Dato for udgivelse
09 Apr 2015 11:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
06 Feb 2015 13:38
SKM-nummer
SKM2015.237.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Viborg, BS 1-114/2014
Dokument type
Dom
Emneord
Forsyning, boligselskab, boligforening
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af kloak-, varme- og vandforsyningsledninger internt på skatteyderens ejendom. Spørgsmålene i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret, at denne havde afholdt udgifter til anlæg af forsyningsledningerne, samt om ledningerne havde karakter af fradragsberettigede hovedanlæg.

Skatteyderen fik medhold i, at skatteyderen var berettiget til fradrag for de interne forsyningsledninger, dog med undtagelse af vejafvandingsledningerne på grunden. Retten fandt det således tilstrækkeligt dokumenteret, at skatteyderen havde afholdt udgifterne til anlæg af forsyningsledningerne, og at forsyningsledningerne udgjorde hovedanlæg. Retten lagde herved vægt på, at ledningernes placering på grunden sammenholdt med de muligheder, som der ville være for brug af ledningerne, hvis ejendommen var blevet anvendt til parcelhusbebyggelse eller lignende, medførte, at ledningerne var værdiforøgende for grunden i ubebygget stand.

Den beløbsmæssige opgørelse blev hjemvist til vurderingsmyndighederne.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 H.A.3.3.2

Redaktionelle noter

 

 


Parter

H1 Boligforening
(advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af byretsdommer

Ole Kaels

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår spørgsmålet, om sagsøgeren har ret til forbedringsfradrag efter de dagældende bestemmelser i vurderingslovens § 17 og § 18.

Under sagen har sagsøgeren, H1 - i det følgende betegnet boligselskabet - over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af kloakforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

 

  

2.

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af vandforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

 

  

3.  

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er anlagt den 30. januar 2014.

Tvisten har tidligere været behandlet i Landsskatteretten, der afsagde kendelse i sagen den 30. oktober 2013. I kendelsen blev boligselskabet nægtet fradrag for påståede udgifter til kloak-, vand- og varmeforsyning på boligselskabets ejendom beliggende ...1. Afgørelsen var en stadfæstelse af Vurderingsankenævnets tidligere afgørelse.

Sagen angår for retten spørgsmålene, om boligselskabet har dokumenteret, eller dog sandsynliggjort, at have afholdt udgifter til vand-, kloak- og varmeanlæg på ejendommen, og om disse i bekræftende fald er fradragsberettigede.

Dommen indeholder ikke en fuld sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Til støtte for boligselskabets påstand er det særligt gjort gældende, at boligselskabet har dokumenteret, eller i alt fald sandsynliggjort, at have afholdt udgifter til hovedanlæg på den pågældende ejendom. Som køber af grunden og bygherre har det formodningen for sig, at boligselskabet bekostede anskaffelsen af de pågældende anlæg, og dette dokumenteres også af de fremlagte bilag. En væsentlig del af udgifterne må betragtes som udgifter til hovedanlæg, idet de betjener mere end én bolig. Da anlæggene rummer forbedringer af grunden også som ubebygget, er der ret til fradrag efter de dagældende bestemmelser i vurderingslovens § 17 og § 18.

Til støtte for Skatteministeriets påstand er det særligt gjort gældende, at boligselskabet ikke har løftet sin bevisbyrde for at have afholdt udgifter af den pågældende art, heller ikke ved de fremlagte bilag. Selv om det er tilfældet, har boligselskabet ikke dokumenteret, at de pågældende udgifter er afholdt til anlæg, som er værdiforøgende for grunden i ubebygget stand.

Rettens begrundelse og afgørelse

Højesteret har i dommen SKM2013.369.HR nærmere redegjort for og godkendt SKATs praksis om fastsættelse af forbedringsfradrag efter de dagældende bestemmelser i vurderingslovens § 17 og § 18, jf. også § 13, stk. 1.

Det fremgår heraf, at der i almindelige parcelhuskvarterer og lignende kun gives fradrag for anlæg udført uden for den pågældende grund. En undtagelse er den såkaldte hovedanlægsregel, ifølge hvilken der kan gives fradrag for udgifter til anlæg inde på grunden, hvis anlægget betjener en større del af ejendommen, såfremt denne er udlagt til tæt-lav bebyggelse med f.eks. andelsboliger. Der gives ikke fradrag for ledningsanlæg fra hovedledningen ind til de enkelte boliger. Det er også i denne situation en betingelse, at anlægget medfører en værdiforøgelse af grunden som ubebygget, jf. herved lovens § 18, stk. 1, jf. § 13, stk. 1.

Det er ubestridt, at den omstridte ejendom er udlagt til tæt-lav bebyggelse.

Dokumentationskravet

Ligeledes efter Højesterets praksis påhviler bevisbyrden for ret til fradrag skatteyderen. Det er således boligselskabet, som skal bevise eller i alt fald sandsynliggøre, at der er afholdt udgifter til de nævnte anlæg.

Ejendommen blev købt ubebygget, men byggemodnet. Sidstnævnte indebærer sædvanligvis, at der er ført forsyningsledninger m.v. frem til grunden, hvorimod dennes interne anlæg skal forestås af bygherren. Boligselskabet har senere opført 28 boliger på grunden, alle forsynet med sædvanlige installationer til vand, kloak m.v.

Af det materiale, som boligselskabet har fremlagt, fremgår bl.a.,

at   entreprisesummen androg lidt over 12 mio. kr.,
at en fagbeskrivelse dateret februar 1989 lå til grund for udbudsentrepriserne, og
at beskrivelsen blandt andet omfatter kloak i jord, sanitetsarbejde, som inkluderer vandforsyningsanlæg til varmt og koldt vand, og varmeinstallationsarbejde. Der er for alle entrepriserne givet nærmere anvisninger for arbejdets udførelse.

Der er endvidere fremlagt 2 entreprisekontrakter, som vedrører de nævnte arbejder, dels den såkaldte råhusentreprise, dels vvs-entreprisen, ligesom der er fremlagt en række økonomiske oplysninger om omkostningerne ved byggeriet sammen med kortmateriale, som illustrerer beliggenheden af de nævnte anlæg.

På denne baggrund, og da det har formodningen for sig, at boligselskabet som køber af grunden og bygherre har afholdt de nævnte udgifter, har boligselskabet i tilstrækkelig grad sandsynliggjort at have afholdt udgifter til anlæg vedrørende vand, varme og kloak inde på grunden.

Fradragsretten

Det er ubestridt, at ejendommens hovedanlæg betjener flere end én bolig. Spørgsmålet er herefter, om de er så tæt knyttet til det konkrete byggeri, at de ikke medfører en værdiforøgelse for grunden, hvis den var ubebygget.

Anlæggene blev - naturligt nok - etableret i forbindelse med bebyggelsen af grunden, og de er placeret i nærheden af de opførte huse. Dette udelukker ikke i sig selv, at anlæggene - som overvejende har karakter af sædvanlige forsyningsledninger m.v. - medfører en værdiforøgelse for grunden som ubebygget.

Der er ikke afholdt syn og skøn til belysning heraf, men efter anlæggenes placering på grunden sammenholdt med de muligheder, som ville være for brug af anlæggene, hvis ejendommen var blevet anvendt til parcelhusbebyggelse eller lignende, må det antages, at de nævnte udgifter som udgangspunkt har medført en værdiforøgelse af grunden som ubebygget, som er fradragsberettiget efter vurderingslovens dagældende § 17 og § 18. Retten finder dog, at udgifterne til vejafvanding - en del af kloakentreprisen - er så tæt knyttet til de veje, som er anlagt til brug for de opførte boliger, at disse udgifter på samme måde som stikledninger til de enkelte boliger ikke er værdiforøgende for grunden som ubebygget. Med denne bemærkning tages boligselskabets påstande, som henviser den nærmere beløbsmæssige opgørelse til ligningsmyndighederne, til følge.

Sagsomkostninger

Boligselskabet har til brug for beregningen af retsafgift anslået sagens værdi til 82.934 kr.

Boligselskabet har vundet sagen og tillægges sagsomkostninger således:

Retsafgift:

2.300 kr.

Til dækning af advokatomkostninger:    

20.000 kr.

I alt:

22.300 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1, er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af kloakforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af vandforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger på ejendommen, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Inden 14 dage betaler Skatteministeriet sagens omkostninger til H1 med 22.300 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter