Dato for udgivelse
17 Sep 2014 11:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Jul 2014 13:32
SKM-nummer
SKM2014.649.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-697/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Rettigheder og pligter i forbindelse med kontrol og revision + Kontrolbestemmelser
Emneord
Logbogsføring, ansatte, indkomstregistrering, ansættelsesforhold,
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forlængede et pålæg til sagsøgeren om at føre logbog over de ansatte i virksomheden med et år.

Byretten fandt, at det måtte lægges til grund, at der ved de genbesøg, som SKAT foretog i løbet af året efter det oprindelige pålæg var givet, blev konstateret sådanne mangler i sagsøgerens logbogsføring, at SKAT havde været berettiget til på ny at pålægge sagsøgeren at føre logbog for yderligere et år.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 86A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.C.2.1.1.2.1

Redaktionelle noter

 


Parter

H1 ApS
(Adv. Mark K. Dovey)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/adv.fm. Daniel Constantin Brun Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Jytte Munkholm Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2013 om gentagen påbud til en virksomhed om at føre logbog i 1 år.

Sagsøgeren H1 ApS har nedlagt følgende påstande:

1. led:

Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs pålæg af 8. marts 2013 om, at H1 ApS skal føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid i endnu et år fra den 5. april 2013 til den 5. april 2014, ophæves.

2. led:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det meddelte påbud om førelse af logbog fra 5. april 2013 til den 5. april 2014 over de beskæftigedes løn og arbejdstid er ugyldigt.

Sagsøgte Skatteministeriets påstand er: Frifindelse

Oplysningerne i sagen  

Landsskatteretten har den 17. juni 2013 truffet følgende afgørelse:

"...

Klager: H1 ApS

Klage over: SKATs afgørelse af 08-03-2012

Klagen skyldes, at SKAT har forlænget selskabets pålæg om at føre logbog i perioden 5. april 2013 til 5. april 2014.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at føre logbog i perioden 5. april 2013 til 5. april 2014.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været drøftet med klageren og dennes repræsentant på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

SKAT har den 23. februar 2012 foretaget uanmeldt kontrol i "H1", som er en tivolipark ejet af det klagende selskab. NS er direktør i selskabet.

Selskabet blev ved brev af 30. marts 2012 pålagt at føre logbog et år fra den 5. april 2012 til 5. april 2013, da der ikke var foretaget tilstrækkelige registreringer af de beskæftigede. Den 13. april 2012 anmodede selskabet om at få tilsendt yderligere fire logbøger. Logbøgerne blev sendt den 27. april 2012. Den 26. august 2012 foretog SKAT logbogskontrol i H1 ApS ved arrangementet "G1". Af notatet fra kontrollen fremgår blandt andet, at logbogen ikke var ført, og at der var fem logbøger tilstede i den vogn, der var kontorvogn. De tre bøger var blanke. I de to bøger var der ført et mindre antal navne på første side. Det var navnene på børn, svigerbørn samt ægtefælle.

Den 21. februar 2013 foretog SKAT på ny en uanmeldt kontrol. SKAT konstaterede ved kontrolbesøget den 21. februar 2013, at der kun var ført en side i den ene logbog, mens der ikke var skrevet i de tre andre logbøger. Den 5. logbog var ikke til stede i virksomheden. Den 21. februar 2013 var tre navne ført i logbogen.

Af indberettede oplysningssedler fremgår, at selskabet i 2012 havde haft 58 ansatte.

For Landsskatteretten er fremlagt i alt ni sider logbog fordelt på 3 bøger. Der er foretaget registreringer på 36 arbejdsdage i perioden 15. april 2012 til 16. maj 2013. For en række personer er der anført 0 i løn. Disse personer er oplyst at være enten familie, venner eller personer, der frivilligt har meldt sig til arbejde i forbindelse med specielle arrangementer.

For 2012 er der ført logbog på følgende dage:

April

Maj

Juni

Juli

O

N

   

15.

4.

9.

5.

2.

3.

 

 

 

 

7. 

21.

5.

10.

6.

 

22.

6.

16.

7.

7.

19.

8.

20.

19.

21.  

20.

26.

For 2013 er der ført logbog på følgende dage:

Februar

April

Maj

   

18.

20.

9.

19.

21.

10.

20.

11.

21.

12.

22.

16.

23.

24.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at føre logbog endnu et år i perioden 5. april 2013 til 5. april 2014. Forlængelsen af pålægget er begrundet med, at de udleverede logbøger ikke er ført. Der er henvist til kildeskattelovens § 86 A.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at det udstedte påbud om at føre logbog er ugyldigt, idet der for de ansatte, der ikke er indført i logbogen, er oprettet ansættelseskontrakt og/eller er foretaget registrering i lønsystemet. For så vidt angår selskabets direktør NS er der endvidere udarbejdet ansættelseskontrakt, ligesom han er registreret i lønsystemet.

Af forarbejderne til kildeskattelovens § 86 A fremgår, at kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakt med de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre logbog. Der er derfor kun hjemmel til at meddele påbud om at føre logbog for medarbejdere, som der ikke er udarbejdet ansættelseskontrakt og/eller foreligger lønregistreringer for.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 86 A, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage en daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som Beskæftigelsesministeren har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring med videre.

Ifølge kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, skal registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra Beskæftigelsesministeriet, til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvaltningen til brug for kontrollen efter denne lovs § 86.

Af § 6 i bekendtgørelse nr. 400 af 3. maj 2011 om anvendelse af oplysninger om løn, beskæftigelse med videre til brug for administration af forsikringssystemet fremgår følgende:

"...

Stk. 1. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage en daglig registrering (logbog) over beskæftigede i virksomheden. Registreringen skal foretages fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være enten papirbaseret eller digital. En papirbaseret registrering skal føres i en logbog, som er udarbejdet af Pensionsstyrelsen.

Stk. 2. Et pålæg om at foretage registrering over beskæftigede (logbog) skal iværksættes senest efter 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget skriftligt pålæg.

Stk. 3. Et pålæg om at føre logbog gives for en periode af 12 måneder ad gangen.

Stk. 4. Registreringen skal være fortløbende dateret og skal for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om:

1.

navn og cpr. nr.

2.

hvilken løn, der udbetales, og

3.

start og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.

Stk. 5. Registreringen over beskæftigede i virksomheden skal opbevares i virksomheden og skal på begæring forevises eller sendes til Pensionsstyrelsen. Registreringen skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

..."

Af vejledning nr. 9139 af 3. maj 2011 til ovennævnte bekendtgørelse fremgår det vedrørende bekendtgørelsens § 6 blandt andet, at de statslige told- og skattemyndigheder og kommunerne har en tilsvarende hjemmel til at pålægge en arbejdsgiver at føre logbog. Det er hensigten, at der vil være et myndighedssamarbejde mellem direktoratet, de statslige told- og skattemyndigheder og kommunerne i forbindelse med, at der føres kontrol af et pålæg om logbog. Arbejdsgiverens registreringer i logbogen kan således blive kontrolleret af de tre myndigheder. Endvidere fremgår:

"...

I bestemmelsen er det fastsat, hvilke oplysninger den daglige registrering af beskæftigede den pågældende dag skal indeholde. Alle, der er beskæftiget i virksomheden den pågældende dag, skal registreres, uanset om der udbetales løn for arbejdet, og uanset om arbejdet er af begrænset omfang, eller at den pågældende er ansat "på prøve", "i aktivering" eller lignende.

..."

Af forarbejderne til kildeskattelovens § 86 A fremgår, at krav om at føre logbog kun kan pålægges, hvis virksomheden ikke på anden vis registrerer de ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakter for de ansatte inden ansættelsen.

SKAT kan give pålægget om at føre logbog, hvis der er en tilstrækkeligt faktuelt underbygget antagelse om, at en eller flere personer udfører arbejde i virksomheden, selv om virksomheden ikke har registreret oplysninger om dette. Det fremgår af Højesterets dom af 16. august 2011, offentliggjort i SKM2011.532.HR (www.skat.dk).

Det lægges til grund, at SKAT har været berettiget til at udstede pålæg om at føre logbog af 30. marts 2012.

SKAT har ved logbogskontrol den 26. august 2012 konstateret, at logbogen ikke var ført i overensstemmelse med pålægget. Det konstateres desuden, at der var fem logbøger til stede i den vogn, der var kontorvogn. Ved kontrolbesøg den 21. februar 2013 konstaterede SKAT, at der kun var ført en side i den ene logbog, at der ikke var skrevet i de tre andre logbøger, og at den femte logbog ikke var i virksomheden. Der var den pågældende dag kun indført tre navne i logbogen. Selskabet har således ikke ført de udleverede logbøger i overensstemmelse med de afgivne retningslinjer, idet de ikke er ført dagligt og fortløbende, ligesom alle ansatte er ikke indført i de udleverede logbøger. Der henvises til, at det i vejledning nr. 9133 af 3. maj 2011 fremgår, at alle, der er beskæftiget i virksomheder, skal registreres i logbøgerne, ligesom kontrolformålet med pålægget vil forspildes, såfremt registreringerne ikke skulle omfatte samtlige beskæftigede i virksomheden.

Det anses for uden betydning for omfanget af registreringspligten, at der for en del af de ansatte er udarbejdet ansættelseskontrakter.

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at der ikke er ført logbog i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 86 A, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 400 af 3. maj 2011, og at SKAT har været berettiget til at forlænge pålægget i 12 måneder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer 

NS har bl.a. forklaret, at han er direktør for det sagsøgende selskab, som er et omrejsende tivoli. Det er en livsstil, at drive et omrejsende tivoli. Det involverer en stor del af familien, der har et tæt sammenhold og hjælper hinanden uden derved nødvendigvis at optjene løn. Herudover er der i gennemsnit 30 ansatte, hvoraf mange er udlændinge. Der er tale om sæsonbetonede ansættelser, hvor de ansatte typisk kommer til sæsonstart i april og rejser hjem, når sæsonen er slut i september. Sagsøgeren har haft 3 kontrolbesøg fra SKAT i hhv. februar 2012, august 2012 og februar 2013. Efter første kontrolbesøg er der oprettet ansættelseskontrakter for alle lønmodtagere. Ikke lønmodtagere, herunder familiemedlemmer er ført i logbogen. I forbindelse med det første kontrolbesøg interesserede SF fra SKAT sig bl.a. for udenlandske ansatte. De havde fået a' conto løn, da SKAT ikke havde fået det bragt på plads med skattekortene. Da skattekortene forelå, blev aflønningerne bragt på plads i overensstemmelse hermed. Der var ikke nogen kaotisk stemning under første kontrolbesøg. Der var således heller ingen, der stak af. Der var en person, der var væk i 20 minutter for at gå på toilet og hente mad. Logbogsudskriften vedhæftet sagens bilag 9 omfatter i det væsentligste familie og nærttilknyttede til familien. Enkelte af disse har oppebåret løn. EC var langt ude i familien. FJ var ny i familien og TG ville supplere sin pension.

Ved at sammenholde logbogens registreringer med de pågældendes lønsedler, kan man se, at der afregnet i overensstemmelse med registreringerne. Vidnets mor, BA er fast inventar i tivoliet og som sådan ikke aflønnet. Det er moderens veninde RL og moderens søster SL heller ikke. De følger blot med moderen. NJ er en gammel ven af tivoliet. NJ aflægger i den egenskab ind imellem tivoliet besøg. HS er på kontrakt. Efter 1. kontrolbesøg er der oprettet kontrakter vedrørende alle lønmodtagere, uanset hvor kort deres ansættelse har været. Ansættelseskontrakterne oprettes straks i forbindelse med ansættelsen. Den omstændighed, at der i et par tilfælde har manglet underskrift eller datering, beror på en ren forglemmelse i en stresset situation. KN har været ansat hos sagsøgeren både før og efter 2012. Han var ikke ansat, ved SKATS besøg i H1. Da KN hørte om H1 ringede han til vidnet og spurgte, om han måtte komme med. Det fik han lov til, men ikke som ansat. KN var dengang sygemeldt. Oplysninger om, at KN skulle have fået løn, er ikke korrekte. PB og LS er ikke ført i logbogen, da de er selvstændige med egne firmaer. SJD har fået en lønafregning for 1½ måneds ansættelse fra medio april til ultimo maj, hvor ansættelsesforholdet ophørte. BM stoppede ansættelsesforholdet i utide, d.v.s. før kontraktsudløb. Han har derfor kun fået løn for den periode, hvor han rent faktisk var ansat.

SF har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos SKAT i over 40 år. Han har beskæftiget sig med bl.a. virksomheders logbogsføring siden 2004/2005. Vidnet deltog i det første kontrolbesøg hos sagsøgeren i februar 2012. Han var med NS på kontoret, hvor de gennemgik en række forhold. Han modtog meldinger fra andre ansatte hos SKAT, der skulle foretage interview af ansatte på pladsen. Der blev meldt, at en mand ved radiobilerne ikke ville give oplysninger og i øvrigt opgav forkert navn og cpr-nummer. En anden person forstod ikke/ville ikke forstå, hvad der blev sagt og så videre. På grund af en række uregelmæssigheder endte kontrolbesøget efterfølgende ud i, at sagsøgeren blev pålagt at føre logbog. Vidnet deltog ikke i kontrolbesøget i august 2012, men har fået et referat af de der konstaterede uregelmæssigheder omkring især manglende logbogsføring. Vidnet deltog i det sidste kontrolbesøg den 21. februar 2013. Vidnet var igen med NS på kontoret. To andre medarbejdere fra SKAT gik rundt og observerede på pladsen. Der var tale om et stille og udramatisk kontrolbesøg. Vidnet kunne visuelt konstatere, at der ikke var ført logbog over alle ansatte, og at logbogsføringen i øvrigt var mangelfuld. Vidnet har flere gange pointeret overfor NS, at logbogen skulle føres for alle ansatte uanset kontrakt eller ej. Vidnet er ganske givet blevet forevist nogle af ansættelseskontrakterne, men ikke dem alle. Vidnet har dog ikke interesseret sig nævneværdigt for ansættelseskontrakterne.

Parternes synspunkter 

Sagsøgers argumenter

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:

at

der alene kan meddeles påbud/pålæg om førelse af logbog over ansatte, som der ikke er indgået ansættelseskontrakt med, foreligger lønregistreringer for m.v.,

at

langt den overvejende del af sagsøgers ansatte er ansat i medfør af ansættelseskontrakt,

at

sagsøger alene har få ansatte, som der ikke er oprettet ansættelseskontrakt med,

at

sagsøger på foranledning af SKATs påbud har ført logbog over de ansatte, som der ikke er indgået ansættelseskontrakt med/ foreligger lønregistrering for,

at

der ikke er hjemmel til at kræve, at sagsøger også fører logbog over de ansatte, som der er indgået ansættelseskontrakt med/ foreligger lønregistrering for,

at

SKATs sagsfremstilling i det som bilag 6 afgivne påbud ikke er korrekt,

at

såvel det juridisk som det faktuelle grundlag for SKATs påbud om førelse af logbog ikke er korrekt,

at

sagsøger helt i overensstemmelse med Kildeskattelovens § 86 A har ført korrekt logbog,

at

det af SKAT udstedte påbud om fortsat førelse af logbog er ugyldigt,

at

SKAT har tilsidesat helt grundlæggende forvaltningsregler/god forvaltningsskik, herunder officialprincippet, legalitetsprincippet og krav om begrundelse,

at

det forhold, at SKATs første påbud ikke blev påklaget til Landsskatteretten selvsagt ikke i sig selv kan føre til, at SKAT gyldigt kan forlænge påbuddet for en yderligere periode, når det juridiske grundlag for udstedelse af påbud ikke er til stede,

at

sagsøger for en sikkerheds skyld også har nedlagt påstand om, at SKATs påbud ophæves uanset, at en påstand herom umiddelbart forekommer termologisk misvisende al den stund, at et ugyldigt påbud er uden retslig værdi.

I sagsøgtes påstandsdokument hedder det:

"...

Sagens problemstilling og faktiske omstændigheder

Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 17. juni 2013, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 8. marts 2013 om at forlænge H1 ApS's pålæg om at føre logbog i perioden 5. april 2013 til den 5. april 2014.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 30. marts 2012 (bilag 3), at SKAT den 23. februar 2012 foretog uanmeldt kontrol i "H1", som er ejet af sagsøgeren. Sagsøgeren blev ved denne afgørelse (bilag 3) pålagt at føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid, jf. kildeskattelovens § 86 A, i et år fra den 5. april 2012 til den 5. april 2013. Det fremgår endvidere, at "anvisningerne, som står i logbogen, skal følges", og at sagsøgeren kan pålægges at føre logbog i en ny periode på 12 måneder, hvis det under et nyt kontrolbesøg konstateres, "at selskabet ikke registrerer, som påkrævet".

Det er i afgørelsen (bilag 3, side 4) anført, hvordan logbogen skulle føres.

Selskabet skulle således hver dag, før arbejdet blev påbegyndt, registrere navn, cpr.nr., arbejdstid (timer samt start- og sluttidspunkt) og løn på alle beskæftigede personer i virksomheden. Alle, der udfører arbejde, skal altså registreres, uanset om de får løn for arbejdet.

Baggrunden for SKATs pålæg til sagsøgeren om at føre logbog var bl.a., at det ved kontrolbesøget den 23. februar 2012 blev konstateret, at flere af selskabets lønmodtagere ikke kendte størrelsen på deres løn, at en person stak af, at en person oplyste forkert navn og cpr.nr., og at en person nægtede at oplyse sit navn.

Sagsøgeren har bestridt dette hændelsesforløb og henvist til sagens bilag 4. Bilag 4 er udarbejdet af sagsøgerens direktør, NS, og er ikke ledsaget af nogen form for objektiv dokumentation. Det i bilag 4 beskrevne hændelsesforløb bestrides af sagsøgte.

Ved kontrollen den 23. februar 2012 blev der udleveret og udfyldt ti spørgeskemaer til ansatte/antruffet personale (bilag A). For så vidt angår det første spørgeskema vedrørende KN, fremgår det, at KN oplyste forkert navn og cpr.nr. til SKAT. Han oplyste endvidere, at han kun skulle arbejde en dag (den 23. februar 2012), og at hans løn udgjorde kr. 116,- til 117,- pr. time. Af SKATs bemærkninger fremgår det, at KN stort set udtalte sig usandt om alt. Ifølge sagsøgerens direktør, NS, arbejdede KN hele den pågældende uge - uden løn.

Sagsøgeren har anført (replikken, side 2), at KN ikke oppebar løn i den pågældende periode, fordi han var sygemeldt. Han var derfor ikke ansat, men "gik alene til hånde hos sagsøger i den uge i 2012, hvor forlystelsen "H1" fandt sted" KN har tilsyneladende været kontraktansat - med løn - hos sagsøger både før og efter sin sygemelding.

Sagsøgerens oplysninger vedrørende KN bestrides i det hele som udokumenterede. Derudover forklarer sagsøgerens oplysninger ikke, hvorfor KN ubestridt afgav forkerte oplysninger, herunder navn og cpr.nr. til SKAT under kontrollen den 23. februar 2012. Det forekommer endvidere besynderligt, at KN - der før og efter sin sygemelding var kontraktsansat hos sagsøgeren - skulle "gå til hånde" hos sagsøger, mens han var syg uden at få løn. Det har således formodning imod sig, at KN har arbejdet gratis, jf. UfR 1998.898 H, og han oplyste da også selv SKAT, at han fik løn, jf. bilag A.

Det bemærkes, at det af notatet fra kontrolbesøget den 21. februar 2013 (bilag C) blandt andet fremgår, at SKAT igen traf KN, der oplyste at hans løn udgjorde kr. 120,- pr. time og at han kun var ansat i uge 8.

Ifølge SKATs oplysninger var der i selskabet 58 ansatte i 2012.

SKATs afgørelse af 30. marts 2012 (bilag 3) blev ikke påklaget til Landsskatteretten. Det kan således lægges til grund, at SKAT var berettiget til den 30. marts 2012 at pålægge sagsøgeren at føre logbog. Spørgsmålet i nærværende sag er alene, om SKAT har været berettiget til at forlænge pålægget om at føre logbog i yderligere et år. Dette bestrider sagsøgeren (replikken, side 2).

Skatteministeriet bestrider i øvrigt, at der i denne sag skulle gælde et "skærpet hjemmelskrav", sådan som sagsøgeren gør gældende (replikken, side 5).

Det fremgår af SKATs afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6, side 3), at SKAT den 26. august 2012 foretog logbogskontrol hos sagsøgeren under arrangementet "G1". Det er anført i notatet fra kontrollen (bilag B), at logbogen ikke var ført, at der var fem logbøger til stede i kontorvognen, at tre logbøger var blanke, og at der i de to logbøger var ført et mindre antal navne (børn, svigerbørn og ægtefælle) på første side.

Det fremgår endvidere af afgørelsen (bilag 6, side 3), at SKAT igen den 21. februar 2013 foretog uanmeldt kontrol i "H1". Det blev konstateret, at der var ført en side i den ene logbog, mens tre andre logbøger var blanke, og den femte logbog ikke var til stede i virksomheden. Under kontrollen interviewede SKAT femten beskæftigede, heraf var to på kontanthjælp og en ansat var på dagpenge, men der var kun indført tre navne i logbogen for samme dag, jf. bilag 9.

Under kontrolbesøget den 21. februar 2013 oplyste sagsøgerens direktør, NS, at logbogen ikke blev ført, fordi det ikke fandtes nødvendigt, da der forelå ansættelseskontrakter for alle ansatte (bilag 6, side 3). Sagsøgeren har imidlertid oplyst (stævningen, side 2), at der er "få ansatte, som der ikke er oprettet ansættelseskontrakt med, og det drejer sig navnlig om ansatte med kortvarige ansættelsesforhold." Det må således lægges til grund, at det ikke er alle sagsøgerens ansatte, der er omfattet af en ansættelseskontrakt. Det må ligeledes lægges til grund, at der for så vidt angår nogle af de ansatte, der ikke er omfattet af en ansættelseskontrakt, er tale om kortvarige ansættelsesforhold. Sagsøgeren har til besvarelse af sagsøgtes opfordring 2 oplyst, hvilke ansatte, der i perioden 5. april 2012 til 5. april 2013 ikke var omfattet af en ansættelseskontrakt.

Sagsøgeren har i den forbindelse oplyst (replikken, side 3), at sagsøgeren har ti ansatte, "som har arbejdet/hjulpet sagsøger i den anførte periode", og som ikke har en ansættelseskontrakt. Det er videre anført, at disse personer "alene hjælper til hos sagsøgeren, som er en familieejet virksomhed, når der er behov herfor". Det har imidlertid formodningen imod sig, at de nævnte personer har arbejdet gratis, jf. UfR 1998.898 H, og det fremgår da også af replikken, at EC fik løn for sit arbejde. Derudover fremgår det af bilag 9 og bilag 13, at også FJ fik løn for sit arbejde, ligesom det fremgår af bilag 9, at TG har fået løn.

Det fremgår (stævningen, side 3 og 4), at logbogen (bilag 9) er ført over de ansatte, som ikke var omfattet af ansættelseskontrakter. Sagsøgerens direktør har i bilag 4 oplyst, at de medarbejdere, der ikke havde en ansættelseskontrakt, var familie og en enkelt nærtstående ven, og at disse medarbejdere er indført i logbogen. I bilag 9 har sagsøgerens advokat oplyst Landsskatteretten, at de ansatte, der i logbogen er anført med en løn på kr. 0,- er familie og venner, som har arbejdet frivilligt.

Det skal bemærkes, at på de datoer, hvor logbog rent faktisk er blevet ført, har sagsøgeren i flere tilfælde ikke udfyldt logbogen korrekt, idet sagsøgeren ikke har angivet arbejdstidens sluttidspunkt (bilag 9, side 3, 4, 5 side 6).

Sagsøgeren har udarbejdet seksten ansættelsesbeviser for perioden 15. februar 2013 til 25. februar 2013 (bilag D). Det er objektivt konstaterbart, at ansættelsesbeviset for BJ først er underskrevet af sagsøgerens direktør på dagen for ansættelsesforholdets ophør, og at ansættelsesbeviset for JD slet ikke er underskrevet af arbejdsgiver (bilag D og bilag 13).

Det fremgår af sagsøgerens lønoplysninger for 2012 og 2013 fra SKAT (bilag E), hvilke medarbejdere der har fået udbetalt løn af sagsøgeren i 2012 ("Sidste år") henholdsvis 2013 ("Indeværende år") fordelt på måneder. Det er endvidere objektivt konstaterbart, at der ikke er registreret løn for BJ og SD i februar måned 2013 (bilag E).

For så vidt angår BJ og SD forelå der derfor ikke gyldige ansættelsesbeviser, ligesom der ikke var registreret løn for disse ansatte i februar måned 2013, og sagsøgeren skulle derfor have ført logbog for disse ansatte den 21. februar 2013. Dette har sagsøgeren ikke gjort. Sagsøgeren har ført logbog for disse ansatte den 22., 23. og 24. februar 2013, men altså først efter SKATs kontrolbesøg den 21. februar 2013.

Det fremgår endvidere af notatet fra kontrolbesøget den 21. februar 2013 (bilag C), at SKAT den pågældende dag traf PB, KN, LS og LM, der oplyste, at de udførte arbejde for H1 ApS. Af disse fire ansatte har sagsøgeren alene udarbejdet ansættelsesbevis for KN og LM (bilag D og bilag 13), og der er slet ikke registreret løn for PB og LS i 2013 (bilag E), hvorfor der skulle være ført logbog for disse to ansatte, blandt andet den pågældende dag. Det er objektivt konstaterbart, at der ikke er ført logbog for disse ansatte den 21. februar 2013 (bilag 9). På trods af, at PB og LS begge oplyste (bilag C), at de arbejdede for A i uge 8 (18.-24. februar 2013) er det endvidere objektivt konstaterbart, at der slet ikke er ført logbog for disse ansatte i uge 8, selvom dette skulle være gjort.

Som nævnt ovenfor fremgår det af sagsøgerens lønoplysninger for 2012 og 2013 fra SKAT (bilag E), hvilke medarbejdere der har fået udbetalt løn af sagsøgeren i 2012 ("Sidste år") henholdsvis 2013 ("Indeværende år") fordelt på måneder. Der er ikke overensstemmelse mellem logbogen og antallet af personer, der har fået udbetalt løn, ligesom der heller ikke er overensstemmelse mellem logbogen og de perioder, for hvilke der er blevet udbetalt løn.

Det fremgår af logbogen for 2012, at EC arbejdede i alt 14 timer den 21. og 22. april 2012 for en løn på kr. 70,- i timen (svarende til i alt kr. 980,-). Af sagsøgerens lønoplysninger for 2012 (bilag E) fremgår det imidlertid, at EC fik udbetalt kr. 1.112,- i løn i maj måned 2012.

Det fremgår endvidere af logbogen for 2012, at TG arbejdede den 21. og 22. april, 9. juni, 21. juli og 27. oktober for en løn på kr. 120,- i timen. For så vidt angår den 9. juni 2012, så er der uoverensstemmelse mellem arbejdstiden i henhold til det angivne start- og sluttidspunkt og det, der må antages at være et udtryk for arbejdstiden, som angivet i bemærkningsfeltet. For så vidt angår den 21. juli og den 27. oktober 2012, er der angivet et starttidspunkt for arbejdstiden, men der er ikke angivet et sluttidspunkt. Det er således uklart, hvor mange timer hun arbejdede de pågældende dage. Af lønoplysningerne for 2012 (bilag E) fremgår det imidlertid, at TG har fået udbetalt løn i maj, juni, august og november med i alt kr. 2.997,-.

Endelig fremgår det af logbogen for 2012 (bilag E, side 3, 4 og side 6), at FJ arbejdede den 21. april, 28. juli, 27. oktober og 13. november 2012. Hendes løn udgjorde den 21. april og 27. oktober 2012 kr. 120,- i timen, mens hun arbejdede gratis de øvrige dage. Det fremgår ikke af logbogen, hvor mange timer hun arbejdede den 27. oktober 2012 og den 13. november 2012. Ifølge lønoplysningerne (bilag E) har FJ fået udbetalt løn for april, maj og november (bilag E).

Det kan altså konstateres, at der ikke er overensstemmelse mellem SKATs oplysninger om sagsøgerens lønudbetalinger og de udfyldte logbøger.

Der er heller ikke overensstemmelse mellem størrelsen af lønnen og de perioder, for hvilke der er blevet udbetalt løn i henhold til ansættelsesbeviserne (bilag D) og i henhold til sagsøgernes lønoplysninger (bilag E). Eksempelvis fremgår det af et ansættelsesbevis for BM (bilag 13), at han var fastansat på månedsløn på fuld tid i perioden 16. april 2012 - 10. september 2012, og at han i denne periode oppebar en løn på kr. 18.758,- pr. måned. Ifølge sagsøgerens lønoplysninger for 2012 (bilag E) er der kun registeret kr. 15.017,- i løn for BM i hele 2012. Af et ansættelsesbevis for JD (bilag 13) fremgår, at han også var fastansat på månedsløn på fuld tid i perioden 16. april 2012 - 10. september 2012, og at han i denne periode oppebar en løn på kr. 18.176,61- pr. måned. Ifølge sagsøgerens lønoplysninger for 2012 (bilag E) er der imidlertid ikke registeret løn for april måned 2012 for SD, mens der alene for maj måned 2012 er registeret kr. 32.024,- i løn for JD, selvom lønnen i henhold til ansættelsesbeviset lød på kr. 18.176,61 pr. måned.

Ved afgørelsen af 8. marts 2013 (bilag 6) besluttede SKAT at forlænge pålægget til sagsøger om at føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid med endnu et år fra den 5. april 2013 til den 5. april 2014. Begrundelsen herfor var, at sagsøgeren ikke havde ført de udleverede logbøger, som det ellers var blevet pålagt.

Ved afgørelse af 17. juni 2013 (bilag 1) stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse (bilag 6).

Sagsøgeren har for perioden 15. april 2012 til 16. maj 2013 udfyldt i alt 9 sider logbog fordelt på 3 bøger. De udfyldte logbøger er fremlagt af sagsøgeren med bilag 9. Der er foretaget registreringer på i alt 41 arbejdsdage i perioden på ca. 13 måneder;

Logbog i 2012: 27 arbejdsdage

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

  

15.

4.

9.

5.

31.

1.

26.

13.

21.

5.

10.

6.

2.

27.

22.

6.

16.

7.

7.

19.

8.

20.

19.

21.

20.

28.

26.

Logbog i 2013: 14 arbejdsdage

Februar

April

Maj

    

18.

(20.)

 (9.)

19.

(21.)

(10.)

20.

(11.)

21.

(12.)

(22.)

(16.)

(23.)

(24.)

SKATs kontrolbesøg fandt sted den 21. februar 2013, hvorfor kontrollen selvsagt kun omfattede registreringer af logbogen frem til og med denne dato.

Det oplyses i stævningen, at aktiviteterne i sagsøgerens virksomhed er koncentreret til sommerhalvåret, og at virksomheden er "relativ mandskabstung". Ifølge logbogen har der dog kun været beskæftigede i virksomheden i samlet 26 arbejdsdage i perioden april-oktober 2012.

Det retlige grundlag

Kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i 91. stk. 4. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

..."

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, Tillæg A, side 1561 ff.), fremgår bl.a., at bestemmelsen er et led i lovforslaget, der blev fremsat som led i regeringens Fair Play-kampagne for at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige vilkår virksomhederne imellem. Det er i de almindelige bemærkninger også anført, at det som led i forhandlingerne vedrørende finanslov 2005 er aftalt, at sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd, skal bekæmpes. På side 1566 hedder det:

"...

Et af de problemer, som skattemyndighederne ofte støder på, når der gennemføres kontrol ude hos virksomhederne, er ansatte, som påstår, at det er deres første arbejdsdag, hvilket er forklaringen på, at der endnu ikke foreligger en ansættelseskontrakt, og at der hidtil ikke er indeholdt A-skat for den pågældende. Det er opfattelsen, at oplysningen om, at "det er første arbejdsdag" ofte reelt dækker over personer, der udfører sort arbejde.

Skattemyndighederne kan intet stille op over for en sådan påstand, idet der ikke eksisterer noget krav om udarbejdelse af ansættelseskontrakt, lønregistrering hos skattemyndighederne m.v. fra den første arbejdsdag.

..."

I lovforslagets særlige bemærkninger til selve bestemmelsen i kildeskattelovens § 86 A hedder det (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, Tillæg A, side 1580):

"...

Hensigten med reglerne er at sikre, at der sker en daglig registrering af hvem der arbejder i virksomheden, således at skattemyndighederne får mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende indeholdes og indbetales A-skat for de pågældende personer.

Arbejdsdirektoratet vil i kraft af en foreslået hjemmel hertil i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv, udarbejde regler, der nærmere fastsætter krav, form og indhold til "logbogen".

Med den foreslåede bestemmelse "kobler" skatteministeriet sig på indholdet af disse regler. Skattemyndighederne får herved, i lighed med Arbejdsdirektoratet, og med samme krav om indhold mv., mulighed for at stille krav til de virksomheder, hvor der ofte antræffes personer med "første arbejdsdag" om at der skal føres en daglig logbog over de i virksomheden ansatte.

...

Kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakter for de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre en logbog.

..."

I bemærkningerne til lovforslaget til bl.a. arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 4, som der henvises til i de ovenfor citerede bemærkninger, er der i de almindelige bemærkninger anført følgende (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, Tillæg A, side 662):

"...

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.

Det ligger heri, at der kun stilles krav om "logbog", hvis virksomheden ikke på anden måde har foretaget de nævnte registreringer, fx ved ansættelsesbrev, lønregistreringer mv. Reglerne vil blive koordineret med tilsvarende regler, som forventes hjemlet i Skatteministeriets lovforslag.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til bl.a. at kontrollere misbrug med dagpenge mv., idet oplysningerne i "logbogen" vil kunne sammenholdes med de ansattes samtidige oplysninger om dagpenge mv. Formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser.

En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg straffes med bøde.

..."

I de særlige bemærkninger til § 91, stk. 4, hedder det (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, Tillæg A, side 669):

"...

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har en sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at sammenholde oplysningerne i "logbogen" med de ansattes ansøgninger om dagpenge mv.

"...

 Af § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 400 af 3. maj 2011 (tidligere § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 440 af 7. juni 2005), der er udstedt i medfør af bl.a. arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 4, fremgår det, at et pålæg om at føre logbog gives for en periode af 12 måneder ad gangen.

I bekendtgørelsens § 6, stk. 4, er det fastsat, hvad en logbog skal indeholde. Herefter skal registreringen i logbogen være fortløbende dateret og skal for hver af de beskæftigede indeholde oplysning om:

1.

Navn og cpr.nr.,

2.

Hvilken løn der udbetales,

3.

start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.

I vejledning nr. 9139 af 3. maj 2011 til bekendtgørelse nr. 400/2011 (tidligere vejledning nr. 39 af 7. juni 2005 til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse om løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet), hedder det om § 6, stk. 4:

"...

I bestemmelsen er det fastsat, hvilke oplysninger den daglige registrering af beskæftigede den pågældende dag skal indeholde. Alle der er beskæftigede i virksomheden den pågældende dag, skal registreres, uanset om der udbetales løn for arbejdet, og uanset om arbejdet er af begrænset omfang, eller om den pågældende er ansat "på prøve", "i aktivering", eller lignende.

..."

I SKM2011.532.HR udtalte Højesteret efter en gennemgang af det ovenfor refererede retsgrundlag følgende:

"...

Højesteret finder herefter, at et pålæg om daglig registrering af oplysninger om ansatte bl.a. kan meddeles i tilfælde, hvor SKAT - f.eks. efter et kontrolbesøg på arbejdspladsen - har en tilstrækkeligt faktuelt underbygget antagelse om, at en eller flere personer  udfører arbejde i virksomheden, selv om virksomheden ikke har  registreret oplysninger herom.

..."

Anbringender

Om genstanden for prøvelse i nærværende sag

Sagsøgeren gør gældende (replikken, side 2, 4. afsnit), at det ikke er korrekt, når sagsøgte i sit svarskrift anfører, at SKATs afgørelse af 30. marts 2012 (bilag 3) ikke blev påklaget til Landsskatteretten, at det således kan lægges til grund, at SKAT var berettiget til den 30. marts 2012 at pålægge sagsøgeren at føre logbog, og at spørgsmålet i nærværende sag alene er, om SKAT har været berettiget til at forlænge pålægget om at føre logbog i yderligere et år.

Det fremgår af § 42, stk. 1, i den dagældende skatteforvaltningslov, at fristen for at påklage en afgørelse fra SKAT til Landsskatteretten er 3 måneder.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Har spørgsmålet, som indbringes for domstolene, ikke været prøvet af den øverste klagemyndighed, afvises sagen for domstolene som den klare hovedregel, jf. f.eks. SKM2009.173.HR.

Det er ubestridt, at SKATs afgørelse af 30. marts 2012 (bilag 3) ikke blev påklaget til Landsskatteretten, og denne afgørelse kan derfor ikke efterprøves af domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Denne sag vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til den 30. marts 2012 at pålægge sagsøgeren at føre logbog (bilag 3). Spørgsmålet i nærværende sag er derfor alene, om SKAT har været berettiget til ved afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6) at forlænge pålægget om at føre logbog i yderligere et år i perioden 5. april 2013 til den 5. april 2014.

Sagsøgerens påstande vedrører da også alene SKATs afgørelse om at forlænge pålægget.

Om frifindelse i forhold til 1. led af sagsøgerens påstand om ophævelse

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at forlænge pålægget til sagsøgeren om at føre logbog over de beskæftigedes løn og arbejdstid i et år fra den 5. april 2013 til den 5. april 2014.

Det gøres gældende, at SKAT ved forlængelsen af pålægget havde en tilstrækkeligt faktuelt underbygget antagelse om, at personer udførte arbejde i virksomheden, selv om virksomheden ikke havde registreret oplysninger herom.

Det kan lægges til grund, at SKAT var berettiget til den 30. marts 2012 at udstede (det oprindelige) pålæg til sagsøgeren om at føre logbog fra den 5. april 2012 til den 5. april 2013 (bilag 3), jf. også Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 5). Dette pålæg er da heller ikke blevet påklaget.

Det fremgår af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 400/2011, at registrering i en logbog skal være fortløbende dateret og for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om navn, cpr.nr., løn og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag. Tilsvarende fremgår det af vejledning nr. 9139/2011 til bestemmelsen, at alle, der er beskæftiget i virksomheden den pågældende dag, skal registreres i logbogen, jf. også Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.1.2.1.

I SKATs afgørelse af 30. marts 2012 (bilag 3, side 4), er det udtrykkeligt anført, at sagsøgeren hver dag, før arbejdet starter, skal registrere navn, cpr.nr., arbejdstimer og start- og sluttidspunkt og løn på alle beskæftigede personer i virksomheden. Alle, der udfører arbejde, skal altså registreres, uanset om de får løn for arbejdet. Hvis der ikke er beskæftigede på arbejde, skal dette også, skrives ind i logbogen. Dette fremgår også af "Oplysninger om virksomheden" (bilag 5), som første gang blev udleveret af SKAT til sagsøgeren den 30. marts 2012.

Det blev allerede ved SKATs logbogskontrol den 26. august 2012 konstateret, at sagsøgeren ikke førte logbogen i overensstemmelse med pålægget.

Igen ved kontrolbesøg den 21. februar 2013 blev det konstateret af SKAT, at logbogen ikke var blevet ført i overensstemmelse med pålægget. Der var således kun ført en side i den ene logbog, mens tre logbøger var blanke, og en logbog ikke var til stede i virksomheden.

Sagsøgeren har i perioden 15. april 2012 til 16. maj 2013 kun udfyldt i alt ni sider logbog fordelt på tre bøger (bilag 9). Der er kun foretaget registreringer på 41 arbejdsdage i perioden, men det fremgår ikke af logbogen, at der skulle være dage, hvor der ikke har været beskæftigede på arbejde.

Der er ikke overensstemmelse mellem logbogen (bilag 9) og SKATs oplysninger om sagsøgerens lønudbetalinger til de ansatte (herunder vedrørende bl.a. EC, TG og FJ) i 2012 - 2013 (bilag E).

Der er heller ikke overensstemmelse mellem størrelsen af lønnen og de perioder, for hvilke der er blevet udbetalt løn til de ansatte (herunder vedrørende bl.a. BM og SD) i henhold til ansættelsesbeviserne (bilag D) og i henhold til sagsøgernes lønoplysninger (bilag E).

Det er ubestridt, at det ikke er alle sagsøgerens ansatte, der er omfattet af en ansættelseskontrakt. Det er endvidere ubestridt, at de medarbejdere, som ifølge logbogen arbejder uden løn (og som ifølge sagsøgeren udfører frivilligt arbejde), ikke er omfattet af ansættelseskontrakter.

Det kan således konstateres, at sagsøgeren ikke har ført logbog i overensstemmelse med pålægget, da logbogen i flere tilfælde ikke er ført korrekt, da logbogen ikke er ført dagligt, da ikke alle ansatte (herunder bl.a. BJ, SD, PB og LS) er blevet registreret i logbogen, og da logbogen i øvrigt ikke er blevet ført på dage, hvor der ikke var ansatte på arbejde.

Formålet med pålægget om at føre logbog, er ifølge de ovenfor citerede forarbejder "at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser", og det gøres gældende, at dette formål reelt vil være forspildt, hvis registreringerne i logbogen ikke rettelig skulle omfatte alle sagsøgerens beskæftigede.

Det fremgår endvidere af de citerede forarbejder, at spørgsmålet om pålæg ikke mindst vil være relevant i tilfælde, hvor en ansat f.eks. oplyser, at den pågældende er "lige startet" eller "på prøve" eller lignende, jf. også SKM2011.532.HR. Det har formodningen imod sig, at de ansatte arbejder gratis, jf. UfR 1998.898 H. Ikke desto mindre er der 7 personer, der ifølge logbogen ikke får løn, selvom de ubestridt udfører arbejde i selskabet.

Da sagsøgeren ikke har ført logbogen i overensstemmelse med pålægget (bilag 3), har skattemyndighederne reelt ikke haft mulighed for at kontrollere, hvem der har været ansat i selskabet, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forlænge pålægget i 12 måneder.

Om frifindelse i forhold til 2. led af sagsøgerens påstand om ugyldighed

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at SKATs afgørelse er materielt korrekt, og at der derfor højst kan være tale om en konkret uvæsentlig formel mangel, som ikke kan føre til, at afgørelsen er ugyldig

Det bestrides, at SKATs afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6) ikke er begrundet. Det fremgår således af afgørelsen, at "SKAT pålægger selskabet at føre logbog, fordi de udleverede logbøger simpelthen ikke er ført." Som baggrund herfor har SKAT henvist til det oprindelige pålæg og de to kontrolbesøg den 26. august 2012 og den 21. februar 2013.

Hvis SKATs begrundelse skulle være mangelfuld, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder er tale om formel mangel, som ikke har betydning for indholdet af SKATs afgørelse.

Det bestrides, at SKATs afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6) er i strid med officialprincippet, legalitetsprincippet og/eller krav til begrundelse.

For så vidt angår legalitetsprincippet gøres det gældende, at skattemyndighederne har haft hjemmel til at forlænge pålægget i 12 måneder.

Sagsøgeren har ikke nærmere redegjort for, hvorfor SKATs afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6) skulle være i strid med officialprincippet og/eller de almindelige krav til begrundelse.

Selv hvis SKATs afgørelse (bilag 6) skulle være mangelfuld i relation til officialmaksimen og/eller krav til begrundelsen, er manglerne i givet fald afhjulpet ved Landsskatterettens sagsbehandling og kendelse (bilag 1), jf. f.eks. SKM2002.149.HR og SKM2009.467.VLR.

Hvis SKATs afgørelse skulle være mangelfuld, gøres det i øvrigt gældende, at der under alle omstændigheder højst er tale om en konkret uvæsentlig formel mangel, som ikke har haft betydning for resultatet af SKATs afgørelse, og som derfor ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed, jf. SKM2006.677.HR.

Endelig skal det bemærkes, at det af SKATs afgørelse af 8. marts 2013 (bilag 6) fremgår, at afgørelsen om forlængelse af pålægget om at føre logbog inden tre måneder kan påklages til Landsskatteretten.

Det var således ikke SKAT, men Landsskatteretten, der var rette klagemyndighed, hvorfor SKAT ikke har realitetsbehandlet sagsøgerens og sagsøgerens advokats klager (bilag 4 og bilag 7).

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

På grund af utilstrækkelige registreringer blev sagsøgeren i medfør af kildeskattelovens § 86 jf. lov om arbejdsløsforsikring § 91, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 440 af 7. juni 2005 § 6, stk. 3, pålagt at føre logbog i et år fra den 5. april 2012 til den 5. april 2013. Den 5. april 2013 forlængede SKAT dette pålæg med yderligere 1 år, hvilket blev stadfæstet af Landsskatteretten den 17. juni 2013. Sagen angår således, om betingelserne for forlængelse af pålægget om at føre logbog har været opfyldt på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse. I vejledning nr. 9139 af 3. maj 2011 hedder det herom:

"...

Hvis styrelsen efter udløb af perioden på 12 måneder ved et genbesøg i virksomheden konstaterer, at der fortsat ikke foretages de nødvendige registreringer over beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny blive pålagt at føre logbog.

..."

Landsskatterettens afgørelse er konkret begrundet med baggrund i en gennemgang af sagen, og afgørelsen ses ikke at lide af væsentlige formelle mangler.

På baggrund af det af Landsskatteretten anførte og det, som Kammeradvokaten har fremhævet og i øvrigt anført, må det lægges til grund, at der ved de genbesøg, som SKAT foretog i løbet af året efter det oprindelige pålæg var givet, blev konstateret sådanne mangler i sagsøgerens logbogsføring, at det har været berettiget på ny at pålægge sagsøgeren at føre logbog for yderligere et år. Sagsøgerens påstande kan derfor ikke tages til følge, hvorfor sagsøgte frifindes.

Efter sagens udfald, omfang, kompleksitet, betydning for parterne og hovedforhandlingens varighed (ca. 3 ½ timer) skal sagsøgeren dække sagsøgtes udgifter til advokatbistand med 35.000 kr. Beløbet inkluderer moms og udgifter til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 ApS, til dækning af sagsøgtes sagsomkostninger betale 35.000 kr.