Dato for udgivelse
10 Aug 2016 11:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Apr 2016 13:54
SKM-nummer
SKM2016.337.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 18-1727/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskatning, fiktiv, jagtleje, rådighed, nærstående, skønserklæring
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen (selskabet) i indkomstårene 2010-2012 skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets aktionær og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i. Under sagen havde Skatteministeriet på baggrund af en indhentet syn og skønserklæring anerkendt en nedsættelse af den foretagne forhøjelse.

Retten fandt, at sagsøgeren havde valgt at lade jagtmulighederne på sin ejendom udnytte ved at lade sit datterselskab indgå aftale med jagtkonsortiet, som aktionærens ægtefælle var deltager i, om udnyttelse af jagtmulighederne. De særlige vilkår i aftalen, hvorefter jagtkonsortiets deltagere kunne udføre arbejde for selskabet i stedet for betaling af kontingent indicerede, at der rent faktisk ikke har været betaling for konsortiets udnyttelse i form af reelle pengestrømme. Arrangementet fandtes herefter at fremtræde som en maskeret betaling af jagtleje. Under disse omstændigheder fandt retten, at selskabet skulle beskattes af den mulige indkomst som en udleje af jagten eventuel ville kunne give.

Retten tiltrådte Skatteministeriets korrigerede beløbsmæssige forhøjelse af selskabets indkomst, og Skatteministeriet fik derfor medhold i den endeligt nedlagte påstand.

Reference(r)

Ligningslovens § 2
Statskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-2, C.A.5.1.6

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2016-2, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Senere instans: Se Vestre Landsrets dom - SKM2017.366.VLR


Parter

H1

(Advokat Kim Munk-Petersen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af retsassessor

Clausen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører skattemyndighedernes ansættelse af fiktiv indkomst i form af jagtleje for sagsøgeren.

Stævning er modtaget den 30. september 2014.

Sagsøgeren har påstået, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med kr. 20.992,50 for indkomståret 2010 til kr. 0,00, med kr. 21.552,30 for indkomståret 2011 til kr. 0,00 og med kr. 22.018,80 for indkomståret 2012 til kr. 0,00.

Sagsøgtes påstand er principalt frifindelse mod at sagsøgerens skattepligtige indkomster i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med kr. 29.946, kr. 27.167 henholdsvis kr. 25.817 og subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen.

I afgørelse af 1. juli 2014 fra Landsskatteretten er anført følgende:

"...

I afgørelsen har deltaget: Ingrid Otzen, Charlotte Antonsen og Kirsten Stallknecht

Klager: H1 ApS

Klage over: SKATs afgørelse af 9. september 2013

Cvr-nr.: ...11

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fikseret jagtleje

46.650 kr.

0 kr.

46.650 kr.

Indkomståret 2011

Fikseret jagtleje

46.650 kr.

0 kr.

46.650 kr.

Indkomståret 2012

Fikseret jagtleje

46.650 kr.

0 kr.

46.650 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet 100 % af JL, som er gift med JS. Selskabet driver handel med køb og salg af værdipapirer, og det er moderselskab for det 100 % ejede selskab G1 ApS. Af årsrapporten for H1for 2010/ 2011 og 2011/2012 fremgår, at årets resultater før finansielle poster andrager henholdsvis -180 kr. og -114 kr., efter finansielle poster henholdsvis -496.670 kr. og -2.920.001 kr. Egenkapitalen andrager henholdsvis 29.768.470 kr. og 26.848.469 kr. Selskabet har forskudt regnskabsår 1. maj- 30. april.

Selskabet ejer ifølge BBR-registrets oplysninger 114 ha skov. Skoven består af Y1 på 6,4 ha købt d. 1/2 2011, Y2 på 61,6 ha købt d. 1/10 2003 og Y3 på 46 ha købt pr. 1/7 2008. Ifølge SKAT er 20,7 ha indhegnet.

SKAT har den 2. april 2013 været på besigtigelse i skoven med deltagelse af JS. Det blev herunder konstateret, at der er tale om en vedligeholdt skov med store lysninger og fine grusveje. I skoven er mindst 4 udkigstårne / skydetårne / hochsitzer, foder automater, samt en lille sø.

Herudover er der flere skure / hytter. Skoven er fredsskov.

I starten af skoven er placeret 2 hytter og et skur ved siden af hinanden. Det blev oplyst, at skuret benyttes som garage til en traktor, en firehjulet Honda crosser, samt værktøj mv. Videre blev oplyst, at den ene hytte, der er med bord og stole, benyttes af jægerne til at mødes før og efter jagten, medens den anden hytte (på skønsmæssigt 10-15 ni2) er med bord og to senge og bruges til opbevaring / overnatning. Denne hytte er uden fast el, men med adgang til el-generator bag hytten, separat tør-closet bag hytten, og gasdrevet køleskab.

I skoven er der en del råvildt og fasaner, men indtil videre var der kun skudt lidt råvildt og nogle fasaner. Selskabet har i indkomståret haft udgift til vildt foder. Det blev oplyst af JS, at han går på jagt i skoven, og på jagten normalt har selskab af gode venner, der har hjulpet selskabet, forretningsforbindelser mv.

Videre blev oplyst, at skoven bruges erhvervsmæssigt ved salg af flis, tømmer mv. Der forventes en overskudsgrad på ca. 2.500 kr. pr. ha pr. år, og på sigt evt. en konjunkturgevinst.

Der er fremlagt aftale mellem selskabet og G2-konsortium. Aftalen er ikke underskrevet og er uden dato.

Endvidere er fremlagt vedtægter for konsortiet. Af vedtægterne fremgår, at disse er godkendt og vedtaget den 30. marts 2010. Det fremgår, at konsortiet består af det antal medlemmer, som er angivet i bilag 1. Endvidere fremgår, at arealernes beliggenhed er angivet i bilag 2. Det har ikke været muligt for selskabet at fremlægge kopi af bilag 1 og bilag 2. Der er derimod fremlagt adresseoplysninger om oprindelige, udmeldte og nuværende medlemmer. Af konsortiets formand er oplyst, at ingen af de oprindelige, udmeldte eller nuværende medlemmer er beslægtet med JS.

Af vedtægterne fremgår af § 2, at konsortiets formål er at drive jagt i et godt kammeratligt fællesskab.

Af § 4 fremgår, at "jagthytten" ikke er konsortiets ejendom. Evt. inventar og løsøre, der måtte tilføres af medlemmerne, og som betales af disse via konsortiets midler, er konsortiets ejendom.

Af § 5 fremgår følgende:

Konsortiets jagtarealer består af ca 117 ha. skov, som ejes af JS.
Konsortiet har ved aftale om brug af arealerne, ret til at afholde jagter som beskrevet i denne aftale, som er indgået mellem G2-konsortium og skovejer JS.
Arealernes beliggende fremgår af bilag 2.
Herudover lejer konsortiet et areal på ca. 9 ha. beliggende Y4.

Det har ikke været muligt for selskabet at fremlægge kopi af nævnte aftale.

Af § 10 fremgår, at alt vildt der nedlægges på de af konsortiet og ejeren aftalte jagter, tilfalder konsortiet og gøres til genstand for salg til såvel medlemmerne som gæster. Det samme gælder de bukke der nedlægges i bukkejagt sæsonen. Dette gælder dog ikke vildt og bukke som ejeren nedlægger på fællesjagter og på bukkejagter, idet disse tilfalder ejeren selv.

Af aftalens § 7 fremgår følgende:

Ejers brug af arealet. Nærværende aftale er ikke en lejeaftale, men en aftale om konsortiemedlemmernes ret til udøvelse af jagt, som beskrevet under de foregående punkter. Ejer eller dennes repræsentant har til enhver tid ret til at afholde 1 stk. egen fællesjagt, samt invitere egne gæster med på denne fællesjagt. Ejer eller dennes repræsentant har ligeledes ret til at udøve bukkejagt med eller uden gæst(er) uden at være en del af lodtrækningen som omtalt under pkt. 4.

Ejers eller dennes repræsentants gæst(er) vil få en "gæstebrik" udleveret for markering af hvor han/de befinder sig. Ejer eller dennes repræsentant og dennes gæst(er) forpligter sig, i alle ovennævnte tilfælde, til at overholde samme regler, som beskrevet i denne aftale og som er gældende for konsortiets øvrige medlemmer.

Af aftalens § 8 fremgår, at nærværende aftale løber fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011. Aftalen kan forlænges.

Endelig fremgår, at vederlaget sættes til 21.000 kr. svarende til 3.500 kr. pr. medlem. Vederlaget kan af det enkelte medlem erlægges som kontant betaling eller ved udførelse af arbejde. Der udarbejdes logbog af hver enkelt, der ønsker at erlægge arbejde.

Selskabet har i ingen af de omhandlede år indtægtsført jagtleje.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med fikseret jagtleje for 2010 med 46.650 kr., for 2011 med 46.650 kr. og for 2012 med 46.650 kr.

SKAT har skønnet, at den fikserede jagtleje kan ansættes til 500 kr. pr. ha, eller i alt 46.650 kr. pr. år (93,3 ha x 500 kr.). Ved opgørelsen af de 93,3 ha er taget udgangspunkt i BBR-oplysningerne om skovens areal på 114 ha, idet der heri er givet fradrag for oplyst indhegning på i alt 20,7 ha.

Ved skønnet er henset til hjemmesiden Jagt....dk med 8 annoncer fra september 2012 til marts 2013 om jagtleje. Heraf fremgår, at jagt udlejes i Jylland for priser fra 312 kr. pr. ha til 1.000 kr. pr. ha.

Endvidere er henset til hjemmesiden Skov....dk med oversigt over prisudviklingen på jagtleje. Oversigten bygger på indberetninger fra 15 % af det private skovareal, men med overvejende vægt på store ejendomme, men kun for tre dele af landet, herunder Østjylland og Vestjylland. Oversigten viser en stigende jagtleje i både Østjylland og Vestjylland. I Østjylland stiger leje pr. ha fra ca. 250 kr. i 2000 til ca. 325 kr. i 2007, mens den i Vestjylland stiger lidt fra under 400 kr. pr. ha. i 2000 til lidt over 500 kr. i 2007. Der er ingen tilsvarende statistikker fra årene efter 2007. Sammenlignet med oplysninger om jagtlejer fra internettet, ses der ikke at være indikationer på at jagtlejen fra 2008 og fremover skulle være faldet.

I SKATs skøn over værdiansættelsen af den fikserede jagtleje, lægges der ud over jagtannoncerne vægt på følgende specielle forhold, der tæller opad i vurderingen:

  • Der findes flere hochsitzer og foderpladser i skoven.
  • Der købes foder til skovens dyr.
  • Hele arealet ser ud til at være med varieret beplantning, både med høj og lav bevoksning, ældre og nyere bevoksninger, åbne arealer og tæt bevoksede arealer.
  • Hytter til rådighed i skoven, som er møbleret og med tilgang til køleskab, vand, el og toilet.
  • Skoven er beliggende 25 km. fra ... og i tilsvarende afstand til ... Skov og ..., samt i et område få hundrede meter fra strand og ... bugt/Kattegat.
  • Det er oplyst at der i skoven er en større mængde råvildt og fasaner.

 

Med hensyn til størrelsen af skoven og størrelsen af den del der kan benyttes til jagt fremgår forskellige oplysninger i sagen. I vedtægterne fremgår det at skoven er på 117 ha., i jagtaftalen er skoven på 108 ha., i genparten til jagtaftalen er skoven på 107 ha., mens den i mail fra 15. juli 2013 er anført med 107,7 ha.

SKAT har herefter henholdt sig til oplysningerne fra BBR, hvor skoven er angivet med 114 ha.

SKAT skønnet, at værdien af jagten er den samme i årene 2010-2012, og har herefter beskattet selskabet af denne, jf. ovenfor med 46.650 kr. pr. år. Det er SKATs opfattelse, at jagtaftalen ikke er indgået for at tilgodese selskabets interesser, men for at tilgodese hovedaktionærens eller dennes nærtståendes interesser. Den fri jagt beskattes herefter, da der ikke er udbetalt løn fra selskabet, hos hovedaktionæren som maskeret udlodning. Der er henvist til ligningslovens § 2 og samme lovs § 16 A, stk. l.

Ved beskatningen er der i mangel af dokumentation mv. herfor ikke foretaget fradrag for evt. udgifter.

Selskabets opfattelse

Selskabet har påstået forhøjelserne for 2010, 2011 og 2012 nedsat til 0 kr. Det er anført, at G2 konsortiet (lejer) blev etableret den 30. marts 2010 hvis formål er at drive jagt på selskabets (udlejers) arealer. Jagtlejen er aftalt til 21.000 kr. for perioden 1/10 2010 til 30/9 2011.

Udlejer ønsker en skånsom jagt på arealet, og i lejeaftalen er indført begrænsning i afskydning såsom antal vildt og antal jagter.

I jagtaftalen har deltagerne mulighed for kontant at betale jagtlejen eller hjælpe udlejer med værdi skabende arbejde for selskabet (beplantning, udtynding, indsamling af stød, hegnsarbejde m.v.).

Ved etableringen af konsortiet var de 2 store beplantningsprojekter kendte og deltagerne havde mulighed i at deltage i disse som delvis betaling for jagt. Der er herved henvist til udarbejdet specifikation over medgået tid, samt sparede udgifter ved disse 2 beplantningsprojekter. Det fremgår heraf, at konsortiet i 2011 har anvendt 218 timer i forbindelse med et beplantningsprojekt, hvorved der er sparet 41.000 kr., og i 2012 har anvendt 130 timer i forbindelse med hegnsarbejde og indsamling af stød, hvorved der er sparet 127.000 kr. I 2012 er der endvidere udført plantearbejde af fremmed entreprenør med 391 timer.

G2 konsortiet bestod af 6 medlemmer hvoraf JS er deltager på lige for som andre, der har i årenes løb været en udskiftning på 6 medlemmer. Disse medlemmer har udmeldt sig af flere grunde, men den overvejende grund har været manglende udbytte på jagterne. Der henvises til vedlagt udmeldelse fra SM af 12. august 2013.

Det er oplyst, at jagtleje for perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 udgør 21.000 kr., for 1. oktober 2011 til 30. september 2012 21.000 kr., for 1. oktober 2012 til 30. september 2013 24.600 kr., og for 1. oktober 2013 til 30. september 2014 30.000 kr. Ifølge JS er der indgået en aftale med datterselskabet G1 ApS om drift af skoven. Det er hans opfattelse, at jagtlejen herefter skal indtægtsføres i dette selskab. I indkomståret 2010 og 2011 er der dog ikke indtægtsført jagtleje, idet denne har modsvaret beplantningsudgiften. I indkomståret 2012 er lejen indtægtsført i datterselskabet, medens lejen for indkomståret 2013 er selvangivet. Der er herved henvist til aftale af 5. oktober 2003 mellem H1 og G1 ApS med allonge af 10. juli 2008. Det er anført, at selskaberne er sambeskattede.

Efter selskabets opfattelse strider det mod almindelig retspraksis at skønne en jagtleje på grundlag af annoncer. Arealer med kronvildt, sikavildt og dåvildt prisfastsættes højt, og det vil være urimeligt at anvende som grundlag for det omhandlede areal.

Der er bl.a. henvist til:

Lægeerklæring af 14. august 2013, hvoraf fremgår at JS efter ulykke har smerter i venstre hofte, igangsætningssmerter og stivhed. Det er muligt for ham at gå lidt på jagt, idet han kan transporteres i bil og sidde på en stol under selve jagten.

Erklæring fra SE, som er jagtchef for G3, som har vurderet jagtretten til 150 kr. pr. ha. Det er anført, at arealet jagtmæssigt ikke er attraktivt. Det er svært at drive jagt i et så lukket område, hvor der ikke er ordentlige fourageringsmuligheder for vildtet.

Det er herefter, og da aftalen er sket på markedsvilkår, idet deltagende medlemmer ikke er familie eller nærtstående, gjort gældende at indkomsten skal nedsættes til det selvangivne.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1 skal skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelsen af skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med nævnte juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Bestemmelsen medfører bl.a., at i tilfælde, hvor et selskab stiller jagtarealer til rådighed for hovedaktionæren til jagt, skal der betales sædvanlig jagtleje. I modsat fald kan der fikseres en leje, som er skattepligtig hos selskabet, og som også beskattes hos aktionæren som maskeret udbytte, idet godet anses for at have passeret hans økonomi, jf. ligningslovens § 16 A. Der kan efter gældende regler ske beskatning af maskeret udbytte, selv om fordelene ikke tilfalder aktionæren personligt, men en person, hvori aktionæren har en personlig interesse, her i sagen hovedaktionærens ægtefælle.

Det fremgår, at selskabet H1 stiller jagtarealer til rådighed for G2-konsortium, idet betalingen herfor, jf. foreliggende aftale mellem konsortiet og selskabet (hverken underskrevet eller dateret), andrager 21.000 kr. pr. år. Endvidere fremgår, at jagtarealerne herudover stilles til rådighed for hovedaktionæren JLs ægtefælle JS, som i øvrigt er 1 af 6 medlemmer i konsortiet, jf. aftalens pkt. 7, vederlagsfrit. Det må lægges til grund, at JS uanset sin sygdom, i et vist omfang benytter denne adgang.

Det fremgår, at selskabet ikke har indtægtsført jagtleje.

Det findes herefter berettiget, at SKAT har fikseret en jagtleje på skønsmæssigt 500 kr. pr. ha, eller 46.650 kr. pr. år. Der er herved henset til det oplyste om dels konsortiets, dels JSs benyttelse af arealerne sammenholdt med det foreliggende om lejeniveauet generelt. Det af selskabet fremførte, kan herefter ikke føre til andet resultat, hvorved bemærkes at den af selskabet ensidigt indhentede erklæring fra jagtchef SE ikke i sig selv kan tillægges afgørende vægt ved fastsættelsen af lejen.

Med afgørelsen er ikke taget stilling til skattemæssige forhold i relation til datterselskabet G1.

SKATs afgørelse tiltrædes således.

..."

Under sagens behandling i retten er udmeldt skovrider TM, G4, som skønsmand. Denne har i erklæring af 3. august 2015 udtalt:

Syn- og skønserklæring:

"...

Spørgsmål 1: "Skønsmanden bedes indledningsvist give en kort beskrivelse af det relevante skov- og jagtareal på baggrund af den foretagne besigtigelse.

Skønsmanden bedes i den forbindelse oplyse, om der er konstateret nævneværdige ændringer i de faktiske forhold sammenholdt med den besigtigelse, der blev foretaget af SKAT den 02. april 2013, jf. bilag A pkt. 1.1."

Svar:

Ejendommen er beliggende i det østlige ... med meget kort afstand til kysten fra 0 til 1600 m. Det påvirker dyrkningsgrundlaget, som væsentligt adskiller sig fra det generelle billede i ... . Som det fremgår af bilag I, er ejendommen beliggende på gammel havbund den eneste topografi er de gamle sandrevler og jordbunden består udelukkende af groft sand.

Skoven er derfor, både dyrkningsmæssigt og jagtligt, af en meget lav bonitet, som bedst kan sammenlignes med de vestjyske plantager.

Træartsvalget svarer til dyrkningsgrundlaget og er domineret af sitkagran, rødgran, contortafyr, fransk fyr og bjergfyr. I de senere kulturanlæg lavet i forbindelse med skovrejsning på landbrugsjord og efter stormfald i 2005 - er suppleret med løvtræ og grandis.

Ejendommens beliggenhed og arrondering er ikke jagtligt attraktiv:

Den ydre beliggenhed tilgrænsende:

  • Mod øst den stærkt trafikerede ...vej - og herefter åbent hav.
  • Mod vest den meget betydelige indhegning af ... skov.

 

giver meget dårlige muligheder for vekselvirkning af vildt med naboarealer.

Arronderingsmæssigt er ejendommen opdelt i 3 dele (areal efter fotokort i Bilag I):

  • Hovedskoven' (108,8 ha).
  • Øststykket' (8,1 ha).
  • Sydstykket' (10,6 ha).
  • I alt 127,5 ha.

 

hvilket giver en meget beskedne mulighed for jagtudnyttelse af de to mindre lodder (18,7 ha).

En detaljeret gennemgang af skovtilstanden og dens betydning for jagten falder uden for skønstemaet. Men følgende forhold har betydning:

  • En væsentlig andel af hovedskoven udgøres af ...Hede' på godt 31 ha. Naturtilstanden er lysåben fyrskov uden bundvegetation.
  • Jagtligt set svarende til et brakareal uden føde-muligheder eller skjul.
  • Helt generelt udgøres den fremherskende skovtype i hovedstykket (ca. 60 ha) af 'mellemaldrende bevoksning uden eller med kun lidt underskov' en naturtype med en jagtligt set meget begrænset bæreevne.
  • Det samlede areal under hegn udgør - efter at der er taget et par hegn ned i 2013/2014 ca. 17-18 ha.
  • 'Engen' i ejendommens vestre side skiller sig positivt ud her er der mere vand og frodighed. Af Engens i alt ca. 11 ha er de ca. 7 ha dog hegnede kulturarealer.
  • Bortset fra en større grøft langs Engen, et par enkelte andre grøfter og et lille vandhul i nordenden, er der intet vand på ejendommen.
  • Generelt er ejendommen mest attraktiv for vildtet i den vestre og nordvestre ende, hvor der er mest frodighed og dermed mest føde og skjul.
  • Der er ingen anlagte, produktive vildtagre.
  • Der kompenseres i nogen udstrækning ved fodring på jagtlejers regning.

 

Under gennemgangen fremkom desuden følgende omkring forvaltning og jagtudøvelse:

  • Der afholdes 6 årlige jagter med 12-15 deltagere herunder 3-4 drivere med hund.
  • En normal jagt omfatter 5 såter planlagt således, at man ikke driver hele skoven igennem, så vildtet på hver jagt har nogle jagtfrie områder, at fortrække til (dette er gængs praksis ved denne jagtfrekvens).
  • Et normalt jagtudbytte er 1-3 stykker vildt pr. drivjagt.
  • Dertil kommer normalt 1-2 bukke nedlagt på pürsch om foråret.
  • Man har forsøgt med fasanudsætning resultatet er en afskydning på 3-4% (normalt gode revirer, hvor man arbejder med fasaner, har en afskydning på + 25%).
  • Der fodres ret intensivt der er 7 foderhuse og 5 foderrør. Der fodres i perioden 1.8. til 1.4. med hvede og majs. Udbringes af konsortiets medlemmer, som har en fast vagtturnus hver mand har normalt vagten i 2 uger.

 

Desuden blev anvendelsen af bygningssættet præciseret:

  • Bygning A: 'Jagthytten' Skurvogn på ca. 10 m2. Opført af jagtlejere, som også forestår vedligeholdelse (udlejer betaler materialer). Ingen el og vand. Gaskomfur og brændeovn.
  • Bygning B: 'Garage' - jagtlejere har adgang til at hente øl, vand og diesel, men benytter ellers ikke bygningen.
  • Bygning C: 'Arbejdshytte' - skovejerens arbejdshytte. Jagtlejere har ikke adgang (og heller ingen nøgle).
  • Bygning D: 'Latrin' - Jagtlejere har adgang.
  • Der henvises i øvrigt til Bilag I (kortmateriale) og Bilag II (billeder fra gennemgangen) for nærmere indtryk af ejendommen.

 

Særskilt bemærkes i relation til SKATs beskrivelse af 'de faktiske forhold' pr. 2.4.13:

  • SKATs beskrivelse er ikke så omfattende og fagligt uddybende som ovenstående derfor er det vanskeligt at sammenligne direkte.
  • Det samlede areal har ændret sig i forbindelse med senere tilkøb af 2 matrikler i september 2013 og udgør i dag 127,5 ha (127 ha efter matrikel).
  • Det hegnede areal er reduceret i 2013 og 2014 og udgør i dag ca. 18 ha.
  • Det samlede jagtareal er således i dag ca. 116 ha (se bilag III).
  • Brugen af bygningerne er præciseret.

 

Spørgsmål 2: "Hvad var efter skønsmandens opfattelse den markedsmæssige værdi af jagtadgangen pr. ha. i hhv. jagtårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 inkl. adgang til jagthytten ved udleje til uafhængig 3-mand på de vilkår, som fremgår af den som bilag 4 fremlagte jagtaftale?

Svaret bedes nærmere begrundet, idet det bedes oplyst, hvilke forhold, der er inddraget i besvarelsen og med hvilken vægt"

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at:

  • Markedet for jagtleje er imperfekt (der er ikke fuld transparens og ikke alle beslutninger er rationelle) og en vurdering, der ikke er resultatet af en konkret forhandling, vil altid være behæftet med nogen usikkerhed.
  • Med dette forbehold er den foretagne gennemgang et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en vurdering af revirets jagtlige kvalitet.
  • De oplysninger, der fremkom under gennemgange omkring pleje, fodring, jagtafvikling og udbytte er konsistente med indtrykket af ejendommen og forekommer valide.

 

Med afsæt i ovenstående beskrivelse er konklusionen omkring reviret:

  • Rent jagtligt modsvarer ejendommen aktuelt en middelmådig vestjysk sandjordsplantage uden kronvildt (som er af stor betydning for jagtlejen).
  • Ejendommen er klemt af hegnede naboarealer, vej og hav med en dårlig vekselvirkning af vildt med naboarealer og opland til følge.
  • De to selvstændige lodder (mod øst og syd) har ringe jagtlig værdi selvstændigt ville de næppe kunne lejes ud.
  • Der er potentiale for at forbedre ejendommens jagtlige kvalitet ved en målrettet indsats over de kommende 3-5 år, men det har ikke betydning for prissætning af den aktuelle markedsleje.

 

For så vidt angår selve aftalen om jagtudøvelse (bilag 4) bemærkes:

  • Adgang til en form for jagthytte er ret sædvanlig ved jagtlejekontrakter af denne størrelse.
  • Der er (ud over jagtloven) anført visse begrænsninger i afskydningen af råvildt. Det ganske forskelligt, hvordan den slags administreres op forskellige revirer. Men det anførte (som ikke er usædvanlig praksis) vurderes ikke til at påvirke markedslejen.
  • Ejers egen særstilling (punkt 7) er ikke et sædvanligt vilkår. Principielt reducerer det værdien for konsortiet, at ejer har en udvidet adgang til en fællesjagt og bukkejagt. Henset til udbytteniveauerne virker forholdet dog uden større betydning (se nedenfor).

 

Samlet set vurderes den markedsmæssige værdi af adgangen i henhold til gældende aftale til:

Jagtår

Jagtleje (kr./ha)

2010/2011

225

2011/2012

231

2012/2013

236

Regulering

2,50%

p.a.

Markedsprisen på jagt har i perioden været flad - men det det ses ofte, at der lægges en pristalsregulering ind i flerårige kontrakter, hvilket her er taget i regning.

Ejers særstatus kan i denne sammenhæng anslås til en betydning på ca. 25 kr./ ha.

Til grund for vurderingen ligger i prioriteret rækkefølge:

    1. Ovenstående beskrivelse - herunder det dårlige samspil med naboarealer, arrondering og den jagtlige bonitet med relativt lavt fødeudbud og dårligt skjul i en stor del af skoven.

    2. Det forholdsvist snævre udbud af vildt ingen fasaner (stort set), snepper (der burde komme et par stykker i ny og næ), ænder, gæs, harer eller kronvildt.

    3. At den jagtlige intensitet (antallet af drivjagter og skytter) under normale forhold (gennemsnitlige jægere) bør sikre, at man får nedlagt det vildt, der rimeligvis passer til ejendommen.

    4. Jagtudbytterne som de fremgår af bilag 10.

    5. Sammenligning med ...- et andet revir i samme størrelseskategori, karakteriseret af:

    • Samme kørselsafstand fra .... 
    • Langt stærkere revir med større bæreevne.
    • Større afskydning. 
    • Kendt jagtleje på ca. 312 kr./ha om året udlejer har en professionel tilgang til jagtleje.

Spørgsmål 3: "Skønsmanden bedes oplyse, om det giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 2, hvis de i bilag 10 indeholdte oplysninger om nedlagt vildt i de omhandlede jagtår ikke lægges til grund for besvarelsen?"

Svar:

I en fastlæggelse (eller forhandling) om prisen på jagtleje er de historiske jagtudbytter naturligvis af stor betydning som udtryk for, hvad man under den gældende forvaltning har været i stand til at opnå. I forhold til de jagtudbytter, der fremgår af bilag 10 bemærkes:

  • Oplysningerne er konsistente med de oplysninger, som stykvis og i forskellige sammenhænge fremkom under besigtigelsen.
  • Oplysningerne er konsistente med det indtryk af ejendommens jagtlige bonitet, som den samlede gennemgang af ejendommen giver.

Det er vanskeligt at vurdere effekten af, at man fjerner en del af grundlaget for vurderingen ud over naturligvis en større usikkerhed men hvis man lægger til grund at:

  • Bilag 10 ikke forelå.
  • At samtidig de (samstemmende) oplysninger, der fremkom under gennemgangen ikke forelå.

Ville man næppe ansætte niveauet for jagtleje, der især tager udgangspunkt i den fysiske gennemgang af ejendommen, væsentligt anderledes. Man ville ud fra en standardbetragtning måske forvente, at der kunne leveres lidt mere råvildt (ofte regner man med 1 stk. pr. 10-12 ha) og lejlighedsvist burde der falde et par snepper - men henset til skovens arrondering og de trafikerede veje, der tilgrænser ejendommen, er det udbytteniveau, der afspejler sig i bilag 10 ikke overraskende.

Spørgsmål 4: "Skønsmanden bedes oplyse hvilket eventuelt andet materiale udover det ved temaet fremlagte der har dannet grundlag for besvarelsen?"

Svar:

Grundlaget for besvarelsen er:

  • Gennemgang af reviret (65%).
  • Sagens akter (15%).
  • 25 års erfaring som konsulent i skovbruget og 32 års erfaring som jæger (10%).
  • Drøftelser med andre sagkyndige med udgangspunkt i sagen som "en anonym case" (10%).

..."

Under sagen er fremlagt aftale med produktionsselskabet, sagens bilag 3. og sagens bilag 4, Aftale mellem G2-konsortium og H1om afholdelse af jagter på selskabets arealer i alt 107 ha. Endvidere er fremlagt Vedtægter for konsortiet, sagens bilag 5. Aftalen og vedtægterne er gengivet i Landsskatterettens afgørelse og gengives derfor ikke hér.

JS har bl.a. forklaret, at han er ægtefælle til eneanpartshaveren JL. Selskabet var tidligere i brødbranchen, men efter et generationsskifte har selskabet etableret sig med skovaktiviteter. Jorden til den ejendom, som selskabet nu ejer er opkøbt i flere omgange. H1 købte ejendommen i investeringsøjemed. Jagten var ikke udlejet i 2009. Han var selv i 1991 udsat for en alvorlig trafikulykke, hvor han blev meget tilredt. Han fik en ny kunstig hofte i 2008, men han var indlagt i meget lang tid på grund af komplikationer og blev således opereret 9 gange i sommeren 2009. Han var derfor overhovedet ikke på jagt i 2009, og er i øvrigt meget hæmmet. Han har lavet kontrakten med G1. H1 har aldrig stået for driften. Indtægterne er indgået i G1. Han kendte LC i forvejen fra G5-jagtkonsortiet. Han er ikke i familie med nogen af de andre i konsortiet. De vidste alle godt, at det var selskabet som ejede jorden og ikke han. Jagtlejekontrakten i sagens bilag 4 er udarbejdet af LC. Det er en lapsus, at H1 er anført. Det skulle have været G1. Ifølge kontrakten har han tre særfordele, men han deltager på lige fod med de andre konsortiemedlemmer i lodtrækningen om bukkejagten. Han har dog stadigvæk en fællesjagt med 8 egne private gæster, hvor han selv afholder udgifterne. Medlemmerne af konsortiet har i vekslende omfang deltaget i hans skovrejsningsprojekter og har på den måde betalt for medlemskabet af konsortiet. Timeregnskabet er blevet gjort op en gang om måneden. Timelønnen er fastsat til 100 kr., fordi det er nemt at regne med. Konsortiemedlemmerne har således betalt jagtlejen ved fysisk arbejde. H1 blev i øvrigt etableret i sin tid i forbindelse med salget af ...fabrikken.

Bygningsingeniør og nu pensionist LC har bl.a. forklaret, at han var formand for G5 Jagtkonsortium, hvor JS blev medlem i 2003. Dette konsortium er siden blevet opløst. Har han udfærdiget jagtkonsortiets vedtægter, sagens bilag 5, og har også udarbejdet aftalen i sagens bilag 4. Han erfarede senere, at det var H1, som ejede jorden. Der blev afholdt 8 fællesjagter om året og en rævejagt. Derudover havde JS een jagt, hvor konsortiet ikke havde udgifter. Sagens bilag 6 er kontingentregnskab, som han førte. Medlemmerne kunne få godtgjort kontingentbetalingen ved fysisk skovarbejde, især beplantning Han har lavet regnskabet i bilag 14 ud fra medlemmernes indberetninger. Ingen af medlemmerne er i øvrigt i familie med JS. Kontingentbetalingen konsortiet har altid været til selve driften og ikke en jagtleje.

Parternes synspunkter:

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 16. februar 2016 anført følgende:

"...

ANBRINGENDER:

1. Det gøres principalt gældende, at ikke sagsøger, men derimod G1 ApS, CVR nr. ...12 er rette indkomstmodtager.

Der henvises i den forbindelse til den som bilag 3 fremlagte driftsaftale af 05. oktober 2003 med allonge af 10. juli 2008, hvorefter enhver form for drift af skoven blev overgivet datterselskabet.

Som det fremgår af bilag 15 og bilag 16, har G1 i såvel indkomståret 2013 som 2014 indtægtsført den oppebårne jagtleje med hhv. kr. 24.600,00 og kr. 30.000,00.

Tilsvarende er jagtlejen indtægtsført i G1 i indkomståret 2015.

Skattemyndighederne har på intet tidspunkt stillet spørgsmålstegn herved og således accepteret G1 som rette indkomstmodtager.

Der ses intet grundlag for, at retsstillingen skulle være anderledes i indkomstårene 2010-2012, og der er derfor ikke grundlag for at forhøje sagsøgerens indkomst som sket.

1. Som nærmere udviklet ovenfor, er det sagsøgerens opfattelse, at jagtlejeværdien i de omtvistede regnskabsår bør ansættes til hhv. kr. 15.664,00, kr. 19.665,00 og kr. 21.668,00.

I indkomståret 2010 var jagten ikke udlejet, og det gøres gældende, at der ikke er basis for at fiksere en hypotetisk jagtlejeværdi. Det bestrides i den forbindelse, at den manglende udleje af jagten i skoven skulle være sket for at varetage JS jagtmuligheder. JS var på daværende tidspunkt reelt ude af stand til at bevæge sig rundt med et gevær. Der er således ikke sket nogen rådighedsstillelse af jagtarealet til JS.

I indkomståret 2011 var arealet udlejet til G2-konsortium jf. bilag 4, der har betalt en jagtleje på kr. 21.000,00 i form af udført skovarbejde.

I indkomståret 2012 har Jagtkonsortiet på tilsvarende vis betalt en jagtleje på kr. 21.000,00.

Der er således ikke basis for at fiksere en hypotetisk jagtleje i disse 2 sidste indkomstår, idet det tværtimod må lægges til grund, at jagten var udlejet til gældende markedsværdi.

Sagsøgeren har under skriftvekslingen foreslået at værdiansætte jagten til den med Jagtkonsortiet aftalte leje. Sagsøgte har ikke ønsket at medvirke hertil, men har i stedet henholdt sig til skønsmandens værdiansættelse.

For at følge samme princip for alle 3 indkomstår, erklærer sagsøgeren sig enig heri med de i indledningen til dette punkt anførte konsekvenser.

2. Som det fremgår af bilag 16, er jagtlejen i indkomståret 2013 indtægtsført af G1 ApS med kr. 24.600,00. På baggrund af de nu foreliggende oplysninger er sagsøgeren enig med sagsøgte i, at dette materiale ikke er relevant for nærværende sag, der ikke omfatter indkomståret 2013.

Sagsøgeren har tidligere bekræftet, at den aftalte jagtleje på kr. 21.000,00 ikke har været indtægtsført af Produktionsselskabet (eller sagsøgeren) for indkomstårene 2011 og 2012.

G1 har tilsvarende ikke udgiftsført de modvarende udgifter til skovningsarbejde udført af jagtkonsortiemedlemmerne i overensstemmelse med den som bilag 14 fremlagte logbog. I denne er skovarbejdet prissat til kr. 100,00 i timer jf. den med Jagtkonsortiet indgåede lejeaftale (bilag 4).

Det må anses som dokumenteret, at der hermed ikke er sket nogen skattepligtig berigelse af G1 , ligesom sagsøgte tilsvarende ikke har lidt noget tab af skatteprovenu fra den sambeskattede koncern.

Sammenfattendeer det således sagsøgerens subsidiære anbringende

  • At der i indkomståret 2010 ikke er basis for at fiksere en jagtlejeværdi, idet arealet ikke var stillet til rådighed som jagt for hovedanpartshaverens ægtefælle, JS,
  • At der i indkomstårene 2011 og 2012 ikke er basis for at fiksere en jagtlejeindtægt, idet jagten rent faktisk var udlejet i de pågældende indkomstår til markedsleje.

At G1 ApS ikke har indtægtsført denne jagtleje og tilsvarende ikke udgiftsført det med jagtlejen betalte skovningsarbejde ændrer intet herved, men kan evt. føre til en genoptagelse af skattebehandlingen for G1 i indkomstårene 2011 og 2012.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet side 4, tredjesidste afsnit, som nyt anbringende gjort gældende, at den manglende indtægtsførelse i Produktionsselskabet (også) begrunder den skete skatteansættelse jf. Statsskattelovens § 4 litra a, idet der er tale om udeholdte indtægter.

Sagsøgeren protesterer mod dette nye anbringende og gør gældende, at dette i givet fald bør ske som en genoptagelse af skatteligningen foretaget af Skattemyndighederne, således at der tages hensyn til såvel "udeladte" indtægter som udgifter.

..."

Sagsøgte har i revideret påstandsdokument af 24. februar 2016 anført følgende:

"...

Anbringender

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Der er derfor hjemmel i statsskattelovens § 4 til ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 at medregne en fikseret jagtleje for sagsøgerens rådighedsstillelse af jagtarealer til JS m.fl. svarende til, hvad en uafhængig tredjemand skulle have betalt.

Af retspraksis, herunder UfR 2009, 113 H, UfR 2006, 238 H (SKM2005.418.HR), UfR 2003, 150 H (SKM2002.547.HR) og UfR 1984, 534 H, følger, at der i statsskattelovens § 4 er hjemmel til, at der ved skatteberegningen medtages en skønnet (leje)indtægt i de tilfælde, hvor ejeren af et gode stiller godet til rådighed for en nærtstående uden vederlag eller mod et vederlag, der ligger væsentligt under den leje, som ville kunne opnås på almindelige markedsvilkår.

Højesteret har senest i UfR 2009, 113 H fastslået, at det i medfør af både statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 var berettiget at medregne en lejeindtægt i selskabets skattepligtige indkomst svarende til den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved udlejning af det pågældende gode til en uafhængig tredjemand.

Hjemlen til at foretage en forhøjelse af sagsøgeren indkomst for indkomstårene 2010-2012 fremgår således også af ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, der er i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var gennemført mellem uafhængige parter. Det følger derfor også af denne bestemmelse, at der ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst kan medregnes en fikseret jagtleje for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 svarende til, hvad en uafhængig tredjemand skulle have betalt for en tilsvarende jagtret.

Hovedanpartshaverens ægtefælle, herunder via jagtkonsortiet hvor han er medlem, har haft rådighed over sagsøgerens jagtarealer i alle tre indkomstår omfattet af sagen.

Sagsøgeren har således i hele perioden omfattet af sagen været ejer af ejendommen. Derudover har hovedanpartshaverens ægtefælle over for SKAT oplyst, at han (som i modsætning til hovedanpartshaveren selv har jagttegn) har drevet jagt i skoven med sine venner og forretningsforbindelser (sagens bilag A, s. 3).

Hertil kommer, at sagsøgeren i de tre indkomstår ikke har haft nogen driftsmæssige indtægter, herunder vedrørende udleje af jagtarealerne, og det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren ikke har benyttet jagtarealet erhvervsmæssigt med henblik på at opnå indtægter. Hovedanpartshaveren og derved dennes ægtefælle har derfor haft fuld rådighed over jagten.

Oplysningerne om ægtefællens sygdom ændrer ikke herpå. Det fremgår da også af den fremlagte lægeerklæring (bilag 2 i sagen mod hovedanpartshaveren), at ægtefællen fortsat med visse begrænsninger kan gå på jagt.

For så vidt angår hovedparten af de omhandlede indkomstår, er rådigheden over (og den faktiske benyttelse af) jagten ligefrem dokumenteret ved den fremlagte jagtaftale (bilag 4).

På baggrund af disse faktiske omstændigheder er der en formodning for, at hovedanpartshaverens ægtefælle har udnyttet jagtretten i privat øjemed, jf. eksempelvis Højesterets dom i UfR 2000,288 H, og sagsøgerne har ikke afkræftet denne formodning.

JSs rådighed over og benyttelse af jagten - gennem konsortiet og som privatperson er endvidere sket vederlagsfrit. Det er således ikke dokumenteret, at sagsøgeren fra JS eller konsortiemedlemmerne har modtaget vederlag herfor.

Det er herunder ikke dokumenteret, at sagsøgeren faktisk modtog kr. 21.000 (eller andre beløb), jf. jagtaftalens vederlagsbestemmelse, som vederlag for, at sagsøgeren stillede jagtretten til rådighed. Det er således udokumenteret, at sagsøgeren modtog betaling for jagtretten i form af kontantbetaling eller i form af naturalier (arbejdsindsats).

De fremlagte kassebogsudskrifter (bilag 6) fra jagtkonsortiet dokumenterer således ikke, at der er betalt jagtleje til sagsøgeren. Tværtimod viser to af udskrifterne, at konsortiets indtægter i det hele anvendes til andre udgifter end jagtleje, hvilket understøtter Skatteministeriets synspunkt om, at der ikke er betalt jagtleje til sagsøgeren.

Sagsøgerens synspunkt om, at jagtkonsortiets medlemmer har betalt for jagtretten ved at arbejde i sagsøgerens skovområde, er heller ikke dokumenteret. Hverken bestemmelsen i jagtaftalen (bilag 4) om, at medlemmerne kan betale vederlaget i henhold til jagtaftalen ved arbejdsydelser til en aftalt timepris på 100 kr., eller de som bilag 14 fremlagte oversigter, udgør således dokumentation for, at sagsøgeren har modtaget arbejdsydelser svarende til markedslejen.

Særligt i relation til de fremlagte oversigter (bilag 14) bemærkes det, at det af jagtaftalen fremgår, at der kan betales med arbejdstimer, "som bibringer blivende værdi for ejer, og som denne ellers skulle have udført af andre "entreprenører"" (sagens bilag F), at der skal føres logbog af det enkelte medlem indeholdende bl.a. dato og arbejdsart, og at arbejdstimer alene kan anvendes til betaling af vederlag, men ikke som betaling for konsortiets øvrige udgifter.

De fremlagte oversigter opfylder imidlertid ikke de krav, som er opstillet af sagsøgeren selv i den fremlagte jagtaftale, idet oversigten ikke har karakter af en logbog med løbende registreringer af konsortiemedlemmernes arbejde, datoer for arbejdets udførelse og en beskrivelse af karakteren af arbejdet. Oversigterne dokumenterer derfor ikke, i hvilket omfang (om noget) der er udført arbejde, og i hvilket omfang det eventuelt udførte arbejde har dækket en jagtleje eller andre udgifter.

Da jagtretten er stillet vederlagsfrit til rådighed, mangler sagsøgeren en indtægt fra jagtleje i de pågældende indkomstår, som sagsøgeren ville have fået, hvis rådighedsstillelsen ikke var sket til personer, hvormed hovedanpartshaveren var interesseforbundet, men derimod var sket på markedsvilkår. Skattemyndighederne er derfor også berettiget til at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst i de relevante indkomstår med en fikseret jagtleje svarende til den lejeværdi, som en uafhængig tredjemand ville have betalt for en tilsvarende jagtret, jf. eksempelvis UfR 2009, 113H.

I relation til spørgsmålet om vederlag bemærkes subsidiært, at såfremt retten måtte finde, at medlemmerne faktisk har betalt for jagtretten uanset om dette måtte være i form af kontantbetaling eller i form af udført arbejde vil forhøjelsen af sagsøgerens indkomst stadig være berettiget, idet der i så fald vil være tale om egentlige udeholdte indtægter, som naturligvis skal indtægtsføres og beskattes, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Det bestrides, at ovenstående er et nyt anbringende, idet bemærkes, at Skatteministeriet allerede i svarskriftet anførte, at beskatningen af selskabet overordnet var hjemlet i statsskattelovens § 4, og det anførte har således alene karakter af en uddybning af Skatteministeriets synspunkter. Subsidiært anmoder Skatteministeriet om, at anbringendet tillades fremsat i medfør af retsplejelovens § 358, stk. 6, allerede fordi sagsøgeren har tilstrækkelig mulighed for at forberede sig og varetage sine interesser, idet det er utvivlsomt, at udeholdte indtægter skal beskattes. Det bemærkes hertil også, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er afholdt fradragsberettiget men ikke selvangivne driftsudgifter i relation til jagten, jf. nedenfor.

Sagsøgerens synspunkt om, at den manglende indtægtsførelse af jagtlejen modsvares af tilsvarende udgifter, som ikke er udgiftsført, hvorfor nettoforhøjelsen skal udgøre 0 kr., skal også afvises.  Sagsøgeren har alene ret til fradrag for udgifter, jf. statsskattelovens § 6, såfremt det godtgøres, at de påståede fradragsberettigede udgifter faktisk er afholdt, og sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation i den henseende.

Det bemærkes endvidere, at sagsøgeren ikke kan få fradrag for sparede udgifter, idet sparede udgifter jo netop er karakteriseret ved, at de ikke er afholdt. Eventuelle sparede udgifter er således uden betydning for vurderingen af, om forhøjelsen af sagsøgerens indkomst med en fikseret jagtlejeindtægt er foretaget med rette. Det understreges i den forbindelse, at et eventuelt udført arbejde af jagtkonsortiets medlemmer i det omfang det findes dokumenteret, at jagtkonsortiet faktisk har udført arbejde til betaling af jagtlejen ikke udgør fradragsberettigede udgifter som anført af sagsøgeren, idet der som allerede anført derimod er tale om en "naturalieindtægt", som naturligvis skal indtægtsføres.

Sagsøgeren har videre ikke godtgjort, at datterselskabet er rette indkomstmodtager i forhold til jagtlejen fra konsortiet. Sagsøgeren var således ejer af de pågældende skovarealer i de relevante indkomstår. Heroverfor udgør den af sagsøgeren fremlagte driftsaftale på én side (bilag 3) ikke dokumentation for, at retten til at modtage en eventuel jagtleje af arealet med skattemæssig virkning er overdraget fra sagsøgeren til datterselskabet, herunder at dette er sket på markedsvilkår. Et eventuelt vederlag for en sådan overdragelses-/forpagtnings-/driftsaftale fra datterselskabet til sagsøgeren er i øvrigt heller ikke indtægtsført.

Det fremhæves også, at den fremlagte jagtaftale er indgået mellem jagtkonsortiet og sagsøgeren. Sagsøgeren agerede således også selv ud fra, at driften af jagtarealet ikke var overdraget til datterselskabet.

Da sagsøgeren og ikke datterselskabet dermed er rette skattesubjekt, for så vidt angår alle jagtlejeindtægter, skal beskatningen vedrørende jagtlejen for alle årene ske hos sagsøgeren.

Videre er sagsøgerens synspunkt om, at sambeskatningsreglerne medfører, at indtægtsførelsen af jagtlejen kan ske hos datterselskabet, uden retligt grundlag. Reglerne om tvungen sambeskatning fører således ikke til, at indtægter og udgifter vilkårligt kan flyttes mellem selskaberne i koncernen. Jagtlejen skal altså uanset at koncernen er sambeskattet indtægtsføres hos rette skattesubjekt, dvs. sagsøgeren.

I relation til oplysningen om, at jagtlejen faktisk er indtægtsført hos datterselskabet i regnskabsåret 2012/2013 (bilag 16) og i efterfølgende år, bemærkes endeligt, at denne omstændighed er uden betydning for vurderingen af, om forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2010-2012 er sket med rette. Eftersom sagsøgeren har bagudforskudt indkomstår, omfatter det fremlagte interne regnskab for datterselskabet for regnskabsåret 2012/2013 (bilag 16), der er udarbejdet efter SKATs afgørelse (bilag A) en periode, der ligger efter de tre indkomstår omfattet af sagen. Det fremlagte bilag er derfor uden relevans. At skattemyndighederne ikke har foretaget en tilsvarende forhøjelse af selskabets indkomst i de efterfølgende indkomstår er også uden betydning.

Særligt ad den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen

Skatteministeriet har på baggrund af den indhentede skønserklæring (bilag G) i overensstemmelse med den af skønsmanden fastsatte markedsleje og på baggrund af de øvrige forhold fremkommet under retssagen anerkendt, at sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes med kr. 29.946, kr. 27.167 henholdsvis kr. 25.817.

Denne beløbsmæssige ændring har således erstattet det af SKAT og Landsskatteretten foretagne skøn vedrørende markedslejen.

Forskellen mellem den samlede forhøjelse efter Skatteministeriets ændrede påstand og sagsøgerens opgørelse udgør nu alene 23 kr.  Det bemærkes hertil, at sagsøgeren ikke har påvist et grundlag for, at den beløbsmæssige opgørelse af forhøjelsen (efter Skatteministeriets ændring af den principale påstand) kan tilsidesættes.

Som anført ovenfor vedrørende den ændrede påstand synes der dog også nu i vidt omfang at være enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse af jagtlejen.

Særligt ad Skatteministeriets subsidiære påstand

Hvis retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne foretagne skøn, bør sagen hjemvises til SKAT efter retningslinjer, som retten måtte udstikke til fornyet opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst. I situationer, hvor domstolene undtagelsesvis finder grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser, ligger det således efter retspraksis fast, at domstolene ikke udøver et selvstændigt skøn, men hjemviser sagen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren H1 har valgt at lade jagtmulighederne på sin ejendom udnytte ved at lade sit produktionsselskab indgå aftale med G2-konsortium om udnyttelse af jagtmulighederne. I konsortiet er eneanpartshaverens ægtefælle JS deltager og har endvidere enkelte særlige aftaler om udnyttelse af jagten. De særlige vilkår i aftalen med konsortiet, hvorefter dettes deltagere kan udføre arbejde for besidderen i stedet for betaling af kontingent indicerer, at der rent faktisk ikke har været betaling for deltagelse i konsortiets udnyttelse i form af reelle pengestrømme. Vidnet LC er således efter det oplyste pensionist. Arrangementet findes herefter at fremtræde som en maskeret betaling af jagtleje.

Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgeren bør beskattes af den mulige indkomst som en udleje af jagten eventuelt ville kunne give.

Ved bedømmelsen af denne mulige værdi lægger retten den af den udmeldte skønsmand skovrider TM afgivne erklæring til grund.

På grundlag heraf finder retten, at sagsøgerens indkomst i årene 2010, 2011 og 2012 skal ansættes som påstået af sagsøgte i det reviderede påstandsdokument af 24. februar 2016.

Ved beregningen lægger retten i øvrigt skattemyndighedens skøn til grund.

Ved omkostningsfastsættelsen har retten taget hensyn til, at sagsøgte har revideret sin påstand om ansættelse, efter at den udmeldte skønsmands erklæring er afgivet. Herefter skal sagsøgte godtgøre sagsøgeren dennes udgift til skønsmanden, medens hver part i øvrigt bærer egne omkostninger.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for den af sagsøgeren H1 ApS nedlagte påstand, mod at sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med 29.946 kr., 27167 kr. henholdsvis 25.817 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte til sagsøgeren betale 30.890,63 kr. Hver part skal i øvrigt betale egne omkostninger.

Det fastsatte omkostningsbeløb forrentes efter rentelovens § 8 a.