Dato for udgivelse
12 Sep 2016 12:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Mar 2016 09:27
SKM-nummer
SKM2016.387.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3D-324/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Ekstraordinær, genoptagelse, gavebeskatning, fribolig, grov, uagtsomhed, rådgivning, sygdom
Resumé

Sagen angik, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at en skatteyder ikke havde selvangivet værdien af en fribolig.

Retten udtalte, at det følger af praksis, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Skatteyderen og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde skatteyderen ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr.5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2 A.A.8.2.2.1.2.5


 Parter

A

(Advokat Jacob Skaadstrup Andersen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af byretsdommer

Ulla Ingerslev

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Ved denne sag, der er anlagt den 9. marts 2015, har sagsøgeren, A, indbragt Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 for retten.

Landsskatteretten afgjorde ved afgørelsen, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2004- 2008 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 om grov uagtsomhed.

Sagen har været forberedt og hovedforhandlet sammen med sag BS 3D-323/2015, anlagt af As ægtefælle, NN, mod Skatteministeriet. Den pågældende sag vedrørte Landsskatterettens kendelse, ligeledes af 9. december 2014, i forhold til NN.

As påstand er

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser i medfør af skatteforvaltnings- lovens § 27, stk. 1, nr. 5 for indkomstårene 2004-2008.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

 

Af Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 fremgår blandt andet følgende oplysninger, idet bemærkes, at der i denne dom alene er anført dele af de i kendelsen gengivne oplysninger:

"...

Vedrørende fribolig

Faktiske oplysninger

 

Klagerens søn har bopæl i Hong Kong og har ikke siden 1996 haft bopæl i Danmark.

Klagerens søn har erhvervet en ejendom beliggende Y1, den 15. januar 2004. Ejendommen udlejes til klageren og hendes ægtefælle, NN.

Klagerens advokat har i den anledning indhentet en udtalelse hos R1. Af udtalelsen af 7. februar 2003, fremgår bl.a.:

"...

Som aftalt sender vi en beskrivelse af de skatte- og gaveafgiftsmæssige konsekvenser af NAs køb af et helårshus her i landet og hans udlejning af huset til sine forældre A og NN.

1. Baggrundsoplysninger

...

A og NN (herefter A og NN) underskrev den 10. oktober 2002 aftale om køb af ejendommen Y1 af G1 for kr. 2.850.000.

A og NNs søn NA (NA), som i en årrække har boet i Hongkong og bor sammen med sin familie og arbejder i Singapore, ønsker at indtræde i købsaftalen på uændrede vilkår og erhverve ejendommen i stedet for sine forældre. En del af købesummen vil blive finansieret via et realkreditlån.

NA vil, efter at Højesteret har tilkendegivet, at udlejer er skattepligtige af forskellen mellem den aftalte leje og den objektive markedsleje (TfS 2002,967) (SKM2002.547.HR), udleje huset til sine forældre til markedslejen.

OA fra R2 i ...by har anslået den objektive markedsleje til kr. 1.300 pr. m2 om året eksklusiv forbrug eller i alt kr. 178.100 p.a. (137 m2 x kr. 1.300).

NA ønsker at kompensere forældrenes husleje i form af gaver svarende til den årlige leje, således at lejeforholdet bliver udgiftsneutralt for A og NN. Vi har lagt til grund, at A og NN selv betaler for deres forbrug af el, vand, varme og lignende forbrugsudgifter.

....

3. Gaveafgift

Efter reglerne i bo- og gaveafgiftsloven skal der betales gaveafgift, hvis NA giver sine forældre gaver, og den samlede værdi til hver af forældrene overstiger bundgrænsen for, hvornår der skal beregnes gaveafgift. Det gælder uanset, at gavegiver (NA) er bosat i Singapore, idet der efter bo- og gaveafgiftsloven skal betales gaveafgift, hvis gavegiver/-modtager har hjemting her i landet.

Da gavemodtager (A og NN) efter retsplejelovens regler (§ 235) skal sagsøges ved en domstol her i landet, har de hjemting her, og der skal derfor betales gaveafgift. Det gælder uanset, at gavegiver (NA) har hjemting i udlandet.

For indkomståret 2003 kan NA give hver af sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 49.900.

Der skal betales en afgift på 15% i det omfang, gavernes værdi i et kalenderår overstiger grundbeløbet på kr. 49.900.

...

3.1. Afgiftsgrundlag og -beregning

Hvis NA giver hver af sine forældre en pengegave, som overstiger bundfradraget (2003) på kr. 49.900, skal der betales en gaveafgift på 15%.

NA bør give hver af sine forældre en pengegave, som mindst svarer til indkomstårets bundfradrag, da et uudnyttet bundfradrag ikke kan overføres til den anden gavemodtager eller føres frem til efterfølgende indkomstår. Ved at give en gave til hver af sine forældre, som svarer til bundfradraget, opnås der fuld udnyttelse af det dobbelte bundfradrag.

Hvis NA fx giver hver af sine forældre kr. 89.050, som svarer til halvdelen af kalenderårets samlede husleje (kr. 178.100), udgør afgiftsgrundlaget kr. 39.150 for hver af forældrene (kr. 89.050 - kr. 49.900). Den del af gaven, der overstiger bundgrænsen på kr. 49.900, er belagt med en afgift på 15%. Der skal med andre ord betales en afgift på kr. 5.872,50, hvis NA giver hver af sine forældre kr. 89.050. Den samlede afgift beløber sig dermed til kr. 11.745 (2 x kr. 5.872,50) i 2003.

3.2. Gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift

Afgiftspligtige gaver skal anmeldes på en særlig blanket (07.018) og indsendes til SKAT KøbeNNavn, Tagensvej 135, 2200 KøbeNNavn N. Vi vedlægger en blanket.

Gaveafgiften skal indbetales til SKAT KøbeNNavn sammen med indsendelse af anmeldelsen af gaven. Blanketten skal være indsendt af enten gavegiver eller gavemodtager senest den 1. maj i det følgende år med oplysning om den afgiftspligtige værdi.

Gavens værdifastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse. Hvis SKAT KøbeNNavn vil anfægte den afgiftspligtige værdi, skal det ske inden tre måneder efter, at SKAT KøbeNNavn har modtaget blanketten. Da der er tale om en pengegave, vil skattemyndighederne næppe anfægte værdiansættelsen.

Gaveafgiften påhviler gavemodtageren (A og NN), men gavegiveren (NA) hæfter solidarisk med A og NN for afgiftsbetalingen. Hvis NA betaler gaveafgiften på kr. 11.745, skal der ikke betales gaveafgift af gaveafgiften.

4. Selvangivelse

Da NA bliver begrænset skattepligtig til Danmark, når han erhverver huset her i landet, er han forpligtet til at indgive en selvangivelse (for begrænset skattepligtige) til skattemyndighederne.

Vi er gerne NA behjælpelig med at udarbejde selvangivelsen og redegøre for de nærmere omstændigheder omkring udlejningen til NAs forældre.

Vi er også gerne behjælpelige med at få gaven anmeldt over for SKAT.

..."

Den 12. marts 2004 udtalte R1:

"...

Beskatning af NA

Det er vores anbefaling, at den aftalte markedsleje på kr. 15.000 pr. måned fremgår af lejekontrakten. Det er den objektive markedsleje, som NA skal beskattes af ifølge Højesterets afgørelse i TfS 2002, 967H (SKM2002.547.HR), og den er af R2 vurderet til at være ca. kr. 15.000 om måneden, da det reducerer risikoen for skattediskussionen med myndighederne. Se i øvrigt nærmere i det følgende.

Dertil kommer, at vi mener, at det er muligt yderligere at reducere NAs danske skat vedrørende udlejningen til forældrene. Dette er en mulighed, såfremt NA giver sine forældre livsvarig fribolig ifølge bestemmelsen i ligningslovens § 12, stk. 1 og 4, som giver adgang til at fratrække løbende ydelser i form af en fribolig. Fradrag for løbende ydelser i form af en fribolig er nærmere beskrevet i cirkulære 72/1996, afsnit 19.3. Vi har på grundlag af oplysningerne i afsnit 2.2.5 i vores brev af 7. februar 2003 beregnet skatten til ca. kr. 5.000.

Her fremgår det, at det fradragsberettigede beløb svarer til ejendomsværdiskatten (tidligere lejeværdien af egen bolig). Den løbende ydelse er et ligningsmæssigt fradrag, og skatteværdien udgør derfor 32% for NAs vedkommende som begrænset skattepligtig. Herudover har NA fradragsret, ejendomsskatter og vedligeholdelse mv. ved opgørelsen af det skattepligtige overskud. Dertil kommer fradrag for prioritetsrenter på sædvanlig vis.

Forudsætningen for at anvende § 12, stk. 1 og 4 er, at der er tale om en livsvarig fribolig. Det bør derfor fremgå af lejekontrakten, at forældrene har en livsvarig fribolig, dvs. at NA endeligt og bindende har givet tilsagn om at ville yde en hel/delvis fribolig, jf. ligningsvejledningen 2004-1 (Almindelig del, side 724) eventuelt formuleret som en uopsigelig aftale i forældrenes levetid. Såfremt NA ønsker en tidsbegrænsning, kan dette lade sig gøre i form af en opsigelsesmulighed men ikke for en periode, der er kortere end 10 år, jf. TfS 2002, 586 (SKM2002.269.LR), der vedrørte ligningslovens § 12, stk. 1-3.

Det er uden betydning for NAs beskatning, om han undlader at opkræve et beløb hos sine forældrene eller ej.

Beskatning af forældrene

Det er fortsat vores vurdering, at forældrene ikke er indkomstskattepligtige, men at forældrene derimod er pligtige til at betale gaveafgift efter bestemmelserne herom i boafgiftsloven, jf. ligningsvejledning 2004-1 (erhvervsdrivende, side 887). At den løbende ydelse i form af en fribolig i skattemæssig henseende må karakteriseres som en afgiftspligtig gave, understøttes af, at der er tale om en disposition mellem personer, der er omfattet af den boafgiftspligtige personkreds, og at der er tale om en ensidig forpligtelse fra NAs side, som netop er karakteristisk for gavedispositionen.

Det bør derfor intetsteds i lejekontrakten fremgå, at forældrene skal præstere en modydelse i form af arbejde eller lignende, da det kan indebære, at forældrene bliver indkomstskattepligtige af værdien af den vederlagsfri boligmulighed.

..."

Landsskatterettens afgørelse

 

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 om ordinær skatteansættelse kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter SKATs bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at som skattepligtig indkomst betragtes naturalydelser.

Vedrørende beskatning af fribolig finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af værdien heraf, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Såfremt den fribolig, som klagerens søn har stillet til rådighed for klageren og hendes ægtefælle, af klageren blev anset for en gave, ville gaven være at betragte som en brugsnydelsesret fritaget for afgift i medfør af boafgiftslovens § 24. Konsekvensen af en sådan afgiftsfritagelse er skattepligt i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Da klageren ikke har selvangivet værdien af friboligen eller indgivet gaveanmeldelse, såfremt det var opfattelsen, at der var tale om en gave, må dette anses for at kunne tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt.

SKAT har derfor i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, været berettiget til at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004 - 2011 inkl.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet det samtidig bemærkes, at der ikke er afgivet forklaringer under hovedforhandlingen i retten.

Parternes synspunkter

 

A har i påstandsdokument af 25. januar 2016 gjort gældende:

"...

Sagsøger har ikke handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive friboligen. Der er følgelig ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

"...

A. Målestokken grov uagtsomhed er den samme efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og skattekontrollovens straffebestemmelser

..."

Det har været lovgivers ønske, at skattekrav forældes efter 3 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Dog har lovgiver fundet, at den 3 årige forældelse ikke skal gælde, hvis skatteyderen har begået et strafbart forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter genoptagelse kan ske, hvis en forkert skatteansættelse skyldes forsæt eller grov uagtsomhed hos skatteyderen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har følgende ordlyd:

"...

§27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse, hvis:

...

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

..."

 

Målestokken grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er sammenfaldende med målestokken grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens straffebestemmelser, herunder skatteforvaltningslovens § 13. Dette fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 33, som var forløberen til § skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, hvor i bemærkningerne er anført:

"...

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III" [min fremhævning]

..."

For at kunne genoptage ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal der altså foreligge et strafbart forhold. Noget andet er, at der ikke konkret behøver at være rejst en straffesag, og at beviskravene kan være forskellige i straffesager og i skattesager, men det ændrer ikke ved det grundlæggende forhold, at den legale målestok er den samme.

"...

 

B. Subjektiv tilregnelse skal foreligge i relation til indkomstskattepligten

..."

 

For at noget er strafbart skal to betingelser være opfyldt. For det første skal gerningsindholdet være realiseret. Dette er forbrydelsens objektive side. For det andet skal realisationen af gerningsindholdet kunne tilregnes gerningsmanden som forsætlig eller groft uagtsom. Dette er forbrydelsens subjektive side.

Som redegjort for nedenfor er betingelserne til den subjektive tilregnelse ikke opfyldt. Sagsøgeren havde fået at vide af R1, at friboligen ikke var indkomstskattepligtig, og sagsøgeren var i god tro om indkomstskattepligten.

Skatteministeriet anfører, at sagsøgeren ikke indgav en gaveanmeldelse, således som R1 havde rådgivet sagsøgeren om. Denne undladelse vedrørende et andet forhold er den bærende begrundelse for, at sagsøgeren skulle have handlet groft uagtsomt i relation til indkomstskattepligten.

Imidlertid mener Skatteministeriet ikke selv, at der skulle have været indgivet gaveanmeldelse. Det kan objektivt ikke bebrejdes sagsøgeren, at sagsøgeren ikke indgav en gaveanmeldelse, som ikke skulle have været indgivet.

Eftersom gerningsindholdet for unddragelse af gaveafgift objektivt ikke er realiseret, er det ufornødent at tage stilling til, om betingelserne til den subjektive tilregnelse måtte være opfyldt, for så vidt angår unddragelse af gaveafgift.

Det er ikke muligt ved vurdering af grov uagtsomhed i relation til eet forhold, i dette tilfælde unddragelse af indkomstskat, at inddrage den subjektive side for et andet forhold, nemlig unddragelse af gaveafgift. En sådan kombination af betingelser kan ikke foretages.

Den parallelle strafferetlige bedømmelse vil falde ud til, at der ikke foreligger overtrædelse af indkomstskattepligten, fordi kravene til subjektiv tilregnelse ikke er opfyldt, og at der heller ikke foreligger overtrædelse af gaveafgiftspligten, fordi friboligen objektivt ikke var gaveafgiftspligtig.

Det er ikke muligt at kombinere de objektive betingelser for eet forhold med de subjektive betingelser for et andet forhold. Det er derfor hverken muligt at straffe sagsøgeren for overtrædelse af indkomstskattepligten eller gaveafgiftspligten.

Da bedømmelsen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal ske efter samme målestok som det strafferetlige forhold, er ekstraordinær genoptagelse ikke mulig.

Det pointeres, at sagsøgeren ikke groft uagtsomt har overtrådt reglerne om gaveanmeldelse. For det første skulle der som nævnt objektivt ikke indgives gaveanmeldelse. For det andet gik sagsøgeren ud fra, at sønnen, der forestod alle økonomiske forhold vedrørende ejendommen, gjorde dette.

Denne sag handler ikke om, hvorfor A ikke indgav gaveafgiftsanmeldelse af en gave. Denne sag vedrører Skatteministeriets anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som kan anvendes i tilfælde, hvor skatteydere groft uagtsomt har undladt at foretage korrekt selvangivelse af indkomst. Således omhandler sagen alene, hvorvidt det var groft uagtsomt af A ikke at selvangive værdien af friboligen i hendes selvangivelse. Sagen omhandler derimod ikke, hvorfor A ikke indgav gaveafgiftsanmeldelse, eller hvorvidt det var groft uagtsomt af hende ikke at gøre dette. Derfor er Skatteministeriets opfordring vedrørende gaveanmeldelse uden retlig betydning. Opfordringen har alene til hensigt at stille sagsøgeren i et dårligt lys. Der er tale om et falsk lod i vægtskålen.

 

B. Konkret subsumption vurdering af grov uagtsomhed

 

Ad 1) Friboligen

Sagsøger er privat person og pensionist og havde ingen forudsætninger for at vurdere de skattemæssige konsekvenser af friboligaftalen. På denne baggrund indhentede sagsøgers familie rådgivning fra revisionsselskabet R1.

R1 rådgav klart og entydigt familien om, at friboligen ikke var indkomstskattepligtig. Friboligen var derfor selvangivelsen uvedkommende, da der ikke var noget at selvangive.

Indhentelse af professionel rådgivning må udgøre den nødvendige "påkrævede omhu" som er den målestok, som SKAT selv anfører i deres juridiske vejledning 2015, punkt A,C.3.2.4, hvorfor sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt.

Sagsøger var på baggrund af den indhentede professionelle rådgivning af den opfattelse, at der ikke var noget at selvangive, fordi friboligen ikke var indkomstskattepligtig.

Det kan konkret ikke bebrejdes sagsøger, at hun ikke selvangav friboligen, og undladelsen heraf kan ikke tilregnes hende som hverken groft eller simpelt uagtsomt.

Skatteministeriet anfører endvidere på s. 4 i svarskriftet, at:

"...

Såfremt sagsøgeren havde fulgt den modtagne rådgivning og indgivet gaveafgiftsanmeldelser for indkomstårene 2004-2008, havde SKAT haft mulighed for at vurdere de skattemæssige konsekvenser af den indgåede aftale om friboligen.

..."

 

Hvorvidt gaveanmeldelse eller for den sags skyld selvangivelse ville have gjort det muligt for SKAT at få kendskab til friboligen, er uden betydning for sagen. Manglende selvangivelse af en indtægt vil per definition føre til, at SKAT ikke har kendskab til indtægten, og konsekvensen af sagsøgtes standpunkt er, at eNNver undladelse af selvangivelse vil være groft uagtsom, fordi manglende selvangivelse eller anmeldelse per definition fratager SKAT muligheden for at få kendskab til indtægten.

R1 rådgav klart og tydeligt familien om, at friboligen ikke var indkomstskattepligtig, jf. brev af 12. marts 2004 (bilag 3), hvori R1 anførte:

"...

 

Det er fortsat vores vurdering, at forældrene ikke er indkomstskattepligtige, men at forældrene derimod er pligtige til at betale gaveafgift efter bestemmelserne i boafgiftsloven.

 

..."

 

På denne baggrund var sagsøgeren af den opfattelse, at der ikke var noget at selvangive. Hun var i god tro om indkomstskattepligten, og har ikke handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive friboligen.

Det forhold, at sagsøger ikke har indgivet en gaveanmeldelse, som efter SKATs opfattelse slet ikke skulle indgives, kan ikke påvirke bedømmelsen af uagtsomhed i forhold til unddragelsen af indkomstskat.

Sagsøger har netop handlet agtsomt ved at opsøge en specialist. Specialisten udtalte, at friboligen ikke var indkomstskattepligtig. Der var intet at selvangive.

I forhold til retsvildfarelsen, samt til brug for vurderingen af, om uagtsomheden i det konkrete tilfælde skal betragtes som grov, må følgende individuelle faktorer tillægges vægt;

  • at sagsøger forsøgte at afklare reglerne ved indhentelse af professionel rådgivning,

  • at skattereglerne på det relevante tidspunkt var uklare, og der var tale om komplicerede regler. Retstilstanden blev først forsøgt afklaret i 2009 af Højesteret i TfS 2009.61 (SKM2009.27.HR). Det faktum, at sagen gik helt til Højesteret, bekræfter, at der var tale om komplicerede regler. Det skal hertil bemærkes, at rådgivning fra R1 blev indhentet i 2004, det vil sige fem år før Højesterets afgørelse på området. I sammeNNæng hermed henvises der til SKATs vejledning 2015, punkt A,C.3.2.4, hvor det anføres, at manglende klarhed på et retsområde bevirker, at det er sværere at løfte bevisbyrden for, at der er tale om en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen.

  • at sagsøger ikke selv havde nogen særlig indsigt i eller erfaring med det danske skattesystem,

  • at sagsøger ikke havde en særlig uddannelsesmæssig baggrund som bevirkede, at hun havde særlige forudsætninger for at forstå de skattemæssige konsekvenser

  • at der er tale om en fiktiv indtægt i form af en fribolig. Sagsøger har ikke haft rede penge mellem hænderne.

Praksis - grov uagtsomhed:

Fra praksis vedrørende grov uagtsomhed skal fremhæves følgende:

TfS 1992.19 - Østre Landsret frifandt skatteyderen for grov uagtsomhed. Skatteyderen havde undladt at selvangive værdi af fri bil. Skatteyderen havde spurgt sin revisor til råds, og revisoren havde givet et forkert svar. Østre Landsret lagde vægt på, at fejlen måtte tilskrives revisors forkerte rådgivning. Dommens præmisser kan direkte overføres til nærværende sag.

TfS 1989.616 - Østre Landsret frifandt skatteyderen for grov uagtsomhed. Skatteyderen havde ikke oplyst en række indtægter. Østre Landsret lagde vægt på, at regnskaberne i skatteyderens anpartsselskab samt hans selvangivelser var udarbejdet af hans revisor, som havde været i besiddelse af alle relevante bilag.

TfS 1995.719 - Vestre Landsret frifandt skatteyderen for grov uagtsomhed, da skatteyderen havde svævet i en vildfarelse med hensyn til reglerne i momsloven. Vestre Landsret lagde vægt på, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen klar vejledning på området og at området selv for sagkyndige var vanskeligt tilgængeligt. De samme forhold gør sig gældende i nærværende sag.

TfS 1996.594 Vestre Landsret frifandt skatteyderen for grov uagtsomhed. Skatteyderen havde ikke oplyst en aktieavance på ca. 5,9 mio. kr. i selvangivelsen. Vestre Landsret lagde vægt på, at selvangivelsen var udfærdiget af 2 forsikringsmedarbejdere, som den tiltalte have grund til at anse for skattekyndige.

I nærværende sag er der tale om et langt mindre beløb, og den manglende selvangivelse skyldes rådgivning fra R1, et revisionsfirma som sagsøgte havde grund til at anse for kompetente. I forhold hertil bemærkes, at selve grundlaget for at statuere strafansvar ofte mangler, hvis revisoren har begået væsentlige fejl. Se hertil TfS 1992.471 hvor en statsautoriseret revisor blev dømt for medvirken til skattesvig, mens skatteyderne, som ikke var klar over fejlene, ikke blev straffet.

TfS 1994.525 - Vestre Landsret frifandt skatteyderen for grov uagtsomhed. Skatteyderen havde undladt at reagere på en for lav selvangivelse. Vestre Landsret lagde vægt på, at skatteyderens revisor forklarede, at han ikke ville have reageret, hvis han havde set den urigtige indkomstopgørelse.

Som det fremgår af den gennemgåede praksis skal der ganske meget til, før der foreligger grov uagtsomhed. I denne sag kan den manglende selvangivelse af friboligen ikke bebrejdes skatteyderen, og der foreligger følgelig ikke noget grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Det følger af SKATs egen procesvejledning (juridisk vejledning af snit A,C.3.5.5.2), at "Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 25. januar 2016 gjort gældende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26 er suspenderet, idet sagsøgeren har undladt at selvangive værdien af friboligen, renteindtægterne og likvidationsprovenuet, og således groft uagtsomt har bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse har været urigtigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for SKAT skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Der påhviler derfor den skattepligtige en selvstændig forpligtelse til at kontrollere, at både de fortrykte angivelser på selvangivelsen og indholdet af årsopgørelserne er korrekte.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har selvangivet sin andel af værdien af friboligen i indkomstårene 2004-2011. Sagsøgeren har dermed bevirket, at skattepligtige indtægter er blevet udeholdt, og han har handlet i strid med selvangivelsespligten i skattekontrollovens § 1.

Sagen udspringer af SKATs afgørelse af 20. september 2012 (bilag 6), der vedrører indkomstårene 2004-2011. SKAT genoptog sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2004-2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og genoptog skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2011 efter skatteforvaltningslovens § 26. Denne sag vedrører alene indkomstårene 2004-2008.

Sagsøgeren og dennes ægtefælle fik med virkning fra den 15. januar 2004 stillet en fribolig til rådighed af deres søn. Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at sagsøgeren og dennes ægtefælle skal beskattes af værdien af friboligen.

Sagsøgeren begrunder den manglende selvangivelse med, at hun var blevet rådgivet af R1 om, at friboligen ikke var indkomstskattepligtig, men at der derimod skulle betales gaveafgift.

I forlængelse heraf har sagsøgeren i stævningen, side 4, anført, at

"...

[i]ndhentelse af professionel rådgivning må udgøre den nødvendige "påkrævede omhu" som er den målestok, som SKAT selv anfører i deres juridiske vejledning 2015, punkt A,C.3.2.4, hvorfor sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt.

..."

Ukendskab til de relevante skatteregler hos skatteyderen eller dennes rådgiver medfører imidlertid ikke, at sagsøgeren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt ved manglende selvangivelse af værdien af friboligen, jf. TfS 2004, 886 (SKM2004.450.LSR) og TfS 2001, 988 (SKM2001.575.LSR).

Sagsøgeren fulgte endvidere ikke den indhentede rådgivning fra R1, idet sagsøgeren ikke indgav gaveafgiftsanmeldelse. Hvis sagsøgeren havde fulgt den modtagne rådgivning og indgivet gaveafgiftsanmeldelser for indkomstårene 2004-2008, havde SKAT haft mulighed for at vurdere de skattemæssige konsekvenser af den indgåede aftale om friboligen. SKAT blev imidlertid først bekendt med friboligaftalen ved SKATs henvendelse til sagsøgerens søn, NA.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at den skattepligtige forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller et ufuldstændigt grundlag. Da sagsøgeren hverken har selvangivet værdien af friboligen eller indgivet gaveanmeldelser, har hun bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

At sagsøgeren undlod at følge den modtagne rådgivning om at indgive gaveafgiftsanmeldelse skal naturligvis indgå i vurderingen af, om sagsøgeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Sagsøgeren har da netop også henvist til, at hun indhentede professionel rådgivning til støtte for, at hun ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det står imidlertid fast, at sagsøgeren på trods heraf ikke valgte at handle i overensstemmelse med den indhentede rådgivning.

Sagsøgeren hverken var eller kunne være af den opfattelse, at friboligen ikke skulle enten selvangives eller gaveanmeldes. Det er utvivlsomt. Da hun undlod begge dele, har hun mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har redegjort for, hvorfor hun på trods af den modtagne rådgivning valgte ikke at gaveanmelde friboligen. Sagsøgeren har således ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (1), hvorefter sagsøgeren blev opfordret til at redegøre for, hvorfor hverken sagsøgeren, sagsøgerens ægtefælle eller sagsøgerens søn indgav gaveafgiftsanmeldelse i overensstemmelse med den modtagne rådgivning.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I denne sag er det alene gjort gældende, at A eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt. Der er altså ikke spørgsmål om forsæt.

Det følger af praksis - herunder U.2011.1458H (SKM2011.209HR) og de forud derfor liggende afgørelser TfS 2009.572 V (SKM2009.572.VLR) og TfS 2001.825 Ø (SKM2001.582.ØLR) - at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Det er således uden betydning, om der ved tilblivelsen af den bestemmelse, der nu foreligger i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, muligt var tænkt et andet og snævrere anvendelsesområde.

De betragtninger, som sagsøgeren har anført vedrørende strafferetlige spørgsmål, herunder hvilke spørgsmål uagtsomheden skal vedrøre, har derfor heller ikke betydning for sagen.

Afgørende for spørgsmålet, om sagsøgeren har udvist grov uagtsomhed, er herefter de forudsætninger, hun havde på de afgørende tidspunkter.

Friboligen

Skattemyndighederne har genoptaget skatteansættelserne efter § 27, stk. 1, nr. 5, på grundlag af den manglende selvangivelse af friboligen.

Retten lægger til grund, at sagsøgeren og hendes ægtefælle hver især undlod at medtage oplysninger om friboligen som følge af den rådgivning, de fik af deres revisor, en rådgivning, der ikke var oplagt forkert på tidspunktet for rådgivningen. Imidlertid står det på baggrund af Højesterets afgørelse i SKM2009.27.HR klart, at rådgivningen var objektivt forkert.

Revisor havde ved sin rådgivning om, at værdien af friboligen ikke var skattepligtig, indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtig i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Det gjorde ingen af ægtefællerne, og heller ikke nogen på deres vegne.

Ved således ikke at følge den rådgivning, de havde fået, har ægtefællerne afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Derfor har de begge handlet groft uagtsomt ved ikke at medtage friboligen i deres selvangivelse, hvorved de har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten tilsidesætter således sagsøgerens synspunkt om, at uagtsomheden alene skal vurderes ud fra den ene del af den rådgivning, ægtefællerne og deres søn har fået.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at genoptage selvangivelserne for de relevante indkomstår for A.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostninger

Som følge af sagens udfald pålægges A at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Under henvisning til sagens karakter og omfang, den anslåede værdi af skattespørgsmålene for As vedkommende ca. 180.000 kr. og sagens udfald samt det forhold, at sagen er forberedt og hovedforhandlet på ½ retsdag sammen med ægtefællens sag, skal sagsøger, A betale 12.500 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet indeholder moms, idet Skatteministeriet har oplyst ikke at være momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

 

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 12.500 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter