landsrettens dom står ved magt for så vidt angår den subsidiære beskatningsret.d

Eksempel

x

Sagen vedrørte om udbetalingen af en erstatning var skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og/eller statsskatteloven, eller om erstatningen er skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Højesteret fandt som landsretten, at erstatningen for de danske ejendomme skattemæssigt skulle sidestilles med fortjeneste ved afståelse og dermed skulle beskattes.

I forhold til den del af erstatningen der vedrørte de norske ejendomme, fastslog Højesteret, at selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt. ud fra ordlyden, formålet og sammenhængen må forstås således, at bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor kildelandet har frafaldet den beskatningsret, som landet har i medfør af eksempelvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da Norge samtidig ikke har hjemmel i sin lovgivning til at beskatte, fandt Højesteret, at Norge på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten ved beskatningen. På denne baggrund har Danmark en subsidiær beskatningsret efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2. Derfor skulle hele erstatningen beskattes. SKM2017.506.HR.

x

Bemærk

Mellem Danmark og Færøerne kan artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret, ikke anvendes på indkomst for arbejde udført på

  • et færøsk skib, der er registreret i Færøsk International Skibsregister, eller
  • et dansk skib, der er registret i Dansk International Skibsregister.

Se lov nr. 1412 af 21. december 2005, artikel 1.

Se også

Se også DBO'en artikel 26 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 27: Forbud mod diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Landene kan beskatte indkomst, der erhverves af et fast driftssted, hvis det faste driftssted tilhører et aktieselskab i en anden kontraherende stat. Se artikel 27, stk. 2, 2. afsnit.

Eksempel

Ikke-diskrimineringsbestemmelsen i den tidligere dansk/færøske DBO førte ikke til, at en person, der i en periode var fuldt skattepligtig til Færøerne, fik fradrag på Færøerne for et uerholdeligt løntilgodehavende. Se TfS 1994, 539.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 28: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen er ændret ved protokol af 4. april 2008, artikel VII.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fristen for at indgive en anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure er senest 5 år fra den første meddelelse om den foranstaltning, som giver anledning til en beskatning, som anses for at være i strid med DBO'en. Se artikel 28, stk. 1.

Artiklen er afpasset efter, at der er tale om en multilateral aftale. Fx skal alle de kontraherende stater inddrages ved løsning af tvivlsspørgsmål om fortolkning af DBO'en. Se artikel 28, stk. 4.

Artiklen omfatter ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 30: Territorial udvidelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.

Artikel 31: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 11. maj 1997 og har virkning fra 1. januar 1998.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Efter BEK nr. 36 af 28. oktober 2004 artikel 4 ophæves overgangsordningen, hvor grænsegængere blev beskattet i bopælslandet. Personer der bor i Danmark og arbejder i Sverige, beskattes herefter i Sverige. Aftalen træder på dette punkt i kraft pr. 1. januar 2005.

Artikel 32: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Protokol II Øresundsforbindelsen

Protokollens afsnit II handler om indkomster og fortjenester modtaget af personer eller foretagender, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige i forbindelse med aktiviteter ved opførelsen og driften af den faste forbindelse over Øresund.

Indkomster og fortjenester kan efter bestemmelsen kun beskattes i det land, hvor personen eller foretagendet er hjemmehørende.

Ved gensidig aftale mellem de danske og svenske skattemyndigheder er der opnået enighed om definitionen af den faste forbindelse over Øresund. Definitionen omfatter anlægget fra kyst til kyst dvs. tunnel, kunstig ø, bro, kunstig halvø samt billetterminalen i Sverige.

Departementet og de svenske skattemyndigheder er ved gensidig aftale blevet enige om, at deltagerne i interessentskaber, konsortier mv., der ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter, omfattes af protokolbestemmelsen om Øresundsforbindelsen. Se TfS 1996, 270.

Nordisk bistandskonvention samt trækaftale

Den 7. december 1989 indgik Danmark overenskomst med de nordiske lande om bistand i skattesager. Aftalen indeholder bl.a. regler om gensidig bistand med inddrivelse af skatter samt udveksling af oplysninger. Se BKI nr. 42 af 30.04.1992.

Mellem de nordiske lande er der indgået to supplerende aftaler (bistandsaftale og trækaftale) i forhold til BKI nr. 42 af 30.04.1992 artikel 20. Overenskomsterne foreligger som bilag i CIR nr. 174 af 03.12.1997.

Se også

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.26 om artikel 26 om udveksling af oplysninger
  • Afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlag for udveksling af oplysninger
  • CIR nr. 174 af 03.12.1997.

Aftale mellem de nordiske lande om bistand i skattesager (nordisk bistandskonvention)

Aftalen svarer til dele af modelaftalen. Se afsnit C.F.8.2.2.26 (artikel 26) om udveksling af oplysninger og afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlag for udveksling af oplysninger. Se også afsnit G.A.3.6.2.2.3.1 om den nordiske bistandsaftale.

Aftale om opkrævning og overførsel af skat (trækaftale)

Trækaftalen er en aftale, der skal forhindre, at der trækkes skat i 2 nordiske lande af samme indkomst. Hvis det efterfølgende viser sig, at skatten skulle have været betalt i et andet land, er der desuden regler om overførsel af den allerede betalte forskudsskat til det land, der har beskatningsretten. Se CIR nr. 174 af 03.12.1997, bilag 2. Aftalen omfatter ikke Grønland.

I de tilfælde, hvor trækaftalen begrænser de danske skattemyndigheders mulighed for at opkræve forskudsskat, kan lønmodtageren foretage frivillige indbetalinger af skatterater. Hvis lønmodtageren har lønindkomst fra Danmark, kan lønmodtageren alternativt anmode sin danske arbejdsgiver om at anvende en højere trækprocent, så skatten bliver betalt i løbet af året. En sådan anmodning om en højere trækprocent skal fremsættes skriftligt og kan kun fremsættes én gang inden for samme kalenderår. Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal. Se KSL § 48, stk. 8, jf. § 25 i BEK nr. 1247 af 11. december 2009.

Kompetent myndighed og administration af aftalen:
SKAT Tønder
Nordisk Træk
Pionerallé 1
6270 Tønder

Trækaftalen

I Indledende bestemmelser

Artikel 1: Skatter som omfattes af overenskomsten

Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter som er omfattet af aftalen mellem de nordiske lande for at undgå dobbeltbeskatning.

Artikel 2: Definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk disse betydninger:

  • "pension" betyder udbetalinger efter bestemmelserne i artikel 18 i aftalen mellem de nordiske lande for at undgå dobbeltbeskatning,
  • "skat" betyder slutskat eller forskudsskat, som skal erlægges til modregning i slutskatten. Hvis der kun benyttes slutskat eller forskudsskat, benyttes disse udtryk, så kildeskat på arbejdsindkomst og pension sidestilles med disse udtryk,
  • "bopælsstaten" betyder det land, hvor en person er hjemmehørende,
  • "arbejdsstaten" betyder det land, hvor en person udfører arbejde, som er omfattet af denne overenskomst, og hvor personen ikke bor,
  • "den ansøgende stat" betyder det land, som anmoder et andet land om at overføre skat,
  • "den anmodede stat" betyder det land, som fra et andet land bliver anmodet om at overføre skat.

At forskudsskat er betalt, betyder at skatten er betalt eller indeholdt i en arbejdstagers løn eller pensionsudbetaling, også selvom skatten ikke er indbetalt til skattemyndighederne i det land, der er anmodet om at overføre skat.

Andre udtryk, der forekommer både i denne overenskomst og DBO'en, skal have den betydning, som udtrykket har efter denne aftale.

Ethvert udtryk som ikke er omtalt i denne artikel, skal tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i det lands interne skattelovgivning som anvender overenskomsten.

II Opkrævning af skat af arbejdsindkomst

Artikel 3: Forskudstræk i bopælslandet

Hvis det antages af bopælslandet (Danmark), at arbejdet i ét af de andre nordiske lande ikke kommer til at vare i en eller flere perioder, der tilsammen vil overstige 183 dage inden for en 12 måneders periode, og det står klart, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark, skal der betales forskudsskat til Danmark. Se artikel 3, stk. 1,

Skattemyndigheden i arbejdslandet, fx Norge, skal i sådanne tilfælde undlade at kræve forskudsskat. Det er dog en forudsætning, at det ved skriftlig meddelelse fra de danske myndigheder godtgøres, at indeholdelse af forskudsskat sker her. Dette sker ved udstedelse af blanket NT 1 (02.015), der attesteres af et skattecenter.

Anser bopælslandet at det vederlag som udbetales, skal belaste et fast driftssted i arbejdslandet, skal bopælslandet ikke indeholde forskudsskat. Se artikel 3, stk. 2.

I tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at arbejdet i Norge kommer til at vare mere end 183 dage eller belaste et fast driftssted i Norge, overgår beskatningsretten til Norge, som herefter skal have forskudsskatten indbetalt.

Skattemyndighederne i arbejdslandet (Norge) underretter skattemyndighederne i bopælslandet (Danmark) om, at forskudsskatten trækkes i arbejdslandet (Norge). Dette sker ved hjælp af blanket NT 3 (02.017) eller lignende dokumentation, fx kopi af norsk skattekort. Når meddelelsen er modtaget, skal skattemyndigheden i bopælslandet (Danmark) efter anmodning fra arbejdstager udstede en blanket NT 2 (02.016), hvorefter de danske skattemyndigheder bekræfter, at der ikke skal trækkes forskudsskat i Danmark. Se artikel 3, stk. 3.

Artikel 4: Forskudsskat i arbejdslandet (kildelandet)

Skal vederlaget beskattes i arbejdsstaten efter DBO'en, kan forskudsskat opkræves i denne stat.

Der skal ske underretning som i artikel 3. Når bopælslandet har modtaget underretning fra arbejdsstaten, skal bopælslandet ikke længere opkræve forskudsskat.

Artikel 5: Arbejdsudleje

Finder skattemyndighederne i arbejdslandet, at der foreligger udleje af arbejdskraft, kan forskudsskat opkræves der.

Det beror på en samlet bedømmelse om arbejdstager er arbejdsudlejet. Udgangspunktet, når arbejdstager stilles til rådighed af en anden person, for at udføre arbejde i en andens virksomhed i arbejdslandet, er at arbejdstageren er arbejdsudlejet. Det er en betingelse, at denne virksomhed er hjemmehørende eller har fast driftssted i arbejdslandet og at udlejeren ikke er ansvarlig for og ikke bærer risikoen for arbejdsresultatet. Se artikel 5, stk. 1.

Ved bedømmelsen skal der især lægges vægt på

  • om den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
  • om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og som han bærer ansvaret for,
  • om vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, arbejdstageren har brugt, eller om der er anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn arbejdstageren får,
  • om hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren og
  • om udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Se artikel 5, stk. 2.

Der skal ske underretning som i artikel 3. Når bopælslandet har modtaget underretning fra arbejdslandet, skal bopælslandet ikke længere opkræve forskudsskat. Se artikel 5, stk. 3.

Se også

Artikel 6: Gensidig aftale ved uenighed om opkrævning af forskudsskat

Er de to lande uenige om hvem der skal opkræve forskudsskatten, skal spørgsmålet afgøres ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende lande. Se artikel 6, stk. 1.

Når landene ikke til enighed, må der indtil spørgsmålet er afgjort, ikke opkræves skat i

  • arbejdslandet, hvis spørgsmålet skal afgøres efter artikel 3,
  • bopælslandet, hvis spørgsmålet skal afgøres efter artikel 4 eller 5.

Se artikel 6, stk. 2.

Artikel 7: Grænsegængere

Hvis der i DBO'en eller i særskilte overenskomster er bestemmelser om grænsegængere, skal bestemmelserne i artikel 3-6 ikke anvendes på sådan indkomst. Se artikel 7, stk. 1.

III Overførsel af skat

Artikel 8: Generelt om overførsel af skat

Er der betalt forskudsskat af arbejdsindkomst, pension eller indkomst ved erhvervsvirksomhed, kan den betalte skat, efter anmodning fra den kompetente myndighed i bopælslandet, overføres til dette land for der at blive godskrevet den skattepligtige som skat på indkomsten.

Artikel 9: Anmodning om overførsel af skat eller pension af forskudsskat

Er forskudsskat af arbejdsindkomst eller pension betalt i et andet land end det, som efter DBO'en har beskatningsretten, skal skatten overføres til det land der har beskatningsretten, når landet har anmodet om det. Anmodningen skal være kommet frem til den kompetente myndighed i Danmark (afdeling for Nordisk Træk, Tønder) og på Færøerne senest 1. februar, i Norge senest 1. april og i Finland, Island og Sverige senest 31. maj i det år, der følger indkomståret. Se artikel 9, stk. 1 og 2.

Det beløb der overføres skal ikke være større end den forskudsskat, der skulle være blevet betalt til det land der har beskatningsretten efter lovgivningen i det land. Beløbet skal heller ikke være større end beløb, der er betalt til forskudsskat i det anmodede land. Er indkomsten skattefri i det anmodede land, hindre det ikke overførsel af forskudsskat, som efter de foreliggende oplysninger på opkrævningstidspunktet burde være betalt i dette land. Se artikel 9, stk. 3.

Praksis ved overførsel af skat til et andet nordisk land (minimum 2.500 kr.)

I de tilfælde, hvor den skattepligtige indberetter via tastselv, og anmoder om lempelse ved skatteberegningen, fordi et arbejde for en dansk arbejdsgiver er udført i et af de øvrige nordiske lande, skal den danske skattemyndighed, før eventuel overskydende skat udbetales, fremsende en forespørgsel til det pågældende land, hvor den skattepligtige har udført arbejde, om det andet land har et skattekrav på den skattepligtige. Dette gøres ved hjælp af blanket NT 5.

Hvis det andet nordiske land har et skattekrav på den skattepligtige og ønsker forskudsskatten overført, skal landet anmode Skattecenter Tønder om overførsel af skat. Det sker ved blanket NT 4.

Skattecenter Tønder fremsender herefter den modtagne NT 4 blanket til told- og skatteforvaltningen, og anmoder om, at ændre årsopgørelsen for det pågældende år og overføre overskydende skat til Skattecenter Tønder.

Skattecenter Tønder foretager afregning til de udenlandske myndigheder og eventuel restbeløb renteberegnes og returneres til den skattepligtiges told- og skatteforvaltning til udbetaling til den skattepligtige efter eventuel modregning i danske krav.

Hvis det viser sig at Danmark har beskatningsretten til en indkomst, som en skattepligtig har tjent ved arbejde i et af de andre nordiske lande, fremsendes anmodning om overførsel af skat på blanket NT 4 til Skattecenter Tønder. Herefter foranlediger skattecentret skatten overført til Danmark.

Når skatten er modtaget, udfærdiger Skattecenter Tønder en fiktiv oplysningsseddel (s74), hvor den modtagne skat anføres som indeholdt A-skat. Oplysningssedlen fremsendes herefter til den told- og skatteforvaltning, der har bedt om oplysningssedlen til manuel indberetning til slutsystemet. Herefter udskrives der en ændret årsopgørelse.

Artikel 10: Anmodning af overførsel af skat inden 3 år efter indkomstårets udløb

Fremsættes der anmodning om overførsel af skat inden 3 år efter indkomstårets udløb, skal skat, der er betalt i det anmodede land, overføres til det land, som efter DBO'en har fortrinsret til at beskatte indkomsten. Anmodningen skal fremsættes efter de tidspunkter, der er nævnt i artikel 9, men inden 3 år efter indkomstårets udløb. Blanket NT 4 (02.018). Se artikel 10, stk. 1.

Det anmodede land kan begrænse overførslen til det beløb, som den betalte skat overstiger skattekravet i indkomståret med, efter indkomsten er fritaget for beskatning eller efter credit er indrømmet for den endelige skat af indkomsten i det land, der har anmodet om overførslen. Se artikel 10, stk. 2.

Artikel 11: Anmodning af overførsel af skat senere end 3 år efter indkomstårets udløb

Fremsættes der anmodning om overførsel af skat senere end 3 år efter indkomstårets udløb, kan overførsel ske efter artikel 10. Beløbet, der overføres, kan dog begrænses yderligere af det anmodede land til andre krav, der ikke vedrører indkomståret. Blanket NT 4 (02.018). Se artikel 11.

Artikel 12: Tilbagebetaling

Er der betalt forskudsskat i flere lande, skal det land, der efter artikel 6, ikke skal opkræve skatten, tilbagebetale skatten. Blanket NT 5 (02.019). Se artikel 12, stk. 1.

Opstår der spørgsmål om tilbagebetaling af skat og har et land anmodet om tilbagebetaling på blanket NT 4 (02.018), skal tilbagebetalingen afvente at landet har fremsat anmodning om overførsel af skatten indenfor det tidsrum, der er angivet i artikel 9, stk. 2. Hvis den skattepligtige selv anmoder om tilbagebetaling af skatten, skal stk. 3 anvendes. Se artikel 12, stk. 2.

Skal der ske tilbagebetaling af for meget betalt skat af indkomst, der er erhvervet i et andet land, og dette land ikke har fremsat krav om overførsel, skal dette land underrettes om det på blanket NT 5 (02.019), inden tilbagebetalingen finder sted. Ønsker det andet land skatten overført, skal der sendes et krav på blanket NT 4 (02.018), inden 30 dage efter underretningen. Se artikel 12, stk. 3.

Artikel 13: Rente

Der skal ikke betales rente af det overførte beløb. Se artikel 13.

Artikel 14: Underretning og anmodninger

Underretning efter artikel 3-6 skal indeholde oplysning om

  • arbejdstagers navn og fødselsdato samt adresse og beskatningssted i begge lande,
  • arbejdsgiverens navn og adresse i begge lande, og
  • det tidsrum som forskudsskatten er betalt for.

Er oplysningerne ikke tilstrækkelige til at danne grundlag for en beslutning om, at forskudsskattetræk ikke skal foretages, skal der straks underrettes om det til det pågældende land. Se artikel 14, stk. 1.

Underretninger efter artikel 12, skal indeholde oplysninger om

  • den skattepligtiges navn og fødselsdato/identifikationsnummer og adresse i begge lande,
  • den indkomst og indkomstperiode, som tilbagebetalingen vedrører,
  • arbejdsgiverens/udbetalerens navn og adresse (i tilfælde af arbejdsindkomst eller pension), og
  • den skattepligtiges civilstand.

Se artikel 14, stk. 2.

Anmodning om overførsel af skat efter artiklerne 9-11 skal indeholde oplysninger om:

  • arbejdstagers navn og fødselsdato samt adresse og beskatningssted i begge lande,
  • den indkomst og indkomstperiode, som skatten vedrører, og
  • det beløb, der skal overføres.

Se artikel 14, stk. 3.

Meddelelserne skal så vidt muligt også indeholde arbejdstagerens personnummer i begge lande, samt arbejdsgiverens identifikationsnummer i begge lande og meddelelserne eller anmodningerne sendes gennem de kompetente myndigheder i landene. Se artikel 14, stk. 4 og 5.

Blanketter til brug for skattefritagelser:

  • NT 1 (02.015)
    Erklæring om indeholdelse af forskudskat i Danmark ved arbejde for dansk arbejdsgiver i et andet nordisk land - attesteres af skattecenteret
    .
  • NT 2 (02.016)
    Erklæring om fritagelse for skattetræk i løn erhvervet fra dansk arbejdsgiver for arbejde udført i et andet nordisk land - attesteres af skattecenteret.
  • NT 3 (02.017)
    Meddelelse om at træk af a-skat sker i arbejdsstaten - attesteres af skattecenteret.

Blanketter til brug for tilbud eller krav om overføring af skat i forbindelse med TRÆKAFTALEN:

  • NT 4 (02.018)
    Krav om overføring af skat i henhold til Nordisk overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (trækaftalen) - udfyldes af skattecenteret og sendes til Skattecenter Tønder, Nordisk Træk, Pionerallé 1, 6270 Tønder.
  • NT 5 (02.019)
    Tilbud om overføring af skat i henhold til Nordisk overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (trækaftalen) - udfyldes af skattecenteret og sendes til Skattecenter Tønder, Nordisk Træk, Pionerallé 1, 6270 Tønder.
  • NT 4 S (02.022)
    Krav om overføring af selskabsskat i henhold til Nordisk overenskomst og overførsel af skat (trækaftalen) - udfyldes af skattecenteret og sendes til Skattecenter Tønder, Nordisk Træk, Pionerallé 1, 6270 Tønder.
  • NT 5 S (02.023)
    Tilbud om overføring af skat i henhold til Nordisk overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (trækaftalen) - udfyldes af skattecenteret og sendes til Skattecenter Tønder, Nordisk Træk, Pionerallé 1, 6270 Tønder.

Artikel 15: Overenskomstens anvendelse

De kompetente myndigheder i de kontraherende lande kan aftale nærmere om anvendelsen af bestemmelserne i overenskomsten. Se artikel 15.

Artikel 16: Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 1998 og finder anvendelse på sager, som efter ikrafttrædelsen er indgået til den kompetente myndighed i det anmodede land. Se artikel 16.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

xSKM2017.506.HRx

x

Artikel 26. Sagen vedrørte om udbetalingen af en erstatning var skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og/eller statsskatteloven, eller om erstatningen er skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Højesteret fandt som landsretten, at erstatningen for de danske ejendomme skattemæssigt skulle sidestilles med fortjeneste ved afståelse og dermed skulle beskattes.

I forhold til den del af erstatningen der vedrørte de norske ejendomme, fastslog Højesteret, at selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 3. pkt. ud fra ordlyden, formålet og sammenhængen må forstås således, at bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor kildelandet har frafaldet den beskatningsret, som landet har i medfør af eksempelvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da Norge samtidig ikke har hjemmel i sin lovgivning til at beskatte, fandt Højesteret, at Norge på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten ved beskatningen. På denne baggrund har Danmark en subsidiær beskatningsret efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2. Derfor skulle hele erstatningen beskattes.

x

Tidligere instans:

SKM2017.87.ØLR

SKM2015.24.HR Artikel 15, 19 og 26, stk. 2. En læge med bopæl i Danmark arbejdede i 2007-2009 periodevis som læge i Rikstrygdeverket  i Norge. Lægen havde hverken betalt skat af indkomsten i Norge eller i Danmark, da de danske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Norge, mens de norske skattemyndigheder mente, at beskatningsretten tilkom Danmark. Det var herefter spørgsmålet om den nordiske DBO afskar Danmark fra at beskatte indkomsten. Højesteret fastslog, at de norske skattemyndigheder efter norsk intern ret havde anset indkomsten for næringsindkomst, og at beskatningsretten derfor tilkom Danmark. Som følge heraf afskar DBO'en ikke Danmark fra at beskatte indkomsten efter artikel 26, stk. 2, hvorefter Danmark havde en subsidiær beskatningsret i tilfælde, hvor Norge efter sin lovgivning ikke medtager indkomsten i sin helhed til beskatning.

Landsretsdomme

SKM2017.162.ØLR

Artikel 3, 15, 25 og 26. Sagen vedrørte en person, der var fuldt skattepligtig til Danmark, og som udførte arbejde i et land uden for de nordiske lande om bord på et norsk skib.

Landsretten fandt, at det skib, som sagsøgeren sejlede på i 2012, sejlede i "international trafik" som defineret i den nordiske DBO art. 3. Beskatningsretten til indkomsten tilkom derfor Norge efter artikel 15, stk. 3. Sagsøgeren, der havde betalt social sikring i Norge, var som følge heraf i udgangspunktet berettiget til exemptionslempelse i Danmark.

Da Norge imidlertid efter sin lovgivning ikke havde beskattet sagsøgeren af indkomsten, kunne Danmark i medfør af den subsidiære beskatningsret i DBO'ens art. 26, stk. 2, beskatte indkomsten. Det var ikke godtgjort, at der hos myndighederne havde eksisteret en administrativ praksis om ikke at beskatte efter art. 26, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende.

 

xLandsrettens dom er ændret ved Højesterets dom af 4. januar 2018 (endnu ikke offentliggjort). Højesteret fandt, at skibet ikke havde sejlet i international trafik, og at Danmark derfor havde beskatningsretten til vederlaget for arbejdet om bord på skibet i henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske DBO.xLand

 Landsrettens dom står ved magt for så vidt angår den subsidiære beskatningsret.

SKM2012.7.VLR

Artikel 19 og 26, stk. 2. En læge, der var fuldt skattepligtig til Danmark, havde arbejdet på offentlige sygehuse i Norge og modtaget vederlag herfor. Norge havde beskatningsretten til vederlaget ifølge artikel 19 i den nordiske DBO (offentligt hverv), men da hovedparten af lægens indkomst i 2002-2006 ikke var beskattet i Norge, blev lægen beskattet i Danmark af denne indkomst i overensstemmelse med DBO'ens artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret for den stat, hvor en person er hjemmehørende.

SKM2007.135.ØLR

Artikel 4. Landsretten fandt, at en person var fuldt skattepligtig til Danmark og at denne efter den nordiske DBO måtte anses for hjemmehørende i Danmark på grund af sædvanligt ophold. Personen fandtes ikke omfattet af de særlige grænsegængerregler i protokol af 23. januar 1990 til den nordiske DBO.

SKM2007.123.ØLR

Artikel 18. I en sag modtog skatteyderen hver måned en social ydelse efter lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre. Formålet med loven var at yde økonomisk kompensation for at sikre de berettigede personers økonomiske forhold, eller et forsørgelsesbehov. Ydelsen blev herefter karakteriseret som en social ydelse efter artikel 18 i den nordiske DBO.

Byretsdomme

SKM2017.499.BR

xArtikel 15. Sagen angik spørgsmålet, om Danmark kunne beskatte den indkomst, som en fuldt skattepligtig person i 2011 og 2012 havde optjent ombord på et skib under norsk flag, som fangede krill ud for Antarktis, og som samtidig forarbejdede den indfangede krill. Retten fandt, at Norge ikke var tillagt beskatningsretten, fordi arbejdet var udført på et skib under norsk flag. Retten udtalte i den forbindelse bl.a., at transport af egen forarbejdet fangst med henblik på landing heraf ikke kunne anses for international trafik efter den nordiske DBO. Retten fandt endvidere, at skibet måtte anses for et fiskefartøj, og Danmark derfor havde beskatningsretten til indkomsten optjent på skibet. Retten udtalte, at det var uden betydning, at skibet havde en fabrik til forarbejdning af den indfangede krill. Retten udtalte videre, at det ligeledes var uden betydning, hvorledes vederlaget var optjent, herunder hvilken funktion den skattepligtige varetog på skibet, og om skibets fangst var tilvejebragt i international farvand. Retten fandt desuden ikke grundlag for at lempe beskatningen. Endelig fandt retten, at beskatning ikke var udelukket som følge af en retsbeskyttet forventning hos den skattepligtige. Retten henviste bl.a. til, at forholdene ikke var ensartede, og at SKATs faktiske ligningsmæssige behandling ikke havde karakter af en klar, entydig og ubetinget tilkendegivelse af, at samme ligningsmæssige behandling ville blive fastholdt for efterfølgende indkomstår.x

Anket til Vestre Landsret

SKM2017.153.BR

Artikel 5. Retten fandt, at sagsøgerens virksomheder, som alene havde tilknytning til Danmark, havde fast driftssted i Danmark.

Landsskatteretskendelser

SKM2014.313.LSR

Artikel 25. En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land.

SKM2010.486.LSR

Artikel 4. Efter fraflytning til Sverige var en person fortsat skattepligtig til Danmark, da denne fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Vestjylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde personen derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da den pågældende havde en fast og vedvarende bolig i Sverige mens denne alene havde en bopælsmulighed i Danmark, og faktisk boede og arbejdede i Sverige blev vedkommende anset for hjemmehørende i Sverige.

SKM2007.201.LSR

Artikel 7. Landsskatteretten har afsagt kendelse om, at ved overdragelse af aktiver fra en begrænset skattepligtig dansk filial af et svensk selskab til en anden begrænset skattepligtig dansk filial ejet af et andet svensk koncernselskab kunne afskrivningsgrundlaget ikke ansættes til markedsværdien, men skulle fastsættes på baggrund af den faktiske anskaffelsessum, der efter de svenske regler udgjorde de regnskabsmæssige værdier. Der kunne ikke foretages tilskudsbeskatning af den filial, der erhvervede den anden filials virksomhed.

SKM2006.296.LSR

Artikel 4. En svensk pilot, der med sin ægtefælle var flyttet til Danmark for at udøve arbejdsopgaver her, ansås at være fuldt skattepligtig til Danmark og at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i den omhandlede periode.

SKM2004.443.LSR

Artikel 19 og 22. Landsskatteretten har afgjort at en læges honorar for arbejde som vagtlæge i Norge var omfattet af artikel 22, fordi der var tale om patienters egenbetaling, som ikke blev anset for omfattet af artikel 19.

SKM2004.231.LSR

Artikel 20. En islandsk læge, der havde arbejdet som reservelæge og praksisreservelæge i turnus- introduktions- og uddannelsesstillinger under X Amts Sygehusvæsen, og som var aflønnet i henhold til overenskomst for Foreningen af Yngre læger, kunne ikke indrømmes fradrag gældende for studerende og praktikanter i henhold til den nordiske DBO.

SKM2004.397.LSR

Artikel 20. En skatteyder, der i 1984 havde erhvervet en maskinistuddannelse i Danmark, gennemgik som følge af en ændring af maskinistuddannelsen en ny uddannelse i 1996-97. Denne uddannelse ansås for en videreuddannelse, og skatteyderen var ikke berettiget til færøfradrag.

"Færøfradrag" er den tidligere betegnelse for gæstestuderendefradrag.

SKM2003.577.LSR

Artikel 17 og 19. En musiker, der boede her i landet og arbejdede som lønmodtager ved et koncerthus i Sverige, var omfattet af art. 17 i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Han kunne ikke anses omfattet af art. 19 om offentligt ansatte, da koncerthuset blev drevet som et svensk aktieselskab, uanset at aktierne var ejet af X kommune.

SKM2002.55.LSR

Artikel 15. Landsskatteretten har afgjort, at læger og sygeplejersker, der arbejder på sygehuse i Norge og Sverige er omfattet af artikel 15, og ikke af artikel 19, når der er tale om et arbejdsforhold, der kan betegnes som arbejdsudleje.

TfS 1996, 619 LSR

Artikel 5. Et svensk kraftværksvirksomhed (A AB) deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab (I/S B), hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark. A AB fik ikke fast driftssted i Danmark under opførelsen af kraftværket, da selskabets forretningsvirksomhed ikke bestod i opførelse af kraftværket, men i driften af kraftværket og at deres medarbejdere deltog efter afregning med faste timesatser i opførelsen af kraftværket. Afgørelsen havde dicens, et retsmedlem tiltrådte det af told- og skattestyrelsen anførte og stemte for, at A AB ville få fast driftssted i Danmark fra påbegyndelsen af opførelsen af kraftværket.

SKAT

SKM2015.28.SR

Artikel 4. Skatterådet kan bekræfte, at spørger efter en samlet vurdering af spørgers tilknytning til Danmark og det andet land ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og spørgers bopælsland i udlandet.

SKM2014.32.SR Artikel 23 og 25. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne opnås lempelse for betalt "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale tale om en formueskat, som Danmark ikke er forpligtet til at give nedslag for, jf. artikel 23, stk. 7.

SKM2013.545.SR 

Artikel 5. En person påtænkte at flytte til Sverige. Herefter ville personen drive erhverv med levering af sundhedsydelser i Danmark. Personen blev anset for at drive erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, hvis personen én gang om ugen lejede et kliniklokale i Danmark på timebasis. Personen fik ikke fast driftssted i Danmark, hvis han kørte rundt til private og behandlede på deres bopæle i Danmark.

SKM2013.497.SR Artikel 19. Skatterådet kunne bekræfte, at Norge havde beskatningsretten efter artikel 19, stk. 2, til spørgerens indkomst fra det danske universitet, idet spørgeren ikke blev hjemmehørende i Norge alene med det formål at udføre sit hverv for universitetet.

SKM2004.64.LR

Artikel 19. Ligningsrådet fandt, at vederlaget fra en ansættelse på norske sygehuse var omfattet af artikel 19. Lønnen til lægerne blev udbetalt af sygehusene.

TfS 1998, 334 LR

Artikel 4. Ligningsrådet fandt, at begrebet "ledelsens sæde" i SEL § 1, stk. 6, havde samme indhold som "ledelsens sæde" i artikel 4, stk. 3, i den nordiske DBO. Ligningsrådet kunne ikke udtale sig om, hvilken bedømmelse de finske skattemyndigheder vil anlægge vedrørende selskabets skattepligtsforhold.

TfS 1996, 777 LSR

Artikel 20. En skatteyder havde opholdt sig i Danmark i en periode før påbegyndelsen af en uddannelse. Hun var ikke berettiget til islandsfradrag, idet det ikke fandtes godtgjort, at hun havde opholdt sig her i landet udelukkende i studie- og uddannelsesøjemed.

"Islandsfradrag" er den tidligere betegnelse for gæstestuderendefradrag.

TfS 1996, 476 LR

Artikel 4. Et svensk selskab, der var blevet købt af et dansk selskab, blev anset for skattepligtigt til Danmark efter SEL § 1, stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne havde bopæl i Danmark, men bestyrelsen havde sit sæde i Sverige, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt. Direktøren havde bopæl og daglig beskæftigelse i Danmark, og eventuelle beslutninger for den daglige ledelse i selskabet ville blive truffet i Danmark. Beslutninger, der kævede bestyrelsens stillingtagen, ville blive truffet på bestyrelsesmøde, der ofte blev afholdt i Sverige. Ligningsrådet fandt, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark. Ligningsrådet lagde herved vægt på, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet ville foregå i Danmark, og at beslutninger, der vedrører aktier i selskabet, ville blive truffet i Danmark.

TfS 1995, 646 LR

Artikel 7. En told- og skatteregion har for Ligningsrådet forelagt nogle sager om principperne for opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst for borerigge, der i henhold til KULBRL § 3 er skattepligtige til Danmark i perioden 14/9-17/11 1992, hvor der er udført arbejde offshore. Ligningsrådet fandt, at fradrag for indirekte omkostninger for perioden efter tidspunktet for skattepligtens ophør ikke kunne accepteres, og at det ikke i sagerne var godtgjort, at indirekte omkostninger, der var afholdt før skattepligtens indtræden, kunne anses for afholdt med henblik på udførelsen af den indgåede kontrakt.

TfS 1992, 297 TSS

Artikel 20. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at HF, studentereksamen eller lignende uddannelser ikke anses for at give erhvervskompetence, hvorfor en efterfølgende uddannelse anses for at berettige til det såkaldte "færø-fradrag".

"Færøfradrag" er den tidligere betegnelse for gæstestuderendefradrag.

TfS 1984, 265 LSR

Artikel 20. En islandsk ingeniør læste i perioden 1976-1980 til arkitekt i København, idet han ikke kunne få denne uddannelse på Island. For 1978, hvor han foruden lønindtægt selvangav et legat fra Dansk-Islandsk Fond, fradrog han udover det almindelige lønmodtagerfradrag et "Islandsfradrag" på 20.000 kr., jf. den dansk-islandske DBO. Da skatteyderen opholdt sig i Danmark med henblik på opnåelse af en videreuddannelse og ikke grunduddannelse, blev han ikke anset berettiget til det omhandlede fradrag for opholdsudgifter.

"Islandsfradrag" er den tidligere betegnelse for gæstestuderendefradrag.

 



skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter