Dato for udgivelse
27 Apr 2016 13:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Mar 2016 10:44
SKM-nummer
SKM2016.170.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-3175410
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Stakingaftale - beskatning af gevinst
Resumé

Sagen omhandlede de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med staking (at satse på/betale til et spil/en spiller) for Staker (den, der satser) hhv. spilleren.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spilleren ikke blev beskattet af den andel af buy-in og fee (betaling for at deltage i en turnering), som blev betalt af Staker.

For så vidt angår spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Stakers andel af gevinst og tab vundet eller tabt i en aftaleturnering var skatteansættelsen uvedkommende for Staker. Skatterådet kunne dog bekræfte, at Staker alene skulle beskattes af den andel af gevinsten, som Staker var berettiget til i henhold til Stakingaftalen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i en sådan aftaleturnering var skatteansættelsen uvedkommende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte en række spørgsmål, som vedrører turneringer, der ikke udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

 

Hjemmel

Statsskatteloven § 4
Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

 

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.6.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.C.1.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.C.2.1.2.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en spiller ikke bliver beskattet af den andel af buy-in og fee, som i overensstemmelse med en stakingaftale betales af en Staker?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Stakers andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen er skatteansættelsen uvedkommende, såfremt Aftaleturneringen skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Staker alene beskattes af den andel af gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen er skatteansættelsen uvedkommende, såfremt Aftaleturneringen skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at Stakers gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen skal behandles efter reglerne for beskatning af spillegevinster, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at Staker alene beskattes af den andel af gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen skal behandles efter reglerne for beskatning af spillegevinster, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  8. Kan Skatterådet bekræfte, at Spilleren alene beskattes af den andel af gevinst, som Spilleren er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land?
  9. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke vil have nogen indflydelse på besvarelse af spørgsmål 1 til 8, såfremt Staker betaler det fulde buy-in og fee mod, at Spilleren alene er berettiget til en mindre andel af mulig gevinst i Aftaleturneringen?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Ja
  4. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
  5. Ja
  6. Ja
  7. Ja
  8. Ja
  9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, herefter benævnt "Staker", overvejer at stifte et datterselskab, som skal være et i Danmark hjemmehørende og registreret anpartsselskab. Formålet vil være investeringer, herunder indgåelse af stakingaftaler. 

Ved en stakingaftale forstås en aftale mellem Staker og en pokerspiller, herefter benævnt "Spilleren", om Spillerens deltagelse i en konkret pokerturnering, herefter benævnt "Aftaleturneringen".

Turneringspoker foregår ved, at en pokerspiller betaler et buy-in og fee (betaling for at deltage i en turnering) til en spiludbyder. Der er typisk flere hundrede og måske flere tusinde spillere, som køber sig ind i samme turnering. Som modydelse til buy-in og fee modtager alle spillere adgang til turneringen og samme antal spillechips.

Turneringen foregår herefter ved, at spillerne spiller poker om de udleverede spillechips. Når en spiller har mistet alle sine spillechips, er spilleren ude af turneringen. I forbindelse med fordeling af gevinster - der består af puljen af de samlede buy-ins - rangerer man spillerne efter, hvornår de er gået ud af turneringen.

Eksempelvis kan der være gevinst til de sidste ti af de spillere, som er med i turneringen. Den spiller, der til sidst har alle spillechipsene, får betydeligt mere end den, som eksempelvis gik ud som nummer ti. Et eksempel på en gevinstfordeling er fremsendt til SKAT.

Afvigelser fra ovenstående kan forekomme i konkrete turneringer, hvor spiltype mv. kan variere.

—— o ——

Økonomisk kendetegnes pokerturneringer ved, at indskuddet i turneringen er forholdsvis lavt i forhold til gevinsten, såfremt man vinder turneringen. Omvendt er det meget vanskeligt at vinde en pokerturnering, da der deltager mange spillere.

Denne omstændighed medfører, at der teoretisk set skal spilles mange turneringer for at opnå en første plads i en turnering. Der er derfor forventeligt, at selv gode pokerspillere køber mange pokerturneringer, uden at opnå gevinst.

Dette stiller store krav til likviditeten hos den enkelte pokerspiller. Hvis man er meget aktiv vedrørende turneringspoker, vil det derfor være hensigtsmæssigt at søge en reducering af de likviditetsmæssige udsving ved at sælge andele i egne potentielle gevinster.

Dette søges opnået ved indgåelse af såkaldte stakingaftaler. Med henblik på konkretisering af nærværende anmodning, er der udarbejdet og vedlagt et eksempel på en stakingaftale, herefter benævnt "Stakingaftalen". Fra dette

 udkast skal følgende fremhæves: 

  • Aftalen indgås før pokerturneringen starter.
  • Stakers andel af buy-in og fee overføres til Spilleren før pokerturneringen starter.
  • Spilleren forpligter sig til at anvende det overførte beløb til betaling af buy-in og fee i Aftaleturneringen.
  • Spilleren er som følge af Stakingaftalen ikke berettiget til den fulde gevinst. En eventuel gevinst er ved Stakingaftalen fordelt mellem Staker og Spilleren.
  • Når Spilleren har købt plads i en pokerturnering, mister Staker retten til at kræve den erlagte andel af buy-in og fee tilbagebetalt af Spilleren. Staker har herefter alene ret til andel i en eventuel gevinst i den pågældende pokerturnering.
  • Øvrige omkostninger, som Spilleren har i forbindelse med turneringsdeltagelsen, er Staker uvedkommende.
  • Gevinst til fordeling (nettogevinsten) reduceres alene med omkostninger, som følger af krav fra tredjemand. Dette er nærmere lokale skatter og drikkepenge. Drikkepenge er alene formelt frivilligt, da det er en klar "branchekutyme", at vindende pokerspillere giver drikkepenge til spiludbyderen.

Som det fremgår af spørgsmål 2 - 8, sondres der mellem spiludbydere, som er hjemmehørende og har licens indenfor EU, herefter benævnt "EU-spiludbydere", og de spiludbydere, som ikke er hjemmehørende eller har licens indenfor EU. Ved spiludbydere forstås ansvarlige for afviklingen af pokerturneringen, som ved livespil typisk er et fysisk kasino, og ved online spil er en licenseret spiludbyder. Nærværende anmodning tager ikke sigte på afklaring af, hvorvidt gevinster og tab fra de enkelte spiludbydere er skatteansættelsen vedkommende eller ej. Formålet med anmodningen er at få afklaret de skattemæssige forhold i situationer, hvor gevinsterne er skattepligtige, og hvor gevinsterne er skattefrie.

SKAT kan endvidere lægge til grund, at dokumentationskravene i forhold til pengetransaktioner mv. kan dokumenteres.

Endelig omfatter anmodningen såvel pokerturneringer, som spilles på fysiske kasinoer som pokerturneringer, der spilles via Internettet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers forslag til besvarelse af spørgsmål 1 til 9 er "Ja".

Juridiske bemærkninger

Nedenfor er anført spørgers juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 1 - 9.

Indledningsvis skal der kort redegøres for de generelle regler vedrørende beskatning af spillegevinster.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, fremgår det, at indtægter fra lotterispil samt andet spil og væddemål skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Der er dog en række undtagelser til dette udgangspunkt.

Gevinster, som en spiludbyder betaler afgift af til Danmark, jf. lov om afgifter af spil, Lov nr. 698 af 25. juli 2010, er skatteansættelsen uvedkommende. Dette omfatter eksempelvis gevinster vundet hos danske kasinoer samt online spiludbydere med dansk spillelicens.

Vedrørende gevinster fra udlandet fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning 2015-2, C.A.6.4:

"Gevinster ved offentlige bortlodninger, præmie- og gættekonkurrencer, der er afholdt på Færøerne, i Grønland eller i udlandet er skattepligtige. Det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, herunder spil på internettet som fx poker. Se lov om afgifter af spil, § 1, stk. 3.  Indtil 2004 skulle gevinster fra alle spil i andre lande indkomstbeskattes her i landet. Imidlertid fastsatte EU-Domstolen i sag (C-42/02, Lindman), at et EU-land ikke kan anse gevinster vundet i et lotteri i et andet EU-land for skattepligtig indkomst for vinderen, hvis gevinster vundet i nationale lotterier er skattefri. Dette førte til, at Skatteministeriet den 15. marts 2004 udsendte en meddelelse (SKM2004.121.DEP) om, at gevinster vundet på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land eller EØS-land, er fritaget for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes. Gevinster vundet i spil i lande uden for EU og EØS er indkomstskattepligtige. Der henvises til afsnit E.A.9.16."

Med henblik på behandling af anmodningen kan det simplificeres til, at gevinster ved poker kan være enten skattefrie eller skattepligtige, jf. ovenstående citat. Tilsvarende kan tab ved spil reducere bruttospilindkomsten for et skatteår eller tab ved spil kan være skatteansættelsen uvedkommende for den skattepligtige, jf. nærmere SKATs vejledning vedrørende pokergevinster.

Nedenfor er uddybende bemærkninger vedrørende de enkelte spørgsmål.

1.1. Judidiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 anmodes der om en stillingtagen til den omstændighed, at Staker betaler en del af buy-in og fee til den turnering, som Spilleren spiller.

Som det fremgår af Stakingaftalen, som er fremsendt til SKAT, vil tilmelding til pokerturneringer kræve personlig tilmelding. Det er ikke muligt at tilmelde to eller flere personer som én spiller. Dette gælder såvel online som offline.

Med henblik på at reducere den likviditetsmæssige belastning for Spilleren, udbetaler Staker til Spilleren en på forhånd aftalt andel af buy-in og fee, som Spilleren er forpligtet til at anvende til køb af pokerturneringen.

Spilleren har herved ikke realiseret en indkomst, da han på intet tidspunkt juridisk bliver ejer af indskuddet fra Staker. Indskuddet har alene været betroet Spilleren med henblik på køb af pokerturnering. Køber Spilleren ikke pokerturneringen, skal beløbet straks returneres til Staker.

Der stilles ikke penge til rådighed for Spilleren, idet Staker efter Spillerens køb af buy-in og fee ikke er berettiget til at kræve pengene igen, men alene har krav på andel af en eventuel gevinst. Andel af gevinst og tab er derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens regler, der omhandler gevinster og tab opnået ved at stille penge til rådighed for andre.

Det kan endvidere overvejes, hvorvidt Stakers andel af buy-in og fee skal behandles som en gave til Spilleren. Det følger af Den Juridiske Vejledning 2015-2, C.A.6.1.2.1, at det er en betingelse for at beskatte en ydelse som en gave, at der ikke er ydet vederlag. Ved indgåelse af en Stakingaftale er der ydet et vederlag, idet Staker opnår en ret til andel i en eventuel gevinst ved Aftaleturneringen. Det må derfor afvises, at såvel ydelse af andel af buy-in og fee som efterfølgende modtagelse af gevinster skattemæssigt skal behandles efter reglerne for gaver.

Da det følger af skatteretlige grundprincipper, at man alene er skattepligtig af realiserede indkomster, skal Spilleren efter repræsentantens vurdering ikke beskattes af den af Staker erlagte del af buy-in og fee. Spilleren har forinden modtagelse af midlerne forpligtet sig til at anvende disse til køb af Aftaleturneringen. Spilleren har derved ikke realiseret en indkomst, men er alene blevet betroet midler, som skal anvendes i henhold til aftale.

På ovenstående baggrund er det repræsentantens forslag, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja".

1.2. Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 2

Skattesubjektet i spørgsmål 2 er Staker. Det vil sige det anpartsselskab, som betaler en del af buy-in og fee mod at få ret til en andel af en eventuel gevinst i den pokerturnering, som Spilleren spiller.

Som det fremgår af ovenstående citat fra Den Juridiske Vejledning 2015-2, C.A.6.4, følger det af praksis, at poker i skattemæssig henseende er et "spil". Gevinster og tab i poker skal derfor behandles efter de regler, som gælder for beskatning af spillegevinster og -tab.

Staker spiller ikke turneringen selv, men tager andel i tab og gevinst i Spillerens spil. Stakers økonomiske udfald af aftalen beror således på udfaldet af det spil, som Spilleren spiller.

En tilsvarende konstruktion kendes fra de såkaldte "Tipsklubber", som blandt andet findes på landets arbejdspladser mv.

Her indskyder en gruppe personer penge i en fælles pulje, som efterfølgende satses på betting/tips. Hvilke sportskampe, der skal spilles på og hvordan, afgøres typisk af én eller flere personer, som de øvrige spillere har betroet at vælge de forhåbentligt gevinstgivende spil. Endvidere er det betroet en person at gennemføre spillet via køb af spillekupon hos en spiludbyder.

Konceptet med at to eller flere spillere går sammen omkring et spil, er således ikke nyt, og skattemæssigt har dette ikke givet anledning til nærmere overvejelser. Inaktive spillere i tipsklubben har efter skatteretlig praksis modtaget andel af gevinst som havde de selv spillet, ligesom tab ved tipsklubber ikke har givet fradrag i anden indkomst.

Samme omstændigheder gør sig gældende for nærværende konstruktion, hvor Staker betaler en del af indskuddet, mens Spilleren køber spillet og foretager beslutningerne (spiller poker). Vinder Spilleren ikke en gevinst i Aftaleturneringen, har Staker tabt sin del af indskuddet.

Staker er i nærværende tilfælde et kapitalselskab. Vedrørende den skattemæssige behandling af kapitalselskabers indtægter og tab ved spil, kan henvises til SKM2010.69.SR.

Afgørelsen er et bindende svar afgivet af Skatterådet. Det fremgår af anmodningen, at spørger overvejede at oprette et kapitalselskab, som skulle indgå væddemål hos primært asiatiske spiludbydere.

Spørgsmål 1 havde følgende ordlyd:

"Kan SKAT bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan ske i selskabsform?"

Skatterådet svarede "Ja - se dog begrundelse" til spørgsmålet. Følgende fremgår af begrundelsen:

"SKAT kan af de nævnte grunde bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f kan ske i selskabsform. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2."  

Spørgsmål 5 i SKM2010.69.SR omhandlede indgåelse af væddemål hos asiatiske spiludbydere via i EU-hjemmehørende spiludbydere. Nærværende sag involverer ikke en "mellemmand", men Skatterådets svar på spørgsmålet er relevant, idet man i svaret forholder sig til, om et kapitalselskab er omfattet af de føromtalte regler vedrørende skattefrihed af gevinster vundet hos EU-spiludbydere. Følgende fremgår af Skatterådets begrundelse:

"SKAT bemærker, at gevinster hidrørende fra spil vil være skattefrie såfremt en række betingelser er opfyldt. Spilleudbyderen skal være hjemmehørende i et EU/EØS-land."

Der kan endvidere henvises til SKATs besvarelse af spørgsmål 7 i afgørelsen, hvor SKAT afviser skattefrihed for gevinster vundet via en spiludbyder hjemmehørende på Isle of Man med henvisning til, at Isle of Man ikke er en medlemsstat i EU, hvorefter SKAT foretager yderligere tilbagevisning af spørgers argumenter. Såfremt Skatterådet var af den overbevisning, at de EU-retlige regler vedrørende skattefrihed for gevinster vundet hos EU-spiludbydere ikke fandt anvendelse for kapitalselskaber, kunne spørgsmålet være afvist allerede af denne årsag. Skatterådet foretager derimod en realbehandling af spørgsmål under henvisning til, at reglerne finder anvendelse.

Da Stakers tab og gevinst udelukkende beror på udfaldet af spil, og reglerne vedrørende skattefrihed for gevinster vundet hos EU-udbydere tillige finder anvendelse for kapitalselskaber, er det repræsentantens vurdering, at beskatningen hos Staker skal følge reglerne for beskatning af spillegevinster og    ­-tab, herunder fritagelse for indkomstbeskatning af gevinster, som er vundet hos en EU-spiludbyder.

Det foreslås derfor, at spørgsmål 2 besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 3

Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 2 benægtende er konsekvensen, at gevinster og tab realiseret ved Aftaleturneringer som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land, er relevante for Stakers skatteansættelse.

Det lægges i den forbindelse til grund, at Stakers erlagte andel af buy-in og fee reducerer bruttogevinsten for det pågældende kalenderår, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Angående gevinster, som Spilleren måtte vinde i Aftaleturneringerne, følger det af Stakingaftalen, at Staker alene er berettiget til en aftalt procentdel af nettogevinsten.

Da det følger af skatteretlige grundprincipper, at en skatteyder alene er skattepligtig af realiserede indkomster, skal Stakeren efter repræsentantens vurdering ikke beskattes af den fulde gevinst realiseret i Aftaleturneringen, idet Staker ikke har realiseret en indkomst svarende til den fulde nettogevinst, men alene en andel svarende til den i Stakingaftalen aftalte procentdel.

Det foreslås derfor, at spørgsmål 3 besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 4

Spørgsmål 4 omhandler Spillerens skattemæssige forhold i den situation, hvor tab og gevinst opnås ved spil afholdt af en spiludbyder, som er hjemmehørende og har licens indenfor EU.

Som ved spørgsmål 1 beror tab og gevinst på udfaldet af spil (poker). Spilleren spiller selv den pågældende pokerturnering og den skattemæssige vurdering af gevinst og tab skal derfor følge af de almindelige regler.

Det er på den baggrund repræsentantens vurdering, at spørgsmål 4 skal besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 5

Vedrørende spørgsmål 5 henvises til de juridiske bemærkninger til spørgsmål 2. Det følger af disse bemærkninger, at Stakers indkomst vurderes at skulle behandles efter reglerne for beskatning af spillegevinster og -tab. Herunder at tab ved stakingaftaler ikke kan fradrages i anden indkomst.

Som en konsekvens heraf vil Stakers nettogevinst, bestående i differencen mellem andel af bruttogevinst fra turneringen og den betalte andel af buy-in og fee mv., være skattepligtig, såfremt gevinster og tab fra den pågældende spiludbyder er relevante for skatteansættelsen.

Tilsvarende vil tab i forbindelse med staking kunne modregnes i andre skattepligtige gevinster ved spil, da spillegevinster opgøres efter nettoprincippet, jf. blandt andet Skatterådets svar på spørgsmål 1 i SKM2010.69.SR, der endvidere bemærker, at fradraget er kildebegrænset, og at der ikke er adgang til at fremføre underskud, samt der ikke kan opnås fradrag for udgifter forbundet med skattefrie gevinster.

Med en bemærkning om, at der formelt ikke er tale om et fradrag for udgifter mv.; men derimod en reducering af bruttogevinsten i forbindelse med beregning af nettogevinsten, kan Spørger tilslutte sig ovennævnte bemærkninger omkring begrænsninger i adgang til at modregne udgifter til indskud mv.

Det er på den baggrund repræsentantens anbefaling, at spørgsmål 5 besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 6

Vedrørende spørgsmål 6 henvises til juridiske bemærkninger vedrørende Spørgsmål 3, jf. afsnit 0

Det er på den baggrund repræsentantens anbefaling, at spørgsmål 6 besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 7

Spørgsmål 7 omhandler Spillerens skattemæssige forhold i den situation, hvor tab og gevinst opnås ved en Aftaleturneringen, som ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Som ved spørgsmål 2 beror tab og gevinst på udfaldet af spil (poker). Spilleren spiller selv den pågældende pokerturnering og den skattemæssige vurdering af gevinst og tab skal derfor følge af de almindelige regler.

Det er på den baggrund repræsentantens vurdering, at spørgsmål 7 skal besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 8

Spørgsmål 8 omhandler hvilken andel af en realiseret skattepligtig nettogevinst, som Spilleren er skattepligtig af.

I henhold til Stakingaftalen har Spilleren allerede før turneringens start har afskrevet sig retten til at modtage den andel af en mulig gevinst, som skal tilfalde Staker.

Grundet manglende mulighed for at lade sig registrere med flere personer hos spiludbyderen, vil Spilleren dog officielt blive noteret som vinder af den fulde gevinst.

Skattemæssigt berører ovennævnte derfor spørgsmålet om rette indkomstmodtager, idet Spilleren spiller turneringen og tildeles gevinsten af spiludbyder, men på forhånd har indgået aftale om fordelingen af en eventuel gevinst med Staker.

Angående dette skal det indledningsvis bemærkes, at der ikke eksisterer et interessefællesskab mellem Staker og Spilleren.

Endvidere er Stakingaftalen, som tidligere anført, forretningsmæssigt begrundet, idet aftalen har til hensigt at begrænse det likviditetsmæssige udsving ved deltagelse i pokerturneringer.

Endelig er formålet ikke en skattebesparelse, og konstruktionen savner derfor ikke realitet. Der er tale om en civilretlig gyldig aftale. Det vil derimod savne realitet, såfremt Spilleren skal beskattes af en indkomst, som han civilretligt på intet tidspunkt har været berettiget til.

Det forhold, at pokerspillet alene kan opfyldes af Spilleren, kan ikke ændre ved den civilretlige realitet, som består i, at Spilleren som følge af Stakingaftalen på intet tidspunkt er berettiget til den fulde gevinst, da Stakingaftalen er indgået forinden køb og deltagelse i pokerturneringen.

Angående den forretningsmæssige begrundelses betydning i tilfælde, hvor det ikke er sammen person, som agerer udadtil, som skal bære den fulde andel af udgifter og indtægter, henvises til SKM2008.966BR.

Sagen omhandler en søn, som kørte speedway på højt plan. Det var sønnen, som havde indgået samtlige køre-, sponsor- og tilbudskontrakter, og det var sønnen, der var berettiget og forpligtet i henhold til aftalerne. Det var derimod moderen, som var registreret som indehaver af virksomheden, og det var virksomheden, der afholdt diverse udgifter. Da virksomheden i det relevante indkomstår havde underskud, ønskede moderen et fradrag for tab i virksomheden. Det var dette fradrag for tab, som var genstand for tvist i sagen. Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

"Herefter, og uanset det må lægges til grund, at BA (Red: sønnen) var den forpligtede og berettigede ifølge kørerkontrakterne, finder retten ikke, at der efter en helhedsbedømmelse under de ovenfor angivne omstændigheder er grundlag for at antage, at samarbejdet mellem Speedway H1(Red: moderens personlige virksomhed) og BA ikke skulle være begrundet i forretningsmæssige hensyn, og at arrangementet udelukkende skulle være foretaget af skattemæssige grunde.

På den baggrund finder retten, at sagsøgeren (Red: moderen) kan anses for rette indkomstmodtager, og at sagsøgeren for indkomstårene 2003 og 2004 har fradragsret for underskud, der stammer fra Speedway H1".

Som det fremgår lægger retten også vægt på det bagvedliggende forhold, selvom det alene er én person, som er berettiget og forpligtiget i forhold til tredjemand.

På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at være hjemmel for beskatning hos Spilleren af den andel af gevinsten, som tilfalder Staker, da Spilleren ikke har realiseret denne indkomst.

Endvidere vil en beskatning af Spilleren af den fulde gevinst få den konsekvens, at Staker skal beskattes af Stakers andel på andet grundlag end efter reglerne om gevinstbeskatning, da samme gevinst ikke kan være vundet to gange.

Såfremt der skete beskatning hos Spilleren af den fulde gevinst, ville dette endvidere stride mod en mangeårig praksis, hvor deltagerne i tipsklubber mv. ikke er blevet beskattet af deres andel af gevinster vundet hos skattefrie udbydere, selv om de ikke har deltaget i valg af spil og ikke har købt den pågældende kupon i eget navn. Den omstændighed, at en skattefri gevinst udbetales til én spiller - der har købt den online, og derfor er registreret som ejer af kuponen - efterfølgende fordeles i overensstemmelse med en aftale indgået før spillet, har hidtil ikke givet anledning til skattemæssige overvejelser.

I nærværende spørgsmål er gevinsten relevant for skatteansættelsen, men beskatning af den fulde gevinst hos Spilleren vil stride mod ovennævnte princip. Hvis Spilleren beskattes af den fulde gevinst, vil Stakerens andel enten være skattefri eller blive beskattet efter andre regler end reglerne angående beskatning af spillegevinster. Hvis beskatning af Stakeren sker på grundlag af andre regler end reglerne angående spillegevinster, vil dette som konsekvens medføre, at spillere, der som i førnævnte eksempel deltager i betting eller lottospil hos eksempelvis Danske Spil, men som ikke køber kuponen i eget navn, vil være skattepligtig af deres på forhånd aftalte andel betting- eller lottogevinsten.

Det er på den baggrund repræsentantens vurdering, at spørgsmål 8 skal besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 9

Spørgsmål 9 omhandler den situation, hvor Staker betaler 100 % af buy-in og fee mod, at modtaget eksempelvis 50 % af den gevinst, som Spilleren eventuelt måtte realisere i den pågældende turnering.

Repræsentanten har fremsendt et eksempel på en sådan aftale, der tager udgangspunkt i det første aftaleudkast.

Baggrunden for at indgå en sådan aftale er som udgangspunkt det samme, som er anført under sagsfremstillingen under pkt 2.

Dog er betaling af 100 % af buy-in mod en stor andel af gevinst typisk motiveret af følgende tre faktorer, som i større eller mindre grad skal være opfyldte, før Staker og Spilleren vil acceptere en sådan aftale: 

  1. Spilleren ønsker ikke at betale buy-in og fee til den pågældende turnering

  2. Spilleren er en dygtig pokerspiller

  3. Pokerturneringen er umiddelbart en profitabel turnering på grund af eksempelvis kvaliteten af de øvrige spillere

Såfremt disse omstændigheder foreligger, kan det være en interessant aftale for såvel Staker som Spilleren, da Spilleren som udgangspunkt ikke vil spille turneringen, hvis han ikke finansieres af Staker. Ved 100 % finansiering fra Staker kan Spilleren alligevel deltage, og har fortsat mulighed for at vinde en andel. For Staker beror det forretningsmæssige aspekt i, at han grundet Spillerens manglende økonomiske vilje kan drage fordel af Spillerens evner som pokerspiller, der efter Stakers vurdering er bedre end gennemsnittet, og derfor medfører en god mulighed for at opnå gevinst.

Det er repræsentantens vurdering, at Stakers andel af buy-in og fee og fordelingen af gevinst mellem Staker og Spilleren ikke bør ændre ved de skattemæssige principper, som er gennemgået vedrørende spørgsmål 1 - 8. Den forretningsmæssige begrundelse er fortsat den samme mellem de to uafhængige parter, ligesom Stakers fortjeneste fortsat beror på udfaldet af spil, og Spilleren fortsat ikke realiserer en indkomst i forbindelse med Stakers betaling af buy-in og fee, da Spilleren har forpligtet sig til at anvende midlerne til køb af en pokerturnering, hvor han har fraskrevet sig retten til en nærmere bestemt andel af en mulig gevinst. 

Det er på den baggrund repræsentantens vurdering, at spørgsmål 9 skal besvares med et "Ja".

Spørger har ved høringssvar af 3. februar 2016 tilføjet følgende til argumentationen vedrørende spørgsmål 2:

Spil sammen med Staker strider ikke mod bekendtgørelse om onlinespil § 2, stk. 5, idet Spilleren udelukkende handler på egne vegne under pokerspillet.

Staker har ingen indflydelse på, hvilke hænder Spilleren folder og spiller, ligesom han ikke har indflydelse på andre af de valg, som Spilleren foretager i forhold til kasinoet under spillet.

Staker har alene ret til andel i den gevinst, som eventuelt udløses som følge af

Spillerens handlinger. Staker har ikke instruktionsbeføjelse i forhold til, hvilke handlinger Spilleren foretager sig i forhold til kasinoet.

Repræsentanten er endvidere ikke enig i, at nærværende situation adskiller sig fra det nævnte eksempel med tips-klubber.

Det kan yderligere nævnes, at såfremt man sammen med andre spiller lotto via danskespil.dk, vil ens andel af gevinsten være skattefri, mens ens medspilleres gevinster ville være skattepligtige, hvis SKATs indstilling følges.

Dette vil være tilfældet, hvis man modtog DKK 100 fra to kammerater (i alt DKK 200) til fælles lotto-spil og selv anvendte DKK 100 på samme spil. Hvis der i dette tilfælde samlet blev spillet for DKK 300 fra min onlinespilkonto hos Danske Spil, ville dette medføre, at 1/3 gevinsten (min) ville være skattefri, mens 2/3 af gevinsten (mine kammeraters) ville være skattepligtig. Omvendt ville mine kammerater ved tab være berettiget til at trække indskuddet fra i øvrige skattepligtige gevinster opnået i samme kalenderår, mens jeg ikke kan modregne tabet.

Repræsentanten er opmærksom på, at bekendtgørelse om onlinespil alene finder anvendelse på online kasinospil, men der henvises til tilsvarende regler i Danske Spils betingelser for lottospil. Af punkt 14 fremgår følgende:

"Ved etableringen af spillet udskrives der en kvittering, der indeholder samtlige oplysninger til entydig identifikation af det indgåede spil. Kvitteringen er et ihændehaverbevis. Ved spil via www.danskespil.dk registreres spillet i Danske Spil koncernens centrale IT-system, når spilleren har bekræftet spillet, og kvitteringen for spillet vises på skærmen. En udskrift af den elektroniske kvittering er ikke et ihændehaverbevis. Spillet registreres i stedet direkte i Danske Spil koncernens centrale IT-system som tilhørende den pågældende registrerede spiller."

Eksemplet med lotto synes fuldt ud sammenligneligt med nærværende sag, da det klart fremgår af det ovenfor citerede afsnit, at gevinsten udbetales som tilhørende den registrerede spiller. Den registrerede spiller agerer i forhold til Danske Spil på egne vegne, og er i forhold til Danske Spils betingelser berettiget til hele gevinsten.

Det er ikke muligt at finde praksis, som understøtter SKATs fortolkning af beskatning af gevinster i disse sammenlignelige tilfælde, og det vil efter repræsentantens vurdering være en klar fravigelse af gældende praksis, som vil få betydelige konsekvenser, da det opstillede eksempel med lotto sandsynligvis finder sted flere gange dagligt. 

Repræsentanten er heller ikke enig i, at der er tale om et nyt spil. Der er tale om en forudgående aftale om fordeling af indskud og gevinst på samme spil.

Der ville være tale om et nyt spil, hvis Staker og Spiller indgik væddemål om, hvorvidt Spilleren vandt i Aftaleturneringen eller ej, og at gevinsten/tabet på dette væddemål ikke var afhængig af Spillerens gevinst i Aftaleturneringen. Som eksempel kan nævnes, at der indgås væddemål om, at Spilleren placerer sig som nr. 1 til 3 i turneringen. Der væddes DKK 1.000. Hvis spilleren placerer sig som nr. 2, ville Spilleren således vinde DKK 1.000 fra Staker, og hvis Spilleren blev nr. 11, ville Spilleren tabe DKK 1.000 til Staker. Gevinst og tab i væddemålet er således uafhængig af realiseret gevinst i Aftaleturneringen.

At der er en direkte sammenhæng mellem gevinsten i pokerspillet og Stakers (andel af) gevinsten har en betydning i forbindelse med udbud af spil. Dette er senest kommet til udtryk i Spillemyndighedens "Information nr. 26 om ændring af praksis i forhold til udbud af puljevæddemål" af 2. december 2015.

Det fremgår af denne information, at

"Væddemål om den fremtidige værdi af finansielle instrumenter betragtes ikke som et derivat, hvis det udbydes som et puljevæddemål. Puljevæddemål er i spillelovens § 5, stk. 1, nr. 6 defineret som: "Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne". Faste odds m.v. er derfor ikke mulig. Tilsvarende er det ikke muligt at udbyde væddemål, hvor der er proportionalitet med kursudviklingen og spillerens gevinst." Repræsentantens understregning.

Informationen fra Spillemyndigheden omhandler, hvornår det er tilladt at udbyde "spil på aktier", og er således omvendt i forhold til nærværende problemstilling, idet Spillemyndigheden i informationen fastslår, at såfremt gevinstens størrelse er direkte afhængig af gevinsten på de pågældende aktier, er der fortsat tale om gevinst på aktier, og ikke på spil. Investeringen skifter altså ikke skattemæssig identitet ved en "mellemmand", når gevinsten er direkte afhængig af udviklingen på det aktiv, som er genstand for aftalen. Tilsvarende fortolkning fremgår af SKM2014.11.SR angående "spil" på binære optioner.

Der synes ikke at være grundlag for en anden fortolkning i nærværende sag. Gevinsten for såvel Staker som Spiller er direkte afhængig af selve Aftaleturneringen, og der ændres ikke ved dette, selvom der indsættes en "mellemmand" mellem investor og den gevinstudløsende begivenhed.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spilleren ikke bliver beskattet af den andel af buy-in og fee, som i overensstemmelse med Stakingaftalen betales af Staker.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra a.

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Begrundelse

Det fremgår af de faktiske forhold, at Stakers andel af buy-in og fee overføres til Spilleren før pokerturneringen starter. Spilleren er forpligtet til at anvende beløbet til betaling af buy-in og fee for deltagelse i den pågældende pokerturnering.

Såfremt Spilleren - uanset af hvilken årsag - ikke køber turneringen, er Spilleren forpligtet til straks at tilbagebetale den af Staker til Spilleren overførte andel af buy-in og fee.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spilleren ikke har erhvervet ret til beløbet, og spilleren er dermed ikke skattepligtig af beløbet efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Stakers andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen er skatteansættelsen uvedkommende, såfremt Aftaleturneringen skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra f.

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Bekendtgørelse 2012-01-25, nr. 67 om onlinekasino § 2, stk. 1-5.

Stk. 1. For at deltage i onlinekasino skal en spiller registreres som kunde hos tilladelsesindehaver. Ved tilladelsesindehaver forstås en indehaver af tilladelse til at drive onlinekasino.

Stk. 2. Kun fysiske personer kan registreres som kunder.

Stk. 3. Tilladelsesindehaver skal have kendskab til kunden i overensstemmelse med stk. 4-9, § 3 og § 4, og herunder kræve, at kunden legitimerer sig som led i registreringen.

Stk. 4. Tilladelsesindehaver skal indhente oplysning om kundens identitet, herunder navn, adresse og CPR-nr., eller anden lignende oplysning, hvis den pågældende ikke har et CPR-nr. De indhentede oplysninger skal bekræftes ved fornøden dokumentation. Omfanget af dokumentationen skal fastlægges ud fra en risikovurdering, således at tilladelsesindehaver er sikker på, at kunden er den person, som kunden udgiver sig for at være.

Stk. 5. Tilladelsesindehaver skal betinge registreringen som kunde af, at kunden udelukkende må handle på egne vegne. (SKATs understregning.)

Praksis

C.A.6.4 (uddrag):

Fradrag for indskud

Når man opgør den skattepligtige gevinst, kan man få fradrag for det dokumenterede indskud i det vindende spil. Landsskatteretten har i en afgørelse om gevinster i totalisatorspil, der på det tidspunkt var skattepligtige, tilladt fradrag ikke blot for det gevinstgivende indskud, men også for de øvrige indskud, som kunne dokumenteres i årets løb. Se LSR 1973.116. Der må i sådanne tilfælde stilles strenge krav til dokumentationen, der i det mindste skal underbygges af et regelmæssigt regnskab over gevinster og indskud. Der er ikke fradrag for eventuelle tab.

SKM2009.699.LSR

Sagen omhandlede en skatteyder, der i indkomstårene 2004 og 2005 havde spillet poker hos en række onlinespiludbydere. Under klagebehandlingen meddelte SKAT, at det - efter fremsendelse af dokumentation - kunne godkendes, at tab i forbindelse med spil hos spiludbydere uden for EU, kunne fradrages i skattepligtige nettogevinster fra poker hos andre spiludbydere udenfor EU. Landsskatteretten var endvidere enig i, at da pokerspillet ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, var evt. underskud forbundet hermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom sådanne underskud ikke kunne fremføres til efterfølgende indkomstår.

SKM2010.69.SR

Sagen omhandlede en spørger, som ønskede at stifte et selskab, som skulle indgå væddemål i form af at spille på sportskampe. Skatterådet fandt, at et selskab ikke var afskåret fra at opnå indtægter ved indgåelse af væddemål mv. i skattemæssig henseende, som var omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Skatterådet fandt endvidere, at indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, efter sin karakter ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Dette gjaldt uanset, om der var tale om indgåelse af væddemål mv., der blev indgået sporadisk eller i et større systematisk omfang, og uanset om aktiviteten skete i personligt regi eller i selskabsform. Det forhold, at man havde indgåelse af væddemål som sin levevej, var ikke tilstrækkeligt til at kunne kvalificere aktiviteten som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Det forhold, at man ved en sådan aktivitet kunne forøge chancerne for gevinst, enten som følge af grundigt forarbejde eller ved matematiske evner, ændrede ikke ved, at der var tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke var i besiddelse af de fornødne karakteristika, der er kendetegnende for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Skatterådet kunne af de nævnte grunde bekræfte, at indtægter ved indgåelse af væddemål omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

SKM2012.62.SR

Sagen omhandlede en spørger, der havde købt 4 andele af transferrettigheder til en superligaspiller af den fodboldklub, hvor spilleren var ansat, til en samlet pris på 200.000 kr. Hvis superligaspilleren blev solgt inden for en 4-årig periode (svarende til kontraktperioden imellem spilleren og fodboldklubben), skulle spørger modtage 10 pct. af transfersummen. Hvis transfersummen oversteg 2 mio. kr., ville investeringen dermed give overskud. Det var Skatterådets opfattelse, at der ved indgåelse af aftale imellem spørger og fodboldklubben ikke blev stiftet nogen pengefordring eller i øvrigt erhvervet et formuegode omfattet af SL § 5. Forholdet skulle efter Skatterådets opfattelse derfor bedømmes efter SL § 4, litra f. Dette indebar, at gevinst skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at tab ikke kunne fradrages, jf. herved bl.a. TfS 1989, 433 LSR og SKM2004.51.LSR. Udløb spillerkontrakten uden at der skete videresalg, blev der ikke udløst nogen transfersum, og spørger opnåede ikke ret til betaling fra fodboldklubben. Spørgers tab ved aftalen udgjorde i dette tilfælde det investerede beløb på 200.000 kr. Dette beløb kunne ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. Skete der videresalg i spillerens kontraktperiode med den virkning, at der blev udløst transfersum, opnåede spørger ret til betaling i henhold til aftalen med fodboldklubben. Oversteg retten til betaling beløbsmæssigt den foretagne investering på 200.000 kr., ville det overskydende beløb skulle beskattes efter SL § 4, litra f. Var dette ikke tilfældet, ville der ikke være noget til fradrag.

Begrundelse

Gevinster vundet ved lotterispil samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra f, med mindre gevinsten er omfattet af lov om afgifter af spil. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

Gevinster fra spil, der er omfattet af lov om afgifter af spil, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land, jf. lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Pokerspil er omfattet af lov om afgifter af spil, jf. lovens § 10 og 11.

Det fremgår af § 2, stk. 2 og 4, i bekendtgørelsen om onlinekasino, at kun fysiske personer kan registreres som kunder, og at tilladelsesindehaver skal indhente oplysning om kundens identitet, herunder navn, adresse og CPR-nr., eller anden lignende oplysning, hvis den pågældende ikke har et CPR-nr.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, at kunden udelukkende må handle på egne vegne.

Det er således Spilleren, der personligt indgår aftalen med spiludbyderen, og det er således Spilleren, der erhverver ret til en eventuel gevinst.

Gevinsten vil dermed være skatteansættelsen uvedkommende for så vidt angår Spilleren, jf. lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Da det alene er Spilleren, der er aftalepart med spiludbyderen, er det efter SKATs opfattelse alene Spilleren, der er omfattet af denne skattefrihed.

Såfremt man anså Spilleren for at spille sammen med Staker, ville det stride imod reglen om at spille på egne vegne, jf. bekendtgørelsen om onlinespil § 2, stk. 5.

Dermed adskiller nærværende sag sig fra situationen vedrørende tipsklubber, som spørger nævner.

Situationen adskiller sig endvidere fra situationen vedrørende Lotto, som spørger henviser til i sit høringssvar. Bekendtgørelsen om online-spil finder - som også anført af spørger - alene anvendelse på online kasinospil, og der findes ikke for Lotto tilsvarende regler om, at man alene må spille på egne vegne.

Det af spørger anførte vedrørende punkt 14 i Danske Spils betingelser for lottospil, kan ikke sammenlignes med reglerne omkring online poker.

Nærværende bindende svar vedrører således alene den skattemæssige konsekvens for staking af pokerspil.

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til "offline-spil", hvor det også alene er en konkret fysisk person, der kan deltage.

Spørgsmålet er herefter, om det beløb, som Staker modtager fra Spilleren, skal betragtes som indtægt ved spil, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Spilleren har ved indgåelse af den fremlagte stakingaftale indgået en aftale med Staker om, at denne er berettiget til at modtage et beløb svarende til 50% af den gevinst, som Spilleren vinder i en såkaldt aftaleturnering.

Det er SKATs opfattelse, at aftalen mellem Staker og Spilleren skal betragtes som et "nyt spil", idet Staker i realiteten spiller på/satser på, om Spilleren vinder den konkrete aftaleturnering.

Ved indgåelse af Staking-aftalen, køber Staker en "lodseddel" med en chance for gevinst. Denne type "spil" er ikke omfattet af reglerne i lov om afgift af spil, og en eventuel gevinst herved er dermed omfattet af statsskattelovens § 4, litra f.

Situationen kan sammenlignes med situationen i SKM2012.62.SR, hvor Skatterådet fandt, at en mulig gevinst i forbindelse med et eventuelt salg af en fodboldspiller måtte bedømmes efter statsskattelovens § 4, litra f.

Vedrørende mulighed for fradrag kan der henvises til SKM2010.69.SR. Det følger heraf, at indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, efter sin karakter ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Dette gælder uanset, at der er tale om indgåelse af væddemål mv., der bliver indgået sporadisk eller i et større systematisk omfang, og uanset om aktiviteten sker i personligt regi eller i selskabsform.

Det forhold, at Staker har mulighed for at vælge de aftaleturneringer, de ønsker at "stake", og at de har mulighed for at vælge, hvilke pokerspillere, de ønsker at indgå aftaler med, kan dermed ikke medføre et andet resultat.

Der kan ligeledes her henvises til SKM2010.69.SR, hvorefter Skatterådet fandt, at det forhold, at man ved en sådan aktivitet kunne forøge chancerne for gevinst, enten som følge af grundigt forarbejde eller ved matematiske evner, ændrede ikke ved, at der var tale om en aktivitet, som efter sin natur ikke var i besiddelse af de fornødne karakteristika, der er kendetegnende for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det er SKATs opfattelse, at Stakers eventuelle indtægter ved indgåelse af Stakingaftaler er omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at et eventuelt beløb, som Staker modtager i tilfælde af, at Spilleren modtager en gevinst i et konkret spil, skal beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f, mens udgifterne til det konkrete indskud (buy-in og fee) kan fratrække i beløbet.

Såfremt øvrige indskud, der er afholdt i årets løb, kan dokumenteres behørigt, kan der tillige gives fradrag for disse, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.4 og SKM2009.699.LSR.

I de tilfælde, hvor Staker ikke i årets løb modtager et sådant beløb, fordi Spilleren ikke har vundet en aftaleturnering, kan Staker ikke fratrække buy-in og fee.

Stakers andel af gevinst og tab vundet eller tabt i en aftaleturneringen er således ikke Stakers skatteansættelse uvedkommende, såfremt aftaleturneringen skal betragtes som spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Til spørgers høringssvar skal det bemærkes, at det er SKAT opfattelse, at spørgers henvisning til Spillemyndighedens information af 2. december 2015 ikke kan medføre en ændring af SKATs indstilling.

Der er herved lagt vægt på, at den nævnte information omhandler spørgsmålet om, hvornår noget kan anses for et "væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver", jf. spillelovens § 2, stk. 3, idet der findes et forbud mod at udbyde denne type væddemål.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at nærværende situation bør sammenlignes med

SKM2012.62.SR, hvor en spørger "satte penge på", at en bestemt spiller blev videresolgt inden for en 4 årig periode. Her fandt Skatterådet, at en eventuel gevinst, der oversteg den investerede kapital, skulle beskattes efter SL § 4, litra f.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan SKAT da bekræfte, at Staker alene beskattes af den andel af gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2

Begrundelse

Det er som ovenfor anført SKATs opfattelse, at en eventuel gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen er omfattet af statsskattelovens § 4, litra f.

Det er som nævnt SKATs opfattelse, at et eventuelt beløb, som Staker modtager i tilfælde af, at Spilleren modtager en gevinst i et konkret spil, skal beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f, mens udgifterne til det konkrete indskud (buy-in og fee) kan fratrække i beløbet.

Såfremt øvrige indskud, der er afholdt i årets løb, kan dokumenteres behørigt, kan der tillige gives fradrag for disse, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.4 og SKM2009.699.LSR.

I de tilfælde, hvor Staker ikke i årets løb modtager et sådant beløb, fordi Spilleren ikke har vundet en aftaleturnering, kan Staker ikke fratrække buy-in og fee.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja, idet Staker alene skal beskattes af den andel af gevinsten, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen er skatteansættelsen uvedkommende, såfremt Aftaleturneringen skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Det er - som anført under spørgsmål 2 - SKATs opfattelse, at gevinster og tab i spil, der er omfattet af lov om afgifter af spil, er Spillerens skatteansættelse uvedkommende, jf. § 1, stk. 3 i lov om afgift af spil.

Det er således den fulde gevinst, der er Spillerens skatteansættelse uvedkommende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja, se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Stakers gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen skal behandles efter reglerne for beskatning af spillegevinster, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, såfremt Aftaleturneringen ikkeskal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 2, er det SKATs opfattelse, at det er Spilleren, der indgår en aftale med spiludbyderen, og det er dermed også Spilleren, der erhverver ret til hele gevinsten i forbindelse med pokerspillet.

Det er som anført endvidere SKATs opfattelse, at Stakingaftalen skal betragtes som et nyt spil, hvor Staker i realiteten spiller på, om Spilleren vinder i en konkret turnering. Denne type "spil" er ikke omfattet af reglerne i lov om afgift af spil.

Det beløb, som Spilleren betaler til Staker i henhold til Stakingaftalen, er dermed skattepligtigt hos Staker efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra f, jf. ovenfor, mens udgifterne til det konkrete indskud (buy-in og fee) kan fratrække i beløbet. 

Såfremt øvrige indskud, der er afholdt i årets løb i forbindelse med deltagelse i skattepligtige spil, kan dokumenteres behørigt, kan der tillige gives fradrag for disse, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.4. og SKM2009.699.LSR.

Såfremt Staker ikke i årets løb modtager et sådant beløb fra Spilleren, kan denne ikke fratrække buy-in og fee.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Ja.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Staker alene beskattes af den andel af gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikkeskal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Idet SKAT kan henvise til begrundelsen i spørgsmål 3, er det SKAT opfattelse, at Staker alene beskattes af den andel af gevinst, som Staker er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med Ja.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at Spillerens andel af gevinst og tab vundet eller tabt i Aftaleturneringen skal behandles efter reglerne for beskatning af spillegevinster, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Det er som anført under besvarelsen af spørgsmål 2 SKATs opfattelse, at det er Spilleren, der erhverver ret til den fulde gevinst på det tidspunkt, hvor der kan konstateres en vinder af et konkret spil.

Såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land, er gevinster ved disse ikke omfattet af reglerne i lov om afgifter af spil § 1, stk. 3. Gevinst og tab skal således behandles efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra f.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med Ja. 

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at Spilleren alene beskattes af den andel af gevinst, som Spilleren er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2

Praksis

C.C.1.1.2.

Beskatning af hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed

Hvis hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed).

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed, idet indkomsten, hverken er omfattet af AMBL § 2 eller af §§ 4 og 5. Se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten.

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

Begrundelse

Det fremgår af stakingaftalen, at Spilleren er forpligtet til at betale 50% af gevinsten til Staker. Dette er en forudsætning for, at Staker vil betale en del af buy-in og fee. 

Det lægges som oplyst af spørger til grund, at Staker og Spilleren ikke er interesseforbundne, og aftalen er rent forretningsmæssigt begrundet.

Da udgiften til Staker er direkte forbundet med indkomsterhvervelsen i denne konkrete situation, kan denne udgift fraregnes ved opgørelse af Spillerens nettoindkomst. 

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at Spilleren alene beskattes af den andel af gevinst, som Spilleren er berettiget til i henhold til Stakingaftalen, såfremt Aftaleturneringen ikke skal betragtes som et spil, som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med Ja.

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil have nogen indflydelse på besvarelse af spørgsmål 1 til 8, såfremt Staker betaler det fulde buy-in og fee mod, at Spilleren alene er berettiget til en mindre andel af mulig gevinst i Aftaleturneringen.

Lovgrundlag og Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at det ikke vil have nogen indflydelse på besvarelsen af spørgsmål 1 til 5, såfremt Staker betaler det fulde buy-in og fee.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter