Dato for udgivelse
05 Nov 2013 12:36
Dato for afsagt dom/kendelse
19 Sep 2013 09:55
SKM-nummer
SKM2013.772.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0237083
Dokument type
Kendelse
Emneord
Indkomst, tab, valutaswap
Resumé

Et tab på valutaswap var ikke fradragsberettiget, idet aftalen om valutaswap ikke fandtes at være indgået med henblik på direkte risikoafdækning.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 32, stk. 1
Kursgevinstloven § 32, stk. 2
Ligningsloven § 8D
Statsskatteloven § 4, litra f

Henvisning

Ligningsvejledningen for 1985


Der klages over, at skatteankenævnet ikke har godkendt fradrag for tab på valutaswap.

Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2008
Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 137.375 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på valutaswap. Tabet er godkendt som et kildeartsbegrænset tab til fremførsel.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009
Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med 54.422 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på valutaswap. Tabet er godkendt som et kildeartsbegrænset tab til fremførsel.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren var i 2008 og 2009 ansat som lønmodtager i G1 A/S. Klagerens lønindkomst i 2008 og 2009 udgjorde hhv. 593.605 kr. og 624.923 kr. I 2008 modtog klageren et honorar fra en fond på 450.823 kr., som er indberettet som B-indkomst. Klageren drev desuden en landbrugsvirksomhed med forpagtning, tilskud samt salg af planteprodukter fra landejendommen Y1. I 2008 og 2009 var der indtægter i landbrugsvirksomheden på hhv. 55.056 kr. og 319.200 kr. inkl. tilskud og indtægter ved salg af juletræer.

Ifølge R75-opgørelserne for 2008 havde klageren følgende realkredit- og bankgæld samt øvrig finansgæld og renteudgifter:

Konto nr.

Type

Restgæld

Kursværdi

Renter

X1

Realkredit

0 kr.

0 kr.

55.120 kr.

X2

Realkredit

0 kr.

0 kr.

26.081 kr.

X3

Realkredit

5.610.687 kr.

5.550.697 kr.

186.856 kr.

X4

Bank

0 kr.

0 kr.

383 kr.

X5

Bank

697 kr.

697 kr.

0 kr.

X6

Bank

0 kr.

0 kr.

10.381 kr.

X7

Bank

1.037.008 kr.

1.037.008 kr.

12.712 kr.

X8

Bank

0 kr.

0 kr.

42.502 kr.

X9

Øvrig

0 kr.

0 kr.

18 kr.

X10

Øvrig

6.365 kr.

6.365 kr.

0 kr.

6.654.757 kr.

6.594.767 kr.

334.053 kr.

I 2009 havde klageren realkreditgæld til en nominel værdi på i alt 5.551.678 kr. og kursværdi på 5.543.917 kr. Renteudgifter af realkreditgæld udgjorde 333.858 kr. Øvrig gæld udgjorde i alt 1.049.195 kr. Renter til banker udgjorde i alt 47.430 kr. Den samlede gæld pr. 31. december 2009 udgjorde nominelt 6.600.873 kr. og opgjort til kursværdi 6.593.112 kr.

Pr. 31. december 2007 havde klageren et lån i euro, som omregnet til danske kroner udgjorde 1.452 t.kr. Dette lån blev indfriet i 2008. Pr. 31. december 2007 havde klageren endvidere et lån i danske kroner til F1-Bank på 4.550 t. kr. Lånet blev indfriet i 2008, og klageren optog samme år et realkreditlån i euro. Restgælden pr. 31. december 2008 udgjorde i danske kroner 5.610.687 kr. Dette lån blev indfriet i 2009, hvor der blev optaget et nyt realkreditlån i euro. Restgælden pr. 31. december 2009 udgjorde 5.551.678 kr.

Pr. 31. december 2007 havde klageren endvidere et lån på 208.263 CHF. Restgælden i danske kroner udgjorde 936 t.kr. Pr. 31. december 2008 og 2009 udgjorde restgælden omregnet til danske hhv. 1.037.008 kr. og 1.041.673 kr.

I 2008 er der indberettet følgende produktbeløb og avance og tab på finansielle kontrakter:

Type

Antal

Produktbeløb

Avance/tab

TV1 Kat 01

6

8.957.941 kr.

0 kr.

TV1 Kat 05

1

1.501.305 kr.

0 kr.

SWV Kat 07

1

0 kr.

-286.537 kr.

I 2009 er der indberettet følgende produktbeløb og avance og tab på finansielle kontrakter:

Type

Antal

Produktbeløb

Avance/tab

TV1 Kat 01

10

15.889.802 kr.

0 kr.

TV1 Kat 03

1

1.501.305 kr.

0 kr.

TV1 Kat 05

1

1.604.850 kr.

0 kr.

OP2 Kat 01

1

18.603 kr.

0 kr.

SWV Kat 07

1

0

-384.679 kr.

De indberettede forkortelser står for følgende kontrakttyper:

TV1 Kat 01

Valutaterminsforretning, ikke aktiebaseret, der er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret

TV1 Kat 05

Valutaterminsforretning, ikke aktiebaseret, der er indgået, men ikke afsluttet i indkomståret

SWV Kat 07

Valutaswap, ikke aktiebaseret, der ikke er indgået eller afsluttet/indfriet i indkomståret

TV1 Kat 03

Valutaterminsforretning, ikke aktiebaseret, der er afsluttet/indfriet i indkomståret, men ikke indgået i indkomståret

OP2 Kat 01

Call/Put-optioner, der er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret

Det fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling, at klageren den 1. februar 2007 indgik en 5-årig valutaswap med en teknisk hovedstol på hhv. 4.500.000 kr. og 979.325,35 CHF med startdato den 5. februar 2007 og slutdato den 5. februar 2012. I løbetiden skulle F2-Bank til klageren betale en kvartalsvis variabel "rente" af en teknisk hovedstol i danske kroner, og klageren skulle betale en kvartalsvis variabel "rente" af en teknisk hovedstol i CHF. De kvartalsvise betalinger er afregnet over konto nr. X6 i F2-Bank.

Valutaswapaftalen er bl.a. beskrevet i form af bekræftelser/meddelelser fra F2-Bank af 1. november 2007, 30. april 2008 og 3. august 2009, og meddelelserne vedrører fastsættelse af rentesats på en OTC (Over-The-Counter handel, dvs. ikke børnoteret valutaswapaftale). Den 31. december 2008 og 2009 har F2-Bank indberettet en markedsværdi af valutaswaps på hhv. -286.537,25 kr. og -384.679,56 kr. F2-Bank har gjort opmærksom på, at de indberettede beløb ikke umiddelbart kan anvendes til brug for selvangivelsen, idet skattepligtige gevinster og tab skal opgøres særskilt pr. kontrakt. I indkomståret 2007 selvangav klageren en gevinst på valutaswap på 152.284 kr.

F2-Bank indberettede endvidere for 2009 en gevinst på en option på 18.603,75 kr.

Det fremgår af skattebilaget for 2008, at klageren som anden kapitalindkomst i virksomhed har medtaget en værdiregulering af swap på -381.175 kr. (udgift) og en nettoindtægt på løbende afregninger i året på 91.516 kr.

Det fremgår af skattebilaget for 2009, at klageren i 2009 som anden kapitalindkomst i virksomheden har fratrukket -98.142 kr. (tab) i værdiregulering af valutaswap og medregnet 116.930 kr. som indtægt på løbende afregninger på valutaswappen i året. Netto er medregnet 18.788 kr. Klageren har endvidere fratrukket 91.813 kr. som tab på valutaterminskontrakter og medregnet en gevinst på 18.581 kr. vedrørende valutaoption.

Det fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling, at klageren den 4. januar 2008 indgik en valutaterminsforretning om salg af 325.000 CHF mod et tilsvarende beløb i danske kroner til afregning ca. 1 måned senere. Afregningsbilaget er ikke fremlagt som bilag i sagen. Det fremgår af de indberettede oplysninger, at der i 2008 blev indgået 7 kontrakter, hvoraf én kontrakt ikke var afsluttet pr. 31. december 2008.

Der er bevismæssig usikkerhed om, hvorvidt kontrakten fra 4. januar 2008 løbende er forlænget ved indgåelse af en ny kontrakt.

Det fremgår af de indberettede oplysninger i 2009, at klageren indgik i alt 12 kontrakter, heraf blev 10 indgået og afsluttet i året. 1 kontrakt blev indgået, men ikke afsluttet i året, og 1 kontrakt blev indgået i 2008, men afsluttet i 2009.

Følgende fremgår f.eks. af brev af 30. november 2009 fra F2-Bank til klageren:

"Bekræftelse af forlænget OTC terminsforretning med kursregulering

Terminsforretning nr. XXXX

Deres køb

DKK

1.604.850,00

Deres salg

CHF

325.000,00

Gl. forfaldsdato

02.12.2009

Gl. terminskurs

492,53

Reguleringskurs

493,66

Terminstillæg

0,14

Handelsdato

30.11.2009

Handelstidspunkt

16:21:40

Ny terminskurs

493,80

Ny forfaldsdato

08.01.2010

Deres kurstab

DKK

3.672,50

DKK 3.672,50 hæves på DKK-konto X6 i F2-Bank"

Vedrørende optionsindtægten i 2009 på 18.581 kr. fremgår det af afregningsbilag af 29. oktober 2009 fra F2-Bank vedrørende bekræftelse på OTC (Over-The-Counter, dvs. ikke børsnoteret) double one-touch digital valutaoption, at klageren den 3. maj 2005 indgik en rammeaftale med F2-Bank om handel med finansielle produkter. Rammeaftalen er ikke fremlagt som bilag i sagen.

Følgende fremgår af bekræftelsesbrevet:

"Forretningen er en double one-touch digital valutaoption på følgende vilkår:

Handelsdato:

29. oktober 2009

Handelstidspunkt:

11:14

Køber:

F2-Bank

Sælger:

A

Optionstype:

EUR/CHF

Øvre aftalekurs:

1,531600

Nedre aftalekurs:

1,500700

Markedskurs på handelstidspunktet:

1,510800

Udløbsdag:

30. november 2009

Udløbstidspunkt:

Kl. 10:00 (formiddag) i Y2 på udløbsdagen.

Afregningsbeløb:

EUR 5.000,00

Afviklingsdag:

2. december 2009, eller hvis dette ikke er en bankdag,

Først kommende bankdag.

Præmie:

EUR 2.500,00

Præmiebetalingsdag:

2. november 2009, eller hvis dette ikke er en bankdag, den førstkommende bankdag.

Bankdag:

Enhver dag, hvor Target-systemet er åbent.

Afregning:

Sælger er forpligtet til på afviklingsdagen at betale afregningsbeløbet til køber, hvis der i hændelsesperioden indtræffer en kontraktbegivenhed.

Kontraktbegivenhed:

En kontraktbegivenhed indtræffer, hvis markedskursen på valutakrydset på et vilkårligt tidspunkt i hændelsperioden er enten lig med eller højere end den øvre aftalekurs eller lavere end eller lig med den nedre aftalekurs.

Hændelsesperiode:

Perioden fra hændelsperiodens starttidspunkt til og med hændelsesperiodens sluttidspunkt.

Hændelsesperiodens starttidspunkt:

Kl. 06:00 (formiddag) i Y2 29. oktober 2009

Hændelsesperiodens sluttidspunkt:

Kl. 10:00 (formiddag) i Y2 30. november 2009

Beregningsagent:

F2-Bank. Beregningsagenten afgør, hvorvidt der er indtruffet en kontraktbegivenhed i hændelsesperioden og giver i bekræftende fald meddelelse herom. Beregningsagentens afgørelser er bindende, med mindre der er tale om åbenlyse fejl."

Ved afgørelse af 8. april 2011 forhøjede SKAT klagerens indkomst i 2008 med 137.375 kr., som fremkom som forskellen mellem ikke godkendt fradrag for tab i 2007 på 289.659 kr. og en beskattet gevinst i 2007 på 152.284 kr. SKAT godkendte et tab til fremførsel på 137.375 kr. SKAT forhøjede indkomsten i 2009 med 54.422 kr. vedrørende ikke godkendt nettotab på finansielle kontrakter, dvs. SKAT godkendte ikke, at de indgåede terminskontrakter og valutaswaps og spotaftaler var erhvervsmæssige.

Skatteankenævns afgørelse
Det er ubestridt, at klageren ikke driver virksomhed med handel med finansielle produkter. Det er en betingelse for, at tabene i 2008 og 2009 på valutaswappen på hhv. 137.375 kr. og 54.422 kr. kan fratrækkes ved opgørelsen af den erhvervsmæssige indkomst, at tabene har tilknytning til klagerens landsbrugsvirksomhed. Skatteministeriet har i TS-cirkulære 2000-32 opstillet betingelser, som skal være opfyldt for at en valutaterminskontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Betingelserne er: 1) Den ene af valutaterminskontraktens to valutaer er den valuta, valutalånet er optaget i, 2) Den anden valuta er den, som valutalånet fremover skal være i, 3) Terminskontrakten skal i relation til løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid svare til en afdækning af fremtidige betalinger og/eller omlægning af restgæld.

Det fremgår af ligningsvejledningen for 2008 og 2009, afsnit A.D.2.18.4, at:

"Ved vurderingen af kontrakternes erhvervsmæssige tilknytning kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af kursgevinstlovens § 6, stk. 1, forud for den lovændring, der havde virkning fra 27. december 1990. Efter de gamle regler indgik personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der er indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning. Heraf følger også, at valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes således, at den ene af valutakontraktens to valutaer er den valuta, som valutalånet er optaget i, og at den anden valuta er den valuta, så lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld."

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at euro i relation til kursgevinstlovens bestemmelser er en fremmed valuta, selv om der er en beskeden kursrisiko mellem de to valutaer.

Det fremgår af ligningsvejledningen, at ovenstående punkt 3 skal forstås således, at kontraktens løbetid og beløbsstørrelse til enhver tid skal være indeholdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste termin og restgæld. Det fremgår videre, at valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt de valutaer, der indgår, er danske kroner og lånets valuta.

Klageren indfriede i 2008 kreditforeningslånet, som swappen i 2007 var tilknyttet. Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at der efter låneomlægningen skal foretages en ny vurdering af swappens erhvervsmæssige tilknytning. Efter låneomlægningen er betingelserne i TS-cirkulære 2000-32 ikke længere opfyldt, hvorfor swappen ikke længere kan anses for at være erhvervsmæssig.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2008 og 2009 på hhv. 137.375 kr. og 54.422 kr. nedsættes til 0 kr. Klagerens dispositioner har alene været båret af et ønske om at begrænse virksomhedens samlede finansielle udgifter ved anvendelse af de på markedet udbudte finansielle produkter. Da lånet blev omlagt, blev de finansielle aftaler fortsat af klager anset som en "skygge" til den aktuelle låneportefølje. Klageren har på intet tidspunkt anset de fortsatte finansielle aftaler som ren spekulation løsrevet fra hans låneportefølje. Der har heller ikke fra bankens side i forbindelse med låneomlægningen været fremsat hverken krav om indfrielse af de finansielle kontrakter eller forslag om at fortsætte disse ud fra spekulation i udviklingen i markedsværdien af disse.

Klageren er uenig med nævnet i, at kontraktens løbetid og beløbsstørrelse til enhver tid skal være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste termin og restgæld. Klageren anser det for afgørende, at der er en tilstrækkelig sammenhæng på tidspunktet for indgåelse af kontrakten, uanset hvad der efterfølgende sker. Den erhvervsmæssige gæld har klart oversteget hovedstolene på renteswap og terminsforretningen. Der henvises til SKM2009.152.SR, hvor swappens hovedstol ikke havde en konstant sammenhæng med lånets restgæld, da lånet var en kassekredit. I sagen indgik en kassekredit med en trækningsrettighed på 4,7 mio. kr., som indgik i virksomhedsordningen. Som alternativ til at omlægge kassekreditten påtænkte A at indgå en swap for at sikre sig mod rentestigninger. Det var oplyst, at swappens tekniske hovedstol ikke ville overstige den aktuelle gæld i virksomheden på aftaletidspunktet. Skatteankenævnet fandt, at kassekreditten var erhvervsmæssig, og at swappen også var erhvervsmæssig. Skatterådet lagde vægt på, at swappen i sin helhed var afgrænset til sikring af de eksisterende erhvervsmæssige rammer, og at kassekredittens maksimum ikke oversteg, hvad der kan sidestilles med sædvanlig realkreditbelåning af selskabets ejendomme.

Klageren er i øvrigt uenig med skatteankenævnet i, at euroen i relation til kursgevinstloven er en fremmed valuta. Det er begrundet med, at Danmark fører en fast og klar valutakurspolitik over for euroen, hvorfor der ikke er nogen væsentlige valutakursudsving. Kursudsvingene fremgår af nationalbankens hjemmeside. I terminsforretningens værdi er indregnet renteforskellen mellem de to valutaer, hvorfor klagerens renteudgifter indirekte vil blive nedbragt. En terminsforretning med en rente i danske kroner har sammenhæng med en erhvervsmæssig gæld med en rente i euro som følge af fastkurspolitik og sammenfald i renteniveau mellem danske kroner og euro og er dermed erhvervsmæssig.

Såfremt der ikke kan gives klageren medhold i, at tabet på swappen kan fratrækkes fuldt ud, er der nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes et forholdsmæssigt fradrag på tidspunktet for låneomlægningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 og i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af §12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af §§ 8 C - 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990, FT 1990-91, Till. A, spalte 119. Lovforslaget blev genfremsat som L 6 den 2. oktober 1991, FT 1990-91, Till. A, spalte 173).

I ny § 8 G blev det bestemt, at skattepligtige personer alene kunne fratrække tab på kontrakter, såfremt det blev godtgjort, at kontrakten havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til ændringsloven:

"Det beror på en konkret bedømmelse, om kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen heraf kan der tages udgangspunkt i den hidtidige praksis vedrørende afgrænsningen i den gældende § 6, stk. 1, i kursgevinstloven. Efter denne bestemmelse er gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta indkomstopgørelsen uvedkommende, for så vidt fordringernes pålydende rente på erhvervelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet."

Følgende fremgår af pkt. 60 i cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986 til kursgevinstloven, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985:

"Ministeren for skatter og afgifter har besvaret et spørgsmål fra folketingets skatte- og afgiftsudvalg om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på terminshandler med udenlandsk valuta, når sådanne handler foretages af privatpersoner i enkeltstående tilfælde, på følgende måde (Folketinget 1985-1986, spørgsmål nr. 53 (alm. del - bilag 12)):

"Privatpersoners valutaterminsforretninger indgås med pengeinstitutter eller andre autoriserede valutahandlere. Valutaterminsforretningerne går ud på, at en bestemt udenlandsk valuta købes eller sælges til en bestemt kurs til levering på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Kursen på dette tidspunkt vil være afgørende for, om den pågældende har haft en gevinst eller et tab på terminsforretningen.

I praksis anser ligningsmyndighederne sådanne valutaterminsforretninger for en art væddemålskontrakter. Dette indebærer, at en eventuel kursgevinst er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, mens et tab ikke er fradragsberettiget. Synspunktet væddemålskontrakt vil antageligt ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor valutaterminsforretningen er indgået for at dække en valutakursrisiko, som den pågældende er udsat for i anden sammenhæng. Dette vil således kunne bevirke, at valutaterminsforretningen skatteretligt set må bedømmes i sammenhæng med det arrangement, som terminsforretningen dækker. Den skatteretlige bedømmelse af valutaterminsforretningen må da følge af de skatteretlige regler, som gælder for arrangementet. Det afhænger af den enkelte valutaterminsforretnings karakter, om der foreligger en sådan sammenhæng."

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. december 1985 (L 19, fremsat den 2. oktober 1985, FT 1985-86, Till. A, spalte 557), at praksis vedrørende ligningslovens § 8 D kan anvendes ved afgørelsen af, om en gæld havde erhvervsmæssig tilknytning. Følgende fremgår af Ligningsvejledningen for 1985:

"Der må foretages en konkret bedømmelse af, om fordringen eller gælden har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. For denne vurdering er det uden betydning, om fordringen eller gælden vedrører driften eller anlægsformuen."

Følgende fremgår af pkt. 157 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven:

"Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige kontrakter. Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gældende havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning."

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194, fremsat den 13. marts 1997) blev der vedtaget en ny kursgevinstlov, og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i §§ 8 C - 8 G i lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996 blev stort set uændret overført til §§ 29 - 32.

I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der fremsat spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg om kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste led, tidligere kursgevinstlovens § 8 G, om personers tab på kontrakter (bilag 17 til L 194).

Følgende fremgår af Skatteministens svar til Skatteudvalget:

"Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må bero på en konkret vurdering foretaget med udgangspunkt i den gældende praksis på området. Da det er umuligt på forhånd at fastlægge alle de tænkelige situationer, finansielle kontrakter kan indgå i, er det heller ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort-hvide regler for, hvornår en kontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning og hvornår der ikke kan anses for at foreligge erhvervsmæssig tilknytning. For så vidt angår valutaterminskontrakter, der vedrører valutalån, har Landsskatteretten i en række kendelser fastslået, at valutaterminskontrakter indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, hvor den danske krone ikke er en af valutaerne, men hvor der inddrages en tredje valuta, ikke kan anses for kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund må det rimeligt klart kunne fastslås, at valutaterminskontrakter, der indgås til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, efter praksis kun kan anerkendes som erhvervsmæssige, såfremt de valutaer, der indgår, er den danske krone og lånets valuta. Dette er der heller ikke noget urimeligt i. Hvis man inddrager en tredje valuta i stedet for danske kroner, er der ikke tale om kursikring af den valuta, der er nødvendig til at betale renter og afdrag på valutalånet, men derimod om indgåelse af en ny finansiel kontrakt med henholdsvis yderligere risiko for tab og med mulighed for gevinst. Endvidere ses denne praksis ikke at være i modstrid med det omtalte eksempel i pkt. 157 i det nuværende cirkulære til kursgevinstloven, idet pointen i eksemplet netop er, at kontrakten indgås med henblik på at sikre virksomhedens tilgodehavender m.m."

Det fremgår af TS-cirkulære 2000-32, at tab på terminskontrakter, der indgås i direkte forbindelse med omlægning af et erhvervsmæssigt lån fra at være i én valuta til at være i én anden valuta, vil være fradragsberettiget under de forudsætninger, der er beskrevet i cirkulærets pkt. 3.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klageren ikke driver virksomhed med handel med finansielle produkter, men landbrugsvirksomhed.

Landsskatteretten lægger til grund, at SKATs afgørelse om, at terminskontrakterne, herunder spotforretningen, ikke har tilknytning til klagerens landsbrugsvirksomhed, ikke er påklaget.

For så vidt angår valutaswappen lægger Landsskatteretten til grund, at klageren i overensstemmelse med ordlyden i de fremlagte bekræftelser fra F2-Bank i 2007 indgik en 5-årig valutaswap, hvor F2-Bank med virkning fra 5. februar 2007 til 5. februar 2012 skulle betale klageren en variabel rente i danske kroner af en teknisk hovedstol på 4.500.000 kr., og at klageren til F2-Bank skulle betale en variabel rente af en teknisk hovedstol i CHF på 979.325,35 kr. På tidpunktet for indgåelse af renteswappen havde klageren et lån til F1-Bank i danske kroner på 4.550 t. kr. og et finanslån på ca. 936 t. CHF. Det foreligger ikke oplyst, om der var tale om fast eller variabelt forrentede lån, herunder om lånene var afdragsfri.

Landsskatteretten bemærker, at periodiske swapbetalinger i civilretlig forstand ikke er vederlag for udlån hhv. lån af kapital. Det skyldes, at den tekniske hovedstol i swapaftalen ikke indebærer udlån af et lånebeløb, jf. Landsskatterettens kendelse, gengivet i TfS 1997,127 LSR. De periodiske betalinger er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på et finansielt produkt.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten er Landsskatteretten ikke enig med SKAT og skatteankenævnet i, at renteswappen på indgåelsestidspunktet var erhvervsmæssigt, alene fordi den tekniske hovedstol beløbsmæssigt holdt sig indenfor restgælden på realkreditlånet til F1-Bank.

Kursgevinstlovens § 32, stk. 1, hjemler uden for næring kun fradrag for tab på kontrakter, der er indgået for at afdække/sikre landbrugsvirksomhedens salg og indkøb eller landbrugsvirksomhedens finansielle grundlag, dvs. løbende betalinger af afdrag og renter. Det påhviler klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at renteswappen blev indgået med det formål at afdække/sikre virksomhedens løbende rente- og afdragsbetalinger på realkreditlånet til F1-Bank, der efter det oplyste var i danske kroner.

Klageren har overfor Landsskatteretten begrundet indgåelse af swapaftalen med et ønske om at begrænse virksomhedens samlede finansielle udgifter ved anvendelse af de på markedet udbudte finansielle produkter.

Efter lovbestemmelsens forarbejder indebærer kravet om erhvervsmæssig tilknytning, at det ikke er tilstrækkeligt, at kontrakten blev indgået med det formål at reducere de samlede erhvervsmæssige omkostninger ved opnåelse af en ønsket/tilstræbt gevinst på kontrakten. Godkendelse af tab forudsætter, jf. lovbestemmelsens forarbejder, at kontrakten er indgået i sikringsøjemed. Denne fortolkning af lovbestemmelsen er i overensstemmelse med lovbestemmelsens forarbejder, og Landsskatterettens praksis er i overensstemmelse hermed. Ved indgåelse af swapaftalen forøgede klageren sin risiko med hensyn til kursudviklingen på schweizerfranc og renteudviklingen på det schweiziske marked. Tab på kontrakter, der har til formål at udnytte rente- og valutaforskelle mellem to valutaer har ikke risikoafdækning til formål, og Landskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter