Reglen kan kun anvendes på Skatteforvaltningens initiativ og er derfor ikke relevant, når borgeren beder om genoptagelse.

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kan kun anvendes på Skatteforvaltningens initiativ, jf. bemærkningerne til L 175 af 12. marts 2003 og SKM2015.427.BR (nu SKM2016.585.VLR).

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne, fx en revisor, har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR.

Se den tilsvarende bestemmelse vedrørende moms og afgifter SFL § 32, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.3.2.2.2.3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2015.427.BR

Retten bemærkede, at SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 i henhold til forarbejderne kun kan anvendes på SKATs initiativ.

Stadfæstet i SKM2016.585.VLR, hvor påstanden om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 ikke blev fremført.

Landsskatteretskendelser

SKM2002.371.LSR

Revisors grove uagtsomhed ikke grundlag for nedsættelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter