Indhold

Dette afsnit beskriver regler og praksis om kravene til dokumentation for indkøbet, som er en betingelse for fradragsret.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Afregningsbilag
  • Erhvervelser
  • Importerede varer
  • Betalingsoversigter (Nets)
  • Skærpede krav ved unormale forhold
  • Særligt om brændstofregninger
  • Særligt om Storebæltsbroen og Øresundsbroen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Momsbekendtgørelsens § 82 har følgende ordlyd:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Momssystemdirektivets artikel 178 har følgende ordlyd:

"For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

  1. for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt 238, 239 og 240
  2. for det i artikel 168, litra b), omhandlede fradrag - for så vidt angår transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser - opfylde de regler fastsættes af hver medlemsstat
  3. for det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag - for så vidt angår erhvervelse af varer indenfor Fællesskabet - i den i artikel 250 omhandlede momsangivelse have anført alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den moms, som han skal betale for sine erhvervelser af varer, samt være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 20-236
  4. for det i artikel 168, litra d), omhandlede fradrag - for så vidt angår transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer indenfor Fælleskabet - opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat
  5. for det i artikel 168, 168, litra e), omhandlede fradrag - for så vidt angår indførsel af varer - være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige momsbeløb
  6. når han skal erlægge afgiften som kunde i tilfælde af anvendelse af artikel 194-197 og artikel 199, opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat."

Regel

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel mfl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervsvirksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2.

Købesedler og slutsedler, fx vedrørende motorkøretøjer kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation. Det samme gælder købekontrakter vedrørende køb af fast ejendom.

Se også

Se også afsnit A.B.3.3.1 og momsbekendtgørelsens kapitel 12 om fakturakravene.

Afregningsbilag

Afregningsbilag kan anvendes som dokumentation for den betalte købsmoms, hvis de særlige betingelser for at udstede afregningsbilag i momsbekendtgørelsens § 68 er opfyldt. Hvis de særlige betingelser ikke er overholdt, er konsekvensen, at kunden (udsteder af afregningsbilaget) ikke kan foretage momsfradrag, da afregningsbilaget dermed ikke er forskriftsmæssigt. Se momsbekendtgørelsens § 82 og afsnit A.B.3.3.1.3 om afregningsbilag.

Erhvervelser

Som dokumentation for erhvervelsesmoms, skal der fremlægges fakturaer for erhvervelsen, hvorpå sælgerens og køberens registreringsnummer er anført. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Importerede varer

For importmoms af importerede varer, kan de månedlige importspecifikationer fra Skattestyrelsen anvendes som dokumentation.

Betalingsoversigter (Nets)

De betalingsoversigter, som udstedes af Nets Danmark A/S, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder alle tilsvarende oplysninger, som til en hver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato.

Det er en betingelse for at godkende betalingsoversigten som en faktura, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato. Se TfS1999, 834TSS.

Skærpede krav ved unormale forhold

Hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, fx i forbindelse med udstedelsen af fakturaer, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Se SKM2008.721.BR og SKM2009.325.ØLR.

Særligt om brændstofregninger

Ved salg af brændstof til brug i vare- og lastvogne er det tilstrækkeligt, at der i stedet for købers navn og adresse er anført det pågældende køretøjs registreringsnummer.

Særligt om Storebæltsbroen og Øresundsbroen

Kvitteringer fra passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen kan anvendes som dokumentation for købsmomsen, selv om købers navn og adresse ikke er påført. Se TfS1999, 431TSS og TfS2000, 548.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-159/17, Dobre

xArtikel 167-169, 179, artikel 213, stk. 1, artikel 214, stk. 1, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver skattemyndighederne mulighed for at nægte en afgiftspligtig person ret til at fradrage merværdiafgiften, når det er godtgjort, at skattemyndigheden på grund af den afgiftspligtige persons manglende opfyldelse af sin forpligtelse ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at fastslå, at de materielle betingelser, som giver nævnte afgiftspligtige person ret til at fradrage den indgående merværdiafgift, er opfyldt, eller sidstnævnte har handlet svigagtigt for at kunne drage fordel af denne ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.x

C-374/16 og C-375/16, Geissel mfl.

Artikel 168, litra a), og artikel 178, litra a), i momssystemdirektivet sammenholdt med artikel 226, nr. 5), skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, der gør udøvelsen af retten til at fradrage den indgående moms betinget af, at der på fakturaen anføres adressen på det sted, hvor fakturaudstederen udøver sin økonomiske aktivitet.

C-101/16, SC Paper Consult SRL

Momssystemdirektivet er til hindrer for national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til momsfradrag med den begrundelse, at den erhvervsdrivende, som har leveret en tjenesteydelse til ham mod faktura med angivelse af udgiften og merværdiafgiften, er blevet erklæret inaktiv af skattemyndighederne i en medlemsstat, idet denne erklæring om inaktivitet er offentlig og tilgængelig på internettet for alle afgiftspligtige personer i denne stat, når denne nægtelse er systematisk og definitiv, idet den ikke giver mulighed for at fremlægge bevis for, at der ikke foreligger svig eller tab af afgiftsindtægter.

C-516/14, Barlis

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski

Sagen omhandlede, hvorvidt det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholdt samtlige oplysninger, som kræves ifølge fællesskabsretten.

EF-domstolen svarede, at det er en betingelse for fradragsret, at fakturaer vedrørende de indkøbte tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til dagældende 6. direktivs artikel 22, stk. 3 (nugældende momssystemdirektivets artikel 226).

Landsretsdomme

SKM2017.117.ØLR

Sagen drejede sig om et selskab, der udførte distributionsarbejde med omdeling af reklamer m.v. for en større kunde. Det var ubestridt, at skatteyderen havde udført et væsentligt arbejde med omdeling af reklamer for denne kunde. Skattemyndighederne havde nægtet skatteyderen fradrag for købsmoms for en række fakturaer, der var udstedt af selskaber, som skatteyderen gjorde gældende, alle havde fungeret som underleverandører til skatteyderen. Da skattemyndighederne ikke fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde anvendt underleverandører til udførelse af det arbejde, der ubestridt var udført, havde skattemyndighederne endvidere anset skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønnet personale udover det selvangivne.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at det var dokumenteret, at det udførte arbejde var udført af underleverandører, som skatteyderen havde betalt kontant. Som følge heraf anså skatteyderen sig for berettiget til fradrag for købsmoms for fakturaerne udstedt af disse underleverandører. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at da det udførte arbejde var udført af underleverandører, var der ikke grundlag for at anse skatteyderen for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønnet personale udover det selvangivne.

Heri fik skatteyderen ikke medhold. Blandt andet med henvisning til, at samtlige fakturaer skulle være betalt kontant, samt at der forelå en række usædvanlige omstændigheder vedrørende de samarbejdsaftaler, som skatteyderen havde gjort gældende var indgået med underleverandørerne, fandt landsretten ikke, at det var godtgjort, at underleverandørerne havde leveret momspligtige ydelser til skatteyderen. Fradrag for købsmoms blev derfor nægtet.

Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen havde anvendt underleverandører, fandt landsretten endvidere, at skatteyderen måtte have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre det arbejde, der ubestridt var udført. Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen ikke havde udvist forsømmelighed, fandt landsretten, at skatteyderen var ansvarlig over for det offentlige for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for dette personale.

 Stadfæstelse af Byrettens dom i SKM2015.786.BR

SKM2009.325.ØLR

Sagen omhandlede momsfradrag for fakturaer fra en underleverandør. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.

Byretten havde fundet, at der på grund af de særlige omstændigheder i sagen var rejst væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet.

De særlige omstændigheder i sagen indbefattede bl.a., at fakturaerne til dels var udfærdiget af køberen, at fakturaerne var udstedt af en virksomhed, der havde været afmeldt for momsregistrering siden 1990, at den daværende indehaver af virksomheden nægtede ethvert kendskab til fakturaerne, og at den faktiske leverandør ikke kunne identificeres. Fakturaerne var angiveligt betalt direkte via en check fra den egentlige aftagervirksomhed. Betalingen af fakturaerne var udokumenteret.

Der var derfor en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden havde købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Virksomheden havde ikke løftet sin bevisbyrde.

Se byrettens dom i SKM2008.721.BR.

Dommen er også omtalt under afsnit D.A.11.1.2.3 om rette omkostningsbærer og D.A.11.1.5.2 om moms på leverancer til virksomheden (købsmoms).

Byretsdomme

SKM2017.210.BR

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, en distributionsvirksomhed, var berettiget til skatte- og momsmæssigt fradrag på baggrund af en række fremlagte fakturaer udstedt af tre forskellige underleverandører. Skatteministeriet bestred under sagen, at der var realitet bag de udgifter, som sagsøgeren påstod at have afholdt til underleverandørerne.

Retten fandt indledningsvist, at de fremlagte fakturaer ikke overholdt kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Under hensyntagen hertil samt til øvrige uregelmæssigheder ved både fakturaerne og underleverandørernes virksomheders forhold samt sagsøgerens manglende regnskabsmateriale, fandt retten, at der påhvilede sagsøgeren en meget tung bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at de fremlagte fakturaer berettigede til skatte- og momsmæssigt fradrag. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet denne bevisbyrde, og retten kunne derfor ikke lægge til grund, at fakturaerne havde noget reelt indhold.

Afslutningsvist fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens momsansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, var opfyldt.

SKM2016.229.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagel­se og forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet sagsøgeren havde angivet for lidt salgsmoms.

Endvidere handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til momsfradrag efter momslovens § 37.

Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren havde angivet kr. 182.436 for lidt i salgsmoms, men sagsøgeren gjorde gældende, at den manglende angivelse beroede på en simpel fejl, og at der derfor ikke var grund­lag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten fandt, at sagsøgeren ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab burde have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen ifølge regnskabet. Sagsøgeren havde dermed handlet mindst groft uagtsomt ved at angive for lidt salgsmoms, hvorfor skattemyndighederne med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagelse.

Det forhold, at sagsøgeren havde overladt bogføringen til sin revisor, samt at sagsøgeren - efter eget udsagn - ikke var regnskabskyndig, var uden betydning.

Vedrørende spørgsmålet om momsfradrag efter momslovens § 37 fandt retten, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at betingelserne herfor var opfyldt.

SKM2016.9.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser, og hvorvidt skatteyderen hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten fandt, at der var rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at skatteyderen ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke kunne fremlægge samarbejdsaftaler, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt med underleverandørerne, timesedler, eller nærmere oplysning om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af underleverandørerne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne, selv om samarbejdet strakte sig over en længere periode.

SKM2015.778.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for moms af udgifter forbundet med renovering af en ejendom, hvori sagsøgeren ejede to ejerlejligheder, hvorfra han drev advokatvirksomhed. Renoveringsarbejdet var bestilt af og regningerne herfor blev faktureret til den ejerforening, som sagsøgerens ejerlejligheder var en del af.

Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at ejerforeningen alene havde karakter af et administrativt fællesskab. Det betød ifølge sagsøgeren, at udgifterne i realiteten var afholdt af sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor havde ret til momsfradrag for en forholdsmæssig andel af de afholdte omkostninger efter momslovens § 37, stk. 1.

Retten fastslog, at der ikke forelå nogen momsbelagt faktura udstedt til sagsøgeren, og at sagsøgeren heller ikke ud fra betragtninger om gennem- eller viderefakturering havde ret til momsfradrag.

SKM2015.350.BR

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et momsfradrag for en række udgifter til varekøb. Herudover handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren havde foretaget momsfritagne varesalg til udlandet i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, og om sagsøgeren havde dokumenteret, at indsætninger på sagsøgerens konto ikke vedrørte momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Retten fandt for så vidt angik fradrag for moms vedrørende udgifter til varekøb, at de i sagen fremlagte købsfakturaer ikke kunne danne grundlag for fradrag i medfør af momslovens 37, stk. 1, da fakturaerne var udstedt til et andet selskab, hvorfor fakturakravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt. At sagsøgeren i de pågældende fakturaer figurerede under rubrikken "forhandlernavn", fandt retten ikke var en afgørende omstændighed, der kunne medføre et andet resultat.

Vedrørende et varesalg til andre EU-lande fandt retten, at betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldte, idet de i sagen fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 1, og 41, stk. 1, ligesom sagsøgeren ikke havde foretaget listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 70.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren, der havde ansvaret for, at bogføringen var mangelfuld, ikke havde dokumenteret, at indsættelser på sagsøgerens konto ikke hidrørte fra momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2015.246.BR

I forbindelse med en kontrol i sagsøgerens virksomhed foretog SKAT henholdsvis forhøjelse og nedsættelse af sagsøgerens udgående og indgående moms for perioden 1. januar til 30. september 2010. SKAT forhøjede således sagsøgerens samlede momstilsvar i overensstemmelse hermed.

Sagsøgeren gjorde under retssagen overordnet gældende, at virksomheden dels var berettiget til at fradrage tab på debitorer i medfør af momslovens § 27, stk. 6, i forbindelse med opgørelsen af den udgående afgift for perioden, des havde momsfradragsret, jf. momslovens § 37, således at SKATs nedsættelse af virksomhedens indgående afgift skulle forhøjes som følge af, at sagsøgeren i henhold til nogle fakturaer havde foretaget fradragsberettigede indkøb.

Efter en samlet konkret vurdering fandt byretten, at der var godtgjort sådanne omstændigheder ved SKATs sagsbehandling og opgørelse af sagsøgerens momstilsvar, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling.

SKM2013.569.BR

De af sagsøgte fremlagte fakturaer, udstedt af underleverandørerne af rengøringsydelser, opfyldte ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 40 (nu § 58), og sagsøgeren havde ikke fremlagt kontrakter, arbejdssedler eller lignende med underleverandørerne. Sagsøgeren havde endvidere betalt samtlige underleverandører kontant. Retten fandt, at sagsøgeren ikke på tilstrækkelig måde havde dokumenteret, at de i sagen omhandlede rengøringsydelser var udført og betalt for, hvorfor sagsøgeren ikke havde fradragsret efter ML § 37, stk. 1.

For så vidt angår etableringen af musikstudiet fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at studiet havde karakter af selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, hvorfor sagsøgeren heller ikke havde fradragsret for udgifterne til etableringen heraf.

SKM2012.530.BR

Sagen omhandlede fakturaer udstedt til sagsøgeren af en virksomhed som ikke var momsregistreret på udstedelsestidspunktet.

Byretten fandt, at det alene var købsmomsen af varer og ydelser, der var leveret til virksomheden, der var fradragsberettiget, og at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for fradrag var opfyldt. Da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at de omhandlende fakturaer var betalt inklusiv moms, og da ingen af de fremlagte fakturaer opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens § 40 (nu § 61), fandt retten, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for købsmoms.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.139.LSR

I sagen bemærkede Landsskatteretten, at det er en helt grundlæggende betingelse for momsfradrag, at der kan fremlægges faktura udstedt fra leverandøren til kunden, som opfylder betingelserne i ML § 52, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 11 (nu kap 12).

TfS2000, 20LSR

Sagen omhandlede momsrefusion på opkøb af guld til videresalg.

Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at guldet var leveret til virksomheden. Der var ikke fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring og videresalg, ligesom der ikke forelå dokumentation for betaling af fakturabeløbene.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter