Dato for udgivelse
25 Jun 2015 09:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Apr 2015 14:21
SKM-nummer
SKM2015.441.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 139/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beregningsgrundlag, gennemgangsrum, kontrolleret, transaktion
Resumé

Sagen angik, om skatteyderne var berettiget til yderligere nedslag i beregningsgrundlaget for rådighedsbeskatning af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Skatteyderne fik stillet en ejendom til rådighed af et selskab, hvori de var hovedaktionærer og direktører. Spørgsmålet var, hvordan forholdet var mellem den erhvervsmæssige og private del af ejendommen.

Skatteyderne gjorde gældende, at de omtvistede lokaler udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Retten fandt, at det afgørende for, hvorvidt der skal foretages et nedslag i beregningsgrundlaget, er, om lokalerne kan antages at være stillet til skatteyderens rådighed. Det er således ikke afgørende, hvorvidt lokalerne rent faktisk har været anvendt til private formål af skatteyderen. De påberåbte lokaler måtte herefter anses at være stillet til rådighed for sagsøgerne og således ikke anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Endvidere angik sagen, om skatteansættelsen var sket rettidigt. Henset til, at sagsøgerne udøvede bestemmende indflydelse over selskabet, og at sagsøgernes anvendelse af selskabets ejendom uden vederlag måtte betragtes som en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, fandt retten, at skatteansættelsen var rettidigt i medfør af den udvidede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 9
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.A.5.13.1.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 A.A.8.2.1.5


Parter

A

og

BA
(begge v/advokat Lasse Dehn-Baltzer)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Andreas Bøgsted-Møller

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt to lokaler i en ejendom, der delvist er stillet til rådighed for sagsøgerne, udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Principalt 1:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kontor B på 21 m2 samt maskinrummet på 4 m2 i ejendommen beliggende ...1a anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Principalt 2:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgernes indkomstopgørelser for indkomstårene 2009-2012 nedsættes med 10.543 kr. for 2009, 10.834 kr. for 2010, 10.510 kr. for 2011 og 11.468 kr. for 2012.

Subsidiært:   

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgerne A og BA er gift og ejer til sammen 61 % af selskabet H1 ApS. De er begge ansat som direktører i selskabet.

Sagsøgerne solgte den 1. januar 2009 ejendommen beliggende ...1a til selskabet, og ejendommen er siden anvendt dels til sagsøgernes beboelse og dels til driften af selskabet.

En del af ejendommen er således siden 1. januar 2009 af selskabet stillet til rådighed for sagsøgerne som fri bolig.

Der er under hovedforhandlingen foretaget besigtigelse af ejendommen og afgivet forklaring af sagsøgerne A og BA samt af vidnet NJ.

BA har forklaret blandt andet, at H1 ApS står for salg og markedsføring af områdets fødevareprodukter. Selskabet styrer al distribution og markedsføring for producenterne, og de typiske kunder er f.eks. Coop, Danske Supermarkeder og Rema 1000. Der sker eksport til Sverige og Japan m.v. Selskabet ejer endvidere 45 % af anparterne i H1.1 ApS, der tager sig af den direkte markedsføring. Der er i alt ca. 7 ansatte i selskaberne. Hun er økonomidirektør i begge selskaber.

Sagsøgerne erhvervede ejendommen i 1993. Da de stiftede H1 ApS ændrede de indretningen af ejendommen. De foretog ingen egentlig ombygning, men indrettede to kontorer i stueetagen. De isatte ingen nye døre men foretog afblænding af en af dørene til dagligstuen. De solgte ejendommen til selskabet for at kunne få godkendt fradragsret for forskellige ting i ejendommen, herunder rengøring m.v. De indskød ejendommen i selskabet. I ejendommen holdes der møder, og hun arbejder fra sit kontor i ejendommen. De har valgt at indrette kontorer i den ejendom, hvor de også bor, fordi dette er hensigtsmæssigt af hensyn til deres arbejdstider, der ofte løber over såvel aftenerne som weekenderne. De har indrettet ejendommen således, at besøgende, herunder mødegæster og bud med post til virksomheden, kommer ind gennem entréen til et kontor. Møderne holdes enten på hendes kontor eller i den private spisestue. Tidligere havde de faxmaskine m.v. placeret på kontoret, men af hensyn til indeklimaet, er dette flyttet til skab med udsugning i entréen. Hun sidder oftest på sit kontor fra morgen til eftermiddag og igen om aftenen. Når hun går fra sit kontor om aftenen, går hun ofte til de private værelser på 1. sal ad trappen i entréen. Hun bruger aldrig kontoret privat. Hvis ikke de rent skattemæssigt kan få godkendt kontoret som rent erhverv, vil de kunne bytte om på stue og kontor, men en sådan indretning vil være uhensigtsmæssig. Indgangsdøren i entréen anvendes af postbuddet og af alle besøgende til virksomheden.

I 2010 havde de ikke tænkt nærmere over, at deres personlige navnskilte hang ved indgangsdøren i entréen. De har senere flyttet dette navneskilt til den private indgangsdør ved gænget fra ...1. Anvendelsen af entréen er imidlertid uændret. De har stort set ingen private gæster i ejendommen, men de få, de har, anvender ikke indgangsdøren i entréen. Står der imidlertid en privat gæst ved døren i entréen, lukker de dem naturligvis ind her. Det er korrekt, at dørklokken sidder ved døren i entréen.

Sagsøgernes bil anvendes kun sjældent privat. Når de anvender bilen privat, anvender de den private indgang.

A har forklaret blandt andet, at han arbejder med kundekontakt og kundepleje samt produktudvikling. Han er ofte ude hos leverandørerne men har sin primære arbejdsadresse i ejendommen. De driver en servicevirksomhed med mange små samarbejdspartnere over hele verden, og de er derfor til rådighed for virksomheden døgnet rundt. De har således ingen skarp opdeling mellem arbejdstid og privattid. Han anvender aldrig kontoret privat. Han opbevarer arbejdspapirerne i nogle kommoder på kontoret. Når virksomheden får leveret pakker og post sker dette via indgangen i entréen. De private besøgende, der kommer i ejendommen, anvender alle den private indgang i gænget fra ...1.

NJ har forklaret blandt andet, at han har været direktør i H1.1 ApS siden 1. august 2014. Hans primære arbejdsadresse er i ...3. Han kommer alene i ejendommen i ...1a i erhvervsøjemed. Når han skal til møde i ejendommen, anvender han indgangsdøren i entréen på gavlen. Det er hans opfattelse, at leverandører og andre, der skal til møde i virksomheden, også altid anvender denne adgangsdør. Når man træder ind gennem entréen kommer man til A's kontor lige fremme, og BA's kontor er til venstre. Større møder afholdes i spisestuen. Køkkenet anvendes tillige erhvervsmæssigt. Han har aldrig været i ejendommen i privat anliggende, og han har aldrig set nogen anvende kontorerne til private formål. Han har ikke været i ejendommen i perioden fra 2009 til 2012.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort følgende gældende:

"...

De principale påstande

Opgørelsen af beregningsgrundlaget

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5, samt § 16, stk. 9, jf. stk. 1, skal sagsøgerne medregne værdien af fri bolig, der vederlagsfrit er blevet stillet til rådighed af H1 ApS, til deres skattepligtige indkomst.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 8. punkt, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bolig skal ske fradrag for den del af boligen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 9, (LSF 237 1999/1), fremgår, at med henblik på at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del af boligen, skal der for blandede ejendomme, ejet af et selskab, som stilles til rådighed for en hovedaktionær, foretages en boligfordeling, hvorefter der i opgørelsen af beregningsgrundlaget kun skal medregnes den værdi, der er henført til boligdelen. Dette gælder, når den erhvervsmæssige del udgør mere end 25 % af den samlede ejendom. I andre tilfælde skal der gives nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som anvendes erhvervsmæssigt.

Det er på denne baggrund helt ukontroversielt for retten at lægge til grund, at sagsøgerne alene skal beskattes af værdien af den del af ejendommen beliggende ...1a, som sagsøgerne har fået stillet til rådighed af selskabet til beboelse på baggrund af en konkret vurdering af ejendommens faktiske anvendelse.

Sagsøgerne skal derfor ikke beskattes af den del af ejendommen, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Dette støttes af Landsskatterettens afgørelse af 23. marts 2010, som faktuelt er helt sammenlignelig med denne sag. Af Landsskatterettens præmisser fremgår:

"...

Efter en konkret vurdering, finder retten, at det er godtgjort, at ejendommen er anvendt delvist erhvervsmæssigt af klageren.

..."

Dette er tillige udtrykt i SKATs brev af 15. september 2008, hvori SKAT oplyste, at der skal ske en beskatning på grundlag af hele ejendommens værdi, medmindre dele af ejendommen anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Det som retten derfor skal vurdere i denne sag er, om den faktiske anvendelse af kontor B og maskinrummet - efter en konkret vurdering af disse lokaler - udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette understøttes af, at dette er den faktiske vurdering, som sagsøgte har foretaget i sagen.

Kontor B og maskinrummets faktiske anvendelse

Kontor B er de facto indrettet som kontor og anvendes udelukkende som sådant. Dette fremgår klart af de fremlagte billeder af kontor B (bilag 3).

Maskinrummet er indrettet med printer, makulator, udsugning mv., hvilket ses på billedet af maskinrummet (bilag 5). Dette gør maskinrummet decideret uegnet til privat benyttelse.

Maskinrummets funktion som entré anvendes udelukkende til virksomhedens besøgende, herunder kunder og medarbejdere. Dette understøttes af, at sagsøgerne anvender indgangen ved køkkenet som indgang til den private del.

Endvidere viser de fremlagte billeder af ejendommens hovedindgang, at hovedindgangen de facto er forbeholdt personer med ærinde i virksomheden. Sagsøgernes forklaring om den faktuelle anvendelse af maskinrummet er således utvivlsomt dokumenteret af de fremlagte bilag.

Ændringen af skiltningen ved ejendommens indgang i gavlen til højre side var alene en formalisering af den faktiske erhvervsmæssige anvendelse af denne indgang. Sagsøgerne har i indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 faktisk alene anvendt denne indgang som indgang til den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det forhold, at der er mulighed for gennemgang fra kontor B og maskinrummet til den private del af ejendommen, forhindrer ikke i sig selv en erhvervsmæssig anvendelse. Dette synes sagsøgte også selv at give udtryk for i svarskriftet, hvor sagsøgte har anført, at det er den faktiske anvendelse af ejendommen, der skal lægges til grund for vurderingen.

I den forbindelse er det væsentligt at sondre mellem reglerne om fradrag for arbejdsværelse og reglerne om beskatning af fri bolig til rådighed. Den praksis, der gælder for reglerne for fradrag for arbejdsværelse, hvor der lægges vægt på adgangsforholdene samt om der er tale om et gennemgangsværelse, har ikke betydning for vurdering af denne sag. Afgørende er derimod, at kontor B og maskinrummet faktisk anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Hvis sagsøgtes synspunkt om, at mulighed for gennemgang forhindrer, at et lokale anvendes udelukkende erhvervsmæssigt, tages til følge, vil alle lokaler i ejendommen i princippet stå til rådighed for privat benyttelse, idet der eksempelvis også er mulighed for at gå fra kontor C ind i stuen eller ind i køkkenet. Sagsøgtes argumenter giver således ikke mening.

I denne konkrete sag dokumenterer indretningen af kontor B og maskinrummet, virksomhedens omfang og tilsnit, registreringen i BBR-meddelelsen (der utvivlsomt understøtter sagsøgernes opfattelse af den faktiske anvendelse af ejendommen) samt sagsøgernes forklaring om anvendelse af kontor B, maskinrummet og ejendommens øvrige lokaler, at kontor B og maskinrummet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Under disse omstændigheder gøres det gældende, at kontor B og maskinrummet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og at sagsøgerne derfor ikke skal beskattes af rådigheden over disse lokaler.

Den subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at fordelingen mellem en erhvervsmæssig del og en boligdel udgør en retlig kvalifikation af ejendommen, og at der således ikke er tale om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem selskabet og sagsøgerne.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om en forlænget ligningsfrist ved kontrollerede transaktioner finder derfor ikke anvendelse i denne sag.

Der kan således ikke foretages en ændring af ansættelsen for indkomståret 2009, og sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Det gøres endvidere gældende, at såfremt retten er enig med sagsøgerne i, at der ikke i fuldt omfang er grundlag for at beskatte sagsøgerne af fri bolig med 77 % af ejendommens areal, dvs. inklusive kontor B og maskinrummet, men retten ikke kan fordele ejendommens areal på henholdsvis en boligdel og en erhvervsmæssig del, skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Opgørelsen af påstandsbeløbet

Påstandsbeløbet er beregnet som differencen mellem værdien af fri bolig beregnet ud fra det areal, der efter sagsøgernes opfattelse anvendes udelukkende erhvervsmæssigt (71 m2, dvs. 37 %), og værdien af fri bolig beregnet ud fra det areal, der efter Nævnets opfattelse anvendes udelukkende erhvervsmæssigt (dvs. 46 m2, 23 %).

Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af boligdelen er derfor opgjort som 63 % af anskaffelsessummen for ejendommen. Værdien af fri bolig er derefter opgjort som 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, pkt. 10 og 11.

Det fremkomne beløb er herefter delt med 50 % til hver af sagsøgerne, idet sagsøgerne hver især ejer en lige stor post anparter i selskabet.

Beløbet er endelig sammenholdt med den af Nævnet fastsatte værdi af fri bolig. Herved fremkommer differencen, som sagsøgernes indkomstopgørelse skal nedsættes med.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:

"...

Rådighedsbeskatning af fri bolig

Sagsøgerne er skattepligtige af værdien af fri bolig, der vederlagsfrit blev stillet til rådighed af H1 ApS, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, og § 16, stk. 9.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beregningsgrundlag, herunder myndighedernes vurdering af hvor stor en del af ejendommen, der står til rådighed for privat benyttelse, og hvor stor en del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Når udgangspunktet er, at sagsøgerne får stillet en ejendom til rådighed for privat benyttelse, beskattes sagsøgerne af værdien af hele boligen. Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet, og at betingelserne for et nedslag i den skattepligtige værdi er opfyldt, jf. herved også en lignende situation i SKM2004.162.HR om bevisbyrden for skattemæssige fradrag generelt.

Det er således sagsøgernes bevisbyrde, at entreen og kontor B udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt., og dermed ikke står til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Efter statsskattelovens § 4 medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af fri bolig, der vederlagsfrit stilles til rådighed af en arbejdsgiver. De mere specifikke beskatningsregler findes i ligningslovens § 16A, stk. 5, og § 16, stk. 9, jf. stk. 1, hvorefter en eventuel rådighed over boligen til privat benyttelse beskattes.

Det er ubestridt, at sagsøgerne har benyttet ejendommen privat og derfor skal beskattes af fri bolig. Spørgsmålet er herefter, hvordan beregningsgrundlaget skal opgøres. Udgangspunktet for beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før eller anskaffelsesprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. I denne sag anvendes anskaffelsesprisen som udgangspunkt for beregningsgrundlaget.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 7.-8. pkt., at når der ikke er foretaget en opdeling i ejendomsværdien i en erhvervsmæssig og en privat del, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 6 eller 7, skal der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Efter praksis foretager vurderingsmyndigheden en fordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssigt benyttede andel udgør mere end 25 % af den samlede ejendomsværdi, jf. også Den juridiske vejledning (version 2015-1), afsnit C,A.5.13.1.2.3.

Ejendommen beliggende ...1a er ikke en blandet benyttet ejendom, hvor vurderingsmyndigheden har foretaget en opdeling i en privat og i en erhvervsmæssig del, idet det ikke er en væsentlig del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 3. pkt.

Når der ikke er foretaget en opdeling af vurderingsmyndigheden, fordi den erhvervsmæssige del ikke er tilstrækkelig stor, skal der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for de dele af ejendommen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt.

Afgørende er hvilke dele af ejendommen, der har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. også forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000), hvoraf fremgår:

"...

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

..."

(mine fremhævninger)

Der skal herefter foretages en konkret vurdering i forhold til hvilke dele af sagsøgernes ejendom, der står til rådighed for privat benyttelse.

Ankenævnet har ved afgørelserne af 19. juni 2014 fundet, at 77 % af boligen står til rådighed for privat benyttelse, og at 23 % af boligen benyttes udelukkende erhvervsmæssigt. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering.

Sagsøgerne har således ikke godtgjort, at entreen og kontor B udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt., og dermed ikke står til rådighed for privat benyttelse.

Entréen er et gennemgangsrum, man benytter ved indgang gennem ejendommens hovedindgang. Der er ligeledes garderobe samt trappeopgang til 1. salen, jf. bilag 1, s. 2, sidste afsnit, samt bilag 6. Entreen får ikke karakter af et rum, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt alene med henvisning til, der er et skab med printer, makulator m.m.

At der måtte være en anden indgangsmulighed til ejendommen i form af en bagindgang gennem køkkenet ændrer ikke på, at ejendommens hovedindgang går gennem entreen. Ved hovedindgangen er det i øvrigt ikke markeret, at indgangen er forbeholdt forretningsforbindelser, kunder m.m. Derimod er der en formodning for, at ejendommens hovedindgang også til står til rådighed for privat benyttelse.

Sagsøgerne har oplyst, at de ændrede skiltningen ved hovedindgangen i forbindelse med, at SKAT afviste at anerkende fordelingen mellem bolig og erhverv. Hertil bemærkes, at SKAT traf afgørelser i sagen den 10. oktober 2013.

De fremlagte billeder fra google streetview er - som det også bemærkes af sagsøgerne i replikken - fra september 2010. Billederne viser dermed, hvordan skiltningen ved hoveddøren var i de indkomstår, som nærværende sag vedrører, 2009-2012, da skiltningen, som selv oplyst af sagsøgerne, først blev ændret i efteråret 2013. Sagsøgernes private navneskilt er således i indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 opsat på døren ved ejendommens hovedindgang, der fører ind til entreen og kontor B. Samtidig er der ingen skiltning ved bagindgangen.

Allerede fordi der er tale om en hovedindgang til en ejendom, er der i sig selv en formodning for at indgangen - og dermed indgangsvejen gennem entreen og kontor B - også står til rådighed for privat benyttelse. Denne formodning underbygges af den af sagsøgerne anvendte skiltning.

Fra entreen er der gennemgang gennem kontor B til henholdsvis stue og køkken. Kontor B har således karakter af et gennemgangsrum, der ligger i umiddelbar tilknytning til rum, der benyttes privat. Det er derfor ikke godtgjort, at kontor B ikke står til rådighed for privat benyttelse og således anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Når et lokale har karakter af et gennemgangsrum, der ligger i umiddelbar tilknytning til de rum, der ubestridt står til rådighed for privat anvendelse og benyttes privat, så kan selve indretningen som arbejdsværelse ikke i sig selv medføre, at det ikke står til rådighed for privat benyttelse og således udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. eksempelvis TfS 1997.890 Ø.

Endelig bemærkes, at registreringerne i BBR-registreret ikke kan lægges til grund. Det er den faktiske rådighed og ikke den registrerede anvendelse af ejendommen, der skal lægges til grund. Det understreges bl.a. af, at de oplysninger, der fremgår af BBR-meddelelsen, er baseret på ejeres egne indberetninger, jf. Bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Den forlængede ligningsfrist

Det gøres gældende, at SKATs afgørelse er afsagt rettidig, idet sagsøgernes brug af selskabets ejendom uden vederlag er en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Sagsøgerne er hovedaktionærer og direktører i selskabet, som stiller en bolig til rådighed for sagsøgernes private benyttelse, og der er således tale om en transaktion mellem interesseforbundne parter omfattet af den forlængede ligningsfrist, jf. eksempelvis SKM2014.504.HR og SKM2012.92.HR.

Herefter var fristen for ændring af sagsøgernes skatteansættelse vedrørende indkomståret 2009 (eller de øvrige indkomstår) ikke udløbet, da SKAT traf afgørelser i sagen den 10. oktober 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skattemyndighederne kan således i medfør af den forlængede ligningsfrist fremsende forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 helt frem til den 1. maj 2015 og sende afgørelse om ændring af skatteansættelsen helt frem til den 1. august 2015.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 8. pkt., er det afgørende for, hvorvidt der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig for så vidt angår lokaler, der må antages udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, om lokalerne kan antages at være stillet til skatteyderens rådighed. Det er således ikke afgørende, hvorvidt lokalerne rent faktisk har været anvendt til private formål af skatteyderen.

Indgangsdøren i entréen fremtræder som ejendommens hovedindgang, og den private indgang ad gænget fra ...1 fremtræder alene som en bagdør. Dette indtryk bestyrkes af, at sagsøgernes private navneskilte i hvert fald i en længere årrække var ophængt uden for hovedindgangsdøren i entréen.

Entréen fremtræder som en ordinær entré tillige med private garderobefaciliteter og indretningen af printerskab med udsugning i entréen findes ikke at have frataget entréen denne karakter.

Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at sagsøgerne anvender entréen blandt andet til gennemgang til de private værelser på 1. sal, ligesom det må lægges til grund, at kontoret (kontor B) på tilsvarende vis anvendes til gennemgang mellem entréen og beboelsesværelserne i stueetagen.

På denne baggrund finder retten, at såvel kontoret som entréen, uanset at kontoret efter det oplyste ikke i øvrigt har været anvendt til private formål, må anses at være stillet til rådighed for sagsøgerne og således ikke anvendes udelukkende erhvervsmæssigt.

Det er ubestridt, at sagsøgerne udøver en bestemmende indflydelse over H1 ApS. Herefter, og da sagsøgernes anvendelse af selskabets ejendom uden vederlag må betragtes som en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, samt da der ikke findes holdepunkter for en indskrænkende fortolkning af rækkevidden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om udvidet ligningsfrist, er skatteansættelsen for indkomståret 2009 sket rettidigt.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor anført, idet omkostningsbeløbet i det hele vedrører sagsøgtes udgifter til advokatbistand, og idet beløbet er fastsat under hensyn til sagens størrelse og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, A og B, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.