Indhold

Dette afsnit handler om varslingsfristen.

Afsnittet indeholder:

  • Reglen
  • Krav til varslingen
  • Særligt om varsling og sagsfremstilling
  • Rettidig varsling
  • Fornyet varsling
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Reglen

Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen blev med sin nugældende formulering indsat ved L 175 fra 2003 på baggrund af Fristudvalgets anbefalinger. Se dagældende SSL § 34, stk. 2, og Betænkning 1426/2003. Ved L 110 er bestemmelsen uændret overført til SFL § 26, stk. 1.

Ansættelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9. Se A.A.8.6.

Varslingsfristen omfatter både nedsættelser og forhøjelser af ansættelsen.

Der er mulighed for, at Skatteministeren kan fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige, end de normale varslingsfrister og ansættelsesfrister. Se SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.

Bemyndigelsen er udnyttet ved xBEK nr. 678 af 31. maj 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.x

Bekendtgørelsen betyder, at der for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, gælder nogle kortere frister for Skatteforvaltningens varsling af ændringer og ansættelser.

Se A.A.8.2.1.1.4.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er varslingsfristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.5 og A.A.8.2.1.8.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i relation til avancebeskatning regnes fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås, således at der ved ansættelsen af avancen er grundlag for at korrigere den oprindelige anskaffelsessum. Se SKM2008.776.LSR.

Varslingsfristen gælder ikke, hvis en ansættelse foretages i overensstemmelse med et tidligere selvangivet grundlag. Se TfS1998.822.LSR.

Krav til varslingen

Varslingen udsendes i et varslingsbrev. Et varslingsbrev benævnes også en agterskrivelse eller et forslag. Se om kravene til varslingen i SFL § 20, stk. 1.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at Skatteforvaltningen har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at Skatteforvaltningen kan varsle en ansættelsesændring.

Der kan derimod ikke stilles krav om, at Skatteforvaltningen fremlægger nye oplysninger eller krav om, at den ansættelse, der ønskes ændret er ulovlig eller ugyldig.

Østre Landsret har truffet afgørelse om, at der skal foreligge et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag ved varsling af en ansættelse. I en sag fra 2003 blev det lagt til grund, at spørgsmål om franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst inden udsendelse af agterskrivelse. Den skattepligtige havde gjort indsigelser hertil. Se SKM2003.27.ØLR.

Se også 

A.A.7.4.5 om høring

A.A.7.4.7 om begrundelse

A.A.7.4.3 om officialprincippet

A.A.8.3.1.1.1 om varslingsfristen ved ændringer af moms og afgifter.

Særligt om varsling og sagsfremstilling

Skal der i forbindelse med en konkret sag udarbejdes en sagsfremstilling, kan sagsfremstillingen ofte med fordel indarbejdes direkte i forslaget. Der er således ikke noget krav om, at sagsfremstillingen skal have en bestemt form. Sagsfremstillingen må med andre ord gerne være en integreret del af forslaget. Se SKM2009.278.LSR. Kravene til, hvornår der skal udarbejdes en sagsfremstilling samt de indholdsmæssige krav til en sagsfremstilling, fremgår af SFL § 19.

Se A.A.7.4.6.

Rettidig varsling

Det er afgørende for, om forslaget anses for rettidig, at det er afsendt inden varslingsfristens udløb.

Det er Skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at forslaget er afsendt rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt, at det i en konkret sag kan oplyses, at de sædvanlige postrutiner indebærer, at posten afhentes af Post Danmark hver dag, hvis det i sagen kan dokumenteres, at forslaget faktisk er poststemplet efter varslingsfristens udløb.

Der er derimod ikke noget krav om, at forslag skal være kommet frem inden et bestemt tidspunkt. Dette er bekræftet af Højesteret i sag, hvor der i SKATs sag eksisterede en brevkopi af forslaget dateret den 27. april 1999 og et journalnotat af samme dato om udarbejdelse af forslaget. Desuden var der afgivet vidneforklaring om afsendelsen, ligesom der var givet oplysninger om SKATs rutiner vedrørende postafsendelse. Ud fra disse oplysninger fastslog Højesteret, at det var bevist, at forslaget af 27. april 1999 var afsendt til sagsøgeren inden den 1. maj 1999. Varslingsfristen var derfor overholdt, og ansættelsen var gyldigt foretaget. Se SKM2005.77.HR. Se også SKM2016.574.ØLR

Hvis en borger er flyttet uden at efterlade sig en forsendelsesadresse, skal forslag sendes til den sidst kendte opholdsadresse. Skatteforvaltningen skal sikre sig bevis for, at forslaget er afsendt til sidst kendte opholdsadresse inden fristens udløb. Se SKM2013.751.ØLR, hvor retten slog fast, at SKAT burde have genfremsendt et forslag til en ny adresse, da man var bekendt med, at skatteyder havde fået ny adresse. SKAT havde derfor ikke på fuld tilstrækkelig vis opfyldt kravet om partshøring. Landsretten kom dog frem til, at sagsbehandlingsfejlen ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald, hvorfor skatteansættelserne ikke ansås for ugyldige.

Et forslag, der er fremsendt til den skattepligtiges tidligere adresse, er rettidigt, uanset, at det ikke er kommet til den skattepligtiges kundskab, inden varslingsfristens udløb. Dette er fastslået af Højesteret i en sag om fraflytning til Frankrig, hvor der blev henvist til, at fejlen ikke kunne anses for at have betydning for sagens udfald. Se SKM2004.470.HR.

Landsskatteretten har i en sag fastslået, at et forslag, der var afsendt den 29. april 2004, var rettidig, uanset, at den var sendt med B-post og derfor først kunne være modtaget efter varslingsfristen den 1. maj 2004. Se SKM2006.65.LSR.

Sagen drejede sig om beskatning af fri bil. Landsretten fandt, at SKAT havde overholdt varslingsfristen i SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. Se SKM2016.232.ØLR.

Se også SKM2017.58.LSR

Fornyet varsling

Hvis Skatteforvaltningen efter udsendelse af det første forslag finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan Skatteforvaltningen altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt forslag.

Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt forslag, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Forslaget og den senere ansættelse skal være identiske. Hvis der udsendes et nyt forslag, skal det fremgå, om forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, eller om forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres. Dette er begrundet i hensynet til at forhindre usikkerhed om, hvad forslaget helt nøjagtigt omfatter.

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt forslag, hvis det nye forslag indeholder en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at indarbejde borgerens kommentarer i afgørelsen.

Skatteforvaltningen har kun undtagelsesvis ret til at udsende et nyt forslag efter varslingsfristens udløb. Højesteret har fastslået, at der kunne ske varsling med et forslag nr. 2 efter varslingsfristen, da forslaget ikke udvidede beskatningen i forhold til beskatningen efter det første forslag. Det første forslag var sket rettidigt inden for varslingsfristen. Forskellen mellem de to forslag bestod i, at den skatteretlige vurdering af beskatningen var ændret fra udbyttebeskatning til gavebeskatning. Se SKM2001.498.HR.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at der på samme måde kan sendes forslag efter varslingsfristen, hvis det første forslag er rettidigt, og det andet forslag medfører en mindre ændring end det første forslag. I sådanne tilfælde vil det dog ikke være nødvendigt at udsende et nyt forslag. I stedet kan de indsigelser, der giver anledning til en mindre forhøjelse end først antaget, indarbejdes i afgørelsen.

Skatteforvaltningen har endelig ret til at udsende et nyt forslag efter varslingsfristens udløb, hvis det første rettidige forslag indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at et forslag er rettidig, selvom det er fremsendt efter udløbet af varslingsfristen. Der blev henvist til, at det første rettidige forslag indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Der var tale om en åbenbar fejlskrift. Se SKM2006.677.HR, der dog kun vedrørte partshøring, begrundelsen fremgår af den tidligere afgørelse SKM2005.122.ØLR.

Se A.A.8.2.1.1.2. og A.A.8.1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.677.HR

Vedrører kun partshøring. Se A.A.7.4.5.

Erstatter SKM2005.122.ØLR, hvor Landsretten fandt, at en åbenbar fejl i første, rettidige forslag, medførte ikke ugyldig ansættelse, da korrekt forslag blev afsendt efter varslingsfrist.

SKM2005.77.HR

Varslingsfristen indeholder kun en frist for afsendelse. Ikke for modtagelse. Ikke overskridelse af varslingsfristen.

SKM2004.470.HR

Forslag afsendt til den skattepligtiges gamle adresse inden fristens udløb. Fejlen måtte tilregnes myndigheden. Ansættelsen gyldig, da fejlen ikke havde betydning for sagens udfald.

SKM2001.498.HR

Forslag 1 afsendt inden varslingsfrists udløb. Forslag 2 afsendt efter fristens udløb. Gyldig ansættelse, da forslag 2 ikke udvidede beskatningen.

Landsretsdomme

SKM2016.574.ØLR

Landsretten udtalte bl.a.: Brevet af 13. maj 2008 er sendt til samme adresse i udlandet som SKATs efterfølgende breve af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 om skattepligt i Danmark. SKAT har ikke modtaget disse breve retur. Efter As forklaring har han ikke været opmærksom på, hvad der blev modtaget i postkassen i udlandet, da han kun forventede at modtage reklamer. Han har endvidere efter sin egen forklaring været bortrejst fra adressen i udlandet i seks måneder fra april til september 2009 uden at sikre sig, at postkassen blev tømt og post eftersendt til ham eller gemt. Under disse omstændigheder og henset til oplysningerne om postgangen i SKAT og til, at der ikke er oplysninger om uregelmæssigheder i postleverancerne til As udenlandske adresse, finder landsretten, at der er formodning for, at brevene af 29. april, 8. juli og 22. september 2009 er sendt til og også modtaget i As postkasse i udlandet. Denne formodning er ikke afkræftet. Risikoen for den manglende kontrol med, hvad der blev modtaget i og fjernet fra postkassen under de seks måneders fravær fra adressen i udlandet, må påhvile A.

 

SKM2016.232.ØLR

Sagen drejede sig om beskatning af fri bil. Landsretten fandt, at SKAT havde overholdt varslingsfristen i SFL § 26, stk. 1, 2. pkt.

Skatteyder har søgt om 3. instansbevilling.

SKM2013.751.ØLR

Forslag skulle være sendt til sidst kendte adresse. Partshøring var derfor ikke behørig. Skatteansættelserne dog ikke ugyldige, da sagsbehandlingsfejlen ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald

 

SKM2003.27.ØLR

Varslingsgrundlaget ansås ok. Franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst.

Byretsdomme

SKM2015.433.BR

Kundskabstidspunktet var tidspunktet for årsopgørelsen i skattemappen.

Landsskatteretskendelser

SKM2017.58.LSR

Sagen drejede sig om dobbeltbeskatning af pension.

Landsskatteretten udtalte:

Borgeren var underrettet om, at afgørelsen blev truffet som varslet, hvis SKAT ikke modtog indvendinger imod dette. Borgeren fremførte ikke indvendinger mod forslaget.

For indkomståret 2009 var det seneste tidspunkt, hvor SKAT kunne foretage en ordinær skatteansættelse den 1. maj 2013. Forslag til afgørelse blev afsendt 12. marts 2013, uden at borgeren reagerede herpå. Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2009 blev lagt i borgerens skattemappe den 11. april 2013.

SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2009 kan derfor ikke anses for forældet.

SKM2009.278.LSR

SKAT havde forud for afgørelsen ikke udsendt en egentlig sagsfremstilling. Ud fra en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og SKATs begrundelse for afgørelsen, fandt Landsskatteretten, at det udsendte forslag kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter SFL § 19, stk. 2.

SKM2008.776.LSR

Ved avancebeskatning regnes fristerne fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås.

SKM2006.65.LSR

Forslag afsendt inden varslingsfrist var ok, selvom det var afsendt med B-post og derfor først fremme efter 1. maj.

TfS 1998.822.LSR

Ikke krav om overholdelse af varslings- og ansættelsesfrist, hvis ansættelsen er i overensstemmelse med det selvangivne.

Dissens i Landsskatteretten