Dato for udgivelse
26 May 2016 12:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
19 Jan 2016 14:37
SKM-nummer
SKM2016.240.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS A-435/2015
Dokument type
Dom
Emneord
Grundværdi, fradrag, forbedring
Resumé

Sagen angik om en andelsboligforening var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til tilslutning til fjernvarme. Landsskatteretten havde nægtet fradrag, henset til den usikkerhed der både var om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag, og den andel af det betalte bidrag, der vedrørte udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens dagældende § 17.

Andelsboligforeningen havde under domstolsprøvelsen fremlagt et byggeregnskab, hvoraf de samlede udgifter til tilslutningsafgifter fremgik, og en råbalance, hvor de samlede udgifter til tilslutningsafgifter, hvis størrelse stemte overens med det tilsvarende beløb i byggeregnskabet, var udspecificeret i forhold til de enkelte afgiftstyper, herunder fjernvarme. Retten fandt det på denne baggrund godtgjort, at andelsboligforeningen havde betalt tilslutningsafgift for fjernvarme.

Retten fandt endvidere efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at andelsboligforeningen havde tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag, ud fra hvilket vurderingsmyndighed kan foretage et skøn, herunder over dels hvor stort et beløb, der faktisk er betalt, dels hvor stor del heraf, der er fradragsberettiget.

Retten bemærkede herudover, at retten i modsætninger til de omstændigheder, der gjorde sig gældende i SKM2015.404.VLR, i denne sag lagde til grund, at der var betalt en afgift for tilslutning til fjernvarme, ligesom retten fandt, at der i denne sag var fremlagt et mere sikkert grundlag for, at vurderingsmyndigheden kan foretage et skøn.

Retten tog på denne baggrund andelsboligforeningens påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.

Reference(r)

Vurderingslovens § 5, stk. 1

Vurderingslovens § 13, stk. 1

Vurderingslovens § 21

Vurderingslovens § 17

Skatteforvaltningsloven § 33 stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 H.A.3.1

Den juridiske vejledning 2016-1 H.A.3.2.2

Den juridiske vejledning 2016-1 H.A.3.3

 


Parter

H 1

(Advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved adv. Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af byretsdommer

Anders Rex Rønn (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på et skattemæssigt fradrag i grundværdien for den i sagen omhandlede ejendom efter dagældende vurderingslovs § 17, jf. § 18. Parterne er uenige om, hvorvidt sagsøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at vurderingsmyndigheden kan foretage et skøn over, dels hvor meget der er betalt i afgift for tilslutning til fjernvarmeforsyning, dels hvor stor en del af den betalte afgift der i givet fald er fradragsberettiget.

Sagsøger har påstået, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til anlæg af varmeforsyning ved vurderingerne 2005-2010 af ejendommen beliggende Y1, og at den beløbsmæssige opgørelse af fradraget hjemvises til vurderingsmyndigheden.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 8. december 2014 SKATs afgørelse af 18. juni 2012, hvorefter sagsøgers anmodning om fradrag i grundværdien for den betalte afgift for tilslutning til varmeforsyning blev afvist. Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a.:

"...

Klagen vedrører genoptagelse af grundværdien for vurderingsårene 2005- 2008 samt fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2005-2010.

Grundværdi

Landsskatteretten pålægger vurderingsmyndigheden at genoptage grundværdiansættelsen for vurderingsårene 2005-2008.

Fradrag for forbedringer

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Elforsyning - tilslutningsafgifter

0 kr.

84.500 kr.

67.600 kr.

Varmeforsyning - tilslutningsafgifter

0 kr.

239.369 kr.

0 kr.

Landsskatteretten godkender yderligere 67.600 kr. i fradrag for forbedringer, der herefter udgør 526.100 kr. + 67.600 kr., i alt 593.700 kr.

SKAT har ved sin afgørelse fastholdt det oprindeligt ansatte fradrag på 625.200 kr.

Det af Landsskatteretten opgjorte fradrag vedrørende ovenstående påklagede poster anses indeholdt i det oprindeligt ansatte fradrag for ejendommen på 625.200 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstes.

Faktiske oplysninger

G1 Kommune solgte ved skøde af 4. oktober 2002 grunden matr.nr. Y2, af areal 2.237 m2, heraf vej 161 m2 til H1 for en købesum på 2.110.000 kr. med overtagelse den 1. september 2002.

Af skødets pkt. 9 fremgår det, at køber særskilt skal betale tilslutningsbidrag til el- og varmeforsyning.

H1 opførte i 2003 en bebyggelse med 26 lejligheder.

Der foreligger intet byggeregnskab for opførelsen af den nye bebyggelse, men alene et regneark med beregninger af skønnede udgifter til byggemodningen, der samlet udgør 2.740.671 kr. omfattende anlæg af parkeringsarealer, stier, grønne områder samt kloak-, el-, vand- og varmeforsyning og tilslutningsafgifter til de fire forsyningsområder.

Som dokumentation for udgifter til tilslutning til el er fremlagt en skriftlig udtalelse fra elforsyningsselskabet, hvoraf det fremgår, at der er betalt en tilslutningsafgift på 5.200 kr. + moms pr. bolig eller i alt 169.000 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de faktiske udgifter til anlæg af varmeforsyningen eller for betalte tilslutningsafgifter til G2. Der er fremlagt en erklæring fra G2, der bekræfter, at der er betalt tilslutningsafgifter i 2003, men at beløbets størrelse ikke kan oplyses.

Ejendommen er omfattet af lokalplan M95, G3-karréen fra januar 2001. Bebyggelsesprocenten er 120 ifølge lokalplanen, og det fremgår af lokalplanens § 9.1, at et areal svarende til 20 % af boligarealet skal udlægges til udendørs opholdsarealer. Ifølge lokalplanredegørelsen side 12, kan terrasser og altaner indgå i det beregnede opholdsareal.

Ved den første særskilte vurdering efter den ændrede benyttelse blev grunden vurderet efter etagearealprincippet med en bebyggelsesprocent på 128, på grundlag af et areal ekskl. vej på 2.076 m2.

Grundværdien for de påklagede år er ansat således:

Vurderingen 2005

3.188.700 kr.

Vurderingen 2006

4.151.900 kr.

Vurderingen 2008

6.013.100 kr.

Fradrag for forbedringer blev ansat til 625.200 kr.

Genoptagelsestidspunktet for grundværdien

R1 anmodede ved brev af 11. november 2008 om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer for den her omhandlede grund. Efterfølgende har repræsentanten ved brev af 27. marts 2009 sendt beregninger af det begærede fradrag, Herunder er der begæret nedslag i grundværdien for omkostninger til ekstrafundering og pilotering. Udgifterne viser sig efterfølgende at vedrøre opgravning og bortkørsel af forurenet jord.

SKAT genoptog ved særskilt forslag af 27. april 2012 grundværdiansættelsen fra 2005, for så vidt angår nedslag for ekstrafundering og forurening på grunden. Der blev ikke givet nedslag, og SKAT ændrede derfor ikke grundværdiansættelsen.

Ved forslag af 8. maj 2012 genoptog SKAT fradragsansættelsen fra 2005. Samtidig genoptog SKAT uopfordret grundværdiansættelsen for 2009 og 2010, idet grundværdiansættelsen efter SKATs opfattelse var for høj. I grundværdispecifikationen blev bebyggelsesprocent samt areal til 0 kr. ændret.

Klagers repræsentant gjorde den 25. maj 2012 indsigelse over, at SKAT ikke genoptog grundværdiansættelsen efter tilsvarende principper fra 2005-2008.

SKAT afviste ved afgørelse af 18. juni 2012 at genoptage og ændre grundværdien med henblik på korrekt fastsættelse af bl.a. bebyggelsesprocent, idet anmodningen om ændringen af grundværdiansættelsen for 2005-2008 blev betragtet som en ny anmodning om genoptagelse.

SKATs afgørelse

Grundværdi

SKAT har genoptaget grundværdiansættelsen for 2005 og frem vedrørende nedslag for ekstrafundering/forurening.

SKAT har afvist at genoptage grundværdiansættelsen fra 2005 - 2008 for så vidt angår bebyggelsesprocenten samt areal til 0 kr.

Som begrundelse for afvisningen er anført:

"...

Landsretten har i dom af 1. november 2010 truffet afgørelse om, at tidspunktet for den oprindelige anmodning om genoptagelse af fradrag for forbedringer samtidig er anmeldelsestidspunkt for yderligere anmodninger, såfremt den oprindelige anmodning indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling til de yderligere oplysninger.

For så vidt angår genoptagelse af grundværdien med henblik på korrekt fastsættelse af bl.a. bebyggelsesprocenten er det imidlertid vores opfattelse, at denne anmodning skal betragtes som en ny anmodning.

Anmodningen er indsendt den 25. maj 2012 i forbindelse med klage over fradrag i grundværdien for forbedringer. Det er på intet tidspunkt i sagsforløbet mellem den oprindelige anmodning af 11. november 2008 om genoptagelse af fradrag for forbedringer tilkendegivet, at der var fejl i

grundværdiansættelsen. Det er derfor vores opfattelse, at vi ikke ud fra de indsendte oplysninger i forbindelse med den oprindelige anmodning kunne have taget stilling til forholdet.

Det er derfor vores opfattelse, at anmodningen af 25. maj 2012 skal betragtes som en ny anmodning, hvorefter genoptagelsesfristen jfr. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 skal regnes fra denne frist.

..."

Fradrag for forbedringer

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter til el og varme, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Som begrundelse er anført:

"...

I kan ikke få fradrag for udgifterne til tilslutningsbidrag.

Vi må ikke give fradrag for forbedringer, der er ældre end 30 år i forhold til vurderingsåret. Det står i vurderingslovens § 18, stk. 2.

Tilslutningsbidrag dækker grundejerens andel af udgiften til forsyningsanlæg uden for grunden. Vi har undersøgt de omkringliggende ejendomme og har konstateret, at Y4 er opført i 1964. Det er derfor vores opfattelse, at stamvejen y5og de forsyningsledninger der fører hen til grunden, er mere end 30 år gamle. Udgiften til forsyningsledningerne er derfor forældet.

..."

(...)

"...

Som det fremgår af ovenstående er vi kommet frem til et fradrag i grundværdien for forbedringer på 526.100 kr. Der er tidligere indsat et fradrag på 625.200 kr. med startår 2003. Da vi ikke er bekendte med grundlaget for ansættelsen af dette fradrag, finder vi ikke grundlag for at ændre det tidligere indrømmede fradrag.

..."

Foreningens opfattelse

Grundværdi

Påstanden vedrører genoptagelse af grundværdiansættelsen for vurderingsårene 2005-2008.

Til støtte for påstanden er anført:

"...

Det følger af vurderingslovens § 5, stk. 1, at der ved vurderingen ansættes en ejendomsværdi og grundværdi samt et fradrag for forbedringer, der tilsammen udgør ejendomsvurderingen. Når skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, hjemler genoptagelse af ejendomsvurderingen, er det altså alle tre delelementer (ejendomsværdi, grundværdi og fradrag for forbedringer), der skal genoptages, såfremt vurderingsmyndigheden i øvrigt finder, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Der er ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, til kun at genoptage ét af delelementerne i ejendomsvurderingen. Det følger direkte af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 sammenholdt med vurderingslovens § 5, stk. 1, at i tilfælde af genoptagelse, så er det ejendomsvurderingen - altså summen af ejendomsværdien, grundværdien og fradraget for forbedringer - der genoptages. Der kan i den forbindelse henvises til TfS 1992, 489 LSR, hvor en grundejer havde klaget over ejendomsværdien for 1987 og 1988 med påstand om forhøjelse af fradrag for forbedringer, jf. vurderingslovens § 17. Det daværende Skyldråd behandlede herefter fradragsansættelsen, men genoptog af egen drift også ansættelsen af grundværdien og forhøjede denne. Under klagen til Landsskatteretten gjorde grundejeren gældende, at Skyldrådet ikke havde været berettiget til også at behandle grundværdiansættelsen, idet der alene var klaget over fradragsansættelsen.

Landsskatteretten stadfæstede Skyldrådets afgørelse med følgende begrundelse:

"...

En påstand om forhøjet fradrag for forbedringer er således så nært knyttet til grundværdiansættelsen, at en sådan klage - uanset dens formelle indhold - helt naturligt må integrere en stillingtagen til grundværdiansættelsens størrelse. Skyldrådet havde således været berettiget til at også at ændre grundværdiansættelsen, jf. bestemmelsen i vurderingslovens § 44, stk. 2, modsætningsvis.

..."

Der er en lang og fast praksis for, at vurderingsmyndigheden genoptager ejendomsvurderingen med henblik på ansættelse af fradrag for forbedringer på baggrund af forhåndsanmeldelser som den i denne sag foreliggende.

Når dette er tilfældet, må grundejeren på tilsvarende vis kunne forvente, at vurderingsmyndigheden behandler grundværdiansættelsen sammen med ansættelsen af fradrag for forbedringer og med virkning fra samme tidspunkt, da en påstand om forhøjet fradrag for forbedringer er så nært knyttet til grundværdiansættelsen, at det helt naturligt må indebære en stillingtagen til grundværdiansættelsens størrelse.

Det er således i direkte modstrid med ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, sammenholdt med vurderingslovens § 5, stk. 1, og Landsskatterettens hidtidige praksis, når vurderingsmyndigheden genoptager ansættelsen af fradrag for forbedringer med virkning fra 2005 vurderingen, men først genoptager grundværdiansættelsen med virkning fra 2009 vurderingen.

Til støtte herfor henviser vurderingsmyndigheden bl.a. til Vestre Landsrets dom af 1. november 2010, offentliggjort som SKM2010.785 V, hvor Vestre Landsret har taget stilling til genoptagelsestidspunktet. Iden pågældende sag var spørgsmålet, hvorvidt der kunne ske genoptagelse fra og med 2002 eller 2003 vedrørende ansættelse af nedslag i grundværdien for udgifter til pilotering og ekstrafundering.

Dommen kan imidlertid ikke tages til støtte for vurderingsmyndighedens synspunkt i nærværende sag, da sagsøger i den pågældende sag ikke havde nedlagt påstand om genoptagelse fra og med 2001, der udgjorde det tidligste år, som genoptagelsen kunne være sket fra, da sagen var forhåndsanmeldt til vurderingsmyndigheden den 21. februar 2005. (...)

Vurderingsmyndigheden kan - som der netop er redegjort for - ikke anvende dommen til støtte for, at der ikke skal ske genoptagelse af grundværdiansættelsen med virkning fra 2005 vurderingen, idet der ikke var nedlagt påstand herom i den pågældende sag, hvorfor retten ikke tog stilling til denne problemstilling, jf. den procesretlige dispositionsmaksime. Der kan derimod henvises til Landsskatterettens egen kendelse af 14. februar 2011, j.nr. 10-03561, vedrørende ejendommen Y6. I kendelsen, der er afsagt efter ovennævnte dom, tog Landsskatteretten stilling til fra hvilket tidspunkt, der skulle ske genoptagelse af ejendomsvurderingen efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

I denne sag blev der den 29. april 2005 fremsat begæring om, at ejendomsvurderingen skulle genoptages pr. vurderingsåret 2001, idet der konkret blev anmodet om en forhøjelse af ansættelsen af fradraget for grundforbedrende udgifter. Ved brev af 5. oktober 2005 gjorde klager endvidere gældende, at der skulle ansættes et nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold, idet der blev henvist til en post i byggeregnskabet vedrørende ekstrafundering og pilotering. Landsskatteretten fandt, at ejendomsvurderingen skulle genoptages pr. 1. januar 2001 også for så vidt angår ansættelsen af nedslag i grundværdien på baggrund af dårlige jordbundsforhold, idet det blev lagt til grund, at begæringen om genoptagelse af ejendomsvurderingen var fremsat den 29. april 2005. Genoptagelsen skete således med virkning fra og med 2001. En genoptagelse af ejendomsvurderingen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, kan således ikke begrænses til kun at omfatte et delelement af ejendomsvurderingen, men må nødvendigvis omfatte ejendomsværdien og grundværdien samt fradrag for forbedringer.

Det bemærkes afslutningsvist, at det er en forudsætning for at ansætte et korrekt fradrag for grundforbedrende udgifter, at selve grundværdispecifikationen er korrekt, bl.a. fordi fradragets størrelse aldrig kan overstige grundværdien. Således er klageren berettiget til at få genoptaget ansættelsen af grundværdien med virkning fra 2005 vurderingen.

..."

Subsidiært pålægges vurderingsmyndigheden at forelægge spørgsmålet om genoptagelse af grundværdiansættelsen for vurderingerne 2005- 2008 for Skatterådet.

Fradrag for forbedringer

Påstanden vedrører fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter for el og fjernvarme, med henholdsvis 84.500 kr. og 119.674 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

"...

Ejendommen har et tidligere fastsat uspecificeret fradrag på 625.200 kr. med startår 2003.

I forbindelse med behandling af klagerens genoptagelsesanmodning af 11. november 2008 har vurderingsmyndigheden opgjort fradraget til 526.100 kr., men fastholdt det tidligere fastsatte fradrag.

Det fremgår af vurderingsmyndighedens afgørelse, at der ikke godkendes fradrag for afholdte udgifter til el- og varmeforsyning (hverken internt eller eksternt). Dette begrundes med, at klageren - efter vurderingsmyndighedens opfattelse - ikke har dokumenteret udgifter til anlæg af intern el- og varmeforsyning, samt at de eksterne forsyninger er ældre end 30 år, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for tilslutningsafgiften.

Det er dog vurderingsmyndighedens opfattelse, at de på ejendommen etablerede el- og varmeforsyningsanlæg har karakter af fradragsberettigende hovedanlæg, hvilket klageren er enig i.

Som bilag 1 til den reviderede klage fremlægges varmeledningskort fra G2. Endvidere fremlægges som bilag 2 til den reviderede klage elledningskort fra G3.

Forsyningsledningerne internt på klagerens ejendom til varme og el er anlagt af forsyningsselskaberne, jf. bilag 1 og bilag 2 til den reviderede klage. Såfremt varmeforsyningsledningerne ikke var anlagt af forsyningsselskabet ville de ikke fremgå af forsyningsselskabets ledningskort, men derimod af et af klageren (bygherren) udarbejdet ledningskort.

Af det for vurderingsmyndigheden fremlagte materiale fremgår det, at G3 har oplyst, at klageren har betalt 5.200 kr. (ekskl. moms) i tilslutningsafgift til elforsyning, svarende til 169.000 kr. (inkl. moms) for de 26 boliger opført på klagerens ejendom. Endvidere fremgår det af det for vurderingsmyndigheden fremlagte materiale, at tilslutningsafgiften til varmeforsyning kan opgøres til 239.349 kr. (inkl. moms).

Forsyningsselskaberne har således mod klagerens betaling af tilslutningsafgift etableret el- og varmeforsyning til klagerens ejendom samt anlagt de interne forsyningsledninger, der er markeret på bilag 1 og bilag 2. Klageren er derfor berettiget til fradrag for den betalte tilslutningsafgift, jf. SKM2009.323.VLR, da den er medgået dels til sikring af forsyning til klagerens ejendom og dels til anlæg af de interne forsyningsledninger, der efter vurderingsmyndighedens opfattelse har karakter af fradragsberettigende hovedanlæg.

Klageren er bekendt med Landsskatterettens (og domstolenes) praksis efter hvilken, der godkendes fradrag med 50 % af tilslutningsafgiften medmindre det konkret kan dokumenteres, at en større del heraf er medgået til fradragsberettigende arbejder. Klageren er følgelig berettiget til fradrag med 204.174 kr.

Dette beløb skal tillægges det af vurderingsmyndigheden opgjorte fradrag på 526.100 kr., hvorefter det samlede fradrag udgør 730.274 kr.

..."

Der er fra repræsentanten modtaget følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"...

Jeg vedhæfter print af e-mail af 6. oktober 2014 fra G2, hvor forsyningsselskabet bekræfter, at der i 2003 er betalt tilslutningsbidrag ud fra dagældende takster. Desværre kan forsyningsselskabet ikke oplyse, hvor meget der er betalt, da de kun gemmer fakturaer vedr. tilslutningsbidrag for de sidste 5 år.

Det må derfor kunne lægges til grund, at klageren har afholdt grundforbedrende udgifter i form af tilslutningsafgift til varme. Da der ikke foreligger konkret dokumentation for den faktisk betalte tilslutningsafgift, er der grundlag for at skønne over udgiften. I den reviderede klage. I Skatteankestyrelsens korrespondance med forsyningsselskabet skønnes tilslutningsafgiften til at have udgjort 100.000 kr.

Skatteankestyrelsens skøn kunne således passende tage udgangspunkt heri.

..."

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det fremgår af vurderingslovens § 6, 1. pkt., at vurderingen skal foretages på grundlag af værdien i handel og vandel. Af vurderingslovens § 13, stk. 1, følger endvidere:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

..."

Af dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 fremgår følgende:

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§~18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.  

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til §15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

Grundværdi

Ifølge dagældende bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 fremgår det, at en klageberettiget, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Retten lægger til grund, at anmodning om genoptagelse af grundværdien er fremsat den 27. marts 2009, hvorfor fristen for genoptagelse af grundværdien skal beregnes herfra. Som følge heraf må genoptagelsesanmodningen vedrørende grundværdien anses for at have virkning for vurderingsåret 2005 og senere.

SKAT har i sagen behandlet grundværdien for 2005-2008, for så vidt angår nedslag for ekstrafundering mv., men for samme år afvist at behandle anmodning om genoptagelse af grundværdien med henblik på korrekt fastsættelse af bl.a. bebyggelsesprocent.

Retten finder, at boligforeningen var berettiget til at få behandlet hele grundværdiansættelsen for 2005-2008 og ikke kun delelementer af denne.

Retten giver derfor medhold i påstanden om, at grundværdiansættelsen skal genoptages for 2005-2008, og hjemviser sagen til fornyet behandling hos vurderingsmyndigheden.

Fradrag for forbedringer

Det fremgår ikke af ordlyden af dagældende § 17 i vurderingsloven, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedring.

Ifølge praksis skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, jf. Højesterets dom af 25. maj 2012, offentliggjort i SKM2012.350.HR. Det er en betingelse, at den pågældende foranstaltning ikke er anlagt til brug for det konkrete byggeri, men er knyttet til den ubebyggede grund, jf. Højesterets dom af 6. december 2013, offentliggjort i SKM2013.879.HR.

I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets dom af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Tilslutningsafgifter

Efter praksis kan der opnås fradrag for udgifter til tilslutning til forsyningsværkerne. Det er en forudsætning for at opnå et fradrag, at tilslutningsafgiften vedrører betaling af foranstaltninger, som sikrer forsyning af den konkrete ejendom, og at det udførte arbejde vedrører en grundforbedring, som bidrager til en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Dette følger bl.a. af Vestre Landsrets dom af 21. april 2009, offentliggjort i SKM2009.323.VLR.

Det følger desuden af dommen, at det ikke kan lægges til grund, at tilslutningsafgiften forlods er gået til dækning af udgifter, der forbedrer grunden.

Tilslutningsafgifter relaterer sig typisk ikke kun direkte til den enkelte udstykning, men også til f.eks. forstærkning af bagvedliggende ledningsnet, centraler, pumpestationer osv.

Der må derfor foretages en vurdering af, hvilke arbejder, den konkrete tilslutningsafgift dækker over.

Elforsyning - tilslutning

Retten lægger til grund, at der i forbindelse med opførelsen af Y1 i 1998 er sket en udvidelse/omlægning af forsyningsnettet, der er etableret for over 30 år siden.

Ifølge den fremlagte skrivelse fra elforsyningsselskabet er der afholdt udgifter til tilslutningsafgifter til elforsyningen med i alt 169.000 kr.

Der foreligger ingen konkrete oplysninger om, hvilke arbejder, der er knyttet til de opkrævede beløb, eller hvorvidt beløbene vedrører grundforbedrende arbejder. Der ses ikke at være dokumenteret en sammenhæng mellem udgiften til eltilslutning og udgiften til anlæg af det interne elforsyningsnet.

Retten lægger til grund, at størrelsen af tilslutningsafgiften normalt fastsættes uafhængigt af omkostningerne ved etablering af elforsyningen frem til ejendommen. Endvidere lægges det til grund, at der ikke er fremført bevis for, at tilslutningsafgiften vedrører etablering af det interne anlæg.

Det er opfattelsen, at det ikke er dokumenteret, at tilslutningsafgiften forlods er gået til dækning af udgifter, der vedrører forsyning af den konkrete ejendom.

På grundlag af de fremlagte oplysninger finder retten, at der kan godkendes et fradrag på skønsmæssigt 67.600 kr. med startår 1998.

Ved skønnet over beløbets størrelse er der henset til, at det er godtgjort, at der er afholdt udgifter til tilslutning, men at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvilke grundforbedrende arbejder, der knytter sig til udgiften. Der er endvidere henset til, at der er tale om ny bebyggelse på en allerede udstykket og tidligere bebygget grund, der er beliggende i et gammelt og fuldt byggemodnet område.

SKAT's afgørelse ændres således fra 0 kr. til 67.600 kr.

Varmeforsyning - tilslutning

SKAT har ikke godkendt noget fradrag for udgifter til varmetilslutning, idet det bl.a. er opfattelsen, at forsyningsledningerne, der fører hen til grunden er ældre end 30 år.

Foreningens repræsentant finder, at varmeforsyningsselskabet mod betaling af tilslutningsafgift har etableret varmeforsyning til foreningens ejendom samt anlagt de interne forsyningsledninger.

Retten lægger til grund, at der i forbindelse med anlæggelse af Y1 i 1998, og den efterfølgende byggemodning i området, der ligger mellem Y7, er sket en udvidelse/omlægning af det eksisterende forsyningsnet i området med henblik på at forsyne ejendommen. Retten lægger endvidere til grund, at der ikke er fremlagt et byggeregnskab med specifikationer, kopier af fakturaer eller andre bilag, der dokumenterer betaling af tilslutningsafgifter.

Retten bemærker dog samtidig, at der er fremlagt oplysninger om, at ejendommen forsynes med varme fra G2, og det er bekræftet, at boligforeningen har betalt tilslutningsbidrag, uden at der dog er fremlagt dokumentation for beløbets størrelse i form af en faktura eller en beskrivelse af, hvilke udgifter der er indeholdt i tilslutningsbidraget.

På grund af den usikkerhed, der både er om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag, og den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17, finder retten ikke, at der kan godkendes fradrag for den omhandlede tilslutningsafgift.

Retten godkender ikke fradrag for tilslutningsafgift til varme, og SKAT's afgørelse stadfæstes.

Fastsættelse af fradraget

Efter ovenstående gennemgang af de påklagede poster, må retten konstatere, at det opgjorte fradrag for forbedringer, på baggrund af det foreliggende materiale, udgør et mindre beløb end det oprindeligt ansatte fradrag på 625.200 kr.

Idet retten ikke er i besiddelse af de oplysninger, der har dannet grundlag for ansættelsen af det oprindelige fradrag, og det ikke fremgår, at det oprindelige fradrag er fejlagtigt ansat, finder retten ikke grundlag for at ændre dette.

Landskatteretten stadfæster herefter vurderingsankenævnets afgørelse, hvorved det oprindelige fradrag på 625.200 kr. fastholdes.

..."

Af et revisorrevideret byggeregnskab af 23. marts 2004 for andelsboligforeningens opførelse af 26 boliger og en P-kælder fremgår bl.a., at de samlede byggeomkostninger var på 39.282.814 kr., hvoraf tilslutningsafgifter udgjorde 1.046.914 kr. I en råbalance af 30. juni 2006 er dette afgiftsbeløb udspecificeret, hvorefter tilslutningsafgiften for fjernvarme udgjorde 355.618,75 kr.

I e-mail af 6. oktober 2014 fra G2 til sagsøger bekræfter fjernvarmeværket, at der er betalt tilslutningsbidrag i 2003 ud fra dagældende takster. Fjernvarmeværket kan imidlertid ikke se, hvor meget der er betalt, da fakturaer kun gemmes i fem år.

I en e-mailkorrespondance af januar 2014 mellem G2 og Skatteankestyrelsen har fjernvarmeværket skønnet, at afgiften for tilslutning til fjernvarme af en ejendom som den i sagen omhandlede i dag ville udgøre ca. 100.000 kr.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 24. november 2015, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

ANBRINGENDER

Landsskatterettens begrundelse for ikke at godkende fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyning står i skærende kontrast til Landsskatterettens begrundelse for at godkende fradrag for udgifter til anlæg af elforsyning, hvor Landsskatteretten skønsmæssigt godkender et fradrag på 67.600 kr.

Den eneste forskel i de faktiske forhold mellem elforsyningen og varmeforsyningen er, at elforsyningsselskabet konkret har oplyst størrelsen af den betalte tilslutningsafgift, mens varmeforsyningsselskabet over for Landsskatteretten har anslået tilslutningsafgiften til 100.000 kr.

Som begrundelse for ikke at godkende fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyning har Landsskatteretten lagt afgørende vægt på usikkerheden om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag, og den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17.

Den samme usikkerhed om den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17, gjorde sig gældende i relation til elforsyningen. Tilsvarende usikkerhed herom findes i SKM2009.323.VLR og SKM2013.387.VLR uden at det førte til en begrænsning i fradragsretten.

Spørgsmålet i SKM2013.387.VLR, var i øvrigt ikke, om der skulle godkendes fradrag for en afholdt tilslutningsafgift, men om grundejeren var berettiget til et højere fradrag end det allerede skønsmæssigt godkendte fradrag på 50 % af tilslutningsafgiften.

Landsskatteretten lægger til grund, at sagsøger har betalt tilslutningsbidrag til varmeforsyningen, hvilket varmeforsyningsselskabet da også har bekræftet overfor såvel Landsskatterettens sagsbehandler som sagsøger i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten.

Det gøres således gældende, at Landsskatterettens burde have fastsat et skønsmæssigt fradrag. Hvis der er usikkerhed forbundet med størrelsen af den faktisk betalte tilslutningsafgift, må Landsskatteretten anlægge et forsigtigt skøn, men dog foretage et skøn.

Det følger da også af de for genoptagelsesårene gældende vurderingsvejledninger, at der i sådanne situationer skal foretages et skøn. Faktisk er der tale om et pligtmæssigt skøn.

Frem til og med Vurderingsvejledningen 2013-1, offentliggjort den 24. januar 2013 (uddrag er fremlagt som bilag 5), fremgår om de før 1. januar 2013 gældende regler, som denne sag skal afgøres efter, bl.a. følgende:

"...

Told- og skatteforvaltningen søger at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for, at et eventuelt fradrag kan ansættes korrekt. Skulle de fornødne oplysninger ikke være tilgængelige for told- og skatteforvaltningen på vurderingstidspunktet, må der tages hensyn til forbedringerne, så snart told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med dem. Kan told- og skatteforvaltningen ikke skaffe den fornødne dokumentation for byggemodningsomkostningerne ansættes fradraget skønsmæssigt.

..."

I den foreliggende sag har sagsøgeren nu konkret dokumenteret størrelsen af den faktisk betalte tilslutningsafgift til varmeforsyningen.

Som bilag 7 er fremlagt byggeregnskab for H1`s opførelse af 26 boliger og P-kælder.

Byggeregnskabet er revideret af R2 med anmærkningsfri påtegning ved statsautoriseret revisor RB af 2. marts 2004.

Nederst på bilag 7, side 1, fremgår det, at den samlede byggeomkostninger udgør i alt 39.282.814 kr. Endvidere fremgår det, at der i de samlede byggeomkostninger er indeholdt tilslutningsafgifter med 1.046.914 kr.

Som bilag 8 er fremlagt råbalance pr. 30. juni 2006.

Af råbalancen følger det, at det i byggeregnskabet (bilag 7) anførte beløb på 1.046.914 kr. vedrørende tilslutningsafgifter kan specificeres på følgende måde:

 

- Tilslutnings, vand 

132.121,76 kr.

- Tilslutning, El 

222.250,00 kr.

- Tilslutnings, Kloak 

288.184,95 kr.

- Tilslutningsafgift fjernvarme 

355.618,75 kr.

- Tilslutning, Fællesantenne 

46.726,00 kr.

- Tilslutning, Telefon 

2.012,31 kr.

I alt

1.046.913,77 kr.

 

Det bemærkes, at de samlede udgifter i den som bilag 8 fremlagte råbalance beløber sig til 39.729.512 kr. (debet kolonnen), mens byggeomkostningerne i det som bilag 7 fremlagte revisionspåtegnede byggeregnskab er opgjort til 39.282.814 kr.

Der er altså en difference på 446.698 kr. mellem byggeregnskabet og råbalancen, hvilket skyldes, at der siden udarbejdelsen af byggeregnskabet har været bevægelse på visse poster i regnskabet.

Bevægelser findes på følgende poster:

Konto

Byggeregnskab
(bilag 7)

Råbalance

(bilag 8)

Afvigelse

029700 Afsættelser

-

302.993 kr.

+ 302.993 kr.

124000 Byggelånsrenter

814.191 kr.

947.119 kr.

+ 132.928 kr.

811000 Annonceindrykning

142.744 kr.

143.099 kr.

+ 355 kr.

812000 Annonceproduktion

-

191 kr.

+ 191 kr.

844000 Skiltning

39.672 kr.

38.866 kr.

- 804 kr.

879000 Diverse salgsomkostninger

-

807 kr.

+ 807 kr.

880000 Lejeindtægter

-

10.230 kr.

+ 10.230 kr.

I alt

996.607 kr.

1.443.305 kr.

+ 446.698 kr.

Det ændrer dog ikke på, at der ikke er sket nogen ændring i de tilslutningsafgifter, der fremgår af den som bilag 8 fremlagte råbalance, der svarer præcist til det i som bilag 7 fremlagte revisionspåtegnede byggeregnskab anførte beløb på 1.046.914 kr.

Det har således ikke nogen betydning, at råbalancen er pr. 30. juni 2006, mens byggeregnskabet er dateret 2. marts 2004.

Det bemærkes, at byggeregnskabet er anmærkningsfrit og påtegnet af en statsautoriseret revisor, der er samfundets ypperste garant for rigtigheden af afgivne regnskabsoplysninger.

Hermed anses Skatteministeriets opfordring (2) i duplikken, side 2, 4. afsnit for besvaret.

Skatteministeriet har ikke besvaret sagsøgers opfordring 1, stævningen side 5, 2. afsnit. Skatteministeriet oplyser i svarskriftet, side 3, næstsidste afsnit, at det ikke har været muligt at fremskaffe den korrespondance, der ligger forud for den som bilag 3 fremlagte korrespondance mellem Landsskatteretten og G2. Endvidere anfører Skatteministeriet, at korrespondancen ikke er relevant for sagen.

Hertil bemærkes, at det forekommer endog meget besynderligt, at Landsskatterettens indledende henvendelse ikke kan fremskaffes. Som minimum bør den kunne findes i den pågældende medarbejders mailboks, men e-mailen bør ligeledes være journaliseret på sagen.

Formuleringen af den indledende henvendelse kan være ledende og egnet til at påvirke forsyningsselskabets besvarelse af henvendelsen, hvorfor relevansen ikke uden videre kan udelukkes.

Endvidere har Skatteministeriet ikke besvaret sagsøgers opfordring 2, replikken, side 3, sidste afsnit. Den manglende besvarelse heraf må tillægges skadesvirkning, således at det lægges til grund, at der, som anført af Landsskatteretten, er sket en fradragsberettigende udvidelse af det eksisterende varmeforsyningsnet med henblik på at sikre forsyningen af sagsøgers ejendom.

I kendelsen af 8. december 2014 (bilag 1) afviste Landsskatteretten i strid med vurderingsvejledningen at fastsætte et fradrag for tilslutning til fjernvarmeforsyningen skønsmæssigt med henvisning til, at størrelsen af den faktisk betalte ikke kendtes.

Den eneste forskel mellem det grundlag, som Landsskatteretten fastsatte et skønsmæssigt fradrag for tilslutning til elforsyning, og det grundlag, som Landsskatteretten afviste at fastsætte et fradrag for tilslutning til fjernvarmeforsyningen, er, at den konkrete størrelse af tilslutningsbidraget ikke kendtes.

Fjernvarmeforsyningsselskabet havde bekræftet (bilag 4), at der var betalt et tilslutningsbidrag, hvilket da også er lagt til grund af Landsskatteretten, jf. bilag 1, side 9. Landsskatterettens afgørelse er således i strid med Vurderingsvejledningens anvisninger, der er bindende for de administrative myndigheder, efter hvilken, der skal foretages et skøn, når størrelsen af den faktisk afholdte udgift ikke konkret kan dokumenteres.

Sagsøger har nu konkret dokumenteret størrelsen af den faktisk betalte tilslutningsafgift, der beløber sig til 355.618 kr. i tilslutningsafgift til fjernvarmeforsyningen, jf. bilag 7 og 8.

Nu foreligger der præcist det samme grundlag for så vidt angår tilslutning til varmeforsyning, som der forelå for Landsskatteretten vedrørende tilslutning til elforsyning.

Idet Landsskatteretten finder

at

der er sket en fradragsberettigende udvidelse/omlægning af det eksisterende varmeforsyningsnet med henblik på at sikre forsyningen af sagsøgerens ejendom;

at

sagsøger har betalt tilslutningsafgift til G2

og idet sagsøger nu har dokumenteret størrelsen af den faktisk betalte tilslutningsafgift er sagsøgeren berettiget til fradrag for i hvert fald en del af den betalte tilslutningsafgift akkurat som det er tilfældet med det betalte tilslutningsbidrag til elforsyning, idet der hverken er forskel i de retlige eller faktiske omstændigheder.

Der er således ingen saglig begrundelse for, at sagsøgeren ikke skulle være berettiget til et fradrag for tilslutningsafgift til fjernvarmeforsyningen.

Idet der er tale om et fradrag, hvis størrelse skal fastsættes skønsmæssigt, skal sagen således i overensstemmelse med sagsøgerens påstand hjemvises til vurderingsmyndigheden til den beløbsmæssige opgørelse.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 23. november 2015, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Anbringender

Sagen handler om, hvorvidt H1 (herefter andelsboligforeningen) er berettiget til et fradrag i grundværdien for tilslutningsafgift for varme.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at andelsboligforeningen hverken har dokumenteret, hvad der er betalt i tilslutningsafgift, eller har dokumenteret tilslutningsafgiftens sammenhæng, herunder at afgiften konkret er anvendt til betaling af udgifter, som indebærer en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Det retlige grundlag

Det fremgår af vurderingslovens dagældende § 17, at:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Af vurderingslovens dagældende § 18, stk. 1, fremgår det, at:

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er således betinget af, at de fornødne oplysninger foreligger, at der foreligger forbedring, og at denne forbedring bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i grundværdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17.

I den juridiske vejledning 2015-2, afsnit H,A.3.3.2, anføres vedrørende tilslutningsafgifter:

"...

Ofte opkræves der for anlæg af forsyningsledninger til vand, gas, el og varme et beløb i tilslutningsafgift samtidig med købet af den ubebyggede grund eller i forbindelse med bebyggelse. Vedrører tilslutningsafgiften eller en del heraf foranstaltninger, som har medført en stigning i den ubebyggede grunds værdi, gives der et fradrag i grundværdien.

..."

Såfremt tilslutningsafgiften ikke vedrører en materiel foranstaltning, der er foretaget med henblik på forsyning eller betjening af den konkrete ejendom, medfører udgiften ikke en stigning i den ubebyggede grunds værdi, og der kan derfor ikke gives et fradrag i grundværdien for sådanne udgifter, jf.UfR2014, 859 H (SKM2013.879.HR) og UfR 2013.2277H (SKM2013.369.HR).

Det fremgår tillige af SKM2013.387.VLR og SKM2009.323.VLR, at afholdelsen af tilslutningsafgifter ikke automatisk medfører fradragsret. I SKM2009.323.VLR fandt landsretten således, at tilslutningsafgiften også omfattede betaling af udgifter, der ikke indebar en forbedring af grunden, og at der ikke var grundlag for at antage, at tilslutningsafgiften forlods var gået til dækning af udgifter, der forbedrede grunden.

En tilslutningsafgift dækker typisk over flere forskellige udgiftsposter, og relaterer sig dermed ikke kun til det konkrete arbejde forbundet med eksempelvis etablering af varmeforsyningsledninger. Tilslutningsafgifter kan således også bestå af et generelt investerings-, effekt-, stiklednings- og/eller byggemodningsbidrag, der ikke er fradragsberettiget.

Den konkrete sag

Bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, påhviler andelsboligforeningen, jf. bl.a. UfR 2004.1516H (SKM2004.162.HR).

Denne bevisbyrde har andelsboligforeningen ikke løftet.

Andelsboligforeningen har således ikke dokumenteret, hvad der konkret er betalt i tilslutningsafgift, og andelsboligforeningen er allerede af denne grund ikke berettiget til et fradrag for tilslutningsafgifter til varme.

Som bilag 3 har andelsboligforeningen fremlagt mailkorrespondance mellem Landsskatteretten og G2. Af korrespondancen fremgår det, at G2 ikke har kunnet finde de præcise takster for beregning af tilslutningsbidraget, men at forsyningsselskabet skønner, at tilslutningsbidraget for den omhandlede ejendom "nok [har] været 8-9.000 kr. og stikledningsbidraget pr. meter var ca. 500. kr./meter". Videre fremgår det af korrespondancen, at G2 skønner, at tilslutningsbidraget vil være ca. 100.000 kr.

Andelsboligforeningen har endvidere fremlagt en e-mail fra G2 til H1 (bilag 4), hvoraf det fremgår, at

"...

der på Y1 er blevet betalt tilslutningsbidrag i 2003 ud fra daværende gældende takster. Jeg kan desværre ikke se hvor meget der er blevet betalt, da vi kun har fakturaer vedr. tilslutningsbidrag for de sidste 5 år.

..."

Det fremgår således hverken af bilag 3 eller bilag 4, hvad den præcise størrelse af varmetilslutningsbidrag har været. Dette står i modsætning til andelsboligforeningens betaling af tilslutningsafgift til el, hvor netop den præcise afgifts afholdelse er dokumenteret ved sagens bilag 2.

Landsskatterettens afgørelse (bilag 1) omhandlede således foruden fradrag for udgifter til tilslutningsafgift til varme også fradrag for udgifter til tilslutningsafgift til elforsyning. For så vidt angik tilslutningsafgiften til elforsyningen fandt Landsskatteretten det dokumenteret på baggrund af den i bilag 2 fremlagte skrivelse fra elforsyningsselskabet, at andelsboligforeningen havde betalt 169.000 kr. i tilslutningsafgift og godkendte på den baggrund et skønsmæssigt fastsat fradrag.

Andelsboligforeningen har endvidere fremlagt et revisorgodkendt byggeregnskab (bilag 7), hvoraf det fremgår, at der i de samlede byggeomkostninger, er indeholdt tilslutningsafgifter med i alt 1.046,914 kr. Videre fremgår det af den fremlagte råbalance (bilag 8), at tilslutningsafgiften til varme udgør 355.618,75 kr.

Det bestrides, at råbalancen i sig selv dokumenterer, hvad andelsboligforeningen konkret har betalt i tilslutningsafgift.

Andelsboligforeningen har ikke fremlagt yderligere dokumentation i form af for eksempel en faktura fra forsyningsselskabet, der understøtter, at andelsboligforeningen har betalt 355.618,75 kr. i tilslutningsafgift til varme, som anført i den fremlagte råbalance.

At råbalancen ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af det betalte beløb understøttes af, at der er en betydelig difference mellem den anførte udgiftspost til tilslutningsafgift til varme i råbalancen og varmeforsyningsselskabets skøn vedrørende det betalte beløb. Varmeforsyningsselskabet har således ved e-mail af 9. januar 2014 (bilag 3) oplyst ikke at ligge inde med materiale, der kan dokumentere, hvad der præcist er betalt, men varmeforsyningsselskabet skønner, at tilslutningsbidraget for den pågældende ejendom må have udgjort ca. 100.000 kr.

Hertil kommer, at det for så vidt angår tilslutningsafgift til el fremgår af råbalancen, at der er betalt 222.250 kr. Som tidligere beskrevet tilkendte Landsskatteretten andelsboligforeningen et skønsmæssigt fastsat fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter til el, da andelsboligforeningen havde fremlagt en skrivelse fra elforsyningsselskabet (bilag 2), der bekræftede, at der var betalt 169.000 kr. inkl. moms (5.200 kr. eksklusiv moms pr. bolig).

Der er altså en betydelig uoverensstemmelse mellem den udgift, som elforsyningsselskabet oplyser, at andelsboligforeningen har afholdt, og den udgift til tilslutningsafgift til el, der fremgår af den fremlagte råbalance. Dette medfører, at de i råbalancen angivne udgifter til tilslutningsafgifter ikke kan lægges til grund.

Det skal endvidere bemærkes, at det fremlagte byggeregnskab (bilag 7) er revideret den 2. marts 2004, hvorimod råbalancen (bilag 8) er pr. 30. juni 2006 - altså mere end to år efter, at byggeregnskabet blev revideret.

Andelsboligforeningen har således ikke dokumenteret at have betalt 355.618,75 kr. i tilslutningsafgift til varme.

Selv hvis det kunne anses for dokumenteret, at andelsboligforeningen afholdt et beløb til tilslutningsafgifter for varme, gøres det gældende, at dette ikke er tilstrækkeligt til at indrømme andelsboligforeningen fradrag for det pågældende beløb.

Det er en forudsætning for at opnå fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter efter vurderingslovens dagældende § 17, at tilslutningsafgiften vedrører betaling for foranstaltninger, der sikrer forsyning af den konkrete ejendom, jf. herved også SKM2013.387.VLR.

Andelsboligforeningen har ikke godtgjort, at en eventuelt afholdt udgift til tilslutningsafgift helt eller delvist er gået til dækning af udgifter, der specifikt vedrører den omhandlede ejendom.

Når hverken tilslutningsafgiftens størrelse eller sammensætning er godtgjort, er der ikke grundlag for at fastsætte fradraget skønsmæssigt, idet der ikke er noget grundlag at foretage et skøn på, jf. SKM2015.404.VLR.

I SKM2015.404.VLR fandt landsretten ikke på baggrund af det for domstolene fremlagte materiale, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse:

"...

Selvom det ikke kan udelukkes, at en del af det tilslutningsbidrag, der omtales i skødet, kan indeholde udgifter, der ville kunne fradrages efter vurderingslovens § 17, finder retten, at der på grund af den usikkerhed, der både er om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag og den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Det gøres således sammenfattende gældende, at der henset til den usikkerhed, der både er om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag og den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17 ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

..."

Retten begrundelse og resultat

Forsyningsselskabet G2 har over for sagsøger bekræftet, at der i 2003 blev betalt en afgift for tilslutning til fjernvarmeforsyning af sagsøgers ejendom ud fra de dagældende takster. Det har ikke været muligt for fjernvarmeværket at konstatere, hvor meget der rent faktisk er betalt, idet fakturaer kun gemmes i fem år. Fjernvarmeværket har dog i en korrespondance med Skatteankestyrelsen i januar 2014 anslået afgiften for tilslutning til ca. 100.000 kr. opgjort på tidspunktet for korrespondancen.

Siden forsyningsselskabet skøn blev foretaget, og siden landsskatterettens kendelse blev afsagt, har sagsøger fremlagt et byggeregnskab, hvoraf de samlede udgifter til tilslutningsafgifter fremgår. Sagsøger har endvidere fremlagt en råbalance, hvor de samlede udgifter til tilslutningsafgifter, hvis størrelse stemmer overens med det tilsvarende beløb i byggeregnskabet, er udspecificeret i forhold til de enkelte afgiftstyper, herunder fjernvarme.

Retten finder det på den baggrund godtgjort, at sagsøger har betalt et fradragsberettiget beløb i afgift for tilslutning til fjernvarmeforsyning af sin ejendom.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten endvidere, at sagsøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag, ud fra hvilket vurderingsmyndigheden (nu) kan foretage et skøn i sagen, herunder over dels hvor stort et beløb, der faktisk er betalt, dels hvor stor en del heraf der er fradragsberettiget. Det bemærkes herved, at hverken den forskel, der er konstateret mellem varmeforsyningsselskabets skøn over tilslutningsafgiften anno 2014 og den ifølge råbalancen i 2003 betalte afgift, eller det forhold, at råbalancens angivelse af tilslutningsafgiften for el afviger fra det ifølge elselskabet betalte beløb, kan føre til, at vurderingsmyndigheden ikke kan foretage et skøn over det fradragsberettigede beløb.

Det bemærkes endvidere, at retten i modsætning til de omstændigheder, der gjorde sig gældende i SKM2015.404.VLR, i nærværende sag lægger til grund, at der er betalt en afgift for tilslutning til fjernvarme, ligesom retten finder, at der her er fremlagt et mere sikkert grundlag for, at vurderingsmyndigheden kan foretage et skøn.

Som følge heraf tages sagsøgers påstand til følge, og sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1, er berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til anlæg af varmeforsyning ved vurderingerne 2005-2010 af ejendommen beliggende Y1 og at den beløbsmæssige opgørelse af fradraget hjemvises til vurderingsmyndigheden.

I sagsomkostninger betaler sagsøgte til sagsøger inden 14 dage 25.500 kr., hvoraf 500 kr. angår retsafgiften, mens resten dækker rimelige udgifter til advokatbistand under sagen. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens omfang og karakter.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter