Dato for udgivelse
07 Dec 2012 09:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
27 Nov 2012 11:45
SKM-nummer
SKM2012.721.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1249-12
Dokument type
Dom
Emneord
Gældseftergivelse, resthæftelse, betalingsevne
Resumé

Sagen vedrørte, om SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2003 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, og om skatteyderen i givet fald var skattepligtig af en gældseftergivelse i medfør af kursgevinstlovens § 21.

Skatteyderen havde under en tidligere sag gjort gældende, at han ikke var skattepligtig af gældseftergivelsen i indkomståret 2002, idet der først var indgået aftale mellem kreditor og kommanditselskabet om gældseftergivelsen i indkomståret 2003. Under den tidligere sag havde Skatteministeriet ved byretten taget bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for 2002.

SKAT genoptog i overensstemmelse med dommen skatteyderens skatteansættelse for 2002 og nedsatte skatteyderens indkomst med kr. 179.372,-, der udgjorde hans andel af gældseftergivelsen. Herefter traf SKAT afgørelse om forhøjelse af skatteyderens indkomst for 2003 med samme beløb.

Landsretten fandt, at SKATs ændring af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen af skatteansættelsen for 2002. Det kunne ikke tillægges betydning, om SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, var derfor opfyldt.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen var skattepligtig af hans andel af gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21, idet fordringen var nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Det var således ikke dokumenteret, at der var givet transport i skatteyderens resthæftelse over for kommanditselskabet, ligesom det ikke var dokumenteret, at skatteyderen ikke var i stand til at betale sin del af gældseftergivelsen.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Kursgevinstloven § 21
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.8.2.3.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.8.2.3.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.1.4.3.3


Parter

A
(advokat Kasper Bech Pilgaard, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, Lotte Wetterling og Ann-Britt Belisario (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 28. marts 2012 (BS 11-1712/2011) er anket af A med følgende påstande:

Principalt at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af appellantens skatteansættelse for indkomståret 2003, og at appellanten ikke er skattepligtig af gældseftergivelse med 179.372 kr.

Subsidiært at appellantens skatteansættelse for indkomståret 2003 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er yderligere fremlagt låne- og kreditaftale indgået med F2 den 30. marts 1998 samt enslydende breve af 19. november 2004 fra skattecentret til skattemyndighederne i hjemkommunerne for de enkelte kommanditister i K/S G1.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten og vidnet PT samt forklaring af vidnerne MB og OS.

Appellanten A har supplerende forklaret blandt andet, at det beløb, K/S G1 betalte til konkursboet, kom fra et lån fra selskabet G3. Der var ingen penge i kommanditselskabet. Da han afgav forklaring i byretten, vidste han kun, at kurator ikke foretog en individuel vurdering af kommanditisternes betalingsevne i forbindelse med disse forhandlinger. Senere har han fået aktindsigt fra SKAT, som har vist, at skattecentrene for alle de enkelte kommanditister blev adviseret om sagen, men det har dog ikke ændret hans opfattelse. Han har ikke lånt penge til K/S G1 forud for 2002. Han har hidtil ikke haft viden om, at andre af kommanditisterne var blevet beskattet, men for meget kort tid siden har han fået oplyst, at ca. halvdelen af kommanditisterne også har fået forhøjet sin indkomst svarende til hans. Han udtrådte af K/S G1 i 2005 og har siden da kun haft kontakt til en enkelt af kommanditisterne.

MB har forklaret blandt andet, at han aktuelt er erhvervsrådgiver i F3 bank. Han er bankuddannet og har været ansat i banksektoren i ca. 42 år, herunder F2 i 12 år. Han havde ansvar for samarbejdet med K/S G1 og har underskrevet den fremlagte låneaftale mellem sparekassen og kommanditselskabet. Der var tilstrækkelig sikkerhed i kommanditselskabet og projektet dengang. Problemerne kom først senere og navnlig, fordi lejeren gik konkurs i 2001 og fraflyttede ejendommen. Der kom nye lejere til, men indtægterne var lavere, og der måtte opkræves indbetalinger fra de enkelte kommanditister. Det skete flere gange, men problemerne blev aldrig løst og fortsatte frem til 2008, hvor banken krævede, at ejendommen blev sat til salg. Ejendommen blev først solgt i 2010. Han ved ikke, hvad posten "Gæld til investorerne" på ca. 1,3 mio. kr. i årsrapporten for 2002 nærmere dækker over.

OS har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiingeniør og har arbejdet i industrien i hele sin karriere, men nu er pensioneret. Han har været med i K/S G1 helt fra starten og har været formand i de seneste tre år. Låneaftalen med F2 fra 1998 var det helt centrale dokument i projektet. Han forstod dengang ikke den fulde rækkevidde af bestemmelserne om blandt andet håndpantsætning og transport af hæftelser, som desværre er blev aktualiseret og har betydet store økonomiske tab for ham. Allongen til låneaftalen blev udarbejdet også efter ønske fra selskabet G3, som havde en stor økonomisk interesse i, at K/S G1 blev drevet videre. De drøftede allerede dengang, om kommanditisterne ville blive opkrævet skat af gældseftergivelsen. Det har vist sig, at den ene halvdel af kommanditisterne er blevet beskattet, mens den anden halvdel ikke er blevet beskattet. Han er helt sikker på denne fordeling, for han har selv spurgt alle kommanditisterne. Hans indtryk var, at man valgte at beskatte dem, der havde betalt til tiden og fortsat havde betalingsevne. Posten "Gæld til investorerne" på ca. 1,3 mio. kr. i årsrapporten for 2002 dækker over, at kommanditisterne havde lånt penge til selskabet. De blev opkrævet indbetalinger i forhold til ejerandelene i K/S'et, men ikke alle indbetalte. Han har selv en verserende skattesag, som nu er under behandling i Landsskatteretten. De kommanditister, der ikke er blevet opkrævet skat, er: JM, JS, KH, VS og PT. Alle de andre kommanditister er blevet opkrævet skat. Han deltog ikke selv i forhandlinger med G4.

PT har supplerende forklaret blandt andet, at der på grund af indholdet af låneaftalen med F2 reelt kun var to muligheder, da der kom økonomiske problemer i K/S'et, nemlig frivillige indbetalinger fra kommanditisterne eller konkurs. Allongen om gældseftergivelse blev udarbejdet, fordi der ikke var penge i K/S G1. Posten "Gæld til investorerne" på ca. 1,3 mio. kr. i årsrapporten for 2002 dækker over frivillige indbetalinger fra kommanditisterne. Disse indbetalinger gik til dækning af driften og ikke til afdrag på gæld. Ikke alle kommanditister betalte, og indbetalingerne var heller ikke ligeligt fordelt mellem de betalende kommanditister. Han husker i dag ikke, hvordan fordelingen mellem kommanditisterne skete, men han tror, at det havde nær sammenhæng med den enkeltes betalingsevne. Der har været kørt inkassosager mod de kommanditister, der ikke indbetalte, herunder ham selv, som dengang havde store økonomiske problemer. De nu fremlagte breve fra Skattecentret til skattemyndighederne i hjemkommunerne for de enkelte kommanditister i K/S G1 er først kommet frem efter, at K/S'et flere gange havde forsøgt at få aktindsigt hos SKAT. Det er hans klare opfattelse, at der ikke er sket en tilbundsgående analyse af de enkelte forhold i sagen. Ham bekendt er navnene på de kommanditister, der er blevet opkrævet skat: A, OS, MK og QC. Han har selv været indkaldt til møde om sagen hos SKAT. Man drøftede kursgevinstlovens § 21 og kom frem til, at der ikke var indtrådt skattepligt, fordi kommanditisterne måtte anses for at have givet en gave til konkursboet. Han havde i øvrigt selv ingen betalingsevne dengang. Det var åbenlyst for alle, fordi han havde påtaget sig ekstra arbejde, herunder avisomdeling om natten, for blot at forsøge at overholde sine løbende forpligtelser. Han kender ikke baggrunden for udfaldet af skattesagerne mod de andre kommanditister, men han formoder, at de pågældendes betalingsevne også har haft betydning. Ifølge K/S'ets advokat var det ikke hensigtsmæssigt at få en skriftlig aftale om de frivillige indbetalinger fra kommanditisterne, så det gjorde de ikke. Forhandlingerne om gældseftergivelsen foregik på grundlag af tallene i årsregnskabet for 2001.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget og uddybet deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter