Dato for udgivelse
15 Apr 2015 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Mar 2015 13:49
SKM-nummer
SKM2015.254.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-4930597
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag
Emneord
Salg af vare med ret til fremtidige indtægter af salg - momspligt - skattepligt
Resumé

Skatterådet anser et salg af en vare, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen, og hvor de 200 første kunder med købet af varen opnår retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt, for to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.

Rådet kan i denne forbindelse ikke bekræfte, at den modtagne provision er skattefri, eller at beløbet for selvstændigt erhvervsdrivende kan fragå i driftsmiddelsaldoen. Rådet kan derimod bekræfte, at provisionen ikke er en momspligtig ydelse, samt at betalingerne i konsekvens heraf hverken er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt eller beregning af erhvervelsesmoms. 

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 1

Reference(r)

Statsskatteloven § 4-5,
Ligningsloven § 12 B, stk. 1,
Ligningsloven § 16 A,
Afskrivningsloven § 1,
Momsloven § 4,

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.2.4.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.6.8.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.4.1.1.


Spørgsmål:

  1. Kan SKAT bekræfte, at en fysisk privatperson, der for egne beskattede midler erhverver et formuegode, skattefrit kan modtage en årlig provision som kompensation for, at personen som en ud af 200 stillede en forudbetaling til rådighed for producenten af et formuegode?

  2. Kan SKAT bekræfte, at en årlig provision, som en selvstændig erhvervsdrivende oppebærer som kompensation for, at personen som en ud af 200 stillede en forudbetaling til rådighed for producenten af et formuegode, skal beskattes af beløbet, alternativ at beløbet kan nedsætte den skattemæssige driftsmiddelsaldo?

  3. Kan SKAT bekræfte, at udbetaling af kompensation til en udenlandsk fysisk eller juridisk person kan ske uden tilbageholdelse af kildeskatter?

  4. Kan SKAT bekræfte, at provisionen ikke er en momspligtig ydelse, når der sker udbetaling til en privatperson?

  5. Kan SKAT bekræfte, at provisionen er en momspligtig ydelse, når der sker udbetaling til en momspligtig person, fysisk eller juridisk?

  6. Kan SKAT bekræfte, at provisionen er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, når der er tale om afregning af provision til afgiftspligtige personer i EU?

  7. Kan SKAT bekræfte, at der skal beregnes erhvervelsesmoms af provisionsbeløbet, såfremt der sker afregning af provision til afgiftspligtige personer uden for EU?

 

 Svar:

  1. Nej

  2. Se sagsfremstilling og begrundelse

  3. Afvises

  4. Ja

  5. Nej

  6. Nej

  7. Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har igangsat udvikling af et unikt produkt primært rettet mod business-segmentet inden for kategorien af forretningsrejsende.

Udviklingen af produktet er tilendebragt og Spørger ønsker, at igangsætte en egentlig kommerciel produktion af produktet.

På baggrund af gennemførte kalkulationer, foreliggende budgetmateriale mv. har Spørger konkluderet, at opstart af produktion ikke er rentabel, såfremt der ikke kan produceres minimum 200 stk. af produktet.

Det er derfor tanken, at de første 200 kunder skal erlægge en forudbetaling for produktet, lydende på den fulde anskaffelsessum, der andrager ca. x kr. pr. produkt.

Købesummen deponeres og frigives kun i tilfælde af produktionsstart. Såfremt produktionen ikke opstartes, refunderes forudbetalingen 100 % til kunden.

Det er Spørgers intention, at "præmiere" de 200 første kunder for dels erlæggelse af den fulde forudbetaling, og dels deres tålmodighed med hensyn til den lange leveringstid.

Præmieringen består af en årlig provision til de 200 første kunder beregnet som 10 % af fremtidigt salg af produktet i en nærmere defineret årrække.

Det skal bemærkes, at såvel fysiske som juridiske personer ikke yder en egentlig arbejdsindsats. Provisionen udløses udelukkende som konsekvens af erlæggelse af forudbetaling samt udvisning af tålmodighed med levering. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse af hjemlen til at anse provisionen for skattefri findes i statsskattelovens § 5, idet provisionen anses at knytte sig til erhvervelsen af et privat formuegode, erhvervet for private beskattede midler.

Statsskattelovens § 5 indledes som følger:

"Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi."

Provisionen anses at udgøre en formueforøgelse knyttet til en formuegenstand, en skattepligtig ejer, hvorfor skattefrihed af provisionen bør imødekommes.

Spørgsmål 2

Dette spørgsmål omhandler selvstændigt erhvervsdrivende og juridiske personer, og provisionen anses i disse tilfælde for erhvervet som led i disses erhvervsmæssige virksomhed.

Som følge heraf anses indtægten for skattepligtig.

Henset til genstandens anskaffelsessum, der andrager ca. x kr. vil anskaffelsessummen skulle tilgå den erhvervsdrivendes skattemæssige driftsmiddelsaldo.

Henset hertil er det vores opfattelse, at den årlige provision enten skal anses for en "ren" provisionsindtægt og medregnes i den skattepligtige indkomst, alternativt anses for et prisnedslag for aktivet og dermed reducerer den skattemæssige saldoværdi med et beløb svarende til den årlige provisionsudbetaling.

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger ikke har indeholdelses- eller oplysningspligt i tilfælde af udbetaling af provision til en udenlandsk fysisk eller juridisk person.

Indberetningspligt i henhold til skattekontrollovens § 7A stk. 2 omfatter B-indkomst, der erlægges for en arbejds- eller tjenesteydelse uden for normalt ansættelsesforhold.

Idet der i Spørgers tilfælde ikke ydes en arbejds- eller tjenesteydelse som modsvar for provisionsudbetalingen, kan det derfor modsætningsvist med henvisning til ovenstående konkluderes, at der ikke må være indberetningspligt for udbetalingen.

Spørgsmål 4

Det er Spørgers opfattelse, at udbetalingen fra spørger til en privatperson skal anses for udbetaling af en rabat i tilknytning til det foretagne indkøb i forhold til det foretagne indkøb hos spørger, hvorfor der i overensstemmelse med TfS 1999, 636 TSS ikke skal afregnes moms af det udbetalte beløb, når udbetaling sker til en privatperson.

Spørgsmål 5

I de tilfælde, hvor udbetalingen foretages til en person, juridisk eller fysisk, der driver selvstændig virksomhed, vil der efter momslovens § 3 være tale om en momspligtig ydelse, dog forudsat at beløbsmodtager har en momspligtig omsætning på over kr. 50.000.

Spørgsmål 6

Provisionen er momspligtig. Der er dog omvendt betalingspligt (reverse charge) for leverancer over landegrænser.

Det indebærer, at selskabet skal beregne og betale erhvervelsesmoms ved køb af provisionen, uanset om personen er momsregistreret eller ej.

Erhvervelsesmomsen betales via momsangivelsen, og kan tillægges den øvrige købsmoms, når provisionen vedrører selskabets momspligtige leverancer.

Spørgsmål 7

Der skal beregnes og betales erhvervelsesmoms ved køb af provisionsydelser fra lande uden for EU.

Erhvervelsesmomsen betales via momsangivelsen, og kan tillægges den øvrige købsmoms, når provisionen vedrører selskabets momspligtige leverancer.

Værdien af provisionen skal medtages i rubrik A-ydelser.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en fysisk privatperson, der for egne beskattede midler erhverver et formuegode, skattefrit kan modtage en årlig provision som kompensation for, at personen som en ud af 200 stillede en forudbetaling til rådighed for producenten af et formuegode.

Lovgrundlag

Statsskattelovens §§ 4 og 5

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

For de i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber og Foreninger bliver kun den Indtægt at tage i Betragtning, der hidrører fra de under Nr. 3 nævnte Kilder.

For de i § 2, Nr. 5, anførte Institutioner behandles som skattepligtig Indkomst ikke alene de Beløb, der udbetales Deltagerne som Rente eller Udbytte af indbetalte Beløb, men ogsaa i Aarets Løb stedfundne Afbetalinger paa Gæld, ekstraordinære Afskrivninger og Henlæggelser af Aarets Overskud til Reservefond, Sikkerhedsfond og andre lignende Fonds samt de saadanne Fonds tilskrevne Renter, herunder dog ikke Beløb, der af Forsikringsselskaber henlægges til Dækning af de overfor de forsikrede indgaaede Forpligtelser (Præmiereserve og Skadesreserve) eller til Bonusfond.

Overkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved Udvidelse af sin Aktiekapital, er at betragte som Forøgelse af Aktionærernes Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det skattepligtige Overskud.

§ 5 

Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

b. Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforsikringer og deslige;

c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;

d. Dagpenge og Rejsegodtgørelser, begge Dele under Udførelse af offentlige Hverv, der gør det nødvendigt for den paagældende at tage Ophold udenfor hans Hjemstedskommune;

e. Den Medlemmer af Rigsdagen tilkommende Godtgørelse for Udførelsen af nævnte Hverv, for saa vidt angaar Halvdelen af det til hvert Medlem udbetalte Beløb.

Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.

Begrundelse

Den omstændighed, at der ydes forudbetalende kunder af et formuegode en løbende omsætningsbestemt provisionsydelse bevirker efter SKATs opfattelse ikke, at formuegodet i sig selv stiger i markedsværdi.

Det er derimod SKATs opfattelse at modtageren af en løbende provisionsydelse skal medregne ydelsen ved indkomstopgørelsen i medfør af statsskattelovens § 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en årlig provision, som en selvstændig erhvervsdrivende oppebærer som kompensation for, at personen som en ud af 200 stillede en forudbetaling til rådighed for producenten af et formuegode, skal beskattes af beløbet, alternativt at beløbet kan nedsætte den skattemæssige driftsmiddelsaldo.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4:

Se ovenfor under begrundelsen vedr. spørgsmål 1.

Afskrivningslovens § 1:

Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Ligningslovens § 12 B, stk. 1:

Stk. 1. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Ligningslovens § 16 A:

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

[....]

Begrundelse

Når en af de 200 første kunder betaler x kr. for produktet køber kunden ud over produktet tillige en ret til 10-årig løbende ydelse.

Der er tale om en løbende ydelse, når der er usikkerhed om enten ydelsens varighed, eller om de enkelte ydelsers størrelse, fx fordi de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller omsætning. Dette følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt. I dette tilfælde er der usikkerhed med hensyn til størrelsen af de enkelte ydelser.

Hvis den løbende ydelse helt eller delvist udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder ifølge ligningslovens § 12 b, stk. 1, 1. pkt., reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2-11.

Efter SKATs opfattelse udgør den løbende ydelse ikke det her omhandlede tilfælde et vederlag for et eller flere aktiver, da der ikke købes aktiver, der helt eller delvist betales med en løbende ydelse.

De årlige ydelser skal beskattes hos modtageren efter statsskatteloven § 4.

Det bemærkes, at der ikke er tale om udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, da denne bestemmelse alene omfatter udlodninger til aktionærer og andelshavere.

Selv om en selvstændigt erhvervsdrivende anvender produktet på erhvervsmæssige rejser, finder SKAT, at produktet - i lighed med f.eks. ure og personlige beklædningsgenstande - efter sin karakter må anses for et privat aktiv, hvorpå der ikke kan foretages skattemæssige afskrivning, jf. afskrivningslovens § 1 modsætningsvis.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Se sagsfremstilling og begrundelse". 

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbetaling af kompensation til en udenlandsk fysisk eller juridisk person kan ske uden tilbageholdelse af kildeskatter.

Lovgrundlag

Skattestyrelseslovens § 21:

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 3, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører store økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af ny lovgivning,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse.

Kildeskatteloven § 46

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Stk. 4. Hvis A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og personen m.v. har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler herfor, kan told- og skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

Praksis

SKM2003.783

Skatterådet afviste et spørgsmål om indeholdelsespligt, da det falder uden for det område, hvorom der kan gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at der alene givers bindende svar på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. Indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 46 er en administrativ regel om opkrævning. Indeholdelsespligt falder således uden for det område, hvorom der afgives bindende svar, hvorfor nærværende spørgsmål afvises.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "afvises".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at provisionen ikke er en momspligtig ydelse, når der sker udbetaling til en privatperson.

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Af momslovens § 27, stk. 4, fremgår følgende:

"I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. Tilsvarende gælder for andre prisafslag."

Begrundelse

Spørger påtænker at sælge et produkt, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen. De 200 første kunder opnår sammen med købet af varen retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt i en nærmere defineret årrække.

Det er SKATs vurdering, at Spørgers 200 første kunder ved indgåelsen af købsaftalen i momsmæssig henseende erhverver ret til to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.

Der er herved henset til, at retten til en del af Spørgers fremtidige salg af varen efter en samlet vurdering ikke kan anses for en rabat på købet af den pågældende vare, som skal reducere Spørgers momsgrundlag ved tilbagebetalingen, jf. momslovens § 27, stk. 4. Der er herved henset til, at Spørgers tilbagebetalinger kan overstige købesummen for den enkelte vare, og tilbagebetalingerne kan derfor ikke anses for et prisafslag eller en rabat i momslovens forstand.

Under hensyn til, at Spørger må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med salget af varerne og de immaterielle rettigheder, må salget af disse anses for momspligtige, jf. momslovens § 4.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers betalinger tilbage til kunderne i kraft af de immaterielle rettigheder herefter må anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet disse må anses for afkast af de immaterielle rettigheder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at provisionen er en momspligtig ydelse, når der sker udbetaling til en momspligtig person, fysisk eller juridisk.                     

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 4.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 4.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers betalinger tilbage til momspligtige personer i kraft af de immaterielle rettigheder må anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet disse må anses for afkast af de immaterielle rettigheder.

Dette uanset om tilbagebetalingen finder sted til private personer eller momspligtige personer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at provisionen er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, når der er tale om afregning af provision til afgiftspligtige personer i EU.

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 4.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 4.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers betalinger tilbage til momspligtige personer i kraft af de immaterielle rettigheder må anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet disse må anses for afkast af de immaterielle rettigheder.

Reglerne om omvendt betalingspligt i henhold til momsloven finder herefter ikke anvendelse på tilbagebetalingerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at der skal beregnes erhvervelsesmoms af provisionsbeløbet, såfremt der sker afregning af provision til afgiftspligtige personer uden for EU.

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 4.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 4.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers betalinger tilbage til momspligtige personer i kraft af de immaterielle rettigheder må anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet disse må anses for afkast af de immaterielle rettigheder.

Reglerne om erhvervelsesmoms i henhold til momsloven finder herefter ikke anvendelse på tilbagebetalingerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter