Dato for udgivelse
28 Jul 2014 14:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jun 2014 15:03
SKM-nummer
SKM2014.535.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS B-3375/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kontantbeløb, pengestrømme, aftalekalendere, patientjournaler, persondataloven, formalia
Resumé

Skattemyndighederne havde efter en ransagning af skatteyderens klinik forhøjet hans skattepligtige omsætning skønsmæssigt. Skønnet blev udøvet på grundlag af to aftalekalendere, hvoraf den ene ("den store aftalekalender") indeholdt langt flere patientaftaler end den anden ("den lille aftalekalender"). Det var skattemyndighedernes opfattelse, at den store aftalekalender, når den blev sammenholdt med skatteyderens patientjournaler, udgjorde det reelle antal klienter/omsætning.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne var berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt. Sagen angik derfor kun spørgsmålet, om skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt, og om myndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler kunne føre til, at afgørelsen om forhøjelse var ugyldig.

Skatteministeriet fik medhold i, at skattemyndighedernes skøn ikke var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. Endelig fandt retten ikke, at skattemyndighedernes brug af skatteyderens patientjournaler var sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Reference(r)

Skattekontrolloven §§ 1 og 3
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.B.5.3.5

Redaktionelle noter

Sagen er hævet ved landsretten


Parter

A
(Advokat Jacob Rix)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Torkel Hagemann

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 27.11. 2009.

Sagsøgeren har for retten indbragt fire kendelser, afsagt af Landsskatteretten henholdsvist 27. august 2009 og 30. september 2009.

De to af kendelserne, afsagt 27. august 2009, vedrører skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2003-2006.

De to andre kendelser vedrører forhøjelse af sagsøgerens lønsumsafgift for de samme indkomstår.

Sagsøgerens principale påstand er, at forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2006 nedsættes til 0 kr.

Sagsøgerens subsidiære påstand er, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2006 kendes ugyldige, og at der sker hjemvisning af disse til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte har påstået frifindelse for begge påstande.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelser af 27. august 2009 fremgår bl.a. følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Skattecentret har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 550.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 50.000 kr.

Indkomståret 2004

Skattecentret har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 532.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 50.000 kr.

Indkomståret 2005

Skattecentret har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 643.600 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 50.000 kr.

Indkomståret 2006

Skattecentret har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 637.400 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 50.000 kr.

Det er oplyst, at hvis sagsøgte får medhold i, at forhøjelserne af sagsøgerens skatteansættelser for disse indkomstår ikke kan anfægtes, bestrider sagsøgeren ikke skattemyndighedernes fastsættelse af lønsumsafgift for indkomstårene 2003-2006.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer 

Under sagen er der afgivet forklaring af

sagsøgeren, A,

restauratør NC,

varmemester RH,

selvstændig erhvervsdrivende JK,

selvstændig erhvervsdrivende GH,

fodterapeut HW,

Forklaringerne er udeladt.

Parternes synspunkter 

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

Anbringender

Som det første hovedanbringende gøres det gældende, at sagsøger har opgivet sin skattepligtige indkomst korrekt for indkomstårene 2003, 2004, 2005 og 2006. Dette hovedanbringende understøttes af følgende anbringender:

Anonym anmeldelse:

Sagen tager sit udgangspunkt i en anonym politianmeldelse gående på en lang række forhold, herunder menneskesmugling, kunstsmugling, illegalt salg af helbredsprodukter samt skattesvig, hvilke alle er det pure opspind og formodes med stærk sandsynlighed at stamme fra sagsøgers ekshustru FM.

FM har i flere tilfælde beskyldt sagsøger for ulovligheder, som imidlertid intet har haft på sig. Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgers ekshustru FM har gjort alt for at genere og skade sagsøger, og at det er FM, som har initieret den anonyme anmeldelse af sagsøger. Disse anmeldelser har imidlertid intet på sig, og skal ses som et udtryk for, at FM kort tid forud for den anonyme anmeldelse af ZL er blevet anmeldt for trusler på livet. Det formodes, at den anonyme anmeldelse er foranlediget af, at FM ved indgivelse af den anonyme anmeldelse forsøgte at undgå at blive udvist af Danmark, som en følge af trusler fremsat mod ZL, samt at FM i øvrigt forsøgte på at ødelægge sagsøgers liv.

Omsætning:

a)

Sagsøger har dokumenteret at have ført regnskab med omsætningen pr. dag igennem 2006, hvilket beløb i henhold til excel-ark udarbejdet af advokat Jacob Rix beløb sig til i alt ca. kr. 467.200. Opgørelsen blev lavet på BG Banks konvolutter fra 2006 og stemmer i øvrigt stort set overens med det af sagsøger selvangivne beløb for 2006. I forhold til den mindre difference skal der henses til, at enkelte tal ikke har kunnet aflæses af BG Banks konvolutter.

  

b)

En meget høj procentdel af nye potentielle kunder benytter sig af åben konsultation, uanset om disse kunder indfinder sig om tirsdagen, hvilken dag sagsøger i annonce har annonceret om gratis konsultation.

  

c)

"Den lille kalender" er et udtryk for den reelle omsætning i ...klinikken, medens "den store kalender" ikke kan bruges ved beregning af omsætningen.

  

d)

Sagsøger har i vidt omfang anvendt "den store kalender" i forhold til sin planlægning og forberedelse af patientjournaler og undersøgelse af lærebøger indenfor ... mv, hvilket forklarer uoverensstemmelser mellem journalerne og "den store kalender".

  

e)

Sagsøger har i "den store kalender" anført fiktive navne (disse fremgår typisk med overstregning), herunder f.eks. "LP". Dette for at indikere en stor travlhed i klinikken.

  

f)

Angivelse i "den store kalender" med en cirkel med et kryds igennem betyder, at sagsøger har udskrevet en kvittering til den pågældende patient, hvilket illustrerer, at patienter, der har betalt, står opført såvel i "den store" og "den lille kalender". De navne, hvor cirkel med krydsangivelse optræder, er således opført såvel i "den store" som i "den lille kalender".

  

g)

De af SKAT udarbejdede noter vedrørende patienter, til hvem der er udstedt kvittering, illustrerer, at der også i disse situationer, hvor der er modtaget betaling, er sket en opførelse i såvel "den store" og "den lille kalender".

  

h)

Sagsøger har frit tilgængeligt opbevaret "den lille" og "den store kalender" i ...klinikken.

  

i)

Gratis behandlinger er et almindeligt kendt redskab indenfor ...virksomhed, og flere vidner er villige til at afgive forklaring på, at de har modtaget gratis behandlinger i ...klinikken.

Rådighedsbeløb:

Kontante indsættelser i banken stemmer fint overens med omsætningen og det forhold, at ZL før hun flyttede til Danmark har modtaget en stor pengegave fra sin familie og såvel ZL som sagsøger selv efterfølgende har modtaget pengegaver ligesom ZL har haft anden indtægt.

SKATs privatforbrugsopgørelser tager ikke højde for de beløb, som ZL bidrog med til husstanden. Hvis der tages højde for disse beløb, vil de reviderede privatforbrugsopgørelser udvise et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at leve for de enkelte indkomstår.

Sagsøger har haft et meget begrænset privatforbrug, hvilket illustreres af sagsøgers lejede bopæl samt manglende ... .

Som det andet hovedanbringende gøres det som en formalitetsindsigelse gældende, at patientjournaler er konfiskeret og anvendt i strid med regler om fortroligheden mellem behandler og patient samt anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger, ligesom forvaltningslovens regler/ principper ikke er overholdt, herunder at SKAT ikke har truffet en afgørelse i relation til de indsigelser, der er gjort imod, at patientjournalerne anvendes i skattesagen. Dette hovedanbringende understøttes af følgende anbringender, der understøtter, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2006 bør kendes ugyldige og at der bør ske en hjemvisning af disse til fornyet behandling hos SKAT.

Det følger af forskellig lovgivning på dette område, at en autoriseret sundhedsperson skal godkende udleveringen af patientjournaler, herunder:

a)

Følger det af pkt. 2 første afsnit i Vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger nr. 193 af 7/12 1993, at retten til aktindsigt omfatter alle patientjournaler m.v., der i forbindelse med sundhedsmæssig virksomhed er udarbejdet af autoriserede sundhedspersoner eller på autoriserede sundhedspersoners ansvar. Herved forstås journaler mv., som udfærdiges i forbindelse med behandling af patienter. Ved begrebet behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v. Oplysninger, der f.eks. i forbindelse med pleje nedskrives af ikke-autoriserede sundhedspersoner, omfattes af loven i det omfang, disse oplysninger indføres i patientjournaler m.v., f.eks. fordi de noteres ned efter bemyndigelse fra den autoriserede sundhedsperson og på dennes ansvar.

Fremgangsmåden ved aktindsigt er, at der sker en enten mundtlig eller skriftlig fremsættelse af anmodning om aktindsigt overfor den pågældende sundhedsperson eller på det pågældende sygehus mv. Den, der anmoder om aktindsigt, skal dog afkræves legitimation.

I henhold til regler for aktindsigt efter Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13. juli 2010), hvilke regler finder anvendelse i forhold til patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis mv., skal den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgøre, hvorvidt videregivelse af en fortrolig oplysning uden en patients samtykke kan ske jævnfør Sundhedslovens § 41. En af de situationer, som er omfattet af godkendelse fra den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, er den situation, hvor en fortrolig oplysning kan videregives, idet videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse.

b)

Det følger af bekendtgørelse (BEK nr. 665 af 14. september 1998) om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., § 13, at videregivelse af oplysninger om patienters helbredsforhold, og andre fortrolige oplysninger, kan ske uden samtykke fra patienten, såfremt videregivelsen er nødvendig og berettiget til varetagelse af en åbenbar almen interesse og den sundhedsperson, der er i besiddelse af den fortrolige oplysning, har afgjort om betingelserne i § 13 er opfyldt.

I nærværende sag er der ikke nogen sundhedsperson, der har givet forudgående eller efterfølgende tilladelse til politiets og SKATs brug af patientjournalerne, ligesom de enkelte patienter i ...klinikken ikke har givet tilladelse hertil. Tværtimod har den autoriserede sundhedsperson læge TD modsat sig udleveringen af patientjournalerne, ligesom TD, sagsøger, og patienterne ikke er blevet givet mulighed for at forholde sig til udleveringen.

Der henvises i øvrigt til afgørelse gengivet i OE2000.B-3414/ FED2000.1318, hvilken afgørelse er fremlagt som sagens bilag 27.

Sagsøgte har gjort følgende gældende:

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst for 2003-2006 skønsmæssigt. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnene.

1. Skattemyndighedernes skøn skal ikke tilsidesættes

Sagsøgeren bestrider - så vidt ses - ikke, at skattemyndighederne var berettiget til at ansætte hans indkomst og moms skønsmæssigt i de omhandlede indkomstår.

Sagsøgeren har da heller ikke haft et kasseapparat, og der er kun i begrænset omfang udstedt kvittering for patienternes betaling, der altid skete kontant.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR. Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler sagsøgeren.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Under ransagningen af sagsøgerens klinik fandt politiet to sæt aftalekalendere - en "lille" og en "stor" aftalekalender. Den "store" indeholder langt flere aftaler end den "lille" aftalekalender, og var efter skattemyndighedernes opfattelse udtryk for det reelle antal patienter i klinikken.

Skattemyndighedernes skøn er fastsat ud fra registreringerne i den "store" aftalekalender for hvert af indkomstårene 2003-2006. Det er i aftalekalenderen noteret, om der er tale om en ny patient, og skattemyndighederne har i den forbindelse lagt sagsøgerens egne oplysninger om priser for henholdsvis første behandling (kr. 500,-) og efterfølgende behandlinger (kr. 300,-) til grund for opgørelse af virksomhedens omsætning på baggrund af aftalekalendernes registrering af patientaftaler. Som det fremgår af bilag D, indeholder denne store aftalekalender på ingen måde et urealistisk antal patientaftaler dagligt, og kalenderen bærer intet præg af, at patienterne er anført i kalenderen med mødetid af andre grund end den, at den pågældende patient på det pågældende tidspunkt havde en aftale om ...behandling hos sagsøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at ingen aftaler, der er streget ud i kalenderen, er medtaget i SKATs opgørelse af virksomhedens omsætning.

Sagsøgeren er ikke kommet med en troværdig og realistisk forklaring, der godtgør, at denne aftalekalender har haft en anden funktion og betydning, end en sådan aftalekalender sædvanligvis har i en virksomhed som sagsøgerens. Det er i øvrigt ubestridt, at den "lille" kalender har fungeret som kalender, hvori sagsøgeren har registreret de mødetider, som han har aftalt med sine patienter, og den store aftalekalender må derfor nødvendigvis have haft den samme funktion - hvilket stemmer helt overens med kalenderens udseende.

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, har SKAT i sin opgørelse af virksomhedens omsætning ikke medregnet de patientbesøg, hvor der ud for patientens navn er anført et "Å" i aftalekalenderen, idet SKAT har lagt til grund, at der er tale om patienter i "åben konsultation". Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han i videre omfang end svarende til disse registreringer har behandlet sine patienter gratis.

Det af sagsøgeren selvangivne privatforbrug var desuden uantageligt lavt i 2004 og 2005. I replikken (side 2, 2. nye afsnit) anføres det, at sagsøgerens revisor NL, har udarbejdet de som bilag 5 fremlagte privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2002-2005. De fremlagte privatforbrugsberegninger er imidlertid ikke udarbejdet af sagsøgerens revisor, men af skattemyndighederne. Privatforbrugsberegningerne er indgået ved skattemyndighedernes behandling af sagen og fremgår af revisionsrapporten for 2004 (bilag J, side 9, øverst) og 2005 (bilag B, side 9, øverst). Det anføres her, at privatforbruget i indkomstårene var henholdsvis kr. 156.493 (2002), kr. 272.533 (2003), kr. -1.435 (2004) og kr. 19.139 (2005).

Sagsøgeren har også overfor politiet erkendt at have udeholdt omsætning, og det kan konstateres, at han har indsat større beløb på sine bankkonti end den selvangivne omsætning.

På den baggrund er det efter ministeriets opfattelse ubetænkeligt at lægge til grund, at den store aftalekalender viser omfanget af patientbesøg hos sagsøgeren i de omhandlede indkomstår, og at omsætningen i sagsøgerens virksomhed kan opgøres på grundlag heraf.

Sagsøgerens oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - f.eks. midler modtaget fra ZL - skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i vurdering af sagsøgerens privatforbrug, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2004.84.ØLR.

Som bilag 14 har sagsøgeren fremlagt en autoriseret oversættelse af kontokortet i bilag 6. Kontokortet vedrører angiveligt en konto tilhørende sagsøgerens tidligere ægtefælle ZL. Kontoindehaveren er dog angivet til GX.

Selv hvis kontoen måtte tilhøre ZL, dokumenterer kontokortet ikke, at der er tilgået sagsøgeren midler fra udlandet, og i givet fald om midlerne udgør ikke-skattepligtige indtægter. Sagsøgeren har således ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der er tilgået ham midler fra udlandet i de for sagen omhandlede indkomstår til finansiering af hans privatforbrug. Der er end ikke ført dokumentation for, at midlerne, der hæves på kontokortet, er indført til Danmark.

ZL´s korrespondance med Statsforvaltningen fremlagt i bilag 21 og 22 dokumenterer ikke, at der er tilgået sagsøgeren midler til brug for dennes privatforbrug, eller at beløbet på kr. 174.000,- tilhørte ZL. Det bemærkes, at det ikke er ZL, men derimod sagsøgeren selv, der i bilag 22 påstår, at beløbet på kr. 174.000,- ikke tilhører ham, og derfor heller ikke udgør skattepligtig omsætning.

Det er udokumenteret, at sagsøgerens far skulle have medtaget midler fra udlandet under dennes besøg hos sagsøgeren i Danmark, som anført i Processkrift 1, side 4, og i replikken side 4.

Det er også udokumenteret, at sagsøgeren og ZL har foretaget rejser til udlandet og har modtaget besøg af familien på tidspunkter og i et omfang, som anført i replikken, side 3, nederst, til side 4, midtfor. Ingen af de i replikken, side 3, nederst, til side 4, øverst, opremsede, påståede pengegaver, kan have vedrørt sagsøgeren og ZL´s ægteskab, som efter det oplyste først blev indgået den 14. juni 2006.

Sagsøgerens valg af bolig, herunder de fremlagte billeder af sagsøgerens lejlighed (bilag 8) dokumenterer ikke, at der ikke er udeholdt omsætning (replikken, side 6, 1. afsnit). Sagsøgerens beslutning om, ikke at få lavet sine ... (replikken, side 6, 2. afsnit) kan i øvrigt næppe være økonomisk motiveret. Det er således uomtvistet, at politiet ved sin ransagning af sagsøgerens bankboks fandt et større pengebeløb.

Sagsøgeren anfører i replikken, side 5, sidste afsnit, at omsætningens størrelse har været drøftet med formanden for den danske ...forening. Allerede fordi der er tale om en ikke dokumenteret oplysning fra en ikke identificeret person, kan denne udtalelse ikke tillægges betydning i sagen.

I replikken, side 4, nederst, til side 5, midtfor, angiver sagsøgeren at ville give et overblik over de af SKAT foretagne forhøjelser. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at de gengivne tal vedrører ændringen i virksomhedens overskud i selvangivelsen som konsekvens af SKATs forhøjelse af omsætningen i sagsøgerens virksomhed (bilag K). Ved beregningen af virksomhedens overskud indgår såvel den af SKAT foretagne forhøjelse af omsætningen, samt et - som følge af denne forhøjelse - fradrag for yderligere lønsumsafgift (bilag L og bilag M). De i replikken gengivne tal er ikke justeret for Landsskatterettens nedsættelse af forhøjelsen i alle indkomstårene med kr. 50.000 (bilag 1 og 2). Sagsøgerens procentangivelse af forhøjelsen i 2006 (replikken, side 5, 4. sidste afsnit) er derfor ikke korrekt.

Sagsøgeren har ikke løftet eller kan ikke løfte sin bevisbyrde for, at sagsøgeren har ydet behandlinger gratis ved de i bilag 28 fremlagte - og efterfølgende udarbejdede - erklæringer eller påtænkte vidneforklaringer. Der er i øvrigt heller ingen objektive kendsgerninger, der understøtter påstanden om, at han har ydet behandlinger gratis.

Det er endelig udokumenteret, at de i bilag 15 fremlagt konvolutter udgør sagsøgerens opgørelse af hans skattepligtige omsætning i indkomståret 2006. Det har i sig selv formodningen imod sig, at sagsøgeren angav sin daglige omsætning på forsiden af nogle BG konvolutter. I indkomstårene 2003-2005 havde sagsøgeren da også ført kassebog månedsvis. Derudover angiver konvolutterne ikke, hvilket år de vedrører.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn enten er åbenbart urimeligt eller har været udøvet på et forkert grundlag. Det gøres på den baggrund gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst og moms i de omhandlede indkomstår og afgiftsperioder skal fastholdes.

2. Skattemyndighedernes afgørelser er ikke ugyldige

Til sagsøgerens hjemvisningspåstand om ugyldighed gøres det til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at SKATs anvendelse af sagsøgerens patientjournaler ikke er i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Det fremgår af Datatilsynets afgørelser (bilag 24), som denne sag hidtil - og på opfordring af sagsøgeren - har været udsat på, at skattemyndighedernes håndtering af sagsøgerens patientjournaler ikke var omfattet af persondataloven, og at skattemyndighedernes anvendelse af oplysningerne i et excel-ark ikke var i strid med persondataloven.

Sagsøgeren gør (i stedet) gældende, at skattemyndighederne har anvendt patientjournalerne i strid med reglerne om fortrolighed mellem behandler og patient samt anden lovgivning vedrørende beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Dette bestrides.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at han i den relevante periode var autoriseret og dermed omfattet af sundhedslovens regler, jf. sundhedslovens § 6. Afgørelsen fremlagt i bilag 27 vedrører en overlæges udlevering af en journal til patientens fader.

Selv hvis retten måtte finde, at skattemyndighederne har anvendt sagsøgerens patientjournaler i strid med sundhedsloven eller anden lovgivning vedrørende beskyttelse af personfølsomme oplysninger, kan dette ikke medføre, at afgørelserne om forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelser i indkomstårene 2003-2006 kan tilsidesættes som ugyldige.

De pågældende patientjournaler blev beslaglagt af politiet under ransagningen af sagsøgerens klinik.

Patientjournalerne er desuden affattet på ...sprog, og det var alene oplysninger om journalens oprettelse, patientens navn, adresse, fødselsår- og dato, som var mulige at aflæse af journalerne for ikke-...sprog kyndige. Skattemyndighederne kunne ikke - og gjorde det heller ikke - aflæse eventuelle sundhedsoplysninger, som patientjournalerne måtte indeholde.

Derudover har skattemyndighederne alene anvendt patientjournalerne til at sammenholde oplysningerne heri, med hvad sagsøgeren selv havde anført i sine aftalekalendere. Ingen af oplysningerne fra patientjournalerne er anvendt i skattemæssig sammenhæng mod patienterne, eller i nogen som helst anden sammenhæng.

Kontakten til et udvalg af sagsøgerens patienter blev ikke som anført i replikken, side 8, 3. afsnit, blev foretaget af SKAT, men af politiet (bilag N).

Det bestrides også, at SKATs sagsbehandling er i strid med forvaltningslovens principper. Såfremt retten skulle komme frem til, at SKATs sagsbehandling var behæftet med fejl eller var mangelfuld i henhold til forvaltningsloven, gøres det gældende, at fejlen ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering kan medføre ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2006.677.BR.

Det gøres endvidere gældende, at fejlen eller manglen er afhjulpet ved Landsskatterettens efterfølgende kendelser i bilag 1-4, jf. eksempelvis SKM2002.149.HR og TfS 1999, 132 Ø.

Det er i øvrigt udokumenteret, at TD førte såkaldt supervision med den af sagsøgeren drevne ...virksomhed, og at hun skulle have protesteret mod politiets beslaglæggelser af patientjournalerne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ugyldighed:

Af de grunde, der er angivet af sagsøgte i påstandsdokumentet, og idet det for retten anførte ikke kan føre til noget andet resultat, tiltræder retten, at der ikke er grundlag for at antage, at skattemyndighedernes anvendelse af de fundne patientjournaler har været i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Sagsøgerens påstand om, at de indbragte skatteansættelser af denne grund kendes ugyldige, og at der sker hjemvisning til SKAT til fornyet behandling, tages derfor ikke til følge.

Det udøvede skøn:

Sagsøgeren har ikke givet en ordentlig forklaring på, hvorfor han både har ført en "stor" og en "lille" kalender i sin virksomhed i de omtvistede indkomstår. Han har begrundet det med, at han i den store kalender bl.a. har angivet diverse fiktive patienter, for at det udadtil skulle se ud som at virksomheden havde mange patienter. Endvidere har han i den store kalender angivet patienter, der fik gratis behandlinger, eller patienter hvis journaler han skulle undersøge nærmere.

I den lille kalender har han angivet de patienter der havde betalt, ligesom han på bagsiden af BG bank kuverter har anført omsætningen dag for dag.

Heroverfor står, at SKAT har fundet et antal patientjournaler, oprettet i 2004 og 2005, der for størstedelens vedkommende er registreret i den store kalender, mens kun en mindre del af patientjournalerne er registreret i den lille kalender.

Sagsøgerens forklaring om de to kalendere forekommer konstrueret til lejligheden, ligesom det findes mistænkeligt, at sagsøgerens regnskab er foregået på bagsiden af BG bank-kuverter, som i øvrigt er udaterede, så man ikke kan se hvilket år de vedrører.

Hertil kommer, at SKAT ved ransagningen har fundet et større kontantbeløb i sagsøgerens bankboks, og at sagsøgeren over for politiet - under en afhøring den 7. august 2006 - ifølge rapporten skulle have sagt, at han kunne erkende, at han ikke havde opgivet alle sine indtægter fra sin virksomhed til skattevæsnet.

Endelig bemærkes, at der ved ransagningen blev fundet to duplikatbøger; en som slet ikke er brugt, og en, hvorfra der kun er udstedt i alt 43 kvitteringer; tre i 2004, 16 i 2005 og 24 i 2006. Sagsøgeren har herom forklaret, at det ikke var alle patienter der bad om kvittering for betaling for behandling.

Sagsøgeren har efter det oplyste ikke bestridt, at skattemyndighederne under disse omstændigheder har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for de omtvistede skatteår, under forudsætning at, at skattemyndighederne holder sig inden grænserne for et rimeligt skøn.

Retten bemærker, at skattemyndighederne - overordnet - skønsmæssigt har fastsat forhøjelser til sagsøgerens egne selvangivelser for de omtvistede indkomstår på baggrund af de fundne patientjournaler, sammenholdt med optegnelserne i den store kalender, og ligeledes sammenholdt med privatforbrugsberegninger, beregnet af SKAT.

Såvel SKAT som Landsskatteretten har reduceret et passende beløb i forhøjelserne pr. år, som kompensation for gratis behandlinger m.v.

Retten finder det under de ovennævnte omstændigheder ikke godtgjort af sagsøgeren, at de skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomster for skatteårene 2003-2006, som er et resultat af Landsskatterettens to kendelser af 27. august 2009, er åbenbart urimelige, eller hviler på et forkert grundlag.

Sagsøgeren bestrider efter det oplyste herefter ikke skattemyndighedernes fastsættelse af lønsumsafgift for indkomstårene 2003-2006.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at sagsøgeren, A, skal betale 40.000 kr. til sagsøgte.

Beløbet er alene advokathonorar.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter