Indhold

Dette afsnit handler om ekstraordinær ansættelsesændring, når SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, og dette skyldes forsætlig eller groft uagtsom adfærd af borgeren eller af nogen på dennes vegne. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kan kun anvendes på SKATs initiativ, jf. bemærkningerne til L 175 FT2002/2003 og SKM2015.585.VLR.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om reglens anvendelsesområde
  • Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf
  • Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed
  • Eksempler
  • Reaktionsfristen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om reglens anvendelsesområde

Anvendelse af reglen forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes borgeren eller nogens på dennes vegnes forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis borgeren eller nogen på dennes vegne, fx en revisor, har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR og SKM2015.585.VLR.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar.

På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, og det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.

xSe den tilsvarende bestemmelse vedrørende moms og afgifter SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.3.2.1.2.3.x

Se også

A.A.8.2.2.2.4. om reaktionsfristen.

A.A.8.2.2.1.3. om forældelse.

Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Se også

A.C.3.2.4.

Eksempler:

Manglende tiltale uden betydning

Retten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. At borgeren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning. Se SKM2013.550.VLR.

Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2012.170.ØLR.

Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. Se SKM2012.12.ØLR og SKM2011.109.BR.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af STRFL § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt. Se SKM2001.582.ØLR.

Forhøjelse fastholdt uanset tidligere frifindelse i straffesag

Som begrundelse for at fastholde ekstraordinær forhøjelse med ikke-selvangivet bonusbeløb oplyste Retten, at under hensyn til kravet til bevisets styrke i en straffesag kan det ikke gøre nogen forskel, at borgeren var frifundet i byretten i den tilsvarende straffesag. Se SKM2013.910.BR

Da borgeren ikke havde gemt regnskabsmateriale, var SKAT berettiget til at foretage en ekstraordinær skønnet forhøjelse vedrørende lejeindtægter. Der var sket frifindelse i straffesagen. Se SKM2011.585.BR.

Borgeren var frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede borgeren at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Se SKM2011.209.HR samt de helt parallelle domme SKM2011.210.HR og SKM2011.211.HR.

En borger havde undladt selvangivelse af en pension fra et norsk selskab og var blevet frifundet i en sag om straf for forkert selvangivelse. Uanset frifindelsen i straffesagen var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at beskatte pensionen uden for den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2009.172.VLR.

Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

Se A.C.3.2.4.

Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og SKAT dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag.

Eksempler:

Udeholdte indtægter:

xEt beløb på 2,4 mill. kr., tjent ved sort arbejde, var af samleveren indsat på borgerens konto. Borgeren kunne ikke dokumentere, at beløbet ikke tilhørte hende. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at have valgt at holde sig i uvidenhed om kontoen samt at der var tale om 2,4 mill. kr. over 5 år. Se SKM2016.510.BR.x

xSagen drejede sig om ca. 11,8 mio. kroner, som i årene 2006-2009 var indsat på konti, som borgeren havde rådighed over, og herefter overført til udlandet. Borgeren gjorde gældende, at de omtvistede indsætninger ikke tilkom ham, idet han alene havde fungeret som mellemmand ved at videreoverføre penge til udlandet.

Retten fandt, at borgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som skattepligtig indkomst.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det alene var borgeren, der kunne disponere over indeståenderne på de omhandlede konti, og at han på trods af de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer ikke havde ført regnskaber eller foretaget bogføring, som på objektiv vis kunne underbygge hans forklaring. Herunder anså Retten det ikke for dokumenteret, hvem der havde foretaget de enkelte indbetalinger, hvad indbetalingerne vedrørte, eller hvorledes der var forholdt med beløbene efter overførslerne til udlandet.

Retten bemærkede endelig, at borgeren ved ikke at selvangive indsætningerne havde handlet i hvert fald groft uagtsomt. Se SKM2016.505.BR.x

xBorgerne investerede i juni 2008 via en mellemmand hver især 1 mio. USD i et ejendomsudviklingsprojekt i Dubai. SKAT modtog i marts 2012 en anmeldelse fra mellemmanden, hvoraf det fremgik, at der i 2008 var realiseret et afkast af det investerede beløb på 230.000 USD hos skatteyderne.

De investerede beløb på i alt 2 mio. USD og afkastene heraf blev, efter det oplyste, ikke betalt til borgerne, men blev derimod indskudt i et nyt projekt. Dette fremgik ligeledes af en kvitteringsmail sendt fra mellemmanden til borgerne. SKAT havde bl.a. på denne baggrund forhøjet borgernes indkomst svarende til det realiserede afkast. Borgerne gjorde imidlertid gældende, at de aldrig havde opnået et sådant afkast, og at SKATs ændringer ikke var foretaget rettidigt.

Retten fandt med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen samt den ene borgeres forklaring under hovedforhandlingen, at SKAT med rette havde forhøjet borgernes indkomst med hver især 230.000 USD, svarende til afkastet af investeringerne.

Retten fandt desuden, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelserne i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, da borgerne ved ikke at selvangive afkastet havde handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2016.402.BR.x

xFri bil - Ikke grov uagtsomhed. Da en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor hovedaktionæren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504.HR. Se SKM2016.471.LSR.x

Retten fandt, at borgeren ikke havde bevist sin påstand om, at en ejendom i USA var købt for lånte midler, og fandt, at ejendommen var købt med udeholdt indkomst. Retten fandt, at det var mindst groft uagtsomt, at borgeren ikke havde selvangivet beløbet, og betingelsen for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt. Se SKM2016.252.BR (anket).

Efter SKL § 1 har A pligt til at indgive selvangivelse i Danmark. Det fremgik endvidere klart af den rådgivning, han fik fra R1, herunder ved brev til hans advokat, at han var forpligtet til dette. Ved at undlade at indgive selvangivelse har A groft uagtsomt bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse har været forkert. Det forhold, at han troede, at der ikke var noget overskud at selvangive, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker, at det fremgår af brev af fra R1 til A's advokat, at der selv med fradrag af den løbende ydelse i form af fribolig ville være en skattebetaling på ca. 5.000 kr. SKAT har således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2004-2008, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2016.67.BR.

Borgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at borgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Se SKM2014.464.BR.

Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt, Se SKM2013.337.LSR.

Negativt privatforbrug. Skønsmæssige ansættelser. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. Se SKM2016.230.VLR.

Borgerens egen angivelse blev anset for forsætlig eller groft uagtsom, således at der efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse som følge af beregnet negativt privatforbrug. Se SKM2011.156.VLR.

Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive at hun i en længere årrække havde ejet aktier i et udenlandsk selskab og modtaget udbytte heraf. Se SKM2015.802.BR. (anket).

Retten bemærkede, at borgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt. Se SKM2015.744.BR (anket).

Borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om renteindtægter. Se SKM2015.689.VLR.

Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive maskeret udbytte og tildelte warrants. Retten lagde vægt på, at borgeren undlod at oplyse om disse warrants til trods for, at han måtte være klar over, på baggrund af et møde med revisor, at der var en risiko for, at SKAT mente, at der skulle betales skat af værdien af disse warrants. Se SKM2015.646.ØLR.

Byretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive en kursgevinst. Retten tillagde det betydning, at borgeren var revisor. Se SKM2013.300.BR.

Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKM2011.459.ØLR.

Borgeren var økonomidirektør i en stor virksomhed. Han havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. Retten lagde vægt på borgerens uddannelse og stilling samt at der var tale om store beløb over en længere årrække. Se SKM2014.565.BR.

Borgeren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at borgeren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse. Se SKM2013.501.LSR.

Borgeren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selvangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at borgeren var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på borgerens stilling og den viden der måtte følge deraf. Se SKM2013.498.LSR.

Selvangivet lønudbetaling til hovedaktionærs børn fra dennes selskab blev anset for indtjent af hovedaktionæren. Den manglende selvangivelse hos hovedaktionæren ansås som groft uagtsom, således at der kunne ændres efter den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2008.219.BR.

Godtgjorte udgifter for udlån af bil blev anset for indkomst. Den manglende selvangivelse heraf blev anset for groft uagtsom. Se SKM2008.81.BR.

Manglende selvangivelse og angivelse

xRetten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt i sine momsangivelser ved at undlade at komme med oplysninger til SKAT. Se SKM2016.324.ØLR.x

Det blev lagt til grund, at trods ukendskab til reglerne om opgørelse af aktieavance, var det mindst groft uagtsomt, at avancen ikke var selvangivet. Se SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR.

I dommen SKM2014.459.VLR, hvor borgeren blev anset for rette indkomstmodtager vedrørende en fakturering mellem 2 selskaber, var der ligeledes tale om grov uagtsomhed.

Byretten fandt, at borgeren, uanset han ikke er regnskabskyndig, som virksomhedens indehaver burde, ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og regnskab, have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne salgsmoms og omsætningen. Endvidere burde han senest i forbindelse med regnskabet have undersøgt, hvad posten "moms mv. tidligere år" betød og sikret sig, at dette beløb blev indberettet til SKAT. Byretten fandt, at der var handlet mindst groft uagtsomt. At bogføring og revision var overladt til revisor kunne ikke føre til andet resultat. Se SKM2016.229.BR.

Momsbeløb vedrørende entreprisesummer ikke bogført og angivet. Mindst groft uagtsomt. Ikke ugyldig på grund af manglende lovhenvisning. SKM2015.37.BR.

Moms ved salg af biler ikke angivet. Mindst groft uagtsomt. Se SKM2015.62.BR.

En økonomidirektørs bevidst forkerte opgørelse af moms og selskabets manglende kontrol heraf var mindst groft uagtsomt. Se SKM2015.462.LSR. Se også SKM2014.201.BR.

Momstilsvar var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt. Se SKM2014.431.BR.

SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Det var for landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se SKM2014.214.ØLR.

Virksomheden havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se SKM2011.508.VLR.

Manglende selvangivelse i Danmark af indkomst fra Norge blev anset for groft uagtsomt, fordi borgeren vedrørende et tidligere indkomstår var blevet vejledt om skattepligtsforholdene. Der kunne derfor ske forhøjelse efter den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2009.182.BR.

En advokats manglende selvangivelse af avance ved salg af driftsmidler blev anset for groft uagtsom, uanset sygdom og revisorskift. Se SKM2007.546.ØLR.

Til- og fraflytning:

xRetten fandt, at borgeren ikke havde opgivet sin fulde skattepligt i forbindelse med fraflytning. Borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin udenlandske indkomst. Se SKM2016.588.VLR.x

Borger havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark. Byretten fandt, at borger ved at indgive selvangivelse som begrænset skattepligtig og derved undlade at lade sig beskatte som fuldt skattepligtig, havde optrådt groft uagtsomt. Byretten lagde vægt på oplysningerne om tilknytning og ophold i Danmark samt, at det måtte have stået borgeren klart, at SKAT ikke var i besiddelse af samtlige oplysninger om ophold i Danmark. Se SKM2016.212.BR

Manglende indgivelse af selvangivelse var ikke mindst groft uagtsomt, og der var derfor ikke hjemmel i ekstraordinær ansættelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. En borger, bosat i udlandet, var fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i et sommerhus, der ifølge planloven kunne anvendes som helårsbolig. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en tilflytningssituation, at skattepligtens indtræden skyldtes et samspil mellem planloven og KSL, og at dette alene var beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit om fraflytning og ikke beskrevet i afsnittet om tilflytning. Den forkerte selvangivelse var derfor kun simpelt uagtsomt. Se SKM2016.104.LSR

Grov uagtsomhed vedrørende undladelse af selvangivelse af indkomst, da det blev lagt til grund, at der trods anmeldt flytning til udlandet fortsat var bopæl og fuld skattepligt til Danmark. Ansættelsen kunne derfor forhøjes ekstraordinært. Se SKM2010.552.BR.

Money Transfer mv.:

xByretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter på sin konto. Se SKM2016.570.BR.x

xEt selskab havde på sin konto modtaget et stort beløb fra det angolanske finansministerium. En del af beløbet var derefter overført til en anden person og selskabet havde kun selvangivet restbeløbet. Retten fandt, at selskabet havde erhvervet ret til hele beløbet, og handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele beløbet. Se SKM2016.425.ØLR.x

xDer var overført et større beløb til borgerens konto fra en udenlandsk bank, beløbet stod til fri disposition for borger. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at ikke at medregne beløbet til sin skattepligtige indkomst. Retten lagde vægt på beløbets størrelse og borgeren stilling og uddannelse. Se SKM2016.327.ØLR.x

Der var løbende over 9 år indsat over 10 mio. kr. på borgerens konto. Borgeren havde ikke dokumenteret eller forklaret hvor pengene stammede fra. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. SKM2016.266.BR. (anket).

Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløb indsat på hans konti. Se SKM2015.633.ØLR.

Hævninger på udenlandske kreditkort var udeholdt indkomst. Mindst groft uagtsomt. Se SKM2014.683.VLR.

Borgeren havde foretaget hævninger på et kreditkort, men påstod at kontoen tilhørte svigerfaderen. Borgeren blev beskattet af et beløb, der svarede til hævningerne, da det ikke kunne modbevises, at kontoen ikke tilhørte ham. Se SKM2013.259.BR.

Grænsehandelskoncepter

Virksomheden havde ikke udvist den krævede omhu og påpasselighed. Grov uagtsomhed. Se SKM2016.288.ØLR.

Landsretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, da han bl.a. på baggrund af sagens omstændigheder havde en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var ske overtrædelse af de danske momsregler. Se SKM2015.513.VLR.

Byretten fandt, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved efter Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) at fortsætte med at anvende grænsehandelskonceptet uden at sikre, at man ikke overtrådte ML. Selskabet havde derfor handlet uagtsomt. Se SKM2015.360.BR.

Virksomheden havde ikke handlet groft uagtsomt, da der i perioden var usikkerhed om retstilstanden. Landsskatteretten fandt, at virksomheden hverken kunne eller burde have forudset Højesterets vurdering af spørgsmålet. Se SKM2015.212.LSR.

Manglende kendskab til reglerne 

xBorgeren havde som investor i et K/S foretaget fradrag for afskrivninger vedrørende K/S'ets ejendom i Tyskland. SKAT fandt imidlertid efterfølgende, at K/S'et aldrig var blevet ejer af ejendommen. Borgerens involvering i K/S'et havde i vidt omfang karakter af en passiv investering, hvor borgeren personligt alene havde begrænset kendskab til de bagvedliggende forhold i K/S'et og ejendomshandlen i Tyskland.

Retten henviste til, at borgeren havde investeret betydelig beløb i hvert fald til dels med henblik på at opnå betydelige skattemæssige forhold, at borgeren i forbindelse med sin investering var at betragte som erhvervsdrivende, at borgeren havde selvangivet betydelige fradrag, og at borgeren over for skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Retten fandt på den baggrund, at borgren havde en særlig pligt til at sikre sig, at de foretagne afskrivninger havde været berettiget.

Retten fandt herefter at borgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten tilføjede i den forbindelse, at selv hvis det blev lagt til grund, at borgren blot havde forladt sig på andres udokumenterede, ufuldstændige og urigtige oplysninger og rådgivning af ham, indebar det ikke, at han havde levet op til sin forpligtelse. Dvs. borgeren kunne ikke henholde sig til urigtige oplysninger modtaget fra andre. Særligt for så vidt angår det seneste indkomstår, inddrog Retten også oplysninger, som var modtaget efter indgivelsen af selvangivelse. Se SKM2016.519.BR. (anket).x

xBorgeren havde ikke selvangivet værdi af fri bolig.

Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Se SKM2016.387.BR og SKM2016.388.BR.x

Landsskatteretten fandt, at borgerens selvangivelse som begrænset skattepligtig var mindst groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at borgren havde kendskab til reglerne og der var tale om store beløb. Se SKM2015.286.LSR.

Borgeren havde i en årrække hævet fra et kontokort, som han havde fået stillet til rådighed af sin udenlandske arbejdsgiver. Borgeren havde oplyst, at hævningerne var betaling for det arbejde, som han havde ydet i de pågældende år. Borgeren havde forklaret, at han troede, at det kun var et eventuelt nettobeløb, der skulle beskattes. Byretten fandt, at det var ubestridt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive hævningerne som løn/honorar. Se SKM2014.634.BR.

Afgørelserne SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR om ikke selvangivet aktieavance illustrerer, at manglende kendskab til komplicerede regler ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der kun er handlet simpelt uagtsomt. 

Manglende dokumentation

Borger havde selvangivet fradrag for tab på en fordring, som hun ikke kunne dokumentere, at hun var berettiget til. Groft uagtsomt. Se SKM2015.321.LSR.

Retten udtalte, at henset til forskellen mellem det rentebeløb som borger forsøgte at få fradrag for og det rentebeløb han kunne dokumentere at have betalt, var så stor, at borgeren måtte have vidst, at han forsøgte at få uberettiget rentefradrag og havde derfor udvist mindst grov uagtsomhed. Se SKM2015.301.BR.

Andre eksempler 

xNaturgasforbrug til opvarmning var ikke godtgørelsesberettiget. Retten udtalte, at det kan lægges til grund, at selskabet i den omhandlede periode både har foretaget en fordeling af naturgasforbruget til hhv. rumvarme og procesvarme, hvorved opvarmning af produktionsrum, rå- og færdigvarelager er anset for godtgørelsesberettiget procesvarme, og endvidere foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf.

Selskabet har således haft kendskab til reglerne om manglende godtgørelsesadgang for energi forbrugt til rumvarme, og desuagtet i afgiftsansættelserne for den omhandlede periode både anset det omhandlede naturgasforbrug for godtgørelsesberettiget samt foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf i strid med reglerne. Landsskatteretten finder, at dette forhold må tilregnes selskabet som groft uagtsomt. Se SKM2016.363.LSR.x

Uberettiget fratrukket moms mindst groft uagtsomt, uanset det var revisor der på virksomhedens vegne havde angivet. Se SKM2015.107.BR

Borgeren havde ladet sit selskab betale for sine private udgifter. Retten fandt, at forholdet var groft uagtsomt, og dermed omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Se SKM2014.29.BR.

Det blev anset for groft uagtsomt, at borgeren ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om midlerne i en trust, der var skattepligtige hos ham som følge af utilstrækkelig udskilning fra hans formue. Se SKM2012.138.ØLR.

Borgeren havde modtaget bonus fra et rederi på i alt 500.000 kr. ved 2 særskilte betalinger, men havde forlist den ene afregning, således at han pr. hukommelse selvangav i alt ca. 333.000 kr. Landsskatteretten anså betingelsen om grov uagtsomhed for opfyldt, fordi borgeren uden store vanskeligheder kunne have kontrolleret den korrekte beløbsstørrelse. Se SKM2011.749.LSR.

Direktøren havde som eneste tegningsberettigede i selskabet udskrevet fakturaer til kredit for selskabet. Det blev lagt til grund, at fakturabeløbene ikke tilkom selskabet, men derimod direktøren personligt. Se SKM2011.675.ØLR.

Der kunne foretages en ekstraordinær forhøjelse af honorarindtægt i fond, fordi fondens bestyrelsesformand havde haft fuld indsigt i, at honoraret var indtægtsført i det forkerte år. Se SKM2010.400.BR

Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3). Se SKM2005.85.LSR.

Reaktionsfristen

Reaktionsfristen går ud på, at en ansættelse, der foretages på SKATs initiativ efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, skal varsles over for den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de relevante oplysninger. Se SFL § 27, stk. 2.

Reglen har givet anledning til særlige problemer ved anvendelse af reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Fx kan situationen være, at SKAT fortløbende kommer i besiddelse af relevante oplysninger, således at det er tvivlsomt, hvornår den foreløbige sum af oplysninger er tilstrækkelig til at varsle en afgørelse. Situationen kan også være, at SKAT på én gang, fx ved ransagning, modtager alle relevante bilag og oplysninger, men at en nærmere vurdering af sagen nødvendiggør gennemgang og sammenholdelse af det modtagne materiale.

Se A.A.8.2.2.1.4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.209.HR

Ekstraordinær skønsmæssig forhøjelse stadfæstet trods frifindelse i straffesagen. 

Landsretsdomme

xSKM2016.588.VLRx

 xEn borger havde i 2005 oplyst til folkeregisteret, at han fraflyttede Danmark for at tage "Arbejdsophold af længere varighed" i Bahrain. I forbindelse hermed havde han oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af helårsbolig i Danmark. Han havde samtidigt oplyst, at han havde et sommerhus i Danmark.

Borgeren havde, kort før han flyttede til Bahrain, erhvervet en andelsbolig i Danmark. Denne bolig havde han udlejet til sin bror på en 3-årig uopsigelig lejeaftale med forkøbsret. I 2006 købte broderen boligen. Borgeren købte i 2007 igen en bolig i Danmark. Denne bolig beholdt han indtil 2010.

I 2010 blev borgeren under en kontrolaktion stoppet i en tysk indregistreret bil. Borgeren oplyste her, at han opholdt sig i Danmark ca. 14 dage om måneden, og at han under disse ophold boede hos sin bror.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at borgeren i 2005 havde opgivet sin bopæl i Danmark for at tage ophold i udlandet. Retten lagde blandt andet vægt på, at borgeren, da han i 2005 udfyldte erklæringen til Folkeregistret, ikke havde oplyst, at han fortsat var ejer af en helårsbolig i Danmark, og at han, da han i 2010 blev stoppet, havde oplyst, at han opholdt sig i Danmark hos sin bror ca. 14 dage om måneden.

Landsretten fandt endvidere, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, da borgeren ved udfyldelsen af erklæringen om ophold i udlandet havde oplyst, at han ikke var ejer eller lejer af en helårsbolig i Danmark.x

xFør SKM2015.486.BRx

xSKM2016.425.ØLRx

xEt selskab havde på sin konto modtaget et stort beløb fra det angolanske finansministerium. En del af beløbet var derefter overført til en anden person og selskabet havde kun selvangivet restbeløbet. Retten fandt, at selskabet havde erhvervet ret til hele beløbet, og handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele beløbet.x

xFør SKM2015.425.BRx

xSKM2016.327.ØLRx

xDer var overført et større beløb til borgerens konto fra en udenlandsk bank, beløbet stod til fri disposition for borgeren. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at ikke at medregne beløbet til sin skattepligtige indkomst. Retten lagde vægt på beløbets størrelse og borgerens stilling og uddannelse.x

xFør SKM2015.382.BRx

xSKM2016.324.ØLRx

xRetten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt i sine momsangivelser ved at undlade at komme med oplysninger til SKAT.x

xFør SKM2015.174.BRx

SKM2016.288.ØLR

Grænsehandelskoncept. Virksomhed havde ikke udvist den krævede omhu og påpasselighed. Grov uagtsomhed.

 

SKM2016.230.VLR Negativt privatforbrug. Skønsmæssige ansættelser. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt.
SKM2015.689.VLR Borgerem havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst om renteindtægter.

SKM2015.646.ØLR

Retten fandt, at borger havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive maskeret udbytte og tildelte warrants. Retten lagde vægt på, at borgeren undlod at oplyse om disse warrants til trods for, at han måtte være klar over, på baggrund af et møde med revisor, at der var en risiko for, at SKAT mente, at der skulle betales skat af værdien af disse warrants.

SKM2015.633.ØLR

En række beløb var indsat på borgerens konti. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene.

SKM2015.585.VLR

Retten bemærkede, at SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 i henhold til forarbejderne kun kan anvendes på SKATs initiativ.

Begrundelsen fremgår af SKM2015.427.BR.

Påstanden om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 blev ikke fremført under sagen i Landsretten.

Se SKM2015.427.BR.

SKM2015.513.VLR

Grænsehandelskoncept. Landsretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt, da han bl.a. på baggrund af sagens omstændigheder havde en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var ske overtrædelse af de danske momsregler.

SKM2015.396.VLR

Sagen drejede sig om maskeret udlodning til en hovedaktionær.

Byretten fandt ikke, at betingelserne for at anvende SFL § 26, stk. 5, var opfyldt, men fandt, at genoptagelse kunne ske i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsretten tiltrådte derimod, at der var tale om en kontrolleret transaktion således, at SFL § 26, stk. 5, fandt anvendelse.

Se A.A.8.2.1.5.

SKM2014.683.VLR

Hævninger på udenlandske kreditkort var udeholdt indkomst. Mindst groft uagtsomt.

SKM2014.459.VLR

Havde undladt at selvangive som rette indkomstmodtager, hvilket var mindst groft uagtsomt efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2014.260.ØLR

Manglende selvangivelse af beløb hævet fra ophørt virksomhed blev anset forsætligt/groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2014.214.ØLR

SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen.

Det var for Landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2013.550.VLR

Retten fandt, at borger havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. At borgeren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning.

SKATs afgørelse angav ikke hovedhensynene for anvendelse af bestemmelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, men ud fra sagens øvrige begrundelse, må det havde været åbenbart for borgeren hvorfor ansættelsen var omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og ansættelsen var derfor gyldig.

SKM2013.127.ØLR

Landsretten fandt, at borgeren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

SKM2012.170.ØLR

Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4. 

SKM2012.138.ØLR

Ufyldestgørende oplysninger om midler anbragt i trust.

SKM2012.12.ØLR

Forhøjelse fastholdt trods det, at anklagemyndigheden havde opgivet straffesag.

SKM2011.675.ØLR

Fakturaer til fordel for selskabet tilkom direktøren personligt.

SKM2011.508.VLR

Virksomheden havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at virksomheden havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2011.459.ØLR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landsretten fandt, at borgeren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet.

SKM2011.156.VLR

Forhøjelse på grundlag af negativt privatforbrug.

SKM2009.172.VLR

Forhøjelse - frifindelse i straffesagen.

SKM2007.546.ØLR

Grov uagtsomhed trods sygdom og revisorskift.

SKM2001.582.ØLR

Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af STRFL § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt.

Byretsdomme

xSKM2016.570.BRx

xSagen drejede sig om beskatning af indsættelser på bankkonti vedrørende en hovedaktionær og direktør.

Byretten udtalte bl.a.: Forhøjelserne af skatteansættelsen er begrundet i overførsler fra G1 ApS til det engelske selskab G14 Ltd., og selskabet G13 Ltd., som var registreret på Gibraltar. Overførslerne skete til konti på Færøerne, som A for selskaberne havde oprettet i færøske banker. A, som var direktør i begge selskaber, selvangav ikke de omhandlede indtægter. Det fremgår af SKATs forslag, at SKAT den 29. marts 2011 havde modtaget oplysninger fra politiet om blandt andet de to nævnte konti, og at SKAT under henvisning til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært varslede ændring af skatteansættelsen. SKAT har anført, at A "anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet A bl.a. har undladt at oplyse/selvangive indtægter hidrørende fra bankkonti på Færøerne". På den baggrund og sammenholdt med indholdet af den resterende del af brevet er der ikke grundlag for at anse begrundelsen for den ekstraordinære genoptagelse for mangelfuld.

Som sagen er forelagt retten, er der endvidere ikke grundlag for at anse reaktionsfristerne i SFL § 27, stk. 2, for overskredet. Det bemærkes hertil, at skatteansættelsen, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. oktober 2011, blev udsat efter anmodning fra As advokat den 21. september 2011, hvilket også fremgår af SKATs svar af samme dag, hvor der udtrykkeligt henvises til SFL § 27, stk. 2.x

 

xSKM2016.519.BRx

xBorgeren havde som investor i et K/S foretaget fradrag for afskrivninger vedrørende K/S'ets ejendom i Tyskland. SKAT fandt imidlertid efterfølgende, at K/S'et aldrig var blevet ejer af ejendommen.

Borgerens involvering i K/S'et havde i vidt omfang karakter af en passiv investering, hvor borgeren personligt alene havde begrænset kendskab til de bagvedliggende forhold i K/S'et og ejendomshandlen i Tyskland.

Retten henviste til, at borgeren havde investeret betydelig beløb i hvert fald til dels med henblik på at opnå betydelige skattemæssige forhold, at borgeren i forbindelse med sin investering var at betragte som erhvervsdrivende, at borgeren havde selvangivet betydelige fradrag, og at borgere over for SKAT skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Retten fandt på den baggrund, at borgeren havde en særlig pligt til at sikre sig, at de foretagne afskrivninger havde været berettiget.

Retten fandt herefter, at borgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten tilføjede i den forbindelse, at selv hvis det blev lagt til grund, at borgeren blot havde forladt sig på andres udokumenterede, ufuldstændige og urigtige oplysninger og rådgivning af ham, indebar det ikke, at han havde levet op til sin forpligtelse. Dvs. borgeren kunne ikke henholde sig til urigtige oplysninger modtaget fra andre.

Særligt for så vidt angår det seneste indkomstår, inddrog Retten også oplysninger, som var modtaget efter indgivelsen af selvangivelse.x

xAnketx

xSKM2016.510.BRx

xEt beløb på 2,4 mill. kr., tjent ved sort arbejde, var af samleveren indsat på borgerens konto. Borgeren kunne ikke dokumentere, at beløbet ikke tilhørte hende. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at have valgt at holde sig i uvidenhed om kontoen samt at der var tale om 2,4 mill. kr. over 5 år.x

 

xSKM2016.505.BRx

xSagen drejede sig om ca. 11,8 mio. kroner, som i årene 2006-2009 var indsat på konti, som borgeren havde rådighed over, og herefter overført til udlandet. Borgeren gjorde gældende, at de omtvistede indsætninger ikke tilkom ham, idet han alene havde fungeret som mellemmand ved at videreoverføre penge til udlandet.

Retten fandt, at borgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skulle beskattes hos ham som skattepligtig indkomst.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det alene var borgeren, der kunne disponere over indeståenderne på de omhandlede konti, og at han på trods af de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer ikke havde ført regnskaber eller foretaget bogføring, som på objektiv vis kunne underbygge hans forklaring. Herunder anså Retten det ikke for dokumenteret, hvem der havde foretaget de enkelte indbetalinger, hvad indbetalingerne vedrørte, eller hvorledes der var forholdt med beløbene efter overførslerne til udlandet.

Retten fandt, at borgeren ved ikke at selvangive indsætningerne havde handlet i hvert fald groft uagtsomt.x

 

xSKM2016.402.BRx

xBorgerene investerede i juni 2008 via en mellemmand hver især 1 mio. USD i et ejendomsudviklingsprojekt i Dubai.

SKAT modtog i marts 2012 en anmeldelse fra mellemmanden, hvoraf det fremgik, at der i 2008 var realiseret et afkast af det investerede beløb på 230.000 USD hos borgerne.

De investerede beløb på i alt 2 mio. USD og afkastene heraf blev, efter det oplyste, ikke betalt til borgerne, men blev derimod indskudt i et nyt projekt. Dette fremgik ligeledes af en kvitteringsmail sendt fra mellemmanden til borgerne. SKAT havde bl.a. på denne baggrund forhøjet borgernes indkomst svarende til det realiserede afkast.

Borgerne gjorde imidlertid gældende, at de aldrig havde opnået et sådant afkast, og at SKATs ændringer ikke var foretaget rettidigt.

Retten fandt med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen samt den ene borgers forklaring under hovedforhandlingen, at SKAT med rette havde forhøjet borgernes indkomst med hver især 230.000 USD, svarende til afkastet af investeringerne.

Retten fandt desuden, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelserne i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, idet borgerne ved ikke at selvangive afkastet havde handlet mindst groft uagtsomt.x

 

xSKM2016.388.BRx

xEn borger havde ikke selvangivet værdien af en fribolig, et likvidationsprovenu og nogle renteindtægter.

Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Retten fandt tilsvarende, at borgeren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive renteindtægterne. Det blev ikke tillagt betydning, at borgeren havde anført at have været alvorligt syg i de senere år.

Retten fandt endvidere, at borgeren ved ikke at selvangive likvidationsprovenuet ligeledes havde handlet groft uagtsomt. Den omstændighed, at provenuet ikke blev udbetalt kontant, men ved frigivelse af likvidationsboets formue, kunne ikke ændre ved den omstændighed, at der tilgik borgeren et provenu og derved en indtægt.x

xSe også SKM2016.387.BRx

xSKM2016.387.BRx

xEn borger havde ikke selvangivet værdi af fri bolig.

Borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at borgeren ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde borgeren ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.x

xSe også SKM2016.388.BRx

SKM2016.266.BR

Money Transfer sag. Der var løbende over 9 år indsat over 10 mio. kr. på borgerens konto. Borgeren havde ikke dokumenteret eller forklaret hvor pengene stammede fra. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt.

Anket

SKM2016.252.BR

Retten fandt, at borgeren havde erhvervet en ejendom med udeholdt indkomst, og det var mindst groft uagtsomt, at borgeren ikke havde selvangivet beløbet.

Anket

SKM2016.229.BR

Der var angivet for lidt i salgsmoms. Byretten fandt, at borgeren, uanset han ikke er regnskabskyndig, som virksomhedens indehaver burde, ved en almindelig gennemgang af selskabets bogholderi og  regnskab, have kunnet konstatere, at der var et ikke uvæsentligt misforhold mellem den angivne slagsmoms og omsætningen. Endvidere burde han senest i forbindelse med regnskabet have undersøgt, hvad posten "moms mv. tidligere år" betød og sikret sig, at dette beløb blev indberettet til SKAT. Byretten fandt, at der var handlet mindst groft uagtsomt. At bogføring og revision var overladt til revisor kunne ikke føre til andet resultat.

Anket

SKM2016.212.BR

Borgeren havde meldt flytning, men var reelt fuldt skattepligtig til Danmark. Byretten fandt, at borgeren ved at indgive selvangivelse som begrænset skattepligtig og derved undlade at lade sig beskatte som fuldt skattepligtig, havde optrådt groft uagtsomt. Byretten lagde vægt på oplysningerne om tilknytning og ophold i Danmark samt, at det måtte have stået borgeren klart, at SKAT ikke var i besiddelse af samtlige oplysninger om ophold i Danmark.

xAnket x

SKM2016.67.BR

Efter SKL § 1 har A pligt til at indgive selvangivelse i Danmark. Det fremgik endvidere klart af den rådgivning, han fik fra R1, herunder ved brev til hans advokat, at han var forpligtet til dette.

Ved at undlade at indgive selvangivelse har A groft uagtsomt bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse har været forkert. Det forhold, at han troede, at der ikke var noget overskud at selvangive, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker, at det fremgår af brev fra R1 til A's advokat, at der selv med fradrag af den løbende ydelse i form af fribolig ville være en skattebetaling på ca. 5.000 kr.

SKAT har således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2004-2008, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

 

SKM2015.802.BR

Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive at hun i en længere årrække havde ejet aktier i et udenlandsk selskab og modtaget udbytte heraf.

Anket

SKM2015.744.BR

Retten bemærkede, at borgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt.

Anket

SKM2015.360.BR

Byretten fandt, at selskabet ikke havde udvist den fornødne omhu og påpasselighed ved efter Skatterådets bindende svar (SKM2006.530.SR) at fortsætte med at anvende grænsehandelskonceptet uden at sikre, at man ikke overtrådte ML. Selskabet havde derfor handlet uagtsomt.

Anket. Efterfølgende hævet.

SKM2015.301.BR

Rentefradrag. Retten udtalte, at henset til forskellen mellem det rentebeløb som borgeren forsøgte at få fradrag for og det rentebeløb han kunne dokumentere at have betalt, var så stor, måtte borgeren have vidst, at han forsøgte at få uberettiget rentefradrag og havde derfor udvist mindst grov uagtsomhed.

SKM2015.107.BR

Uberettiget fratrukket moms mindst groft uagtsomt, uanset det var revisor der på virksomhedens vegne havde angivet.

Anket. Efterfølgende hævet.

SKM2015.62.BR

Moms vedrørende salg af biler ikke angivet. Mindst groft uagtsomt.

SKM2015.37.BR

Momsbeløb vedrørende entreprisesummer ikke bogført og angivet. Mindst groft uagtsomt. Ikke ugyldig på grund af manglende lovhenvisning.

SKM2014.634.BR

Borgeren havde forklaret sin manglende selvangivelse af hævninger på et kontokort fra sin udenlandske arbejdsgiver med, at han troede at det kun var et eventuelt nettobeløb, der skulle beskattes. Byretten fandt, at det var ubestridt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt for så vidt angår udeholdte lønindtægter.

SKM2014.565.BR

Borgeren var økonomidirektør i en stor virksomhed. Han havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Retten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsom. Retten lagde vægt på borgerens uddannelse og stilling samt at der var tale om store beløb over en længere årrække.

Anket til ØLR. Senere hævet.

SKM2014.464.BR

Borgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at borgeres havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

SKM2014.431.BR

Momstilsvar var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt.

SKM2013.910.BR

Forhøjelse fastholdt trods tidligere frifindelse i tilsvarende straffesag.

Anket og efterfølgende hævet af skatteyder.

SKM2013.259.BR

Borgeren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at hævninger på et kreditkort ikke vedrørte hans bankkonto.

SKM2012.314.BR

Byretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

SKM2012.183.BR

Byretten fandt, at borgeren havde handlet groft uagtsomt.

SKM2011.143.BR

Ikke forsæt eller grov uagtsomhed vedrørende indsætninger på mellemregnings- og udenlandske konti.

SKM2011.109.BR

Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale.

SKM2010.552.BR

Grov uagtsomhed - bopæl anset opretholdt trods anmeldt flytning.

SKM2010.400.BR

Bestyrelsesformand i fond havde bevirket, at en indtægt i fonden var forkert periodiseret.

SKM2009.182.BR

Grov uagtsomhed vedrørende skattepligt.

SKM2008.219.BR

Grov uagtsomhed - indkomst selvangivet hos børn.

SKM2008.81.BR

Grov uagtsomhed - godtgjorte udgifter for lån.

Landsskatteretskendelser

xSKM2016.471.LSRx

xDa en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL § 26, stk. 5 jf. SKM2014.504.HR.x

xSKM2016.363.LSRx

xNaturgasforbrug til opvarmning var ikke godtgørelsesberettiget.

Retten udtalte, at det kan lægges til grund, at selskabet i den omhandlede periode både har foretaget en fordeling af naturgasforbruget til hhv. rumvarme og procesvarme, hvorved opvarmning af produktionsrum, rå- og færdigvarelager er anset for godtgørelsesberettiget procesvarme, og endvidere foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf.

Selskabet har således haft kendskab til reglerne om manglende godtgørelsesadgang for energi forbrugt til rumvarme, og desuagtet i afgiftsansættelserne for den omhandlede periode både anset det omhandlede naturgasforbrug for godtgørelsesberettiget samt foretaget en skønsmæssig opgørelse heraf i strid med reglerne. Landsskatteretten finder, at dette forhold må tilregnes selskabet som groft uagtsomt.x

SKM2016.104.LSR

Manglende indgivelse af selvangivelse var ikke mindst groft uagtsomt, og der var derfor ikke hjemmel i ekstraordinær ansættelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. En borger, bosat i udlandet, var fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i et sommerhus, der ifølge planloven kunne anvendes som helårsbolig. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om en tilflytningssituation, at skattepligtens indtræden skyldtes et samspil mellem planloven og KSL, og at dette alene var beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit om fraflytning og ikke beskrevet i afsnittet om tilflytning. Den forkerte selvangivelse var derfor kun simpelt uagtsomt.

SKM2015.462.LSR

En økonomidirektørs bevidst forkerte opgørelse af moms og selskabets manglende kontrol heraf var mindst groft uagtsomt.

SKM2015.321.LSR

Borgeren havde selvangivet fradrag for tab på en fordring, som hun ikke kunne dokumentere, at hun var berettiget til. Groft uagtsomt.

Anket

SKM2015.286.LSR

Landsskatteretten fandt, at borgerens selvangivelse som begrænset skattepligtig var mindst groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at borgeren havde kendskab til reglerne og der var tale om store beløb.

Anket

SKM2015.212.LSR

Grænsehandelskoncept. Virksomheden havde ikke handlet groft uagtsomt, da der i perioden var usikkerhed om retstilstanden. Landsskatteretten fandt, at virksomheden hverken kunne eller burde have forudset Højesterets vurdering af spørgsmålet.

SKM2013.501.LSR

Borgeren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at borgeren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse.

SKM2013.498.LSR

Borgeren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selvangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at borgeren var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på borgerens stilling og den viden der måtte følge deraf.

SKM2013.337.LSR

Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt.

SKM2012.224.LSR

Landsskatteretten fandt, at borgeren havde handlet mindst groft uagtsomt. 

SKM2011.749.LSR

Grov uagtsomhed som følge af for lav selvangivelse af bonus modtaget fra rederi.

SKM2005.85.LSR

Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3).

SKM2004.450.LSR

Grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af aktieavance.

SKM2001.575.LSR

Grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af aktieavance.

SKM2002.371.LSR

Revisors grove uagtsomhed ikke grundlag for nedsættelse.