Dato for udgivelse
15 Apr 2015 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Jan 2015 08:28
SKM-nummer
SKM2015.252.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Hjørring, BS 5-1595/2013
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udleje og bortforpagtning + Personlig indkomst
Emneord
Kontrollerede, Frankrig, sommerbolig, husleje, lejeindtægt, hovedaktionær, udbytte
Resumé

Sagen omhandlede 3 forhold.

For det første var sagsøgeren beskattet af værdien af fri sommerbolig for 2005-2008, hvor hans franske selskab ejede to nabolejligheder i Frankrig. Sagsøgeren havde rejst en række indsigelser mod beskatningen, herunder at der ikke er tale om sommerboliger, men helårsboliger, at ejendommene ikke var stillet til hans rådighed, at beskatning vil stride mod en fast administrativ praksis, og at beskatning som fri sommerbolig er hårdere end for tilsvarende danske ejendomme og dermed i strid med EU-retten.

Byretten (3 dommere) tiltrådte bl.a. henset til lejlighedernes karakter, beliggenhed og faktiske anvendelse, at de må betragtes som sommerboliger i ligningslovens forstand. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at dette er i strid med EU-retten eller administrativ praksis. Desuden fandt retten, at lejlighederne måtte anses for at være stillet til sagsøgerens rådighed.

For det andet var sagsøgeren beskattet af fri helårsbolig for 2008 og 2009, hvor hans danske selskab udlejede en lejlighed i Danmark til hans datter og indimellem til hendes bekendte. Sagsøgeren anerkendte, at han skulle beskattes ved udleje til datteren, jf. SKM2009.247.VLR, men bestred, at beskatning kunne ske efter de skematiske regler i det omfang, lejligheden var udlejet til tredjemand. Skattemyndighederne havde givet nedslag for den faktisk betalte leje. Retten tiltrådte efter en samlet vurdering, at sagsøgeren blev beskattet af rådigheden over ejendommen.

For det tredje var sagsøgeren beskattet af maskeret udbytte for 2006-2008 som konsekvens af, at lejeindtægter ved udleje af det danske selskabs anden ejendom til hans daværende samlevers veninde ifølge skattemyndighederne ikke var tilgået selskabet. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at der kun var betalt kr. 6.000,- i leje. Retten fandt bl.a. henset til den periode, der var forløbet uden huslejebetaling og uden dokumentation for, at restancen var søgt inddrevet, eller at inddrivelse ikke var mulighed, at selskabets krav på husleje måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi.

Landsskatteretten havde på dette punkt fundet, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt. Under retssagen gjorde ministeriet gældende, at ansættelse kunne ske efter den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvilket byretten tiltrådte.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.8.2.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.B.3.1


Parter

A
(Advokat Peter Nordentoft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommerne

Dorthe Pedersen, Gitte Kuhlwein og Kirsten Hee

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 27. december 2013, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af værdien af rådighed over to sommerboliger i Frankrig og en ejerlejlighed i ...1 (Danmark) tilhørende hans selskaber, samt hvorvidt han skal beskattes af husleje vedrørende en ejendom i ...2 (Danmark) tilhørende hans selskab.

A har nedlagt påstand om, at

sagsøgte,

Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s personlige indkomst i indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 skal nedsættes, således at han ikke beskattes af værdien af rådigheden over to ferielejligheder i Frankrig.

Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s aktieindkomst i indkomståret 2006 skal nedsættes med 7.200 kr. vedrørende udleje af ejendommen ...2.

Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s aktieindkomst i indkomståret 2007 skal nedsættes med 57.600 kr. vedrørende udleje af ejendommen ...2.

Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s aktieindkomst i indkomståret 2008 skal nedsættes med 9.600 kr. vedrørende udleje af ejendommen ...2.

Skatteministeriet, skal anerkende, at A´s personlige indkomst i indkomståret 2008 skal nedsættes med 24.991,11 kr. og sagsøgerens personlige indkomst i indkomståret 2009 skal nedsættes med 29.313,74 kr. vedrørende udleje af ejendommen ...1.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

A flyttede i 2002 med sin daværende ægtefælle til Frankrig, hvor de købte en lejlighed. I 2001 havde A stiftet det franske anpartsselskab H1 Proprietes. Selskabet købte i juli 2003 og i april 2004 to ensartede, mindre nabolejligheder på 30 - 35 m2 i en ejendom i ...3 by. A blev skilt i foråret 2004, og flyttede i marts 2004 ind i den ene af de to lejligheder. Den 1. januar 2005 flyttede han tilbage til Danmark. De to lejligheder blev solgt i 2008, hvorefter det franske selskab blev likvideret.

A stiftede i februar 2004 som eneanpartshaver selskabet H2 Invest ApS. Selskabet købte i april 2004 ejerlejligheden ...1. A´s datter, CA, boede i lejligheden fra købstidspunktet og indtil den 1. juli 2011. Værelser i lejligheden var i perioder også udlejet til andre. H2 Invest ApS købte den 15. november 2006 ejendommen ...2. Ejendommen blev udlejet til en bekendt til A´s daværende kæreste.

Af SKATs sagsnotat vedrørende indkomstår 2004 - 2009 fremgår, at A var til et møde hos SKAT den 4. juli 2011. Af notatet fremgår bl.a:

"...

Møde den 4/7 2011

H2 Invest

Ejerlejlighed ...1

Sky har oplyst følgende på mødet:

at

H2 Invest har købt lejligheden for at hans datter skulle have et sted at bo

  

at

datteren har skaffet lejerne, og der har aldrig været annonceret eller på anden måde skaffet lejere

  

at

ejendommen består af stue + 3 værelser, det værelse som datteren har til rådighed er stuen og at stuen er dobbelt så stor som det mindste værelse.

  

at

han selv anser den objektive lejeværdig for at udgøre ca. 6. - 7.000 kr.

  

at

han erkender, at datter har modtaget et fast bidrag på ca. 2.000 kr. pr. måned, ligesom han oplyser, at han i perioden 2006 - 2008 havde en ung kæreste og derfor ikke havde styr på tingene og at hans datter måske har "overtaget" lejemålet i en periode.

Ejendom ...2

Sky oplyste følgende på mødet:

Lejer af ejendommen er/var en person, som hans daværende kæreste kender og ejendommen blev anskaffet med det formål at leje ejendommen ud til hende.

Der er rykket for husleje via brev og tidligere kæreste.

Opsagt på grund af manglende betaling af husleje ca. 2 - 10 måneder efter kontraktens indgåelse.

Ikke lejet ud senere. Sat til salg.

Prøver at skaffe dokumentation for opsigelse og rykker mv.

...

H1

Der er tale om, at sky og hans tidligere ægtefælle køber to ferielejligheder, så han havde noget at foretage sig i Frankrig. Det vil sige de ejede ikke ejendommene, men stifter selskabet H1 som køber ejendommene. Men kort efter købet af lejlighederne går de fra hinanden og bliver efterfølgende skilt. Sky flytter ind i den ene lejlighed indtil han igen flytter til Danmark 1/1 2005. Efterfølgende har han anvendt lejlighederne til ferieformål.

..."

Ved afgørelse af 16. februar 2012 ændrede SKAT A´s indkomst for perioden 2005 - 2009 med i alt 2.345.426 kr. A indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, som traf afgørelse den 23. september 2013.

Landsskatterettens afgørelse vedrørte dels spørgsmål om beskatning af fikserede renteindtægter af tilgodehavender i H1 Proprietes og H2 Invest ApS dels spørgsmål om beskatning af værdien af rådighed over de to lejligheder i Frankrig og over lejligheden ...1 samt om beskatning af lejeindtægter vedrørende ejendommen ...2. Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse vedrørende fikseret rente, men stadfæstede iøvrigt SKATs afgørelse. Det er således kun denne del af Landsskatterettens afgørelse, der er indbragt for retten.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"...

Indkomståret 2005 

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 2 ferielejligheder i Frankrig på 344.754 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 2 ferielejligheder i Frankrig på 344.754 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning fra selskabet H2 Invest ApS ved selskabets udleje af ejendom i ...2 under markedslejen på 7.200 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 2 ferielejligheder i Frankrig på 344.502 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning fra selskabet H2 Invest ApS ved selskabets udleje af ejendom ...2 under markedslejen på 57.600 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 2 ferielejligheder i Frankrig på 158.312 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 1 ejerlejlighed ...1 på 72.849 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning fra selskabet H2 Invest ApS ved selskabets udleje af ejendom ...2 under markedslejen på 9.600 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med værdi af rådighed over 1 ejerlejlighed ...1 på 69.162 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren efter ophold fra den 1. september 2002 i Frankrig flyttede tilbage til Danmark den 1. januar 2005, fra hvilket tidspunkt han igen blev fuldt skattepligtig her til landet.

Den 17. februar 2004 stiftede han selskabet H2 Invest ApS med henblik på investering i fast ejendom. Selskabet, som han ejer fuldt ud, købte den 1. april 2004 ejerlejligheden ...1, som udlejes til hans datter og periodevis til andre. Endvidere erhvervede selskabet den 15. november 2006 ejendommen ...2, som blev udlejet til hans daværende samlevers veninde. Ejendommen blev solgt den 1. januar 2010. Selskabet, der ikke har anden aktivitet, har forskudt regnskabsår (1. juni - 31. maj).

Rådighed over 2 lejligheder i Frankrig

Klageren stiftede i 2004 det franske selskab H1 Proprietes med henblik på investering i fast ejendom. Selskabet, som han ejede fuldt ud, købte herefter to lejligheder i ...3 i Frankrig. Der er tale om to ensartede lejligheder beliggende på samme adresse i Frankrig, for henholdsvis 114.337 EUR (lejlighed nr. 25) og 170.000 EUR (lejlighed nr. 27). Selskabet solgte i 2008 lejlighederne med en fortjeneste på sammenlagt godt 40.000 EUR.

Det blev over for SKAT oplyst, at der var tale om ferielejligheder erhvervet med henblik på udlejning. Lejlighederne blev dog aldrig lejet ud, idet klageren efter ophævelse af samlivet med sin tidligere ægtefælle flyttede ind i en af lejlighederne og boede i denne indtil 31. december 2004, hvor han flyttede tilbage til Danmark. Lejlighederne blev solgt henholdsvis den 9. maj 2008 og den 12. september 2008. Selskabet blev likvideret den 26. november 2008. Selskabet har regnskabsår lig kalenderåret (1. januar - 31. december).

I klagen er oplyst, at der er tale om to mindre nabolejligheder i samme bygningskompleks. Lejlighederne er beliggende i et almindeligt beboelseskvarter i nærheden af ...3´s centrum. Lejlighederne i den pågældende bygning bliver hovedsagelig anvendt til almindelig helårsbeboelse.

Videre er oplyst, at klageren har haft begrænset ophold i den ene lejlighed (lejlighed nr. 25), herunder for at sørge for vedligeholdelse, administration og igangsættelse af salgsprocessen for lejlighederne. Klageren har dog boet i lejlighed nr. 25 i en periode på ca. 9 måneder. Lejlighed nr. 27 har i hele perioden henstået uden møbler mv. og er aldrig blevet anvendt af hverken klageren eller andre. Ingen af lejlighederne har været anvendt til udlejning.

Ifølge klageren er der ikke tale om ferielejligheder, men om helårsbeboelse.

Det er oplyst, at Frankrig ikke opererer med bopælspligt/ikke-bopælspligt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomster i indkomstårene 2005 - 2008 (inkl.) med værdi af rådighed over 2 lejligheder med henholdsvis 344.754 kr., 344.248 kr., 344.502 kr. og 158.312 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af at få stillet en sommerbolig til rådighed, er skattepligtig af en standardiseret værdiansættelse af lejeværdien, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

I sagen er ferielejlighederne, da der ikke er ansatte i selskabet, anset for at være stillet til klagerens rådighed året rundt. Værdien af rådigheden er, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, herefter opgjort som 0,5 % af værdien pr. uge i sommerperioden (ugerne 22 - 34), og 0,25 % pr. uge i de resterende uger. SKAT har ved beregningen anvendt anskaffelsessummerne på tilsammen 284.337 EUR. For 2008, hvor lejlighederne blev solgt, er beskatningen opgjort forholdsmæssigt ud fra rådigheden.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2006 - 2008 (inkl.), er foretaget, jf. skattekontrollovens § 3 B og ligningslovens § 26, stk. 5, idet der er tale om kontrollerende transaktioner mellem klageren og selskabet.

Skatteansættelsen for indkomståret 2005 er foretaget jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT har fundet, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have tilkendegive og medregne værdien af hans rådighed over ejendommene.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT gjort gældende, at SKAT efter nærmere gennemgang af klagerens selvangivelser for indkomstårene 2007 og 2008 vedrørende bl.a. ejerforhold/indtægter fra H1 Proprietes med brev af 27. september 2010 har meddelt klageren, at hans skat for årene er godkendt på de punkter, der er modtaget oplysninger og dokumentation for. Efter repræsentantens opfattelse er SKAT herefter afskåret fra efterfølgende at genoptage skatteansættelserne for de pågældende år. SKAT er ikke enig heri, og har hertil bemærket, at forholdene vedrørende benyttelsen af det franske selskabs ejendomme ikke været drøftet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået klagerens indkomster for 2005 - 2008 (inkl.) nedsat med henholdsvis 293.715 kr., 293.136 kr., 293.352 kr., og 122.898 kr.

Det er anført, at klageren, medens han endnu var bosat i Frankrig, i en længere periode på ca. 9 måneder havde fast bopæl i en af lejlighederne. Lejlighederne har aldrig været anvendt til udlejning, og har ikke været beboet af andre.

Der er herefter ikke tale om ferielejligheder, men om lejligheder, der - ligesom de øvrige lejligheder i bygningskomplekset - anvendes til almindelig helårsbeboelse.

Efter klagerens opfattelse kan der derfor ikke - som anført af SKAT - blive tale om beskatning af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, jfr. § 16, stk. 5.

Ifølge Den Juridiske Vejledning afsnit C,A.5.16.2.1 dækker begrebet "sommerbolig" alene boliger, der har karakter af fritidsboliger, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende.

De omhandlede lejligheder falder ikke ind under disse kategorier.

Det forhold, at lejlighederne ligger i Frankrig, kan selvsagt ikke i sig selv medføre, at der er tale om ferielejligheder, når lejlighederne faktisk aldrig har været anvendt som sådan, men tværtimod har karakter af og er blevet anvendt til almindelig helårsbeboelse. Der forefindes ikke svømmepøl, eller andre rekreative faciliteter i ejendommen. En formodning for, at almindelige lejligheder i Frankrig - i modsætning til tilsvarende lejligheder i Danmark - skulle være ferielejligheder, vil være i strid med EU-retten.

Den relevante beskatningshjemmel er derfor ikke ligningslovens § 16, stk. 5, men ligningslovens § 16, stk. 9, hvorefter den skattepligtige værdi af en helårsbolig, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold - i mangel af en offentlig ejendomsvurdering - skal sættes til 5 % af ejendommens skønnede handelsværdi (eller af anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer, hvis denne er større) med et tillæg af 1 % og af ejendomsskatter mv., jfr. bestemmelsens 10. pkt.

Forinden en sådan beskatning må det dog først afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om lejlighederne overhovedet har været stillet til klagers private rådighed.

Det forhold, at selskabet har ejet helårsboligerne, kan ikke i sig selv føre til, at klageren må anses for at have haft privat rådighed over helårsboligen, jfr. SKM2009.93.ØLR.

Denne vurdering må efter klagerens opfattelse medføre, at klageren ikke kan beskattes af begge lejligheder.

Fra 2005 og frem havde klageren således en helårsbolig i Danmark, som blev anvendt som den faste bopæl, og havde samtidig sommerhus i Danmark. Siden sin fraflytning fra Frankrig ultimo 2004 har han kun haft meget begrænset ophold i én af lejlighederne i Frankrig (lejlighed nr. 25) for at varetage vedligeholdelse, administration og salg af lejlighederne mv. Opholdet har således været på 1-2 uger om året. Det har ikke været muligt at dokumentere salgsbestræbelser mv.

Allerede den store afstand til Frankrig medfører således, at lejlighederne ikke kan anses for at have stået til rådighed for "helårsbeboelse" for klageren.

Rent begrebsmæssigt må det da også være udelukket, at klageren - ud over sin private bopæl i Danmark - samtidig skulle kunne råde over to lejligheder i udlandet til "helårsbeboelse". Særligt når lejlighederne, som her, ligger i den samme ejendom, vil dette være uden mening, jf. herved SKM2009.459.LSR. I denne sag ansås to sommerboliger for omfattet af et selskabs driftsaktiver. Selskabet havde som aktivitet at udleje sommerhuse. Hovedanpartshaveren skulle herefter ikke beskattes af rådigheden over boligerne i ledige perioder.

Selv hvis klager måtte besøge Frankrig, er det således åbenbart, at klager højst ville benytte den ene af lejlighederne. Dette underbygges af, at den ene lejlighed (lejlighed nr. 27) i hele perioden har henstået umøbleret.

En beskatning af begge lejligheder vil derfor også stride mod formålet med ligningslovens § 16, som er at beskatte et sparet privatforbrug og værdien af en vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6 og § 16, stk. 1.

Beskatningen af klageren bør derfor nedsættes til 6 % af handelsværdien af lejlighed nr. 25, som i 2004 blev erhvervet for 114.337 EUR, og som blev solgt den 12. september 2008.

Med udgangspunkt i SKATs beregning kan skatteværdien herefter skønsmæssigt fastsættes for årene 2005 til 2008 (inkl.) til henholdsvis 51.039 kr., 51.112 kr., 51.150 kr., og 35.414 kr. (forholdsmæssigt for perioden 1/1 - 12/9 2008).

Den samlede beskatning af fri bolig skal herefter nedsættes fra 1.191.816 kr. til 188.715 kr.

Supplerende er henvist til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2013.61.LSR. I nærværende sag er beskatningen af klageren, som i den refererede sag, sket som en lønaccessoriebeskatning, der vedrører hans stilling som direktør.

Endvidere er henvist til byretsdommen nævnt i SKM2013.417.BR, der drejer sig om et sommerhus, som ud fra en konkret vurdering ansås for ikke at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. Det var om sommerhuset oplyst, at dette var erhvervet som led i et projekt med henblik på nedrivning for at opføre ny bolig med salg for øje. Sommerhuset var af ringe standard, herunder med fugtskader, skimmelsvamp mv. Disse fakta mv. var bestyrket af en række objektive kendsgerninger.

Efter repræsentantens opfattelse blev lejlighederne i Frankrig - på samme måde som sommerhuset i dommen - erhvervet som et erhvervsaktiv og investeringsobjekt, og ikke med henblik på privat anvendelse.

Investeringen var i overensstemmelse med selskabets vedtægtsmæssige formål, som ejendomsselskab.

Klageren vil ikke bestride genoptagelsen af indkomstår forud den ordinære ansættelsesfrist, som er sket, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvist bemærkes, at nærværende sag, som den er forelagt for retten, alene angår realiteten.

Dernæst bemærkes, at de af SKAT foretagne ændringer af klagerens skatteansættelser er sket som udbyttebeskatning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9 (nu stk. 6) [stk. 5.red.SKAT].

Af dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, som blev indsat som ligningslovens § 16, stk. 10 ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, fremgår at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. For sommerhuse opgøres værdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, for helårsboliger opgøres værdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag L 237/fremsat 29. marts 2000) fremgår, at der ved et sommerhus forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed o.l. Det er således den faktiske anvendelse af boligen, der er afgørende for, om beskatning skal ske efter reglerne om sommerbolig eller helårsbolig.

Efter de foreliggende oplysninger om lejlighederne i Frankrig må disse fra 2005 indtil salgene i 2008 anses for at have stået til rådighed for klageren som ferielejligheder. Der er henset til, at klageren fra dette år har haft helårsbolig her i landet, og til at lejlighederne i de ca. 3 ½ år, de har været ejet af det helejede selskab, H1 Proprietes, som selskabets eneste aktivitet, ikke har været udlejet eller anvendt til andet formål, men har været benyttet af klageren i forbindelse med vedligeholdelse, administration mv., sammen med, at det overfor SKAT er oplyst, at der har været tale om ferielejligheder.

Klageren skal herefter medregne værdien af rådigheden over lejlighederne til hans skattepligtige indkomster for de pågældende år efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens § 16, stk. 5. Det bemærkes, at beskatningen efter bestemmelsen ikke er knyttet til den faktiske brug af lejlighederne, men til den blotte rådighed over disse. Dommen /afgørelsen offentliggjort i SKM2009.459.LSR og SKM2013.417.BR, der indeholder andre omstændigheder end i nærværende sag, kan ikke medføre et andet resultat.

Herefter, og da de talmæssige opgørelser som sådan ikke er bestridt, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Rådighed over ejerlejlighed ...1

Klageren stiftede den 17. februar 2004 selskabet H2 Invest ApS med henblik på investering i fast ejendom. Selskabet, som han ejer fuldt ud, købte den 1. april 2004 ejerlejligheden ...1, som udlejes til hans datter og periodevis til andre.

Ejerlejligheden er en ejerlejlighed på 168 m2 indeholdende 3 værelser, en stue og køkken/alrum, 2 badeværelser og 2 toiletter.

Lejligheden har fra købet den 1. april 2004 til den 1. juli 2011 været beboet af klagerens datter CA og periodevis af andre lejere.

SKAT har modtaget lejekontrakt mellem selskabet og CA. Heraf fremgår, at den månedlige leje udgør 2.500 kr. inkl. vand og varme. Endvidere fremgår af § 11 i lejekontrakten, at hun lejer et værelse med adgang til fælles køkken og bad. Af kontrakten fremgår ikke, hvor mange m2, der er til hendes rådighed.

Endvidere er modtaget 3 andre lejekontrakter, hvor selskabet har udlejet værelser i lejligheden. Heraf fremgår:

-

SH, lejemålet begynder 1. oktober 2008, og lejen udgør 1.500 kr.
(ifølge SKAT har pågældende boet i lejligheden fra 1. april 2008 til 15. marts 2009)

  

-

KN, lejemålet begynder 1. oktober 2008, og lejen udgør 2.000 kr.
(ifølge SKAT har pågældende boet i lejligheden fra 1. april 2008 til 13. marts 2009)

  

-

KD, lejemålet begynder 1. september 2009, og lejen udgør 2.200 kr.
(ifølge SKAT har pågældende boet i lejligheden fra 31. august 2009)

I ingen af kontrakterne er anført, hvor mange m2, der er til lejernes rådighed, men kun anført, at der lejes et værelse med adgang til fælles køkken og bad, og at lejen er inkl. vand og varme. Supplerende er oplyst, at alle lejerne har et værelse til rådighed og er fælles om stue, køkken og badeværelse mv.

Endvidere er oplyst, at det er klagerens datter der har stået for udlejning af de værelser, som hun ikke selv har til rådighed, idet hun på den måde kunne bo sammen med en person, hun kendte. Datteren har også i visse perioder stået for opkrævning af huslejen fra de øvrige lejere af ejerlejlighed ...1.

Som dokumentation for den objektive husleje for hele ejerlejligheden er henvist til et håndskrevet notat fra 2005, hvor det fremgår, at den objektive husleje anses at udgøre 6.000 kr.

Selskabet har medregnet 72.000 kr. i årlig husleje, uanset om lejligheden har været udlejet til en, to eller tre personer, idet klageren har indbetalt differencen mellem den faktisk betalte husleje og den ifølge selskabet objektive husleje 6.000 kr. pr. måned inkl. varme.

SKAT har herefter ansat værdi af rådighed over lejligheden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9. Værdien er for 2008 og 2009 ansat til henholdsvis 144.849 kr. og 141.162 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i 2008 72.849 kr. (som forskellen mellem de 144.849 kr. og de 72.000 kr.) og med i 2009 69.162 kr. (som forskellen mellem de 144.162 kr. og de 72.000 kr.).

SKAT har hertil anført, at aftalen om udlejning af selskabets ejerlejlighed til klagerens datter og hendes bekendte ikke er anset for indgået i selskabets selvstændige interesse, men alene indgået i kraft af klagerens bestemmende indflydelse på selskabet. Udlejningen anses herefter for at have passeret klagerens private økonomi, hvorved han anses for skattepligtig af rådighed over lejligheden, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9, jf. § 16 stk. 9.

SKAT har henvist til ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.2.1 om fri helårsbolig, bil, sommerbolig, lystbåd og motorcykel, hvori det angives, at aktionæren efter de gældende regler også kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder ham personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed.

Ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået forhøjelsen for 2008 nedsat til 30.354 kr. og forhøjelsen for 2009 nedsat til 28.818 kr.

Til støtte for påstanden er henvist til, at bortset fra udlejningen af et værelse i lejligheden til klagerens datter, har lejligheden i 2008 og 2009 været udlejet til personer, der ikke er nærtstående til klager. Der er ikke noget usædvanligt i, at nye lejere er fundet igennem klagerens og denne datters netværk. Dette har sparet selskabet for udgifter til annoncering mv. og har medvirket til at sikre, at selskabet har fået gode og solide lejere, der kunne forventes at bebo lejligheden i en længere periode.

Udlejningen er desuden sket på almindelige markedsvilkår. SKAT har ikke anfægtet dette og er heller ikke fremkommet med en alternativ markedsleje for lejligheden.

Det er således ikke korrekt, at lejligheden har stået til rådighed for klager.

Det savner derfor hjemmel i ligningsloven at beskatte klager af fri helårsbolig - i hvert fald ikke for den del af lejligheden, der har været udlejet til andre end klagers datter.

Udlejningen af disse værelser er alene sket med henblik på at varetage selskabets erhvervsmæssige interesser. Selskabet har som sit formål at drive virksomhed med udlejning af fast ejendom.

