Dato for udgivelse
26 Jun 2013 11:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Jan 2013 14:53
SKM-nummer
SKM2013.444.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-373/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst + Personlig indkomst
Emneord
Ophold, kontraktunderskrivelse
Resumé

Sagen vedrørte, om en professionel fodboldspiller var skattepligtig til Danmark af et sign on fee på 4 mio. kr., som han modtog i forbindelse med et klubskifte fra en tysk klub til en dansk klub. Sagsøgeren modtog beløbet umiddelbart efter kontraktunderskrivelsen i Danmark. Sagsøgeren ejede en ejendom i Danmark, og han ville derfor efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, blive fuldt skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han tog ophold i landet.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren tog ophold i Danmark, den dag han underskrev kontrakten med den danske klub, og at han derfor var skattepligtig til Danmark af det udbetalte sign on fee.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.F.1.2.2


Parter

A
(advokat Mike Steen Burton)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommer

Ulla Ingerslev

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 8. marts 2012, vedrører berettigelsen af beskatning af et sign-on-fee på 4 mio. kr., som A som professionel fodboldspiller modtog i 2005 i forbindelse med klubskifte fra G1 GmbH, Tyskland til G2 A/S, Danmark.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med 4 mio. kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen vedrører nærmere spørgsmålet om, hvornår A påbegyndte sit ophold i Danmark og dermed blev skattepligtig her i landet.

A var i 2001 som professionel fodboldspiller flyttet fra Danmark til Tyskland for at spille i G1 GmbH, og hans danske skattepligt var derved ophørt. Kontrakten løb i 3 år, men blev efterfølgende forlænget til udløb den 30. juni 2007.

1. januar 2005 købte A og hans ægtefælle en ejendom ...1 med overtagelsesdag den 1. juli 2005, og de fik i foråret 2005 dispensation fra den bopælspligt, der var tilknyttet ejendommen.

Efter trænerskifte i G1 GmbH i sommeren 2005 kontaktede A sin agent NK med henblik på klubskifte, og han underskrev efter hurtige forhandlinger den 21. juli 2005 en kontrakt med G2 A/S, der ifølge ordlyden skulle gælde for perioden 21. juni 2005 til 31. december 2008.

Kontrakten var under afsnit 2 § 13.4. Andet med håndskrift tilført følgende:

"...

-

Kontrakten er betinget af at spilleren frigives af G1 GmbH uden transfer-betaling

-

Straks efter kontraktens underskrift betales et "sign on beløb" på 4.000.000 kr. - Da spilleren ikke p.t. er skattepligtig i Danmark er spilleren selv ansvarlig for skattebetaling af beløbet.

-

Der betales ikke løn for juni 2005

..."

Kontrakten var endvidere i afsnit 4, § 5 betinget af DBU´s kontraktfodboldudvalgs godkendelse, hvilken godkendelsen blev påtegnet kontrakten den 21. juli 2005. Samme dag udbetalte G2 A/S det anførte sign-on-fee på 4 mio. kr. til A, og DBU anmodede det tyske fodboldforbund om at sende A´s transfercertifikat.

Der er fremlagt artikler og pressemeddelelser om A´s tiltræden i G2 A/S, og det ligger fast, at A deltog i træning i G2 A/S den 22. juli 2005 efter en overnatning på hotel i Tyskland.

Det tyske fodboldforbund sendte den 22. juli 2005 kl. 15.20 transfercertifikat, hvoraf fremgik, at A var frigivet fra den 1. august 2005. Efter ny henvendelse fra DBU blev tidspunktet for frigivelsen rettet til den 22. juli 2005, hvilket blev sendt til DBU omkring kl. 17.54 og bekræftet pr. mail samme dag kl. 18.05.

Parterne er enige om, at sign-on-fee´et ikke oprindelig blev selvangivet i hverken Danmark eller Tyskland, men at det efterfølgende i oktober 2009 blev efterangivet i Tyskland.

SKAT traf den 13. juli 2009 afgørelse om, at A var skattepligtig i Danmark af beløbet på 4 mio. kr. Afgørelsen blev indbragt for skatteankenævnet og stadfæstet den 18. november 2010.

Skatteankenævnets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der ved kendelse af 9. december 2011 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Dommen indeholder i øvrigt ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og af dennes daværende agent, NK.

A har forklaret, at han blev professionel fodboldspiller i 1992. Han skiftede til G1 GmbH i 2001 og havde indledningsvis en aftale på 3 ½ år. Han forlængede den i 2 år, så den gik til sommeren 2007. Hans kone flyttede med ham til Tyskland, hvor han havde en løn på ca. 8 mio. dkr. pr. år. Han mener ikke, at han fik sign-on-fee i den aftale. Der var også i Tyskland bonus, hvis de klarede sig godt. Han fik en god løn og havde rådgivere i form af revisor og bankfolk, der hjalp ham med investeringer. I sommeren 2005 kom der ny træner i G1 GmbH, og han fik en tilkendegivelse om, at han måske ikke ville være fast mand på førsteholdet. Derfor begyndte hans agent, NK, medio juli at tjekke markedet. Der gik kun ca. 3 dage til aftalen med G2 A/S var klar.

Han havde i januar 2005 købt ejendommen ...1, og det var meningen, at den skulle sættes i stand, mens de var i Tyskland, så den ville være klar, når de kom hjem efter kontraktudløb. Overtagelsesdagen var den 1. juli 2005, og han havde fået dispensation fra bopælspligten.

NK havde den direkte kontakt til både G2 A/S og G1 GmbH, og han selv havde ikke den 20. juli 2005 set frigørelseserklæringen fra G1 GmbH, der er fremlagt som bilag 8. Han vidste ikke på det tidspunkt, om formalia i forhold til G1 GmbH var på plads. Han fik en godtgørelse i forbindelse med frigørelsen fra G1 GmbH, fordi han havde to år tilbage af sin kontrakt og i de to år havde krav på et stort millionbeløb. NK havde orienteret ham om rammen for den planlagte aftale med G2 A/S, og NK sagde, at han skulle drøne til G2 A/S, fordi de havde et møde. Mødet fandt sted den 21. juli tidligt om morgenen, måske kl. 6.30 eller 7.00, hvor de skulle aftale de sidste detaljer. Det tager 6½ time at køre i bil fra G1 GmbH, så han havde kørt hele natten. Da de mødtes, var aftalen om løn og sign-on-fee på plads, men der manglede enighed om bonusaftaler og drøftelse af de interne regelsæt i klubben. Han havde ikke mødtes med G2 A/S før den 21. juli, og han var ikke startet på at afvikle sit liv i Tyskland, da han forlod boligen. I mødet deltog JP, en sekretær fra G2 A/S samt NK. NK læste nogle papirer igennem omkring bonusaftalen, og om alt i øvrigt var som aftalt. Han selv skulle gennemgå et lægetjek hos JP, og de havde derudover en privat samtale, hvilket JP havde med alle nye spillere. Det foregik i lægerummet, og han skulle også løbe på banen, så JP kunne se, at han kunne løbe. Han mødte sine kommende holdkammerater, fordi træningen skulle være startet kl. 10. Han trænede ikke sammen med de andre, der havde træning kl. 11. Han blev godkendt lægeligt, og så gik de tilbage til rummet, hvor NK havde læst tingene igennem, og så blev kontrakten underskrevet. Kontrakten var betinget af G1 GmbH´s godkendelse. Der var ikke tvivl om, om G1 GmbH ville frigive ham, fordi de havde en mundtlig aftale, og G1 GmbH ville gerne af med ham.

Det er en fejl, at der i kontrakten står, at han ikke skulle have løn for juni. Der skulle have stået juli, og han fik ikke løn for juli. Han fik 75.000 kr. pr. måned, og det var ifølge hans agent en rimelig løn. Han ved ikke selv, hvad de andre fik. Bonussen kunne med det hold betyde en fordobling af lønnen.

Sign-on-fee´et var dengang ikke unormalt højt. MP kom lidt senere til G2 A/S og fik måske omkring 8 mio i sign-on-fee. Fee´et blev udbetalt til hans bank samme dag. Han har ikke fået feriepenge af sit sign-on fee. Han går ud fra, at der ikke er betalt feriepenge, fordi han ikke var skattepligtig i Danmark. Kontraktens gyldighed var betinget af DBU´s godkendelse, og derfor kunne han ikke blive i G2 A/S og starte træning. Hvis han blev skadet og ikke havde en gyldig kontrakt, kunne han måske få problemer. Der blev holdt pressemøde kl. 10, fordi de forventede, at alt faldt på plads, og G2 A/S ønskede at undgå, at andre klubber indgik aftale med ham. Det er korrekt, at han havde talt med OF aftenen før. OF ringede til ham og sagde, at han havde hørt rygter om, at han var ved at blive enig med G2 A/S. Det var også en grund til, at G2 A/S gerne have noget ud hurtigt. Han har ikke sagt til nogen journalister, at han ville træne med torsdag formiddag. Da pressemødet var slut, talte han med journalister og gik med udenfor, hvor de andre skulle træne. Så kørte han mod Tyskland, det var nok i løbet af eftermiddagen. Han overnattede på et hotel i Tyskland, hvor han fik besøg af en kammerat, IP. Den 22. juli stod han op og kørte videre sydpå, men nåede ikke så langt, før han - måske ved 8-tiden - blev ringet op af JP, der sagde, at tingene var faldet på plads ret hurtigt, så han skulle komme til G2 A/S så hurtigt som muligt for at deltage i formiddagens træning, idet de ville have ham til at deltage mod G3 dagen efter. Det er ikke korrekt, at han - som Deloitte har oplyst under den administrative skattesag - var på hjemadressen i Tyskland, for det kan ikke lade sig gøre. Han ved ikke, hvorfor Deloitte har oplyst det, eller hvorfor det er gentaget i stævningen. Han nåede træningen i G2 A/S ved 11-tiden, og han spillede mod G3 dagen efter. Han kunne ikke spille kampen i ...2 den 26. juli, fordi G2 A/S ikke havde fået certifikatet i tide, men han var med i ...2. Derefter tog han til Tyskland for at afmelde, nedpakke og fraflytte, og han opsagde også lejemålet på dette tidspunkt.

I Tyskland afleverede han sine papirer til den tyske revisor, og så indgav han selvangivelse. Det gjaldt også for 2005, og revisor kendte hans aftale med G2 A/S. Han har ikke nærmere kendskab til sine skatteforhold og blev først opmærksom på beskatningen af sign-on-fee´et, da skattemyndighederne nok i 2008 kontaktede ham herom. Det blev derfor efterangivet i Tyskland via hans tyske revisor. Han ved ikke, om de tyske skattemyndigheder selvstændigt har forholdt sig til, om beløbet er skattepligtigt der. Han har betalt et beløb på 5-600.000 danske kroner til skattemyndighederne i Tyskland, men restbeløbet er sat i bero, efter at de danske myndigheder har krævet skat af fee´et.

Han ved ikke konkret, hvorfor det i skriftvekslingen er anført, at han har indrettet sig i tillid til en udtalelse fra SKAT, han havde blot fået rådgivning. Han vidste ikke, at G2 A/S fik DBU til at kontakte det tyske forbund allerede den 21. juli lidt over 10. Han så ikke fritstillingsskrivelsen fra G1 GmbH den 21. juli, men må have skrevet under den 22. juli i G2 A/S, efter at det blev faxet dertil. Han overvejede ikke nærmere, at der var anført datoen den 20. juli 2005. Da han kørte tilbage mod Tyskland den 21. juli, havde de aftalt, at G2 ville ringe til ham, når de havde klarhed på, hvad der skulle ske. Han fandt det ikke forsvarligt at køre direkte tilbage til G1 GmbH, fordi han ikke havde sovet meget natten før, og det var en hektisk tid. Han og hans kone flyttede ind i huset i ...1 om sommeren efter at have boet lidt hos hans svigerforældre. Han tænkte ikke nærmere over, hvad sign-on-fee´et var betaling for. Han ved ikke, hvorfor det er normalt for fodboldspillere.

NK har forklaret, at han har været fodboldagent i 13-14 år. Han har deltaget i ca. 200 handler, heraf 75 internationale handler. Han repræsenterede A, da denne kom til G1 GmbH, og også da han skiftede til G2 A/S. Generelt kan et forhandlingsforløb foregå på mange måder, det afhænger af blandt andet parternes behov. I forbindelse med A´s sag gik det meget stærkt, blandt andet fordi A havde høj status i Bundesligaen, hvor han var stamspiller. Han husker det sådan, at der var uro på trænerfronten i G1 GmbH, og i juli måned få dage før mødet i G2 A/S havde G1 GmbH skiftet træner, og han fik at vide, at A ikke indgik i planerne for den kommende sæson. A havde et stort beløb til gode i G1 GmbH for de kommende to år, og klubben var interesseret i at lade ham gå. Han kontaktede G2 A/S, der skulle spille ..., hvilket medførte særlige deadlines, og han sagde til direktøren for G1 GmbH, at de måtte være fleksible, hvis A skulle til G2 A/S. G2 A/S ville gerne hurtigst muligt møde A, så man kunne forsøge at få ham klar til .... Normalt skal man i Tyskland skrives på en transferliste, og normalt vil klubben fritstille spilleren, så man har ret til at tale med andre klubber. Det kom hurtigt på plads, at G1 GmbH gav A ret til at tale med andre. A har tidligere haft en knæskade, og det var ikke klart, at han ville kunne gennemgå en lægeundersøgelse.

Han mener ikke, at han har set bilag 8, og det er ikke normalt at have en skriftlig aftale om, at man gerne må tale med andre. Mødet den 21. var væsentligt først og fremmest på det menneskelige plan, for at klubben kunne se, om de kunne indgå en aftale med spilleren. A skulle ikke prøvetræne, og de havde en forhåbning om at kunne finde en løsning. Det var en kontraktforhandling ikke et underskriftsmøde. Det var JP, der var kontakt med. Mødet blev aftalt om aftenen den 20., og de var i grove træk enige om løn og andre vilkår. Det blev aftalt, at mødet skulle foregå om morgenen dagen efter. A var i træningslejr, og han bad A komme til G2 A/S i bil. Med til mødet var JP og en assistent, og på et tidspunkt kom LM og XJ. JP er ... og talte først med A, og han var vist også ude at løbe, for lægetjekket tog lidt tid. Han var ikke selv med til det. LM og XJ havde også en samtale med A, og så blev de enige om, at det var den rigtige spiller for klubben. Der blev underskrevet på kontrakten, blandt andet betinget af, at G1 GmbH godkendte skiftet. Det mundtlige tilsagn gælder ikke som godkendelse, men giver kun lov til at tale med andre. De forventede, at godkendelsen ville komme, men de var klar over, at A skulle sendes til Tyskland, hvor han skulle skrive sig af transferlisten, og skulle derudover afvente DBU´s godkendelse, der krævede, at det andet forbund også var inde over. De forventede, at der ville gå to-tre dage med det. A skulle i Tyskland afvente dokumenter og modtage sit sign-on-fee. Efter underskrivelsen af aftalen var han ikke med i arbejdet mellem forbundene. A sagde, at han stoppede over i Flensborg. Det gik ret stærkt at få tingene på plads, og G2 A/S søgte at få ham klar til ....

Han selv påpegede i forløbet, at de skulle have G1 GmbH´s underskrift på, at kompensationen var ok, og spilleren skal have sikkerhed for, at spillergodkendelsen er på plads. Han er sikker på, at A ikke kan have skrevet under på bilag 8, før A havde en godkendt aftale med G2 A/S. Rimeligheden af A´s løn i G2 A/S i form af grundløn afhang også af den bonus, der var aftalt. Det er normalt i Tyskland, at halvdelen af lønnen kan komme i form af bonus. Sign-on-fee´et på 4 mio kr. er rimeligt og ikke specielt højt, idet G2 A/S skulle spille i ..., og det var vigtigt at styrke holdet. MP fik på tilsvarende tidspunkt 9 mio. kr.

Han har ikke skattemæssigt ansvar men ved, at spillerne har brugt Deloitte. Dengang var reglerne, at man var skattepligtig i udlandet, hvis man fik et sign-on-fee, mens man boede i udlandet. Derfor ønskede Deloitte at få en passus herom med i aftalen.

Det er utænkeligt, at en spiller træner med et andet hold, hvis man har 15 mio. kr. til gode et andet land og ikke er forsikret. Man kan derimod godt gennemgå et lægetjek. Da A ikke havde fået godkendt sin kontrakt i G2 A/S, var han ikke dækket af en forsikring. Da A tog til G2 A/S var det klart, at G1 GmbH ikke ville kræve et beløb for at slippe A, for G1 GmbH ville gerne af med ham, men det beløb, G1 GmbH skulle betale ville være afhængig af, hvilket beløb A ville kunne opnå i en anden kontrakt. Han kan have ringet til G1 GmbH og indgået aftale med dem, men han husker ikke, hvornår beløbet blev aftalt med G1 GmbH. Da aftalen med G2 A/S var indgået, var der usikkerhed om, hvor lang tid det ville tage, at få godkendt kontrakterne, og A skulle skrives af transferlisten. Det forekommer, at en kontrakt ikke bliver godkendt. Der bliver ved handler altid lavet en køreplan, så alle regler bliver overholdt, og han mener, at Deloitte sagde, at A skulle tilbage til Tyskland. Pressemødet var ikke indkaldt på grund af A, for det var indkaldt aftenen i forvejen, fordi holdet skulle spille ..., og der skulle oplyses om holdet generelt. A´s afskrivning af transferlisten blev klaret pr. fax, måske var det den blanket, der er fremlagt i forbindelse med bilag 10. Sign-on-fee´et er betaling for at flytte land, normalt fordi man er en særlig dygtig spiller, der har en værdi og har store udgifter ved at skulle forlade et sted.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 29. november 2012 anført følgende:

"...

Denne sag vedrører spørgsmålet om hvorvidt A er skattepligtig til Danmark af det sign-on fee på kr. 4 mio. som A den 21. juli 2005 modtog fra G2 A/S i forbindelse med A´s skifte fra G1 GmbH, Tyskland til G2 A/S, Danmark.

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, 1 - varigt ophold

Det gøres gældende, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark den 21. juli 2005 i henhold til opholdsbestemmelsen i Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 8, stk. 1.

Det fremgår af Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er fuldt skattepligtige til Danmark. For de i § 1, nr. 2 nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1. For at ophold her i landet medfører skattepligt, skal der ifølge ligningsvejledningens afsnit D.A.1.2 være tale om et sammenhængende ophold af 6 måneder.

Henset til de konkrete omstændigheder omkring A´s klubskifte og boligforhold i øvrigt gøres det gældende, at den 21. juli 2005 ikke var starten på et ophold i Danmark i den forstand, som er angivet i Kildeskatte lovens § 1, stk.1, nr. 2. Det gøres i tilknytning hertil gældende, at A´s efterfølgende ophold i hjemmet i Tyskland ikke kan anses for at være "ferie eller lignende".

Ved vurderingen heraf bør der navnlig lægges vægt på følgende:

A havde sammen med sin ægtefælle boet i Tyskland siden 2001, hvor han havde kontrakt med G1 GmbH indtil den 1.7.2007. Det var i Tyskland, at A havde sin permanente bolig, sin familie, sit daværende arbejde, sin dagligdag m.v. Tyskland var derfor i alle henseender A´s hjemland.

Da A rejste til Danmark den 21.7.2005 var det for at afslutte de kontraktforhandlinger, der forinden var blevet indledt med G2 A/S om en mulig ansættelse og dermed et skifte fra G1 GmbH til G2 A/S. Da A forlod Tyskland den 21.7.2005 og mødtes med sin agent og G2 A/S, var der ikke sikkerhed for, at kontrakten med G2 A/S ville falde på plads. Parterne havde en forventning herom, men de endelige vilkår skulle først færdigforhandles. A forlod således ikke Tyskland for den 21.7.2005 for at tage varigt ophold i Danmark.

Uanset om parterne måtte blive enige om de kontraktuelle vilkår den 21.7.2005, udestod der dels det obligatoriske lægecheck, dels DBU´s godkendelse af kontrakten, dels G1 GmbH´s formelle accept af klubskiftet og dels udleveringen af A´s spillerlicens til G2 A/S. Udlevering af spillercertifikatet var en betingelse for, at A kunne spille for G2 A/S. I 2005 tog det normalt 2-4 dage at få spillercertifikatet til den nye klub på plads, jf. bilag 10.

A bestod lægecheck´et den 21.7.2005. Spillerkontrakten blev godkendt af DBU samme dag (og blev meddelt A dagen efter), men forholdet omkring udlevering af spillercertifikatet samt G1 GmbH´s formelle godkendelse var ikke endeligt afklaret, da A forlod Danmark den 21.7.2005 for at returnere til sin bopæl i Tyskland. A havde på dette tidspunkt ikke nogen berettiget forventning om at kunne spille for G2 A/S før tidligst 2-4 dage efter kontraktunderskrivelsen.

A kan derfor heller ikke den 21.7.2005 anses for at have taget varigt ophold i Danmark.

A´s formål med at vende tilbage til bopælen i Tyskland var derfor heller ikke at afvikle boligen og påbegynde flytningen. Disse skridt blev først taget senere på måneden, hvor alle betingelser for A´s aktive tiltræden hos G2 A/S var opfyldt.

På tidspunktet for udbetalingen af sign-on-beløbet på kr. 4 mio. kan A derfor ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark. Den fulde skattepligt kan tidligst anses for indtrådt den 22.7.2005, hvor A fik meddelelse om DBU´s godkendelse af spillerkontrakten, hvor G1 GmbH´s formelle godkendelse forelå og hvor DBU udleverede A´s spillerlicens til G2 A/S. På dette tidspunkt returnerede A til Danmark.

De tyske skattemyndigheder har anset A for fuldt skattepligtig til Tyskland og derfor hjemmehørende i Tyskland den 21. juli 2005. Dette faktum er ikke afgørende for, om Danmark tillige har ret til at beskatte sign-on-fee´et, men illustrerer, at A efter de tyske skattemyndigheders opfattelse ikke havde forladt Tyskland som bopælsland den 21. juli 2005.

SKM2002.110.TSS

Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT) har i SKM2002.110.TSS udtalt følgende omkring beskatning af "sign-on-fees" til sportsudøvere:

"Hvorvidt "sign-on-fees" er skattepligtige i Danmark, afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Men "sign on fees" er som udgangspunkt ikke skattepligtige i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:

-  

at beløbet, benævnt "sign on fee" straks forfalder til udbetaling til den skattepligtige, når kontrakten er underskrevet og

-

at kontrakten er underskrevet, inden den skattepligtige bliver fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket typisk vi sige mens vedkommende endnu har bopæl i udlandet.

Når disse betingelser er opfyldt, er der ikke grundlag for at statuere skattepligt af beløbet, og dermed heller ikke hjemmel til al stille krav om indeholdelse af A-skat af beløbet."

Udtalelsen er fremlagt som bilag 6.

Idet sign-on-fee´et til A straks forfaldt til udbetaling til A, da kontrakten med G2 A/S blev underskrevet og idet udbetalingen fandt sted, medens A endnu havde bopæl i udlandet, var begge betingelser for, at sign-on-fee´et ikke ville blive anset som skattepligtigt i Danmark opfyldt.

Det gøres gældende,

at  

SKAT er bundet af udtalelsen i SKM2002.110.TSS,

at

udtalelsen var gældende i juli 2005,

at

A har indrettet sig i overensstemmelse med udtalelsen og at det udbetalte sign-on-fee ikke var skattepligtigt i Danmark, idet betingelserne herfor i henhold til udtalelsen ikke var opfyldt.

Størrelsen af sign-on-fee - beskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a

Det bestrides, at der er grundlag for at beskatte sign-on-fee´et helt eller delvist efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Det sign-on-fee, som A modtog på kr. 4 mio., var sædvanligt ved lignende spillerhandler på daværende tidspunkt. SKAT har ikke bevist eller sandsynliggjort, at sign-on fee´et reelt var forskud på den løn, som A skulle oppebære hos G2 A/S.

Det skal fremhæves, at der er tale om en handel mellem uafhængige parter, hvor der ved fordeling af vederlaget er modstridende interesser.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 3. december 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren blev fuldt skattepligtig til Danmark den 21. juli 2005, og at han derfor er skattepligtig af "sign on fee´et" på kr. 4.000.000.

Det følger af kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, at skatteydere, der har erhvervet bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, bliver skattepligtige, når skatteyderen tager ophold her i landet.

Sagsøgeren havde den 1. juli 2005 overtaget ejendommen beliggende ...1, hvorfor sagsøgeren havde erhvervet bopæl her i landet. Ejendommen blev ikke udlejet.

Det gøres gældende, at sagsøgeren den 21. juli 2005 påbegyndte ophold her i landet efter kildeskatteloven § 7, stk. 1. Sagsøgeren var dagen før, den 20. juli 2005, blevet fritstillet af sin daværende arbejdsgiver G1 GmbH, og havde således ikke længere arbejde i Tyskland. Sagsøgeren underskrev om morgenen den 21. juli 2005 sin nye kontrakt med G2 A/S. Og samme dag kl. 11.00 trænede sagsøgeren med sin nye klub, hvormed sagsøgeren påbegyndte sit arbejde for G2 A/S. Dette bekræftes også af, at G2 A/S allerede den 21. juli 2005 overførte kr. 4.000.000 til sagsøgeren i henhold til kontrakten. Sagsøgeren påbegyndte således allerede den 21. juli 2005 ophold i Danmark i medfør af kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Det kan ikke, som anført af sagsøgeren, anses for at have været forbundet med større usikkerhed, om kontrakten med G2 A/S ville blive indgået den 21. juli 2005. I så fald havde sagsøgeren ikke indgået aftale med G1 GmbH om fritstillelse dagen før, ligesom G2 A/S ikke kunne indkalde til pressemøde kl. 10.00, den 21. juli 2005.

Henset til aftalen om fritstillelse med G1 GmbH den 20. juli 2005 og det beståede lægetjek den 21. juli 2005, må aftalen med G2 A/S den 21. juli 2005 alene have været betinget af DBU´s godkendelse, jf. kontraktens §§5 og 6, (bilag 3). DBU skulle påse, om G2 A/S havde en gyldig kontraktfodboldtilladelse og ikke havde mistet retten til at indgå spillerkontrakter, samt at de trykte bestemmelser i kontrakten ikke var fraveget på andre punkter end dem, hvor det udtrykkeligt er angivet, at andet kan aftales, jf. kontrakten § 5.1. Det er åbenlyst, at betingelserne var opfyldt, og godkendelse skete også allerede den 21. juli 2005. Det bestrides således, at sagsøgeren den 21. juli 2005 tog tilbage til Tyskland uden at være klar over, om aftalen med G2 A/S ville træde i kraft.

Det forhold, at sagsøgeren overnattede på ..., Harrislee, Tyskland, mellem den 21. og 22. juli 2005 og i ... mellem den 27. og 28. juli 2005, betyder ikke, at sagsøgeren har afbrudt det ophold, som han påbegyndte i Danmark den 21. juli 2005.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgeren senest umiddelbart før underskrivelse af aftalen med G2 A/S den 21. juli 2005 havde truffet beslutning om at tage fast bopæl i Danmark, og at han på dette tidspunkt påbegyndte ophold i Danmark, der indebar, at der indtrådte fuld skattepligt til Danmark.

Efter aftalen påbegyndes hans ansættelsesforhold i G2 straks, ligesom aftalen effektueres straks derved, at G2 A/S samme dag betaler sign-on fee på 4 mio. kr., at sagsøgeren præsenteres på et pressemøde som ny G2 A/S-spiller og at sagsøgeren samme dag deltager i holdets træning.

Det er endvidere et faktum, at sagsøgeren opholdt sig i Danmark og udførte handlinger efter sin nye danske arbejdsgivers ønske såvel den 21. juli, den 22. juli, den 23. juli samt endvidere i dagene herefter.

Det bemærkes i den forbindelse, at ved vurderingen af, om et "ophold" i Danmark er indledt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1 medregnes ethvert påbegyndt døgn efter administrativ praksis som et fuldt døgn, jf. Den juridiske vejledning punkt C.F.1.2.2. Også derfor er det uden betydning, at sagsøgeren overnattede i Nordtyskland.

Sagsøgeren har under sagen gjort gældende, at de tyske myndigheder har anset beløbet for skattepligtigt i Tyskland, og at der er betalt af beløbet i Tyskland.

Overordnet bemærkes det, at dette under alle omstændigheder ikke er afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten til det omhandlede sign-on fee.

Til dokumentation for at de tyske skattemyndigheder har anset sagsøgeren for fuld skattepligtig til Tyskland, har sagsøgeren med processkrift 1 som bilag 11 fremlagt en skatteopkrævning fra de tyske myndigheder vedrørende indkomståret 2005, hvor sign-on-fee´et efter sagsøgerens oplysninger beskattes med et beløb på 251.459,14 €. Denne som bilag 11 fremlagte skatteopkrævning af en indtægt på 554.009,- € er dateret den 23.11.2009.

Som bilag L er fremlagt en skrivelse af 2. juli 2008 fra Deloitte til SKAT. Med skrivelsen er (jf. punkt 3) medsendt tysk selvangivelse for 2005 til illustration af beskatningen af det omhandlede sign-on-fee i Tyskland. Selvangivelsen omfatter en bruttolønindtægt på 850.532,18 €. På min opfordring har sagsøgeren bekræftet, at den med Deloittes skrivelse af 2. juli 2008 til SKAT fremsendte tyske selvangivelse faktisk ikke omfattede det omhandlede sign-on-fee. Sagsøgeren har på min opfordring endvidere oplyst, at beløbet først blev selvangivet i Tyskland i oktober 2009 efter de danske myndigheder havde rejst krav om beskatning i Danmark af det omhandlede beløb.

Sagsøgeren har ikke besvaret min opfordring om at oplyse, om de tyske skattemyndigheder på noget tidspunkt nærmere har undersøgt spørgsmålet om - eller specifikt forholdt sig til hvorvidt sagsøgeren efter de tyske myndigheders opfattelse var fuld skattepligtig til Tyskland af det omhandlede beløb.

SKATs afgørelse om, at sagsøgeren er skattepligtig af "sign on fee´et" er ikke uoverensstemmende med SKM2002.110.TSS, hvorefter "sign on fees" som udgangspunkt ikke er skattepligtige i Danmark, hvis kontrakten er underskrevet, for den skattepligtige bliver fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket typisk vil sige mens vedkommende endnu har bopæl i udlandet.

Nærværende sag drejer sig netop om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han erhvervede ret til "sign on fee´et".

Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgeren er begrænset skattepligtig af beløbet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43 stk. 1, idet det om-handlede sign-on fee i realiteten er et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er således sagsøgtes anbringende, at kr. 4 mio. reelt er et forskud på den løn, sagsøgeren ville kunne have oppebåret i G2 A/S i kontraktperioden. Det bemærkes herved navnlig, at dette sign-on fee overstiger det samlede beløb, sagsøgeren i henhold til kontrakten havde krav på at oppebære som løbende løn over 3½ år.

Som bilag M er fremlagt § 12 i overenskomsten mellem divisionsforeningen og spillerforeningen. Af § 12.1. fremgår det, at spilleren modtager 12,5% i feriegodtgørelse af alle øvrige kontante i Danmark skattepligtige løndele (fx sign-on-fee, sign-off-fee, bonusbetalinger). I overenskomsten betragtes et sign-on-fee altså som en løndel.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

A har således heller ikke i den mundtlige procedure udtrykkeligt forholdt sig til Skatteministeriets synspunkt om, at forholdet skal afgøres efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, idet A havde bopæl i Danmark, men har alene anført, at A - selv om han havde erhvervet en ejendom i Danmark - ikke havde bopæl her, da han rejste fra Tyskland, og at A´s ophold i Danmark først startede den 22. juli 2005, da han havde første arbejdsdag i G2 A/S.

A har videre anført, at hans ansættelsesforhold i G1 GmbH ikke var afklaret den 21. juli 2005, og at han ikke kunne tiltræde i G2 A/S, før han var frigivet fra G1 GmbH. Når han trænede med i G2 A/S den 22. juli 2005, var det, fordi han havde fået at vide af JP, at de formelle forhold med G1 GmbH var faldet på plads.

A har vedrørende Skatteministeriets subsidiære påstand nærmere anført, at et sign-on-fee i 2005 på grundlag af SKATs udtalelse fra 2002 ikke blev anset som vederlag for personligt arbejde. Sign-on-fee´et skulle tilgodese, at klubben kunne styrke sin markedsføringsprofil og fra dag et kunne lukrere på spilleren, der derfor ville medføre en goodwill for klubben før første kamp.

A har endelig anført, at han ikke har givet urigtige oplysninger undervejs i sagen, men at der er tale om en gammel sag med mange detaljer, der kan være svære at huske.

Skatteministeriet har supplerende anført, at A efter sit eget synspunkt ikke burde havde trænet med G2 A/S den 22. juli 2005, idet det på det tidspunkt ikke var afklaret, om han var givet fri fra G1 GmbH. Dette er imidlertid ikke afgørende, idet det afgørende er, at A tiltrådte sin ansættelse i klubben med det samme ved underskrivelsen af kontrakten, og at han som følge heraf ikke opholdt sig i Danmark på ferie eller lignende men som følge af sit erhverv. Derfor havde han taget ophold i Danmark straks den 21. juli 2005 og var som følge heraf skattepligtig efter de bestemmelser, der er henvist til af Landsskatteretten.

Vedrørende tidspunktet for modtagelsen af sign-on-fee´et har Skatteministeriet anført, at aftalen med G2 A/S ikke kan have været forbundet med en reel usikkerhed, idet sign-on-fee´et i så fald ikke ville være betalt straks, og at retten til erhvervelsen ville være udskudt i tilfælde af reel usikkerhed, hvorved der også ville være sket udskydelse af skattepligten.

Rettens begrundelse og afgørelse

A erhvervede med overtagelsesdag den 1. juli 2005 ejendommen ...1 og havde som følge heraf fra den 1. juli 2005 helårsbolig og dermed bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

På tidspunktet for erhvervelsen havde han bopæl i Tyskland, hvor han opholdt sig og arbejdede, og hans skattepligt indtrådte derfor først på det tidspunkt, hvor han tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende ikke anses som ophold efter denne bestemmelse.

Ved afgørelsen af, om A tog ophold i Danmark den 21. juli 2005, da han underskrev kontrakten med G2 A/S - sådan som Skatteministeriet har gjort gældende - eller om han først tog ophold i Danmark den 22. juli 2005, da han påbegyndte træning med G2 A/S - sådan som han selv har gjort gældende - lægger retten vægt på en samlet vurdering af de oplysninger, der er kommet frem i sagen, herunder A´s forklaring, pressemeddelelser og hjemmesidetilførsler.

Retten lægger herefter til grund, at A den 21. juli 2005 underskrev kontrakten med G2 A/S til tiltræden straks og derved erhvervede ret til beløbet på 4 mio. kr. i sign-on-fee, der samme dag blev overført til hans konto.

Uanset at kontrakten formelt var betinget af godkendelse fra DBU og overførsel af spillerlicensen fra G1 GmbH i Tyskland, er der ikke fremkommet oplysninger, der dokumenterer, at der reelt har været nogen tvivl om, at handlen var gennemført, og at A fra dette tidspunkt skulle arbejde og bo i Danmark. Dette støttes af oplysninger på G2 A/S´ hjemmeside og af mediernes gengivelse af pressemødet den 21. juli 2005. Retten lægger videre til grund, at A ved deltagelse i pressemødet straks påbegyndte sit arbejde i Danmark, og at han i hvert fald deltog i træning i G2 A/S den 22. juli 2005 på et tidspunkt, hvor spillertilladelsen endnu ikke var overført fra G1 GmbH. Retten har således ikke tillagt det betydning, at A overnattede på et hotel i Tyskland fra den 21. til den 22. juli 2005.

På denne baggrund er det bevist, at A tog ophold i Danmark den 21. juli 2005, og han var derfor fra dette tidspunkt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7.

Skattemyndighederne har således med rette forhøjet A´s skattepligtige indkomst i 2005 med det omtalte sign-on-fee på 4 mio. kr.

Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, omkostningsbeløbet dækker passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand, og at beløbet indeholder moms, idet det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 200.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.