Indhold

Afsnittet handler om den moms på leverancer til virksomheden, som kan medregnes til virksomhedens købsmoms.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Momsen på varer og ydelser, der er leveret til den momspligtige virksomhed, kan medregnes til den fradragsberettigede moms (købsmoms). Se ML § 37, stk. 2, nr. 1 og ML § 56, stk. 3.

Der er således ikke fradragsret for varer og ydelser, der ikke kan anses for leveret til virksomheden. Se fx

  • SKM2009.325.ØLR (tvivl om fakturaernes realitet)
  • SKM2009.139.LSR (vedligeholdelsearbejder afholdt af ejerforening og ikke ejer)
  • SKM2001.457.LSR (pålagte sagsomkostninger)
  • TfS2000, 20 (LSR) (manglende dokumentation for tilstedeværelse, opbevaring og videresalg af guld) samt
  • afsnit D.A.11.1.3.3 om rette omkostningsbærer.

Det er en betingelse, at den person, som foretager indkøbet, er en momspligtig person, der optræder i denne egenskab på leveringstidspunktet, og at indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige leverancer. Se afsnit D.A.11.1.2. og D.A.11.1.3 samt afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Se også

Se også afsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for "hæftelsesmoms".

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-153/11, Klub ODD

Sagen omhandlede fradragsret for momsen af en lejlighed, som blev indkøbt af en afgiftspligtig person og henført til virksomhedsformuen, men ikke straks anvendt til momspligtige aktiviteter.

EU-domstolen svarede, at en momspligtig person, som har købt et investeringsgode i sin egenskab af momspligtig person og henført godet til virksomhedsformuen, har ret til at fradrage købsmomsen i den afgiftsperiode, hvor momsen forfalder, uafhængigt af den omstændighed, at lejligheden ikke straks er anvendt til erhvervsmæssige formål.

Landsretsdomme

SKM2019.332.ØLR

xSagen angik, om SKAT havde været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms af en række fakturaer udstedt af en underleverandør til et rengøringsselskab. Derudover angik sagen, om rengøringsselskabet hæftede for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de rengøringsydelser, der ubestridt var udført, men som SKAT ikke fandt var udført af den påståede underleverandør, men derimod af selskabets egne ansatte.

Byretten fandt, at selskabet bar bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købsmoms for de påståede underleverandørydelser var opfyldt, bl.a. ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer. Med henvisning til en række forhold om den påståede underleverandør bemærkede byretten, at ingen omstændigheder kunne antageliggøre, at der var udført nogen form for arbejde hos underleverandøren, og at der ikke var nogen dokumentation for udbetaling af løn herfra. Idet fakturaerne i øvrigt udgjorde så stor en del af sagsøgerens omsætning, uden sagsøgeren kunne forevise forskriftsmæssige fakturaer, kontrakter mellem selskaberne, eller dokumentation for løbende samhandelsforhold, havde retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse angående nægtelse af fradrag for moms.

Retten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at arbejdet måtte være udført af sagsøgerens ansatte, uden at der samtidig var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag, eller at den var åbenbart urimelig. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor taget til følge. Landsretten var af samtlige de grunde, der var anført at byretten, enig i byrettens resultat og stadfæstede derfor byrettens afgørelse.x

Landsretten stadfæster byrettens dom i SKM2018.578.BR

SKM2009.325.ØLR

Sagen omhandlede momsfradrag for indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde bevisbyrden for, at fakturaerne kan danne grundlag for momsfradrag.

Der var derfor ikke momsfradrag for momsen på fakturaerne.

Sagens fakta er beskrevet i afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet.

Byretsdomme

SKM2018.578.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af en underleverandør af rengøringsydelser, og hvorvidt skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købene var opfyldt efter momslovens § 37.

Retten lagde herved blandt andet vægt på, at underleverandøren ikke havde nogen ansatte, og at underleverandørens direktør ikke havde fået løn fra selskabet, ligesom han intet vidste om selskabets drift. Af underleverandørens konto fremgik desuden, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto.

Retten lagde også vægt på, at fakturaerne fra underleverandøren, der udgjorde en væsentlig del af omsætningen i skatteyderens virksomhed, hverken indeholdt en beskrivelse af det udførte arbejde, specifikationer af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der var heller ikke fremlagt nogen kontrakt mellem skatteyderen og underleverandøren eller anden dokumentation for et løbende samhandelsforhold.

Herefter, og da skatteyderen heller ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig, var der heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde var udført af ansatte ved skatteyderen selv, uden at der samtidig var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skatteyderen hæftede for.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

xØstre Landsret har i SKM2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom.x

SKM2015.257.BR

Sagsøgeren krævede godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift samt fradrag for moms fra SKAT på i alt ca. kr. 5,6 mio. af nogle leverancer af el til sagsøgeren fra et elselskab. Sagsøgeren havde aldrig betalt regningen fra elselskabet med de fakturerede afgiftsbeløb vedrørende de pågældende leverancer, der var fremsendt flere år efter, at det faktiske elforbrug havde fundet sted. Sagsøgeren bestred fra starten regningen fra elselskabet, og havde under en retssag mod elselskabet fået medhold i, at sagsøgeren efter kontraktforholdet mellem parterne ikke var forpligtet til at betale for el-leverancerne, idet sagsøgeren havde været i god tro om, at en elmåler hos sagsøgeren havde målt et for lavt elforbrug. Desuagtet havde sagsøgeren anvendt fakturaen fra elselskabet over for SKAT til at angive og opnå refusion for energiafgifter og moms. SKAT foretog senere en efteropkrævning af de med urette refunderede energiafgifter og nægtede selskabet at tilbageføre momsen, som sagsøgeren - ifølge sagsøgeren selv ved en "fejl" - senere havde efterangivet over for SKAT.

Byretten gav Skatteministeriet medhold, at der ikke var adgang til afgifts- og momsrefusion for sagsøgeren efter henholdsvis godtgørelsesreglerne i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, samt momslovens § 37, stk. 1, eftersom afgiftsbeløbene ikke var betalt og sagsøgeren heller ikke var forpligtet til at betale disse. Sagsøgeren havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse henholdsvis fradrag for.

Landsskatteretskendelser

 SKM2018.611.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for købsmoms af en vognmandsvirksomheds udgifter til underleverandører, idet det ikke fandtes godtgjort, at der var sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

SKM2018.542.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for købsmoms vedrørende leverancer fra underleverandører i forbindelse med klagerens drift af rengøringsvirksomhed, idet de fremlagte fakturaer var mangelfulde, ligesom der ikke fandtes at være realitet bag fakturaerne.

 

SKM2018.540.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for købsmoms vedrørende leverancer fra underleverandører i forbindelse med klagerens drift af rengøringsvirksomhed, idet de fremlagte fakturaer var mangelfulde, ligesom der ikke fandtes at være realitet bag fakturaerne.

 

SKM2009.139.LSR

Et selskab som ejede 136 ud af 160 ejerlejligheder i et feriekompleks. Selskabet havde foretaget fradrag for moms af udgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på ejerlejligheder.

Arbejderne var iværksat og betalt af ejerforeningen, og hver lejlighed indbetalte derefter 1/160 af de samlede udgifter til ejerforeningen.

Landskatteretten fandt, at udgifterne var afholdt af ejerforeningen og ikke selskabet. Der var derfor ikke tale om virksomhedens indkøb efter ML § 37, stk. 1.

Dommen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.2.3 om rette omkostningsbærer og i afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet.

SKM2001.457.LSR

Sagen omhandlede momsfradrag for pålagte sagsomkostninger.

Landsskatteretten udtalte, hverken modparten eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter.

Der er derfor ikke momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.2.3.

TfS2000, 20 (LSR)

Sagen omhandlede momsrefusion på opkøb af guld til videresalg.

Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at guldet var leveret til virksomheden. Der var ikke fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring og videresalg, ligesom der ikke forelå dokumentation for betaling af fakturabeløbene.

TfS 1996, 561

Momsnævnet nægtede fradrag for moms på fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Det var ikke dokumenteret, at guldet var leveret til virksomheden. Der var i sagen ikke foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive fakturaer, der ikke skulle betales.