Henset til at to ud af de tre værelser i perioden har været lejet ud til ikke-nærtstående personer, og at denne udlejning er sket i selskabets - og ikke i klagers - interesse, er det herefter gjort gældende, at beskatningen af klageren skal nedsættes forholdsmæssigt, således at klager alene beskattes af rådighed over fri helårsbolig i samme forhold som klagers datter har kunnet disponere over lejligheden.

Denne forholdsmæssige andel kan passende fastsættes med udgangspunkt i datterens andel af de samlede lejebetalinger (svarende til det interne fordelingstal mellem lejerne).

I 2008 kan skatteværdien af fri helårsbolig herefter ikke overstige 30.354 kr. (2.500/6.000 x 144.849 kr. - datterens lejebetalinger på 30.000 kr.).

I 2009 kan skatteværdien af fri helårsbolig ikke overstige 28.818 kr. (2.500/ 6.000 x 141.162 kr. - datterens lejebetalinger på 30.000 kr.).

Det er således opfattelsen, at den at SKAT fastsætte indkomstforhøjelse skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse 

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 9 (nu stk. 6) [stk. 5.red.SKAT] - som blev indsat som ligningslovens § 16, stk. 10 ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 - at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet, og godets værdi ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Der kan efter gældende regler ske beskatning af maskeret udbytte, hvor fordelene ikke tilfalder aktionæren personligt, men en person, hvori aktionæren har en personlig interesse, således som det også fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag L 237/fremsat 29. marts 2000). Heraf fremgår også, at der ved vurderingen af, hvorvidt godet anses at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Det er oplyst, at klagerens helejede selskab, H2 Invest ApS, efter anskaffelse af den omhandlede lejlighed har udlejet denne helt eller delvis til klagerens datter og indimellem til hendes bekendte ifølge repræsentanten på markedsmæssige vilkår. Endvidere er oplyst, at selskabet ud over den pågældende lejlighed alene har investeret i ejendommen ...2, med henblik på udleje til klagerens daværende samlevers veninde. Der er ikke oplyst om andre planer om at erhverve andre ejendomme.

Det er herefter ikke godtgjort, at selskabet har en selvstændig interesse i erhvervelse af lejligheden med henblik på udleje til klagerens datter og indimellem til hendes bekendte. Det er således ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke er sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet og ikke i hans interesse.

Det forhold, at boligen evt. stilles til rådighed mod betaling af markedslejen, begrunder ikke en ændret bedømmelse, da den skattepligtige værdi af godet i relation til udlodningsbeskatningen af klageren fastsættes efter den skematiske beregningsform i ligningslovens § 16, stk. 9.

Herefter, og da de talmæssige opgørelser som sådan ikke er bestridt, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Rådighed over ejendommen ...2

Selskabet H2 Invest ApS købte den 15. november 2006 ejendommen ...2.

Ejendommen blev erhvervet med henblik på udleje til klagerens daværende samlevers veninde, hvilket skete fra 15. november 2006. Huslejen androg 4.800 kr. pr. måned, eller 57.600 kr. pr. år.

Ifølge selskabets selvangivelser for indkomstårene 2007 og 2008 er lejeindtægterne for ejendommen ...2 medregnet i driften og optaget i status.

For indkomståret 2009 er lejeindtægten hverken medregnet i driften eller i status.

Overfor SKAT er oplyst, at lejemålet blev opsagt med brev fra selskabets advokat af 27. oktober 2008 til veninden med henvisning til, at der ikke var betalt husleje for månederne marts 2008 til oktober 2008 inkl.

Heraf fremgår, at der er betalt husleje til og med den februar 2008 svarende til 15,5 måned.

Ejendommen, der ikke blev genudlejet, blev solgt den 10. december 2009 med tab.

Det er oplyst, at det var klagerens tidligere samlever, der stod for udlejningen mv. af ejendomme.

Af selskabets regnskaber fremgår, at der for perioden 1/6 2006 - 31/5 2006 [31/5 2007.red.SKAT] er indtægtsført husleje med 34.000 kr., for perioden 1/6 2007 - 31/5 2008 er indtægtsført husleje med 57.600 kr., og for perioden 1/6 2008 - 31/5 2009 er indtægtsført husleje med 0 kr. Samtidig er der i perioden 1/6 2007 - 31/5 2008 udgiftsført tab på husleje på 50.000 kr. og for perioden 1/6 2008 - 31/5 2009 tab på debitorer på 57.600 kr. Samlet er der således indtægtsført husleje på 91.000 kr., mens der er udgiftsført tab på husleje/debitorer på 107.000 kr.

Hertil kommer bl.a., at det af bogføringen, som ikke er umiddelbar tilgængelig, under posteringerne i relation til den omhandlede husleje, fremgår at der den 16. november 2011 er bogført en indbetaling på 36.000 kr., som efterfølgende er omposteret ved efterpostering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2006 med 7.200 kr., i 2007 med 57.600 kr. og i 2008 med 9.600 kr.

SKAT har henvist til ligningslovens § 16 A stk. 1. Herefter medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignede værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer.

Efter oplysningen om, at det var klagerens tidligere samlever, der stod for udlejningen mv. af ejendomme, kan det ikke udelukkes, at det er hende, der har modtaget pengene.

Uanset at samleveren evt. har oppebåret huslejen i selskabet, har klageren via sin bestemmende indflydelse i selskabet overladt hende hele dispositionskompetencen vedrørende udlejning af ejendommen. Det anses herefter for godtgjort, at den udeholdte husleje har passeret hans økonomi.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på reelt ejerskab, passivitet, manglende kontrol samt personlige relationer.

Klageren er herefter skattepligtig i 2006 af 7.200 kr. (4.800 kr. x 1,5 måned), i 2007 af 57.600 kr. (4.800 x 12 måneder) og i 2008 af 9.600 kr. (4.800 kr. x 2 måneder)

For så vidt angår skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 er disse foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT har fundet, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at medregne lejeindtægterne fra ejendommen ...2 i selskabets omsætning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens indkomster for 2006 - 2008 (inkl.) på henholdsvis 7.200 kr., 57.600 kr. og 9.600 kr. nedsættes til 0 kr.

I henhold til SKATs afgørelse skal klageren udbyttebeskattes af H2 Invest ApS's lejeindtægter vedrørende ejendommen fordi det ifølge SKAT "ikke kan udelukkes" at klagerens samlever har erhvervet/beholdt huslejen.

Denne begrundelse, der tilsyneladende er baseret på rene gisninger om de faktiske omstændigheder, er helt uholdbar.

Der er ingen tvivl om, at det er H2 Invest ApS - og ikke klager eller klagers samlever - der har erhvervet ret til huslejen vedrørende ...2.

H2 Invest ApS har da også netop forfulgt sit krav på husleje, herunder ved at gennemføre en inkassosag mod en tidligere lejer, som imidlertid efter gennemførelsen af en sag for fogedretten viste sig ikke at være betalingsdygtig.

H2 Invest ApS har herefter afskrevet sine krav mod den pågældende udlejer lejer.

I det omfang H2 Invest ApS fejlagtigt har undladt at medregne en del af huslejen i sin skattepligtige indkomst, vil dette kunne begrunde en indkomstforhøjelse for H2 Invest ApS, men ikke for klageren. Det bemærkes dog, at H2 Invest ApS samtidig ville have fradrag for sit tab på fordringen mod lejer efter kursgevinstloven, hvorfor den manglende indtægtsførsel ikke har medført nogen skattebesparelse hos H2 Invest ApS.

Klageren er ikke bekendt med og har aldrig accepteret, at klagerens samlever skulle have opkrævet og beholdt en del af huslejen fra den pågældende lejer.

I det omfang dette faktisk er sket, har H2 Invest ApS en fordring mod klagerens samlever, der i dag indgår som et aktiv i selskabet.

Endelig bestrides det at klageren på nogen måde skulle have handlet groft uagtsomt i relation til det ovenstående, jfr. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke svigagtigt har fortiet nogle oplysninger for SKAT og ej heller har givet urigtige oplysninger til SKAT eller på anden måde har søgt at unddrage skatter i relation til det ovenstående.

Det er oplyst, at incassosagen blev begrænset til 6 måneders husleje for derved at reducere omkostningerne ved gennemførelse af inkasso- og fogedsag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Det må lægges til grund, jf. advokatens brev af 27. oktober 2008, at der modsætningsvist er betalt husleje til og med februar måned 2008, og at denne huslejeindtægt efter fradrag for tab, ikke kan anses for indtægtsført i selskabet. De udeholdte indtægter i selskabet må herefter anses for at have passeret klagerens økonomi med den følge, at han skal indkomstbeskattes heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omstændighed, at huslejebetalingen, eller en andel heraf, evt. måtte være betalt til klagerens tidligere samlever ændrer ikke ved resultatet, idet han som eneanpartshaver har været ansvarlig for, at betalingerne tilgik selskabet.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter på dette punkt.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet skolelærer og arbejdede som skolelærer i 5 år. Derefter blev han ansat som beskæftigelseskonsulent i ... kommune, hvor han arbejdede i 4 år. Han arbejdede herefter nogle år som marketingkonsulent. Fra 1995 til 1999 var han ansat hos en ejendomsmægler i ... . Her var han primært beskæftiget med markedsføring over for kunder, som ejede erhvervsejendomme. Da hans far døde i 1999, arvede han så mange penge, at han kunne stoppe med at arbejde. Han og hans daværende hustru flyttede til Frankrig i september 2002. Hans far havde boet i ..., så de kendte i forvejen lidt til området. Det var hustruen, der ønskede, at de skulle bosætte sig i Frankrig. Han ville gerne have noget at lave, og da han havde haft lidt at gøre med ejendomshandel, syntes han, det var en god idé at købe nogle ejendomme. Det var derfor, de stiftede ejendomsselskabet H1 i 2001. De så på en ejendom i ..., men den viste sig at være i ringe stand og for dyr. Et par år senere købte H1 i stedet de to lejligheder i Frankrig. Han og ekshustruen boede på det tidspunkt i en lejlighed på adressen ...4 i Frankrig. Her boede de, indtil de blev skilt i marts 2004, hvorefter lejligheden blev solgt.

De to lejligheder, som H1 købte i Frankrig, var 32 - 40 m². Det var ganske almindelige lejligheder, som franske familier bor i. Der var fire små lejligheder på hver etage. Lejlighederne var ikke møbleret ved overtagelsen. Han møblerede selv lejlighed nr. 25. Lejlighed nr. 27 har ikke været møbleret i H1´s ejertid. Han har selv taget de fremlagte fotografier af lejlighed nr. 25. Formålet med købet var, at lejlighederne skulle udlejes til franskmænd på helårsbasis. Ejerlejligheder er dyre i Frankrig, og der er derfor mange franskmænd, som lejer sig ind. Han havde vurderet, at lejlighederne ville kunne udlejes for 2.500 - 3.000 kr. pr. måned. Han havde inden købet lavet nogle beregninger på et stykke papir. Han er ikke længere i besiddelse af beregningerne, da han er flyttet flere gange siden. Det er korrekt, at lejlighederne aldrig blev udlejet. Det skyldtes, at han og hustruen blev skilt kort efter købet. Lejlighederne blev udelukkende købt med henblik på udlejning og videresalg, og ikke for de selv kunne anvende dem. Der var cirka 3 km mellem deres egen lejlighed og H1´s to lejligheder. Ejendommen med de to lejligheder lå i et almindeligt boligkvarter med nærliggende butikker. Der var ingen swimmingpool, tennisbane eller andre lignende aktivitetsmuligheder. Uden om ejendommen var der et hegn med en port, hvortil ejere og lejere havde nøgle. Beboerne var franskmænd, der for halvdelens vedkommende gik på arbejde, mens den anden halvdel var pensionister. Det tog cirka 10-15 minutter, at gå fra lejlighederne ind til centrum. Han har på intet tidspunkt opfattet lejlighederne som ferielejligheder, og han ved ikke, hvorfor SKAT har anført, at han selv har oplyst, at der var tale om to ferielejligheder. Det er ikke korrekt, at han under mødet hos SKAT den 4. juli 2011 udtalte, at han efterfølgende har anvendt lejlighederne til ferieformål.

Han boede i lejlighed nr. 25 fra marts 2004 til januar 2005. Han havde ikke andre lejligheder til sin rådighed i den periode. Han boede i lejligheden, mens han overvejede, om han skulle blive i Frankrig eller flytte tilbage til Danmark. Det er korrekt, at lejlighederne ikke blev sat til salg, da han flyttede til Danmark i januar 2005. Han havde på det tidspunkt stadig en idé om, at de ville kunne lejes ud. Da han flyttede til Danmark, købte han et hus i ...5. Han var derefter i lejlighed nr. 25 en eller to gange om året i 3 - 4 dage ad gangen. Han har på intet tidspunkt haft familie eller venner med, og han har aldrig holdt ferie i lejlighederne. Han har hele tiden haft både en fast bolig og et sommerhus i Danmark. H1 har ikke haft anden virksomhed end ejerskabet af de to lejligheder. Lejlighederne blev sat til salg den 7. februar 2008, fordi han vurderede, at de på det tidspunkt havde stået længe nok, og da han kunne bruge pengene. Den første af lejlighederne blev solgt den 9. maj 2008. Den anden blev efterfølgende solgt ved et privat salg til nogle danskere. Han havde ikke selv nøgler til lejlighederne i salgsperioden. De danskere, der købte den ene af lejlighederne, kendte han gennem en dansk klub i Frankrig. Han havde bibeholdt kontakten med dem, efter han var flyttet hjem til Danmark.

Der blev på intet tidspunkt i H1´s ejertid annonceret efter lejere til de to lejligheder. Han havde imidlertid kontakt til en lokal advokat med en stor berøringsflade. Advokaten vidste, at lejlighederne var til leje. Han gjorde ikke selv noget aktivt, og han modtog ingen henvendelser fra advokaten om folk, der var interesseret i at leje lejlighederne. Han var i løbet af ejertiden i kontakt med advokaten 3 - 4 gange om året. De drøftede, om hun kendte nogen, der ville leje eller købe lejlighederne. Det var ikke tilfældet. Han kontaktede ikke en ejendomsmægler forud for februar 2008.

Ejendommen i ...5 var et almindeligt parcelhus på 120-130 m². Efter salget af denne ejendom flyttede han til ...6 i et lidt større parcelhus med indendørs pool.

Når han var i Frankrig, fløj han fra ... til ... og derfra til ... . Fra han forlod sin bopæl, til han befandt sig i lejlighed nr. 25 i Frankrig, gik der ca. 6-7 timer afhængigt af ventetiden i København. Når han var i Frankrig, deltog han i ejerforeningens generalforsamling, som tog 4 - 5 timer. Han gjorde rent og foretog vedligeholdelsesarbejde, herunder beskæring af planterne på terrasserne. Han overnattede i lejlighed nr. 25, som var møbleret. Han brugte i øvrigt tid på at se nogle af sine tidligere relationer, og han gik ture i området, men han havde ikke så meget tid, da han jo også skulle passe lejlighederne i de få dage, han var der. Han kommer ikke længere i området i Frankrig.

Formålet med købet af lejligheden i ...1 var at leje den ud på værelsesbasis, og at det i øvrigt skulle være en investering. Hans datter CA skulle bo i et af værelserne. Det er korrekt, at nogen af de andre værelser i en periode har været udlejet til KD, KN og SH. Han kendte ingen af disse lejere på forhånd. Nogle lejere kendte CA, og andre lærte CA at kende gennem andre. Han tænkte, at det var en god idé, at lejerne af værelserne kunne enes.

Udlejningen af værelserne skete på den måde, at interesserede lejere ringede til ham, hvorefter han tog en samtale med dem. Det krævede ingen indsats fra hans side i starten, da der var lejere nok. Senere benyttede han sit eget netværk til at finde lejere, og han fandt også lejere via internetsider med boligsøgende. Han reflekterede for eksempel på en annonce, som PJ havde lavet på internettet. Det samme gjaldt HB. Kontakten til KD blev etableret via CA, som kendte KD´s søster. Han mødtes med KD, inden lejeaftalen blev indgået. Der blev nok desværre kun lavet den foreløbige huslejekontrakt dateret den 18. august 2009. Han udarbejdede selv denne lejekontrakt på grundlag af de standardkontrakter, som han tidligere havde brugt, og som for nogle af kontrakternes vedkommende var lavet af en advokat. KD betalte 2.200 kr. om måneden i husleje. Der var tre værelser af forskellig størrelse, som blev udlejet. Han havde bedt sin revisor finde ud af, hvad markedslejen var for hele lejligheden, og huslejen blev derefter fordelt forholdsmæssigt på de tre værelser efter kvadratmeter. SH´s lejekontrakt blev udarbejdet af en advokat. Han ved ikke, hvorfor der ikke står, hvilket af værelserne eller hvor mange kvadratmeter hun lejede. Han regnede med, at det var i orden, når lejekontrakten var lavet af en advokat. Han ved ikke, hvorfor der er uoverensstemmelse mellem folkeregisteroplysningerne og oplysningerne i lejekontrakten. Han husker ikke, hvornår SH flyttede ind, men det var nok først den 1. oktober 2008. Den lejekontrakt, der blev indgået med KN, var også en standard lejekontrakt. Han mener, at den blev underskrevet af begge parter. KN´s lejekontrakt er højst sandsynligt blevet væk. Der blev altid underskrevet en lejekontrakt sammen med lejerne. KD, KN og SH betalte alle den fastsatte leje via bankoverførsel til H2 Invests konto i F1-bank. CA havde intet med de andre lejeres huslejebetalinger at gøre. Hun var ganske almindelig lejer. Han kan ikke forklare, hvorfor det fremgår af kontoudtoget fra F1-bank, at SH fire gange har indsat 1.750 kr., uanset det fremgår af lejekontrakten, at den aftalte leje var 1.500 kr. H2 Invest havde en anden konto, hvorfra der ind imellem blev overført beløb. Det var en friværdikonto. KN og SH var veninder, og den ene af dem kendte CA. Det var på den måde, de blev lejere. Han talte personligt med alle lejerne, inden de flyttede ind. Han havde ingen adgang til værelserne og ingen nøgle til lejligheden. Han har aldrig selv anvendt lejligheden. Han havde ingen personlig interesse i udlejningen af værelser til KD, KN og SH. Det eneste formål med udlejningen var at generere et overskud. H2 Invest drev kun ejendomsrelateret virksomhed. Han kan bekræfte, at det formentlig var i efteråret 2011, at lejligheden blev sat til salg. Han besluttede at sælge lejligheden, fordi han manglede penge. Det var ikke fordi, CA var flyttet ud.

Det var H2 Invests advokat fra R1, der udarbejdede CA´s lejekontrakt af 4. februar 2009. Der var forinden lavet en anden lejekontrakt mellem H2 Invest og CA. Advokaten ville have, at der skulle laves en ny lejekontrakt med CA, da der blev lavet lejekontrakter med de andre lejere. Han ved ikke, hvorfor advokaten tilrådede, at der blev lavet en ny lejekontrakt med CA. Ejendommen gav underskud på grund af store fællesudgifter til nyt tag. H2 Invest skulle som ejer af den største lejlighed betale over 200.000 kr.

I begyndelsen havde han planer om, at H2 Invest skulle købe andre ejendomme, men han mistede nogle penge, og H2 Invest kunne derfor ikke købe flere ejendomme. H2 Invest ejede den friværdikonto, hvorfra der blev overført 22.000 kr. og 49.000 kr. den 20. marts 2009. Selskabets indtægter og udgifter kørte over F1-bank kontoen. Nogle af de penge, han arvede ved sin fars død, blev sat over på friværdikontoen. Han indskød således private midler. Det blev ført en mellemregningskonto herover.

Han spurgte ikke CA, hvem værelserne skulle lejes ud til. Det var ham alene, som bestemte, og CA havde intet at skulle have sagt. CA blev på et tidspunkt uvenner med enten SH eller KN, og de flyttede derefter ud. Der har ikke været andre uoverensstemmelser mellem lejerne. Det er korrekt, at der var en periode på cirka 18 måneder, hvor det kun var CA, som boede i lejligheden. Han boede på det tidspunkt sammen med en yngre kvinde, og de drev en forretning. Han havde derfor meget andet at se til i den periode. Det er korrekt, at der ikke altid blev krævet depositum af lejerne. Der blev altid holdt et uformelt flyttesyn ved fraflytning, og lejerne kom til at betale, hvis der var ting, der skulle laves. Der blev ikke nedfældet noget på skrift herom. CA betalte næsten altid den fastsatte leje på 2.500 kr. om måneden, men han hjalp hende, når hun var i bekneb. Han kan godt se, at CA´s huslejebetalinger ikke fremgår af kontoudtogene, men hun betalte husleje, og det skete for det meste ved kontooverførsler.

Efter H2 Invest havde købt ejendommen ...2 fandt LG - som var en bekendt af hans daværende samlever TC - ud af, at hun gerne ville leje huset. Det var et ældre hus med have og et lille udhus. Han kendte ikke selv LG på daværende tidspunkt. Det er ham, der har udarbejdet lejekontrakten på grundlag af de lejekontrakter, som advokaten havde udarbejdet vedrørende lejligheden ...1. Han husker ikke, hvorfor de aftalte en reduceret leje de første måneder. Det er korrekt, at den konto, som lejen ifølge lejekontrakten skal indbetales på, ikke er H2 Invests konto hos F1-bank. H2 Invest havde flere konti. Huslejens størrelse blev fastsat på markedsbasis sammen med en revisor. Der blev betalt husleje i starten, hvorefter LG ophørte med at betale. Han har ikke personligt modtaget huslejebetalinger. TC havde intet med udlejningen at gøre, og hun har ikke modtaget huslejebetalinger fra LG. Huslejen er indregnet i H2 Invests omsætning. Da huslejebetalingerne udeblev, sagde han til LG, at hun skulle betale, hvilket hun imidlertid ikke gjorde. Han sendte derefter sagen til advokat.

Foreholdt ophævelsesbrevet af 27. oktober 2008 til LG fra advokat BD har han forklaret, at det er korrekt, at der blev betalt husleje til H2 Invest frem til marts 2008.

Han og TC mødte hinanden i 2005, og de gik fra hinanden i 2009. TC havde ingen indvendinger imod, at LG blev sat ud af lejemålet, da hun ikke betalte. Han forsøgte selv at inddrive huslejen, inden han rettede henvendelse til en advokat. Det påkrav, der henvises til i ophævelsesbrevet fra advokat BD, må være noget, han selv har sendt til LG. Der blev efterfølgende ført en inkassosag mod LG. Advokaten var ude at tale med LG og fandt ud af, at hun ingen penge havde. Sagen var ikke i fogedretten. Han har ikke set LG siden.

Ejendommen blev erhvervet af H2 Invest som et investeringsobjekt med henblik på udlejning. Der var ingen lejere på købstidpunktet. Det var nok forkert af ham, at han ikke krævede et depositum af LG. Han havde ved lejemålets indgåelse ikke grund til at tro, at LG ikke ville være i stand til at betale den aftalte husleje. Han husker ikke, hvad LG lavede. Hun blev udsat af lejemålet omkring januar 2010, hvorefter ejendommen blev sat til salg. Der gik et stykke tid, inden den blev solgt, da det var dårlige tider for hussalg.

CA har som vidne forklaret, at hun boede til leje i et værelse i lejligheden ...1. Det var det værelse, der er benævnt "stue" på plantegningen. I lejligheden var der herudover en gang, et bryggers, et gennemgangsrum, toilet og bad, køkken-alrum og to andre værelser, som blev lejet ud. Der var også et lille værelse, som ikke kunne anvendes, bag hendes værelse, samt en hems, som blev anvendt til opbevaring. Hun påbegyndte lejemålet den 1. maj 2004 og boede der indtil 2011. I en del af lejeperioden boede der lejere i de to andre værelser. KD boede i en periode i værelset over for badeværelset. Hun var veninde med KD´s søster og havde sagt, at KD kunne prøve at ringe til hendes far og høre, om der var mulighed for at leje et værelse. Hun var ikke selv ven med KD. Hun havde ikke adgang til KD´s værelse, mens han boede der. Når et værelse var lejet ud, var døren lukket, og man gik kun ind, hvis man fik lov efter at have banket på. KN boede på et andet tidspunkt til leje i det samme værelse. Hun havde gået i skole med KN´s mor og på den måde lært KN at kende. Hun var veninde med KN. SH boede til leje i det lille værelse ved siden af køkken-alrummet. SH var veninde med KN.

Det var CA´s far, som stod for udlejningen af værelserne. Hun modtog husleje kontant fra KN og SH en enkelt gang. Det var den første lejebetaling, lige efter de var flyttet ind i april eller maj. De havde fået et kontonummer, men kunne af en eller anden grund ikke få overførslen til at gå igennem. Det var derfor, hun modtog pengene kontant. Hun gav pengene til sin far. Efterfølgende betalte de via bankoverførsel. Det er den eneste gang, hun har modtaget en huslejebetaling. Hun ved, at KD, SH og KN betalte husleje til hendes far. Hun rådede i hele sin lejeperiode kun over sit eget værelse og fællesarealerne. Når de to andre værelser ikke var lejet ud, stod de tomme, og hun disponerede ikke over dem. Dørene til værelserne var ikke låst, men hun anvendte dem ikke.

CA´s far købte lejligheden, efter det havde vist sig, at hun og en veninde ikke selv kunne købe den. Hun og veninden, VK, flyttede begge ind den 1. maj 2004. Det var forskelligt, hvor længe ad gangen værelserne var lejet ud. Nogen lejere boede der kun kortvarigt, mens de ledte efter en lejlighed. Hun husker ikke, hvorfor FT kun boede der i 4 måneder. MN og JN var blevet smidt ud og boede der, mens de ventede på at finde en anden lejlighed. Det er korrekt, at der ikke var andre lejere i perioden fra september 2006 til april 2008. Hun ved ikke, om hendes far forsøgte at leje de to andre værelser ud i denne periode. Hun gjorde ikke selv noget aktivt for at finde andre lejere. Det var ikke hende, der skulle stå for udlejningen af værelserne. Det skulle hendes far. KN og SH flyttede ind og ud samtidigt. KN og CA blev uvenner over noget privat. Hun tror, det også var derfor, SH flyttede. Hun flyttede selv ud i 2011, hvor hun flyttede sammen med sin kæreste.

Hun betalte den husleje, som fremgår af lejekontrakten. Hun betalte ved kontooverførsel til sin fars konto. Nogle gange betalte hendes far dog huslejen, fordi hun på daværende tidspunkt gik i skole. Der var en anden lejekontrakt inden den, som er dateret den 4. februar 2009. Den nye lejekontrakt blev lavet, fordi alle lejekontrakterne skulle være ens. Hun havde intet med udarbejdelsen af lejekontrakterne at gøre. Hun har ikke den første lejekontrakt mere. Når hun kendte en, som var interesseret i at leje et værelse, fortalte hun sin far, at personen nok ville ringe til ham. Hun godkendte ikke lejerne, inden lejeaftalerne blev indgået. Nogle af lejerne kendte hun ikke i forvejen. Hun kendte ikke RJ og HB, og hun kendte heller ikke FT ret godt. Hun har ikke på noget tidspunkt sagt til sin far, at en lejer skulle ud af lejligheden. Hun har ikke længere kontakt med KN, SH og KD.

KD har som vidne forklaret, at han har boet til leje i ...1. Der blev ved lejeaftalens indgåelse udarbejdet en foreløbig huslejekontrakt. Den blev ikke erstattet af en endelig lejekontrakt. Hans storesøster, TM, er veninde med CA, og TM vidste, at der var ledige værelser i lejligheden. Han fik en snak med A, og de indgik aftale om lejemålet. Han havde tidligere hilst på CA, når han besøgte TM. Han var på daværende tidspunkt studerende. Han flyttede ind den 1. september 2009, og han flyttede ud det år, lejligheden blev sat til salg. Han boede til leje i værelset over for badeværelset. CA boede i det værelse, der på plantegningen er benævnt "stue". Man bankede på, inden man gik ind på andre lejeres værelser. Han betalte den aftalte husleje på 2.200 kr. om måneden i hele lejeperioden. Betalingen skete ved overførsel via netbank til det kontonummer, som fremgår af lejekontrakten. Han har aldrig betalt kontant til A eller CA. Det var CA, som stod for betaling af licens og andre fællesomkostninger. De betalte derfor deres andel af disse udgifter direkte til CA. De ringede til A, når der var noget i lejligheden, som skulle repareres. Da A ønskede at sælge lejligheden, aftalte de mundtligt, at KD skulle kigge efter et andet sted at bo. Det kan godt passe, at han flyttede ud den 15. november 2011. Han tror, at der gik 2-3 måneder, fra A bad ham finde et andet sted at bo, til han flyttede ud. CA var flyttet ud i juni 2011, og A tog derefter kontakt til de øvrige lejere. KD var indforstået med at flytte frivilligt ud af lejemålet.

KN har som vidne forklaret, at hun flyttede ind i et værelse i lejligheden ...1 i april 2008. Hun kendte CA, da hendes mor og CA har gået i skole sammen. Værelset stod tomt, og hun måtte gerne bo der sammen med CA. Der blev ikke lavet en lejekontrakt i forbindelse med indflytningen. Hun fik først en lejekontrakt i februar 2009. Hun betalte 2.000 kr. om måneden i leje. Hun boede til leje i det store værelse over for badeværelset. Huslejebetalingen skete ved bankoverførsel. Hun husker ikke, til hvilken bank overførslen skete. Hun kan huske, at enten hun selv eller SH betalte husleje til CA, mens den anden betalte til A. Hun kan ikke huske hvem af dem, der betalte til hvem. Hun opfattede det sådan, at CA beholdt den lejebetaling, der skete til hende, men hun ved det ikke med sikkerhed. På et tidspunkt var kemien mellem hende, SH og CA ikke mere så god. Hun og SH valgte derfor at flytte til et andet sted.

De vidste, at de ville flytte ud af lejligheden, da de underskrev lejekontrakten i februar 2009. Hun mener, at de sagde op med en måneds varsel. Da CA var hendes ven, tænkte hun ikke over, at der ikke var en lejekontrakt i begyndelsen. Hun syntes, at det var lidt underligt, at lejekontrakten pludselig kom, navnlig fordi CA på det tidspunkt var bekendt med, at hun og SH havde tænkt sig at flytte ud. Det var CA, som kom med lejekontrakten. CA sagde, at de skulle skrive under for hendes far.

Hun kendte A som CA´s far. I 2001 var hun sammen med CA i Frankrig og besøge A og hans daværende kone, som boede i en lejlighed i Frankrig. Hun fik rejsen i konfirmationsgave. Omkring 2004 var hun på ferie i Frankrig sammen med CA og A. De boede i en fin lille lejlighed i Frankrig, som hun går ud fra, at A ejede. Hun mener, at de var der i en uge. De rejste sammen til Frankrig. A havde en nøgle til lejligheden, og hun mener også, at CA havde en nøgle.

Foreholdt fotografierne af lejlighed nr. 25, har hun forklaret, at hun mener, hun kan genkende lejligheden.

SH har som vidne forklaret, at hun boede til leje i et værelse i lejligheden ...1 fra april 2008 til april 2009. Lejemålet kom i stand ved, at hun blev kontaktet af sin veninde KN, som vidste, at hun planlagde at flytte hjemmefra. Hun mødte CA i forbindelse med indflytningen. Hun mener, at hun først mødte A på et senere tidspunkt. Der var ingen lejekontrakt inden den, der blev underskrevet den 5. februar 2009. Hun lejede det lille værelse ved bagtrappen. Hun betalte 1.500 kr. pr. måned via PBS til en konto, som CA ejede. Hun og SH flyttede ud, fordi de ønskede at få deres eget. De sagde til CA, at de ville flytte. De har ikke haft kontakt med CA eller A, efter de er flyttet.

De blev overraskede, da CA i begyndelsen af 2009 sagde, at det var på tide at underskrive en lejekontrakt, for da havde de fortalt, at de havde tænkt sig at flytte ud. CA kom med lejekontrakterne og bad dem underskrive. De kunne godt se fornuften i det, og de var ikke så erfarne, så de skrev under. Hun mener, at hun og SH opsagde deres lejemål, en måned før de flyttede. Der var ingen problemer i forbindelse med opsigelsen. Hun har ikke på noget tidspunkt betalt lejen kontant. Betalingen skete som nævnt ved en månedlig overførsel på 1.500 kr. til CA´s konto. Da hun fik udleveret kontonummeret, spurgte hun, hvis konto det var. CA fortalte, at det var hendes konto. CA forklarede, at det var delt op, KN skulle betale til A, og SH skulle betale til CA. Vidnet forstod det sådan, at CA og A havde lavet den aftale, fordi A ejede lejligheden, og det var CA, der boede der. Hun fik at vide, at lejligheden teknisk set tilhørte CA, og at CA skulle have noget af lejen, da det var til gene for hende, at der boede nogen. Vidnet betalte til den samme konto gennem hele lejeperioden. Hun kan ikke huske på noget tidspunkt at have betalt 1.750 kr.

TC har som vidne forklaret, at hun har været kæreste med A. Hun har PTSD og har vanskeligt ved at huske. Hun mener, at de var kærester fra 2004 eller 2006 frem til 2008. Hun vidste, at A havde købt en ejendom på ...2. Hun og LG kendte hinanden gennem en fælles bekendt, som nu er død. Hun husker ikke, om det var på hendes initiativ, at LG kom ind som lejer i ejendommen på ...2. Hun modtog ikke på noget tidspunkt penge fra LG. Hun har besøgt LG i ejendommen sammen med A til en kop kaffe. Hun husker ikke, om det er sket en eller to gange. Hun har på ingen måde administreret udlejningen af ejendommen. Hun mener, at der var en lejekontrakt. Hun ved ikke, hvad der var aftalt vedrørende lejemålet. Hun ved ikke, om lejemålet blev ophævet, og om LG blev udsat med fogedrettens hjælp. På daværende tidspunkt havde TC og A store problemer i deres forhold, og hun havde ikke rigtig nogen kontakt med LG. Hun har ikke på noget tidspunkt hørt noget om LG´s lejebetalinger eller mangel på samme.

LG har som vidne forklaret, at hun kan genkende den fremlagte lejekontrakt. Det er korrekt, at lejemålet blev påbegyndt den 15. november 2006. Hun betalte leje den første måned og nok en måned mere, hvorefter hun ikke har betalt noget. Hun har aldrig foretaget indbetalinger til det kontonummer, der fremgår af lejekontrakten. Hun har betalt et kontantbeløb til A, en gang han kom forbi og fik kaffe. Hun kendte A´s daværende samlever, TC, løseligt via en fælles bekendt. Hun har drukket meget kaffe sammen med TC, men vil ikke kalde hende en veninde. Der er 10 års forskel på dem, og de har ingen fælles interesser. TC havde intet med udlejningen eller lejekontrakten at gøre. Hun mener, at TC og A på et tidspunkt kom forbi, og at hun i den forbindelse betalte et beløb. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun gav pengene til TC eller A. De fik de kontanter, som hun havde på daværende tidspunkt. Hun husker, at hun modtog ophævelsesbrevet fra A´s advokat. Hun var ikke særligt meget i ejendommen i 2008, for da var hendes far meget syg. Hun havde plejeorlov og opholdt sig hos sine forældre. Hun passede også sit job som nattevagt. Hun havde dårlig samvittighed og tænkte, at hun ikke kunne blive ved med at opholde sig i ejendommen, når hun ikke kunne betale husleje. A sagde imidlertid, at det nok skulle gå. Der opstod efterfølgende mange forviklinger, og hun ville derfor ud af det. A ringede og spurgte til penge, og hun svarede, at hun ikke havde mulighed for at betale. Hun mindes ikke at have modtaget andre breve ud over ophævelsesbrevet. Hun blev på et tidspunkt indkaldt til en samtale ved SKAT, hvor hun blev ansat til at have haft en indkomst på 100.000 kr., hvilket hun ikke havde haft. Hun var ikke i stand til at betale huslejen. Det er korrekt, at hun på daværende tidspunkt havde sit faste job, og at hun havde haft en forventning om, at hun ville kunne betale huslejen på 4.800 kr. pr. måned. Hun gik ud fra, at A havde kendskab til hendes økonomiske situation. Han har aldrig spurgt til noget. Hun har betalt i alt ca. 6.000 kr. i husleje, nemlig den første husleje og et kontantbeløb på ca. 2.000 kr. den sommerdag i 2009, hvor A og TC kom forbi. Hun husker, at de ved den lejlighed viste deres nye Volvo. Hun gav dengang udtryk for, at det hele var meget usikkert. A svarede, at det nok skulle gå. Hun forsikrede, at hun ville betale huslejen, når hun havde mulighed for det. A sagde ikke, at hun skulle flytte. De talte alle tre om situationen.

Hun undrede sig over, at hun kunne bo gratis i næsten 2 år, og hun var i syv sind. Cirka 1 - 2 måneder før hun modtog ophævelsesbrevet, kom A alene forbi og spurgte til huslejen. Hun boede på det tidspunkt stort set hos sine forældre, og hun så kun meget lidt til TC og A. Hun hørte rygter om, at TC og A var i selskab med nogen, som var hel- eller halvkriminelle, og hun fornemmede, at det var på tide at stoppe. Hun har ikke hørt fra A eller H2 Invest siden, og hun er ikke blevet opkrævet huslejerestancen. Hun tænker, at det er en slags vennetjeneste. Hun har svært ved at vurdere, hvorfor hun ikke er blevet opkrævet betaling.

Parternes synspunkter 

A har i sit påstandsdokument gjort gældende:

"...

2.1           Rådighed over to lejligheder i Frankrig

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2005-2008 skal beskattes af fri sommerbolig, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 9 (nu stk. 6), jf. stk. 5, af to lejligheder beliggende i Frankrig ejet af sagsøgerens franske ejendomsselskab H1 Proprietes.

Beskatning af fri sommerbolig efter ligningslovens regler forudsætter, at to betingelser er opfyldt, nemlig (i) lejlighederne er sommerboliger, og (ii) at lejlighederne har stået til rådighed for sagsøger.

Sagsøgeren gør gældende, at ingen af disse betingelser er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte sagsøgeren af fri bolig.

Selv hvis der statueres rådighed, kan der ikke ske beskatning af fri sommerbolig, men alene af fri helårsbolig.

2.1.1        "Sommerboliger"

H1 Proprietes' lejligheder var nabolejligheder beliggende på samme adresse og etage i et almindeligt beboelseskvarter nær centrum i ... i Frankrig.

Lejlighederne var beliggende i en almindelig beboelsesejendom.

Mens sagsøger endnu var bosat i Frankrig havde sagsøger i en længere periode på ca. 9 måneder fast bopæl i en af lejlighederne.

Lejlighederne har aldrig været anvendt til ferieformål eller udlejning til ferieformål.

Der er således ikke tale om ferielejligheder men om lejligheder, der er indrettet og anvendt til almindelig helårsbeboelse.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte sagsøgeren af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, jfr. § 16, stk. 5.

Ifølge Den Juridiske Vejledning afsnit C,A.5.16.2.1 dækker begrebet "sommerbolig" alene boliger, der har karakter af fritidsboliger, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende.

Det er dermed boligens almindelige karakter, der er afgørende. Den faktiske anvendelse er ikke i sig selv afgørende, da det ikke er anvendelsen men rådigheden, der beskattes.

Begrebet sommerbolig må fortolkes i overensstemmelse med dette begreb i lovgivningen i øvrigt, herunder særligt vurderingsloven.

Af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5 (L237/2000, bemærkninger til § 6, nr. 2) fremgår det direkte at der ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi for sommerboliger baseres på den offentlige ejendomsvurdering og at der på denne måde tages højde for at den offentlige ejendomsvurdering for sommerboliger ofte er lavere end for tilsvarende helårsboliger.

I forarbejderne er der dermed forudsat et sammenfald mellem de boliger, der beskattes efter reglerne om fri sommerbolig, og de boliger, der vurderes som sommerhuse efter vurderingsloven.

Vurderingsloven

I forbindelse med den offentlige ejendomsvurdering, vurderes det, om en bolig benyttes til beboelse (kode 01) eller sommerhus (kode 48). I SKATs Vurderingsvejledning 2013-1, afsnit D anføres det i den forbindelse, at:

"...

Kode 08: Sommerhus

Som sommerhuse betragtes alle ejendomme, der efter deres almindelige karakter er beregnet til sommerbeboelse og kun hertil.  Hvis sådanne ejendomme, f.eks. mindre træhuse, benyttes til helårsbeboelse, går de således ind under sommerhuse og ikke ind under beboelse. Beliggenheden i eller uden for sommerhusområde vil kunne være vejledende for, om ejendommen skal betragtes som beboelse eller som sommerhus.

..."

Disse kriterier fører til, at lejlighederne i Frankrig ikke kan anses som sommerboliger, da:

-

Begge lejligheder er beliggende i en almindelig beboelsesejendom og har karakter af helårsboliger.

-

Den ene lejlighed netop er blevet anvendt til helårsbeboelse for sagsøger.

-

Ingen af lejlighederne er blevet benyttet til feriebrug.

Havde lejlighederne været beliggende i Danmark, ville lejlighederne være blevet anset for helårsbeboelse. Lejlighederne er således hverken anskaffet eller anvendt som sommerbolig, og har heller ikke generelt karakter af sommerboliger.

Planloven

I relation til planloven og kildeskattelovens regler om til- og fraflytning gælder at en bolig anses som en helårsbolig, hvis der er mulighed for at anvende boligen hele året, jf. SKM2005.396.LSR og SKM2006.168.SR.

Lejlighederne i Frankrig har ikke været omfattet af regler svarende til eksempelvis den danske planlov § 40, som fastsætter begrænsninger i muligheden for at anvende sommerhuse, og har derfor kunnet anvendes til beboelse hele året.

Det forhold at lejlighederne i Frankrig ikke har været omfattet af bopælspligt ændrer ikke på, at de må anses for helårsboliger og også ville være vurderet som sådanne, hvis de havde været beliggende i Danmark, sml. SKM2006.212.SR.

EU-retlige forhold

Det forhold at lejlighederne er beliggende i Frankrig - og ikke i Danmark - kan ikke medføre en ændret bedømmelse af lejlighederne, slet ikke når sagsøger faktisk var bosiddende i Frankrig på tidspunktet for købet af lejlighederne, og dermed notorisk ikke erhvervede disse til ferieformål.

En formodning om at en lejlighed, der er beliggende i Frankrig er en ferielejlighed, mens en tilsvarende lejlighed beliggende i Danmark er en helårsbolig, er i strid med EU-retten, sml. TfS 2000.813, sag C-256/06 (Theodor Jäger) og sag C-55/98 (Skatteministeriet mod Bent Vestergaard).

Havde lejlighederne været beliggende i Danmark og ikke i Frankrig ville lejlighederne være blevet behandlet som helårsboliger, sådan som det også netop er sket i relation til lejligheden ...1, jf. nedenfor.

Det forhold at lejlighederne er beliggende i Frankrig kan ikke føre til, at lejlighederne i stedet beskattes som sommerboliger.

Der ses ikke i dansk praksis at være eksempler på, at ejerlejligheder er beskattet som fri sommerbolig, medmindre der har været tale om eksempelvis hotelejerlejligheder, som helt åbenbart har haft karakter af ferieboliger, sml. SKM2006.468.LSR.

En beskatning af A af fri sommerbolig vil derfor både være i strid med administrativ praksis og med EU-retten.

Formålsfortolkning

Såfremt Skatteministeriet måtte få medhold, i at lejlighederne i Frankrig har stået til rådighed for A i hele perioden og samtidig skal behandles efter reglerne om fri sommerbolig vil dette medføre en urimeligt høj beskatning i strid med formålet bag Ligningslovens § 16.

Når fri sommerbolig og fri helårsbolig beskattes efter forskellige satser skyldes dette således blandt andet, at sommerboliger sædvanligvis udlejes på ugebasis og til betydeligt højere beløb end helårsboliger som udlejes i længere perioder. Dette afspejler sig klart i ligningsloven § 16, stk. 5, hvor beskatningsgrundlaget for fri sommerbolig fastsættes til 1/2 pct. pr. uge i højsæsonen (uge 22-34) og 1/4 pct. pr. uge i øvrige uger.

Til sammenligning opgøres beskatningsgrundlaget for helårsbolig efter ligningsloven § 16, stk. 9 som en fast procentsats af beregningsgrundlaget opgjort for hele det pågældende indkomstår, dvs. som opgørelse af den årlige værdi af en vederlagsfri benyttelse.

Det savner derfor mening, at gennemføre en beskatning baseret på ugetaksterne for sommerhuse, når der som i denne sag er tale om almindelige lejligheder, som ifølge SKAT selv har været stillet til fuld rådighed i en uafbrudt periode på ca. 3,5 år.

I en sådan situation kan værdien af den vederlagsfri benyttelse eller det sparede privatforbrug selvsagt ikke opgøres på baggrund af en lejeværdi fastsat på ugebasis.

Dette forhold understøtter i sig selv, at lejlighederne i Frankrig ikke er sommerboliger.

Der er derfor ikke grundlag for at anse lejlighederne i Frankrig for at være sommerboliger.

2.1.2        Rådighed

Beskatning af sagsøger forudsætter at, lejlighederne har været stillet til sagsøgers private rådighed. Denne betingelse er ikke opfyldt.

Det er efter retspraksis klart, at H1 Proprietes' blotte ejendomsret til lejlighederne ikke i sig selv kan begrunde en beskatning af fri bolig, jf. SKM2009.93.ØLR og SKM2009.558.HR.

Heller ikke det forhold at lejlighederne har stået ubenyttet hen er afgørende.

H1 Proprietes var et ejendomsselskab, der havde som sit vedtægtsmæssige formål at investere i fast ejendom. Lejlighederne er blevet indkøbt og solgt som led i denne aktiviteter og er dermed indkøbt og anvendt som et erhvervsaktiv og investeringsprojekt, sml. Byrettens dom af 13. marts 2013 (BS 18A-159/2012 - SKM2013.417.BR).

Lejligheder er ikke erhvervet med henblik på sagsøgerens private brug. Det understøttes af, at sagsøgeren på tidspunktet for købet af lejlighederne havde fast bopæl ca. tre kilometer fra de to lejligheder.

Den ene lejlighed har desuden henstået umøbleret og er aldrig blevet benyttet. Den anden lejlighed er alene blevet benyttet i meget begrænset omfang i forbindelse med vedligeholdelse og administration i selskabets interesse. Sagsøger har dermed ikke haft privat rådighed over lejlighederne.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte sagsøgeren af privat rådighed over lejlighederne.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger under alle omstændigheder ikke kan have rådet over mere end én af lejlighederne.

2.2 Rådighed over ejerlejlighed, ...1

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende beskatning af sagsøgeren af fri helårsbolig i relation til H2 Invest ApS' lejlighed beliggende ...1, gøres det gældende, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til sagsøgers rådighed, i det omfang lejligheden har været udlejet til andre end sagsøgers datter.

Lejligheden har i både 2008 og 2009 været udlejet til en række uafhængige personer, der ikke er nærtstående til sagsøger.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5 gælder der ikke nogen formodning for rådighed, når en lejlighed er stillet til rådighed for andre end nærtstående.

I relation til sommerboliger følger det desuden direkte af ligningsloven, at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, en bolig er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er nærtstående. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Heraf følger for det første, at der generelt kun er hjemmel til at beskatte en hovedaktionær af fri bolig, såfremt boligen er stillet til rådighed for den pågældende selv eller for hovedaktionærens nærtstående.

For det andet fremgår det, at beskatningen af fri bolig skal reduceres, i det omfang der er sket betaling for råderetten, herunder fra de nærtstående.

Ved udlejning tildeles en lejer en eksklusiv brugsret til det lejede. Dette udelukker i sig selv ejerens rådighed.

Lejerne har ikke haft nogen personlig relation til sagsøgeren og har lejet værelser i lejligheden på almindelige markedsvilkår og i overensstemmelse med lejelovens regler.

Udlejningen af lejligheden til disse lejere er sket i selskabets og ikke i sagsøgers private interesse.

Det savner derfor hjemmel i ligningsloven at beskatte sagsøger af fri helårsbolig for den del af lejligheden, der har været udlejet til andre end sagsøgers datter.

Beskatningen af sagsøger skal derfor nedsættes forholdsmæssigt, således at sagsøger alene beskattes af rådighed over fri helårsbolig i samme forhold som sagsøgers datter har kunnet disponere over lejligheden. Denne forholdsmæssige andel kan passende fastsættes med udgangspunkt i datterens andel af de samlede lejebetalinger.

2.3           Lejeindtægter vedrørende ...2

Landsskatteretten har ved sin kendelse fundet, at sagsøger skal udbyttebeskattes af H2 Invest ApS' lejeindtægter vedrørende ejendommen beliggende ...2, fordi det ifølge SKAT "ikke kan udelukkes", at sagsøgers samlever har erhvervet/beholdt huslejen.

Denne afgørelse er ikke korrekt.

Det er alene sagsøgerens selskab, H2 Invest ApS, der har erhvervet ret til husleje vedrørende ...2.

Hverken sagsøger eller sagsøgerens tidligere samlever har modtaget og udeholdt lejeindtægter vedrørende ejendommen.

Ejendommen ...2 var lejet ud til en uafhængig lejer, som ikke var nærtstående til sagsøgeren.

Lejeindtægten er indtægtsført i selskabet, henholdsvis bogført som et tilgodehavende i H2 Invest ApS.

H2 Invest ApS har desuden forfulgt sit krav på husleje på sædvanlig vis, herunder ved at gennemføre en inkassosag og søge udsættelse af den tidligere lejer.

H2 Invest ApS har herefter afskrevet sine krav mod den pågældende lejer som uerholdeligt.

Sagsøger er ikke bekendt med og har aldrig accepteret, at sagsøgers samlever skulle have opkrævet og beholdt en del af huslejen fra den pågældende lejer.

Sagsøgeren har ikke handlet groft uagtsomt i relation til det ovenstående, jfr. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da sagsøger ikke svigagtigt har fortiet nogle oplysninger for SKAT og ej heller har givet urigtige oplysninger til SKAT eller på anden måde har søgt at unddrage skatter i relation til det ovenstående.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort gældende:

"...

1. Beskatning af rådighed over to sommerboliger i Frankrig

1.1. Sagsøgtes hovedanbringende

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerens indkomst for 2005-2008 skal forhøjes som sket som følge af, at han fik stillet de to lejligheder i Frankrig til rådighed som sommerboliger af sit franske selskab, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5.

1.2. De faktiske omstændigheder i hovedtræk

Sagsøgeren har siden 1. januar 2005 været bosiddende i Danmark. I 2004, hvor han boede i Frankrig, stiftede han selskabet H1 Proprietes, som samme år købte to lejligheder i Frankrig. Selskabet har ikke ejet andre ejendomme. De to lejligheder blev solgt i 2008, hvorefter selskabet blev likvideret. Det er ikke dokumenteret, hvornår lejlighederne blev sat til salg.

Sagsøgeren oplyser i stævningen, side 3, 5.-6. afsnit, at der er "tale om to mindre nabolejligheder på 30-35 m2", samt at hver lejlighed "indeholdte stue, soveværelse, køkken, badeværelse samt altan".

Sagsøgeren blev i svarskriftet opfordret (3) til at redegøre for, hvorvidt han forud for købet af de to lejligheder gennemførte analyser/foretog undersøgelser af, hvilket afkast lejlighederne kunne give ved udlejning - og i givet fald fremlægge dokumentation herfor. Sagsøgeren har ikke kunnet fremlægge nogen dokumentation for, at han forud for erhvervelsen af ejendommene foretog nogen form for analyser/beregninger af ejendommenes rentabilitet.

Sagsøgeren har da også oplyst, at lejlighederne hverken har været søgt lejet ud, faktisk er lejet ud eller i øvrigt er benyttet af tredjemand i tiden fra erhvervelsen, indtil lejlighederne blev solgt i 2008. Som det fremgår af SKATs afgørelse (bilag 2, side 10, nederst), var der i 2005-2008 ingen omsætning eller andre former for indtægter i selskabet.

Det må anses for ubestridt, at sagsøgeren som eneanpartshaver i hele perioden har haft faktisk rådighed over lejlighederne. Sagsøgeren havde ikke afskrevet sig adgangen til at benytte lejlighederne.

Det fremgår af SKATs notat om sagens forløb (bilag A), side 5, næstsidste afsnit, in fine, at sagsøgeren på et møde med SKAT den 4. juli 2011 oplyste, at han har anvendt lejlighederne til ferieformål.

Sagsøgeren har dog efterfølgende ændret sin forklaring til, at han i et vist omfang (i alt 6-8 uger i perioden) benyttede lejlighed nr. 25 for at sørge for vedligeholdelse, administration og igangsættelse af salgsprocessen, men at han ikke benyttede lejlighed nr. 27, som ifølge sagsøgeren i hele perioden henstod uden møbler.

Det er ikke dokumenteret, at det (f.eks. pga. uoprettelig sundhedsfare el. lign.) ikke var muligt at benytte lejlighederne, dvs. at de var uegnet til menneskeligt ophold.

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 15, 2. afsnit) opereres der i Frankrig ikke med bopælspligt/ikke-bopælspligt. Der gælder heller ingen restriktioner for EU-borgeres erhvervelse af fast ejendom. Den sondring mellem sommerhusområder og områder med helårsbeboelse/bymæssig bebyggelse, som findes i Danmark, kendes ikke på samme måde i Frankrig. Det er helt almindeligt - også i byen - at udlændinge ejer lejligheder, som benyttes til ferieformål.

1.3. De to lejligheder er sommerboliger i ligningslovens forstand

Det fremgår som fremhævet af Landsskatteretten (bilag 1, side 20, 2. afsnit) af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5, at der ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed o.l.

Det følger af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C,A.5.13.1.1.1, at det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes som helårsbolig eller som fritidsbolig.

Det er således ikke ejendommens formelle status, som er afgørende for, om ejendommen efter ligningsloven beskattes som en helårsbolig eller sommerbolig.

Ejendommens karakter og faktiske anvendelse vil imidlertid typisk svare til den status, som ejendommen er udlagt til, herunder helårsbeboelse eller sommerhusformål.

I praksis lægger SKAT vægt på den faktiske anvendelse af ejendommen. Hvis der f.eks. er tale om, at en ejendom er beliggende i byzone i et område med helårsbeboelse, men faktisk anvendes som sommerbolig, vil beskatningen ske som sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Dette gælder uanset, hvorvidt der er bopælspligt eller ej.

Hvis man forestillede sig, at de omhandlede ejendomme lå i Danmark, kunne en i øvrigt sammenlignelig situation være den, at de lå i byzone, at de ikke var undergivet bopælspligt, at de faktisk ikke blev anvendt som helårsboliger, at de efter deres karakter fremstår som typiske feriehuse eller -lejligheder, og at den, der fik dem stillet til rådighed, anvendte en anden ejendom som helårsbolig. Også i en sådan situation ville beskatningen ske som sommerbolig. Dette indebærer også, at der ikke sker nogen forskelsbehandling af danske og udenlandske ejendomme, jf. nedenfor.

I den konkrete sag er der tale om 2 mindre lejligheder på 30-35 m2, som indeholder stue, soveværelse, køkken, badeværelse og altan. Lejlighederne var altså egnede til anvendelse som ferielejligheder, og de var beliggende i et område, hvor det er normalt at sådanne lejligheder anvendes til ferieformål. Sagsøgeren havde fast bopæl i Danmark i 2005-2008 og har rent faktisk ikke benyttet lejlighederne til helårsbeboelse.

På den baggrund skal sagsøgerens rådighed beskattes ud fra bestemmelserne om fri sommerbolig, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5.

...

Sagsøgeren gør gældende, at en beskatning af ham af fri sommerbolig er i strid med administrativ praksis og med EU-retten.

Den, der hævder, at en myndighedsafgørelse er i strid med en fast administrativ praksis og udtryk for praksisændring med tilbagevirkende kraft, har bevisbyrden herfor. Der stilles meget strenge krav til dette bevis. Blandt de talrige eksempler, hvor Højesteret har afvist en sådan indsigelse om praksis, kan henvises til UfR 1995.734 H, UfR 2000.1509 H, SKM2011.10.HR, SKM2011.587.HR og SKM2013.141.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for sin indsigelse om en fast administrativ praksis i strid med den beskatning, som er sket af ham, og som er stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse. Det beror som nævnt på en konkret vurdering, hvorvidt rådigheden over en ejendom beskattes som fri helårsbolig eller sommerbolig. Der foreligger ikke en fast administrativ praksis om, at rådigheden over en ejendom under omstændigheder, der er sammenlignelige med nærværende sag, beskattes som fri helårsbolig.

Også sagsøgerens synspunkter om, at der foreligger EU-retlig diskrimination m.v., er grundløse. Uanset om en ejendom er beliggende i Danmark eller i et andet EU-land, skal der som nævnt foretages en konkret bedømmelse af, om der er tale om en helårsbolig eller sommerbolig. Dette beror i alle tilfælde på karakteren af og den faktiske anvendelse af en given ejendom. Der er hverken i lovgivningen, i praksis generelt eller i den konkrete sag tale om, at der foretages en skærpet beskatning af ejendomme, som er beliggende i andre EU-lande. Som nævnt ovenfor sker der ikke nogen forskelsbehandling af danske og udenlandske ejendomme. Hvis de konkrete ejendomme var beliggende i Danmark, ville sagsøgeren under i øvrigt samme omstændigheder være beskattet på samme måde som sket.

...

For det tilfælde, at retten måtte finde, at de to lejligheder ikke har karakter af sommerboliger, gør ministeriet ex tuto gældende, at sagsøgeren skal beskattes af rådigheden over hver af lejlighederne som fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9 (dagældende). I så fald bør sagen hjemvises til fornyet opgørelse af sagsøgerens skatteansættelse.

1.4. De to lejligheder var stillet til rådighed for sagsøgeren

Sagsøgeren havde som eneanpartshaver i H1 Proprietes rådighed over de to lejligheder i de omhandlede år 2005-2008.

Beskatningen af fri sommerbolig er ikke betinget af, at aktionæren rent faktisk har benyttet en ejendom. Det er rådigheden, der udløser beskatning, jf. f.eks. SKM2009.558.HR.

Sagsøgeren havde som nævnt ikke fraskrevet sig retten til at råde over lejlighederne, som heller ikke blev udlejet eller i øvrigt benyttet af andre i perioden.

Sagsøgeren skal beskattes af hvert af de to sommerboliger, som blev stillet til hans rådighed. Der er ikke hjemmel i ligningsloven til kun at beskatte af rådigheden af én sommerbolig, jf. modsat sagsøgerens anbringende i replikken, side 5, 8. afsnit.

Med hensyn til sagsøgerens bemærkninger i stævningen, afsnit 3.1.2, hvor han udlægger SKM2013.417.BR meget vidtgående med citater af - dele af - rettens præmisser, bemærkes bl.a., at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de to lejligheder blev købt med henblik på og faktisk anvendt til erhvervsmæssig aktivitet af sædvanlig art og omfang. Det er ubestridt, at sagsøgeren end ikke har forsøgt at udleje ejendommene. Også på en række andre punkter er nærværende sag usammenlignelig med den byretsdom, sagsøgeren hæfter sig ved.

2. Beskatning af fri helårsbolig i ...1

2.1. Sagsøgtes hovedanbringende

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren i 2008-2009 skal beskattes af værdien af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9 (dagældende), som følge af, at H2 Invest ApS stillede ejerlejligheden beliggende ...1, til rådighed for sagsøgerens datter, CA.

2.2. De faktiske omstændigheder i hovedtræk

Sagsøgeren stiftede i februar 2004 H2 Invest ApS, som den 1. april samme år købte ejendommen ...1.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, side 21, 2. afsnit, at lejligheden fra købet den 1. april 2004 til den 1. juli 2011 har været beboet af sagsøgerens datter CA. Ejendommen blev solgt til tredjemand i 2013 for kr. 1.250.000,-.

Ejendommen blev ifølge den som bilag 4b fremlagte lejekontrakt med begyndelse den 1. maj 2004 udlejet til sagsøgerens datter, CA. Den lejekontrakt, der er fremlagt som bilag 4b, er dog først underskrevet den 4. februar 2009. Sagsøgerens datter har altså tilsyneladende beboet ejendommen i en årrække uden, at der var indgået en lejekontrakt. Der foreligger ingen dokumentation for, at sagsøgerens datter på noget tidspunkt har betalt husleje m.v. for at bebo ejendommen, jf. herom også nedenfor.

Skattemyndighederne har lagt til grund, at selskabet købte ejendommen med henblik på at udleje den til sagsøgerens datter, jf. også nedenfor om sagsøgerens forklaringer på et møde med SKAT ved sagens begyndelse.

Der foreligger ikke oplysninger om, at sagsøgeren, før han lod selskabet købe ejendommen, foretog en analyse af, om drift af ejendommen kunne generere overskud. Den sporadiske udlejning til datterens venner/bekendte, der har fundet sted, jf. nedenfor, viser også, at formålet med at erhverve ejendommen ikke var at skabe et sædvanligt økonomisk overskud ved udlejning.

Selskabet har da rent faktisk også realiseret betydelige underskud i en årrække. Som bilag C er fremlagt en udskrift af selskabets nøgletal fra biq.dk, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabets resultater før skat de fleste år har været negative, i enkelte år med mindre overskud. Desuden er som bilag D og E fremlagt selskabets regnskaber for 2008/2009 og 2009/2010, hvor billedet er det samme. I øvrigt er det jo sagsøgeren selv, som betalte en væsentlig del af lejen til selskabet, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 22, 3. afsnit).

Bortset fra ejendommen i ...1, som blev udlejet til sagsøgerens datter, købte H2 Invest ApS i november 2006 ejendommen beliggende ...2, som blev udlejet til en veninde til sagsøgerens daværende samlever, jf. neden for afsnit 3. Selskabet har ikke købt andre ejendomme, og der foreligger ikke oplysninger om, at selskabet på noget tidspunkt havde planer om det.

Af SKATs sagsnotat (bilag A), side 4, nederst f., fremgår, at sagsøgeren på et møde med SKAT den 4. juli 2011 oplyste:

"...

-

H2 Invest har købt lejligheden for at hans datter skulle have et sted at bo

-

datteren har skaffet lejerne, og der har aldring været annonceret eller på anden måde skaffet lejer

-

ejendommen består af stue + 3 værelser, det værelse som datteren har til rådighed er stuen og at stuen er dobbelt så stor som det mindste værelse

-

han selv, anser den objektive lejeværdi for at udgøre ca. 6 - 7.000 kr.

-

han erkender, at datter har modtaget et fast bidrag på ca. 2.000 kr. pr. måned, ligesom han oplyser, at han i perioden 2006 -2008 havde en ung kæreste og derfor ikke havde styr på tingene og at hans datter måske har "overtaget" lejemålet i en periode

..."

Det er oplyst, at der i 2008-2009 i nogle perioder var yderligere tre lejere: KD, KN og SH.

For KD´s vedkommende har sagsøgeren sendt en "Foreløbig huslejekontrakt" af 18. august 2009 til SKAT (bilag F). Sagsøgeren har til besvarelse af opfordring (5) oplyst, at der ikke er indgået andre lejekontrakter end denne foreløbige kontrakt.

Den lejekontrakt, der er fremsendt til SKAT for KN, er ikke underskrevet. Sagsøgeren har trods opfordret (6) hertil ikke fremlagt kopi af en underskrevet og dateret lejekontrakt for hende.

Som bilag 4a er fremlagt en lejekontrakt for SH. Det anføres i de to lejekontrakter for KN og SH, at lejemålene begynder den 1. oktober 2008 - mens det af folkeregistret fremgår (SKATs afgørelse, bilag 2, side 13, nederst), at de to har været registreret på ejendommen fra den 1. april 2008. Ligesom for CA, jf. ovenfor, er der altså tilsyneladende tale om, at der først er udarbejdet lejekontrakter lang tid efter, at de pågældende flyttede ind i ejendommen.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4, nederst, at CA og de øvrige lejere i hele perioden betalte en samlet månedlig leje på 6.000 kr., svarende til en samlet lejeindtægt på 72.000 kr.

Dette bestrides som udokumenteret. Det, der anføres i stævningen, står også i modsætning til, at det i forbindelse med sagens behandling ved skattemyndighederne blev oplyst, at det var sagsøgeren, som betalte differencen mellem den faktisk betalte husleje og den "objektive husleje" på kr. 6.000,- om måneden (Landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 22, 3. afsnit). Forhøjelsen af sagsøgerens indkomst på dette punkt er nedsat med disse betalinger til selskabet på kr. 72.000,- årligt.

Henset til sagens omstændigheder, herunder at der foreligger flere modstridende og uklare forhold samt til sagsøgerens forklaring til SKAT, jf. ovenfor, er sagsøgeren opfordret (7) til at fremlægge dokumentation for, at sagsøgerens datter og de øvrige lejere har betalt leje til selskabet i 2008-2009.

Til besvarelse af opfordringen har sagsøgeren som bilag 10 fremlagt nogle kontoudtog for H2 Invest ApS med markeringer af lejebetalinger. Kontoudtogene dokumenterer ikke, at der i alle tilfælde er sket lejebetalinger, f.eks. er der slet ingen markeringer for sagsøgerens datter eller for KN, som var registreret boende på ejendommen i næsten 12 måneder (bilag 2, side 13, nederst). Det fremlagte bekræfter dermed, at lejernes betalinger var sporadiske. Det er uvist, hvorvidt dette skyldes, at der ikke er betalt, eller at betalinger er sket kontant til CA.

2.3. Sagsøgtes anbringender

Den skematiske beregningsregel i ligningslovens § 16, stk. 9, jf. dagældende § 16 A, stk. 9, gælder også for en hovedaktionær ved selskabets udlejning af en helårsbolig til hovedaktionærens børn, jf. SKM2009.247.VLR.

Umiddelbart efter, at sagsøgeren havde stiftet H2 Invest ApS, købte selskabet ejendommen ...1.

Ejendommen blev købt, fordi sagsøgerens datter skulle have et sted at bo, og ejendommen blev anvendt til dette formål.

Sagsøgeren anerkender da også, at han skal beskattes af værdien af fri helårsbolig, men gør gældende, at dette ikke gælder i det omfang, lejligheden har været udlejet til andre end sagsøgerens datter.

Under disse omstændigheder må der stilles skærpede krav til sagsøgerens bevis for, at den øvrige udlejning er sket i selskabets interesse. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at udlejningen ikke er sket som følge af hans indflydelse på selskabet og i hans interesse. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at erhverve ejendommen og udleje den til datteren og hendes venner/bekendte.

Den omstændighed, at dele af lejligheden indimellem har været udlejet til datterens venner/bekendte, kan ikke medføre, at sagsøgeren fritages for beskatning. Det er sagsøgeren og hans datter, der reelt har haft rådighed over ejendommen igennem hele perioden og har besluttet, hvorvidt og i hvilket omfang ejendommen ønskedes udlejet til CA´s venner/bekendte. Denne udlejning har ikke haft en sådan karakter og intensitet, som en sædvanlig erhvervsmæssig udlejning indebærer. Som det fremgår ovenfor, er der tværtimod en række usædvanlige forhold, som understøtter skattemyndighedernes konklusion, herunder at der i flere tilfælde ikke blev indgået almindelige lejekontrakter ved lejemålenes begyndelse og ikke blev betalt leje.

3. Lejeindtægter fra ...2

3.1. Sagsøgtes hovedanbringende

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerens aktieindkomst for 2006-2008 skal forhøjes som sket, jf. ligningslovens § 16 A, da han ikke har ført bevis for, at lejebetalinger er tilgået selskabet. Pengene skal derfor anses for at være tilgået ham eller for at have passeret hans økonomi.

3.2. De faktiske omstændigheder i hovedtræk

Som nævnt ovenfor købte H2 Invest ApS i november 2006 ejendommen beliggende  ...2. Ejendommen bliv efter købet udlejet til LG, der efter det oplyste var veninde med sagsøgerens daværende samlever, TC.

Ifølge lejekontrakten (bilag 5) blev lejemålet påbegyndt den 15. november 2006. Den månedlige leje udgjorde kr. 4.800,-. Det fremgår af kontrakten, at "Betalingssted" var et angivet kontonummer. Det er ikke oplyst, hvem der er registreret som ejer af denne konto, og kontoudtog er ikke fremlagt.

Det fremgår af den som bilag 6 fremlagte skrivelse af 27. oktober 2008 fra advokat BD til LG, at lejemålet ophæves, da der ikke er betalt husleje for månederne marts 2008 til oktober 2008.

Det må på den baggrund lægges til grund, at der blev betalt leje i perioden fra lejemålets begyndelse i november 2006 til og med februar 2008. Der foreligger jo heller ingen dokumentation for, at selskabet har forsøgt at inddrive restancer for perioden november 2006 - februar 2008.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at disse lejebetalinger er tilgået selskabet.

3.3. Sagsøgeren skal beskattes af maskeret udbytte

Det bærende i SKATs og Landsskatterettens begrundelse for forhøjelsen på dette punkt er, at det lægges til grund, at der faktisk er betalt leje frem til februar 2008, men at pengene ikke er tilgået selskabet.

Sagsøgeren var eneanpartshaver, men har ikke ført bevis for, at pengene faktisk er tilgået selskabet. Det skal derfor lægges til grund, at sagsøgeren har modtaget pengene - eller at de har passeret hans økonomi. Sagsøgerens aktieindkomst skal altså forhøjes som sket, selvom han kunne løfte bevisbyrden for, at det var hans samlever, som modtog pengene. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at han har krævet pengene af samleveren.

Selv hvis sagsøgeren (gjorde gældende og) kunne løfte bevisbyrden for, at lejeren slet ikke har betalt, skal hans aktieindkomst forhøjes. Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at selskabet har rejst krav mod lejeren, og dette fører i sig selv til, at sagsøgeren som eneanpartshaver har disponeret over selskabets penge. Sagsøgeren har således ikke bevist, at et eventuelt afkald på at modtage pengene er afgivet i selskabets interesse, herunder at lejer var konstateret at være insolvent.

Sagsøgeren kan med andre ord kun undgå beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvis han beviser, at pengene faktisk er tilgået selskabet, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

3.4. Skatteansættelsen er ikke forældet

Forslag til afgørelse om forhøjelse er sendt den 28. november 2011 og endelig afgørelse sendt den 16. februar 2012 (bilag 2).

For indkomståret 2008 er den ordinære ansættelsesfrist ubestridt iagttaget.

Vedrørende ansættelsesfristerne for 2006 og 2007 gøres det i første række gældende, at ansættelsen er sket rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1. Det følger af stk. 5, at den almindelige frist i stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Efter skattekontrollovens § 3 B er "kontrollerede transaktioner" handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem visse interesseforbundne, herunder en hovedaktionær og selskabet. En økonomisk overførsel i form af udbytte udgør også en sådan kontrolleret transaktion.

Forhøjelsen er dermed rettidig for 2006 og 2007.

I anden række gøres det gældende, at betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Sagsøgeren har modtaget selskabets penge - eller har ved mindst grov uagtsomhed accepteret, at tredjemand gjorde det - og har dermed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Lejlighederne, beliggende i Frankrig, blev erhvervet af H1 i 2003 og 2004. Selskabets formål var blandt andet at erhverve fast ejendom og foretage dispositioner, der relaterer sig til ejendomshandel. Det kan som ubestridt lægges til grund, at A kontrollerede selskabet. A havde efter sin skilsmisse, ligeledes i 2004, bopæl i lejlighed nr. 25, indtil han pr. 1. januar 2005 flyttede til Danmark.

Det kan lægges til grund, at lejlighederne ikke efter 2004 er anvendt som helårsboliger. Det fremgår, at SKAT har anført, at A har oplyst, at lejlighederne blev anvendt til ferie. Rejsetiden til A´s bopæl var 6-7 timer. Lejlighederne er relativt små og beliggende på en almindeligt kendt feriedestination tæt ved Middelhavskysten. Lejlighederne er efter deres indretning egnede som ferieboliger. På denne baggrund tiltrædes det, at lejlighederne betragtes som sommerboliger i ligningslovens forstand. Der er ikke grundlag for at fastslå, at dette er i strid med EU-retten. En ejendoms beliggenhed ville også, hvis det var en dansk ejendom, indgå som et moment ved vurderingen af, om der er tale om en sommerbolig. Der er ikke grundlag for at fastslå, at det anførte er i strid med administrativ praksis.

Der foreligger ikke for retten nærmere oplysninger om hvilke forretningsmæssige overvejelser eller beregninger, der lå til grund for erhvervelsen af lejlighederne. Lejlighederne har ikke på noget tidspunkt været udlejet, og det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at der er taget skridt til at forsøge udlejning. Lejlighederne har ikke genereret omsætning, og der er således ikke grundlag for at fastslå, at lejlighederne har været driftsaktiver for selskabet. A har forklaret, at han, efter at være flyttet til Danmark, et par gange årligt har boet i den ene lejlighed i forbindelse med generalforsamling i ejerforeningen og vedligeholdelse af lejlighederne. Selskabet har ikke givet afkald på eller i øvrigt begrænset retten til at bruge lejligheden. A må som eneejer sidestilles med selskabet, og der var ikke andre end ham, der kunne udnytte retten til egen brug af lejlighederne. Lejlighederne må derfor anses for at være stillet til A´s rådighed.

På denne baggrund tiltrædes det, at A beskattes af værdien af rådigheden over ferielejlighederne, og Skatteministeriet frifindes for denne del af A´s påstand.

Lejligheden ...1 blev erhvervet af A´s selskab H2 Invest ApS i forbindelse med hans datter CA´s behov for en lejlighed og sat til salg i tidsmæssig sammenhæng med hendes fraflytning. Der skete sporadisk udlejning af værelser i lejligheden, men CA var i perioden september 2006 - april 2008 eneste beboer i lejligheden. De øvrige lejerne var i vidt omfang venner eller personer med relationer til CA. Der blev ikke i tidsmæssig sammenhæng med indflytning udfærdiget lejekontrakter. Der er ikke dokumentation for lejebetaling fra CA, men det kan lægges til grund, at A i et omfang betalte leje på CA´s vegne. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at lejebetalingerne i øvrigt fast og regelmæssigt tilgik selskabet. Efter vidnerne KN og SH´s forklaringer kan det lægges til grund, at en del af lejebetalingen skete til CA. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at anvendelse af lejligheden havde en forretningsmæssig karakter eller skete i selskabets selvstændige interesse. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at lejligheden anses for at have været stillet til CA´s rådighed, og det tiltrædes, at A derfor beskattes af rådigheden over lejligheden i det skete omfang. Skatteministeriet frifindes derfor for denne del af A´s påstand.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilke forretningsmæssige overvejelser, der lå bag selskabet H2 Invest ApS´s erhvervelse af ejendommen ...2, herunder om formålet med erhvervelsen eller økonomiske beregninger. Ejendommen var i perioden fra erhvervelsen den 15. november 2006 til den 27. oktober 2008, hvor lejemålet blev ophævet, udlejet til LG. Det fremgår af lejekontrakten at den månedlige husleje var 4.800 kr. bortset fra de første 3 måneder, hvor huslejen var 4.300 kr. Efter bevisførelsen, herunder LG´s forklaring, må det lægges til grund, at der i perioden ikke blev betalt husleje ud over et samlet beløb på ca. 6.000 kr., som ikke er indgået på selskabets konto, heraf et kontantbeløb på ca. 2.000 kr. Efter forvaltningen af lejemålet herunder navnlig det tidsmæssige forløb uden huslejebetaling og uden dokumentation for, at huslejerestancen er søgt inddrevet, eller at inddrivelse ikke var mulig, sammenholdt med de personlige relationer mellem A, hans daværende samlever TC og lejeren LG, er der ikke grundlag for at fastslå, at ejendommen var et reelt driftsaktiv for selskabet. Dispositionerne omkring ejendommen må anses for knyttet til A´s private interesser, og selskabets krav på husleje må anses for at have passeret hans økonomi.

A var eneejer og udøvede en bestemmende indflydelse i H2 Invest ApS. Økonomiske dispositioner, som A har foretaget mellem sin og selskabets økonomi, er på denne baggrund kontrollerede transaktioner som omtalt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, forlænges derfor med 2 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Dispositionerne i relation til huslejebetaling vedrører årene 2006, 2007 og 2008. Ansættelsen blev varslet den 28. november 2011, og afgørelsen blev truffet den 16. februar 2012. Ansættelsen er således for alle årene sket inden for den forlængede ansættelsesfrist. På denne baggrund tiltrædes det, at A skal beskattes som sket, og Skatteministeriet frifindes for denne del af A´s påstand.

Retten tager herefter i det hele Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagens værdi er oplyst at være 700.000 kr. Sagsomkostningerne fastsættes på denne baggrund til 75.000 kr., der vedrører advokatomkostninger. Beløbet er inklusive moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, til Skatteministeriet betale 75.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter