Dato for udgivelse
10 Nov 2016 10:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Oct 2016 13:43
SKM-nummer
SKM2016.499.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
16-0590922
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
El-patronordningen, afgiftsgodtgørelse
Resumé

Skatterådet kan afkræfte, at spørger kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronloven), hvis spørger driver en el-kedel (el-patron) der er tilsluttet Xs ledningsnet, når spørger har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på sit kraftvarmeværk, der ikke er tilsluttet dette ledningsnet.

Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronloven), hvis spørger driver en el-kedel (el-patron) der er tilsluttet til X´s ledningsnet, hvis dette ledningsnet får forbindelse til det ledningsnet som spørger leverer varme til, når spørger har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på sit kraftvarmeværk.

Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronloven), hvis spørger henholdsvis driver og opfører/tilslutter en el-kedel, der er tilsluttet til X´s ledningsnet, når spørger køber et kraftvarmeværk, der direkte er tilsluttet X ledningsnet eller kraftvarmeværket er tilsluttet Y, Z eller K's ledningsnet og hermed har forbindelse til X's ledningsnet?

Reference(r)

Elafgiftsloven § 11, stk. 16 og 17

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit E.A.4.3.9.1.


Spørgsmål

  1. Kan A/S anvende elafgiftslovens § 11, stk. 16 (el-patronordningen), hvis A/S driver en el-kedel , der er tilsluttet X's ledningsnet, når A/S har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på A/S' anlæg?
  2. Kan A/S anvende elafgiftslovens § 11, stk. 16, hvis A/S driver en el-kedel (el-patronordningen), der er tilsluttet X's ledningsnet, hvis X's ledningsnet får forbindelse til det ledningsnet, som A/S leverer varme til, når A/S har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på A/S's anlæg.
  3. Kan A/S anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronordningen), hvis A/S driver en el-kedel, der er tilsluttet til X's ledningsnet, hvis A/S køber et kraftvarmeværk, der direkte er tilsluttet X's ledningsnet eller kraftvarmeværket er tilsluttet Y, Z eller K's ledningsnet og hermed har forbindelse til X's ledningsnet?
  4. Kan A/S anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronordningen), hvis A/S opfører og tilslutter en el-kedel til X's ledningsnet, hvis A/S køber et kraftvarmeværk, der direkte er tilsluttet X's ledningsnet eller kraftvarmeværket er tilsluttet Z eller K's ledningsnet og hermed tilsluttet X's ledningsnet?

Svar:

  1. Nej.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I anmodningen om bindende svar oplyser A/S følgende om de faktiske forhold:

"Fælles

A/S driver kraftvarmeværk.

Kraftvarmeværk har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet i gasafgiftslovens § 8, stk. 5. Kraftvarmeværk er i dag tilsluttet det fjernvarmenet, der syd og til nord.

Spørgsmål 1

A/S påtænker at drive en elkedel (el-patron) for 3. part. El-kedlen bliver placeret tæt ved X´s ledningsnet og tilsluttes X´s ledningsnet.

A/S kan i dag ikke levere varme til X´s ledningsnet fra Kraftvarmeværk. Ligeledes kan X ikke levere varme til det ledningsnet, som Kraftvarmeværk er tilsluttet.

Der vil blive indgået en driftsaftale mellem A/S og ejer af el-kedlen. Aftalen vil bl.a. indeholde oplysninger om indkøb og anvendelse af elektricitet og forhold om dispositionsret. De faktiske forhold vil opfylde de krav, der er i afsnit E.A.4.3.9.1 i SKAT´s juridiske vejledning.

Ejer af el-kedlen vil sandsynligvis være X.

Spørgsmål 2

A/S påtænker at drive en el-kedel (el-patron) for 3. part. El-kedlen bliver placeret tæt ved X´s ledningsnet og tilsluttes X´s ledningsnet.

A/S forventer, at ledningsnettet i nord inden for nær fremtid får forbindelse til et overordnet fjernvarmenet. Hermed har kraftvarmeværk forbindelse til det overordnede ledningsnet.

Der vil blive indgået en driftsaftale mellem A/S og ejer af el-kedlen. Aftalen vil bl.a. indeholde oplysninger om indkøb og anvendelse af elektricitet og forhold om dispositionsret. De faktiske forhold vil opfylde de krav der er i afsnit E.A.4.3.9.1 i SKAT´s juridiske vejledning.

Ejer af el-kedlen vil sandsynligvis være X.

Spørgsmål 3

A/S påtænker at drive en el-kedel (el-patron). El-kedlen bliver placeret tæt ved X´s ledningsnet og tilsluttes X´s ledningsnet.

A/S påtænker at købe et kraftvarmeværk, som er tilsluttet ledningsnettet i område, som efterhånden er et sammenhængende ledningsnet.

Det kraftvarmeværk, som A/S påtænker at købe, kan være beliggende, så det enten er tilsluttet ledningsnettet ved X, Z, Y eller K. Herved er A/S' el-kedel og kraftvarmeværk tilsluttet det samme - sammenhængende - net.

Der vil blive indgået en driftsaftale mellem A/S og ejer af el-kedlen. Aftalen vil bl.a. indeholde oplysninger om indkøb og anvendelse af elektricitet og forhold om dispositionsret. De faktiske forhold vil opfylde de krav, der er i afsnit E.A.4.3.9.1 i SKAT´s juridiske vejledning.

Ejer af el-kedlen vil sandsynligvis være X.

Spørgsmål 4

Samme forhold som i spørgsmål 3 bortset fra, at A/S påtænker at bygge og eje el-kedelen (el-patronen), som skal placeres tæt ved X´s ledningsnet og tilsluttes X´s ledningsnet.

Ved dette spørgsmål vil der i sagens natur ikke være nogen driftsaftale.

A/S har supplerende oplyst, at de fire dispositioner, som der anmodes om svar på i nærværende anmodning, er aktuelle og påtænkte dispositioner, som A/S har igangsat.

Derudover oplyser A/S, at A/S, i forhold til de beskrevne dispositioner, vil anvende det allerede eksisterende ledningsnet i område. 

I forhold til spørgsmål 1 og 2 oplyses det, at A/S ejer og driver Kraftvarmeværk.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er A/S's opfattelse, at spørgsmålene skal besvares således:

  1. Nej
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja

A/S begrunder sin opfattelse således:

" Lovgrundlag og praksis

Det fremgår følgende af stk. 16 og 17 i § 11 i lov om afgift af elektricitet (lov 310/2011 med senere ændringer):

Stk. 16. 2) Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 17. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen

Ved fremsættelse af loven - lov 1417/2005 - fremfører lovgiver følgende:

2.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.

De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor elmarkedsprisen er lav. Resultatet er, at der i dag eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske tab og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.

Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende måde:

Afgiften på brændsler til fjernvarme produktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarme produktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne reduceret.

Afgiften på brug af el til elpatroner (»store dyppekogere«) i forbindelse med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget til en fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eleksport.

Elafgifterne bliver nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Dette neutraliserer den stigning i elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag, og elforbrugerne holdes dermed skadesløse.

Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhensigtsmæssigheder, er der tale om et » win-win-forslag«, der både giver en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af især CO2, SO2 og NOx.

Energipolitisk udgør forslaget en vigtig opfølgning på regeringens Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en større fleksibilitet i elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning med havvindmøller. Udover perioder med store mængder billig vandkraft fra Norge og Sverige vil det først og fremmest være i perioder med meget vindmølle-el, at det nu vil blive attraktivt at fremstille varme ved el. Det vil forbedre økonomien i vindkraft.

Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre pr. kWh varme (ca. 45 kr. pr. GJ) bliver ikke ændret.

Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremstillet for sig selv ved kul, olie eller gas nedsat fra 20-25 øre pr. kWh varme (55-70 kr. pr. GJ) til 18 øre/kWh varme (50 kr. pr. GJ). Hvis der bliver anvendt el som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiftsbelastningen nedsat fra 66,6 øre pr. kWh til 18 øre pr. kWh.

......................"

Af afsnit E.A.4.3.9.1 i SKAT´s juridiske vejledning fremgår følgende:

"Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse

Som nævnt ovenfor har momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet og centrale kraftvarmeværker ret til afgiftslempelse.

Kraftvarmeproducenterne ejer dog ikke altid de varmeproduktionsanlæg, hvor varmen produceres, og som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet.

Der er eksempler på, at et fjernvarmeselskab, der køber hovedparten af varmen af en kraftvarmeproducent, samtidigt ejer et eller flere varmeproduktionsanlæg, der anvendes som reserve- og spidslastkedler, eller som bruges til mere kontinuerlig produktion af varme. Disse varmeproduktionsanlæg er som udgangspunkt ikke omfattet af afgiftslempelsen.

Det afgørende er dog ikke, om varmeproduktionsanlægget er ejet af kraftvarmeproducenten, men at det drives af kraftvarmeproducenten.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med flere kriterier, hvor

  • Indkøb af brændslet og
  • Anvendelse af brændslet

er to af de afgørende kriterier for at få afgiftslempelse. Det har været sigtet at skabe et vist sammenfald mellem retten til afgiftslempelse for fjernvarme og retten til godtgørelse af energiafgifter på energiforbrug til procesformål, der gælder for momsregistrerede virksomheder. Samtidig er det en betingelse at kraftvarmeproducenten har den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlægget.

Dette kan defineres som:

"Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulighed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som virksomheden indkøber og anvender til produktion af varme på varmeproduktionsanlæg, der leverer varme til det samme kollektive fjernvarmenet eller et lignende fjernvarmenet".

Udtrykt på en anden måde bliver afgiftslempelsen givet til den momsregistrerede kraftvarmeprocent, som indkøber brændslet. Det er også den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som har de økonomiske omkostninger ved drift af varmeproduktionsanlægget, og som fakturerer varmeleverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjernvarmeselskabet.

Det er den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som

  • skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget
  • har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

Eksempler på tilhørskonstellationer

Til illustration af, hvornår varme fra et varmeproduktionsanlæg er omfattet eller ikke er omfattet af afgiftslempelsen, kan der opstilles en række tilhørskonstellationer mv. mellem kraftvarmeenheden/kraftvarmeproducenten og varmeproduktionsanlæggene.

Eksemplerne nedenfor handler alle om den situation, hvor den producerede varme på varmeproduktionsanlægget leveres direkte til det kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet, og hvor definitionen for kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Følgende tilhørskonstellationer er som udgangspunkt omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

  • Kraftvarmeværket har fælles ejerskab med reserve- og spidslastkedlerne, og der er fælles driftspersonale og brændselsindkøb for både kraftvarmeværket og kedlerne
  • Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er den juridiske enhed med kraftvarmekapacitet, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten står for brændselsindkøb til drift af varmeproduktionsanlægget
  • Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten står for brændselsindkøb til både kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget. Kraftvarmeproducenten giver ordre til den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet) om start og stop af varmeproduktionsanlægget, og det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, der står for driften af kedlerne.

Følgende tilhørskonstellationer, er ikke omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

  • Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten står for driften af varmeproduktionsanlægget, men brændselsindkøbet til kedlerne varetages af den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet)
  • Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket, men giver besked til fjernvarmeselskabet, når der bliver behov for drift af varmeproduktionsanlægget
  • Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket. Det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, som afgør, hvornår varmeproduktionsanlægget skal producere varme
  • Kraftvarmeværket med kraftvarmekapacitet ejer et varmeproduktionsanlæg, men både driften og ansvaret for driften mv. er overdraget til et fjernvarmeselskab, som fx indkøber brændslet og som i øvrigt har udgifterne ved driften af varmeproduktionsanlægget."

SKAT udsendte den 2. september 2015 styresignal med præcisering af reglerne om kraftvarmekapacitet. Det fremgår af styresignalet:

"4. SKATs opfattelse

I situationen, hvor en momsregistreret varmeproducent (A) 

  • dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme -,
  • dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk (B),

opstår spørgsmålet, om A i medfør af loven har kraftvarmekapacitet, hvis A kun med varmen

fra sin egen kraftvarmeenhed og med affaldskraftvarmen fra B er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Det er SKATs opfattelse, at hvis varmeproducent A ikke via egen kraftvarmeenhed/kraftvarmekapacitet opfylder lovens krav om kraftvarmekapacitet, vil varmeleverancer fra andre kraftvarmeenheder til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Det bemærkes, at for at A kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det forudsat, at A selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er)."

Kraftvarmeværk har opfyldt kravet om kraftvarmekapacitet.

A/S ønsker at anvende ovenstående bestemmelse og ikke mindst hensigten med loven. Derfor påtænker A/S at drive en el-kedel (el-patron) for at producere fjernvarme til det kollektive fjernvarmenet.

Spørgsmål 1

Det er A/S overbevisning, at hensigten med loven har været, at det skal være muligt for kraftvarmeværker - der opfylder kravet om kraftvarmekapacitet - at få godtgjort afgift på varme fremstillet ved elektricitet på en el-kedel (el-patron).

 A/S har kraftvarmekapacitet på Kraftvarmeværket.

Efter § 11, stk. 16 i lov om afgift af elektricitet er der 3 muligheder for, at et værk/ledningsnet kan være omfattet

1)      virksomheden/værket har kraftvarmekapacitet efter stk. 2

2)      virksomheden/værket havde kraftvarmekapacitet efter stk. 2

samt

3)      et værk omfattet af bilag 1 i lov om afgift af mineralolieprodukter mv.

Forskellen på punkt 1 og 2 og punkt 3 er, at man ved punkt 1 og 2 omtaler virksomheder/værk, der har kraftvarmekapacitet, men der ved punkt 3 alene skal være et værk, der er omfattet af bilag 1 (central værker).

A/S's el-kedel leverer i dag ikke varme til det samme kollektive ledningsnet, som el-kedlen bliver tilsluttet.

Derfor opfylder A/S ikke det krav der fremgår af første punktum i elafgiftslovens § 11, stk. 16 "fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet" ved levering af varme fra el-kedlen.

Derfor vil svar på spørgsmål 1 være nej.

Spørgsmål 2

Kan A/S så anvende el-patronordningen, hvis X´s net bliver sammenkoblet med det nordlige net, hvortil Kraftvarmeværk er tilsluttet.

A/S forventer, at X´s net og ledningsnettet nord bliver sammenkoblet.

Kraftvarmeværk har kraftvarmekapacitet og vil efter en sammenkobling af nord nettet og X, Y og K's have forbindelse til det samme - sammenhængende - ledningsnet. Det ledningsnet, som el-kedlen skal levere varme til.

Endvidere leverer Kraftvarmeværk og den nye el-kedel direkte ind på et ledningsnet, hvor der er kraftvarmekapacitet, idet der til det sammenhængende ledningsnet har forbindelse til flere værker, som er nævnt i bilag 1 i lov om afgift på elektricitet.

Herved opfylder A/S og Kraftvarmeværk de betingelser om kraftvarmekapacitet, der fremgår af SKAT´s nyhedsbrev (styresignal) af 2. september 2015.

Ifølge SKAT´s styresignal af 2. september 2015 kan virksomheder medregne andre værkers kapacitet ved beregning af kraftvarmekapacitet.

Efter lovteksten er der ikke samme krav om kraftvarmekapacitet for ledningsnet, der er tilsluttet de værker, der er nævnt i bilag 1 i lov om afgift af elektricitet. Kravet er her, at der alene skal være et værk, der er nævnt i bilag 1, som er tilsluttet det kollektive fjernvarmenet.

Endvidere fremgår det af elafgiftslovens - § 11, stk. 16, 1. punktum, at det er leverance til "de samme kollektive fjernvarmenet". Det vil sige, at lovgiver her harmedtaget sammenhængende fjernvarmenet, som fx fjernvarmenettet i hovedstadsområdet.

Derfor bør spørgsmål 2 besvares med et - ja.

Spørgsmål 3

A/S påtænker at købe et kraftvarmeværk.

Kraftvarmeværket vil være beliggende således, at varmen fra værket bliver ledt ind et sted på det samlede ledningsnet i hovedstadsområdet.

Ledningsnettet er enten ejet af X, Y, Z eller K. Dette ledningsnet er et sammenhængende net, hvortil de værker, der er nævnt i bilag 1 til lov om afgift af elektricitet, leverer varme.

Kraftvarmeværk vil efter et køb af et kraftvarmeværk opfylde de betingelser for kraftvarmekapacitet, som fremgår af SKAT´s styresignal af 2 september 2015.

Efter SKAT´s styresignal kan varme fra eksterne kraftvarmeværker medregnes ved opgørelse af kraftvarmekapacitet. Det gælder også værker, som er nævnt i bilag 1.

Lovens krav om kraftvarmekapacitet opfyldes, idet A/S både ejer og driver et kraftvarmeanlæg og driver en el-kedel, og da der fra begge anlæg leveres varme til det sammenhængende kollektive fjernvarmenet.

Der er tale om et sammenhængende net, hvor der er tilsluttet værker, som er nævnt i bilag 1 til lov om afgift af elektricitet. Det er derfor A/Ss vurdering, at kravet om kraftvarmekapacitet hermed er opfyldt.

Efter lovteksten er der ikke samme krav om kraftvarmekapacitet for ledningsnet, der er tilsluttet de værker, der er nævnt i bilag 1 i lov om afgift af elektricitet. Kravet er her, at der alene skal være et værk, der er nævnt i bilag 1, som er tilsluttet det kollektive fjernvarmenet.

Endvidere fremgår det af elafgiftslovens - § 11, stk. 16, 1. punktum, at det er leverance til "de samme kollektive fjernvarmenet". Det vil sige, at lovgiver her har medtaget sammenhængende fjernvarmenet, som fx fjernvarmenettet i hovedstadsområdet.

Derfor bør spørgsmål 3 besvares med et - ja.

Spørgsmål 4

Forholdene er identiske med forholdene i spørgsmål 3.

Eneste forskel er, at A/S er ejer af el-kedlen. Derfor er der selvfølgelig heller ikke nogen driftsaftale.

Derfor bør spørgsmål 4 besvares med et - ja."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A/S ikke kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronordningen), hvis A/S driver en el-kedel (el-patron), der er tilsluttet X´s ledningsnet, når A/S har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på A/S anlæg - Kraftvarmeværk?

Lovgrundlag

Gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, lyder:

"Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, lyder:

"Stk. 16. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 17. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Praksis

Af SKATs Juridiske Vejledning 2016-2 afsnit E.A.4.3.9.1 vedrørende "Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)" fremgår bl.a. følgende (uddrag):

"(...)

Regler for afgiftslempelse for fjernvarme

Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme, har ret til afgiftslempelse for varme, der leveres til kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet, hvis

  • de ikke samtidigt producerer elektricitet til kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet
  • de har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Ved kollektive fjernvarmenet forstås et fjernvarmenet, som en ubestemt kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollektivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsforbrændingsværk.

Ved lignende fjernvarmenet forstås som hovedregel fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner kollektive fjernvarmenet.

Centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til blandt andet mineralolieafgiftsloven), der leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, har også ret til afgiftslempelse.

Bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme findes i følgende love:

Varmen skal leveres til de(t) samme fjernvarmenet, som kraftvarmeværket leverer varme til.

Det er uden betydning, om varmen produceres ved elektricitet, gas, kul eller olie.

Varme fra røggaskondenseringsanlæg skal også regnes med til den produceredevarme.

Varmen må ikke være fremstillet på et anlæg, som samtidig producerer elektricitet (kraftvarmeanlæg).

Det er dog uden betydning, at der på samme tid både produceres elektricitet og varme på et kraftvarmeanlæg og varme på et varmeproduktionsanlæg. Det er også uden betydning, om varmen produceres på anlæg, der fungerer helt uafhængigt af kraftvarmeanlægget, eller om anlægget fungerer i såkaldt seriedrift med kraftvarmeanlægget. Seriedrift finder sted, når varmeproduktionsanlægget er i direkte forbindelse med kraftvarmeanlægget (fx hvor returvandet fra varmeforsyningsnettet først ledes til kraftvarmeenheden og derfra videre til en gaskedel med det formål, at fjernvarmevandet opnår den ønskede fremløbstemperatur).

Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse

Der henvises her til uddraget af afsnit E.A. 4.3.9 vedrørende "Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)" i Den Juridiske Vejledning, som refereret ovenfor under afsnittet "A/Ss opfattelse og begrundelse".

Eksempler på tilhørskonstellationer

Der henvises her til uddraget af afsnit E.A. 4.3.9 vedrørende "Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)" i Den Juridiske Vejledning, som refereret ovenfor under afsnittet "A/Ss opfattelse og begrundelse".

Skatterådet bekræfter i SKM2014.480.SR, at et kraftvarmeværk kan anses som forbruger af naturgas til fremstilling af varme på spids- og reservelastkedler, fordi værket indkøber gassen, og værket har fuld rådighed over kedlerne. Kraftvarmeværket kan herved opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen for den varme, der produceres på kedlerne, selv om de ikke ejes af værket. I sagen lægger Skatterådet afgørende vægt på den driftsaftale, der er indgået mellem A/S, der skal drive anlægget, og ejeren af anlægget, hvorefter Skatterådet efter en konkret vurdering finder, at A/S i den konkrete sag har driftsansvaret.

I SKM2015.620.SR bekræfter Skatterådet, at en fjernvarmeproducent kan få tilbagebetalt en del af afgiften af elektricitet, som fjernvarmeproducenten har indkøbt og anvendt til varmefremstilling på elkedler. Elkedlerne er etableret på fjernvarmeproducentens grund, og ejet af et kommunalt varmeselskab. Som i SKM2014.480.SR lægger Skatterådet også her afgørende vægt på det fremlagte aftalegrundlag. Aftalen er i SKM2015.620.SR indgået mellem det kommunale varmeselskab og A/S, hvorefter A/S vurderes at have det fulde driftsansvar for det pågældende anlæg.

A/S henviser i anmodningen om bindende svar til SKATs nyhedsbrev af den 2. september 2015. SKAT skal for en god ordensskyld gøre opmærksom på, at der er tale om et styresignal, nærmere defineret: SKM2015.570.SKAT - Præcisering af begrebet "kraftvarmekapacitet" i el-patronordningen.

Begrundelse

For at få afgiftslempelse efter reglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 16, skal en række nærmere angivne betingelser være opfyldt, herunder at den momsregistrerede varmeproducent:

  • ikke samtidigt producerer elektricitet til kollektive fjernvarmenet,
  • har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005,
  • har det fulde driftsmæssige ansvar for det pågældende elkedelanlæg og
  • at varmen fra elkedlen skal leveres til samme kollektive net som kraftvarmeværket leverer varme til.

Til spørgsmål 1 er det oplyst, at A/S påtænker at drive en elkedel for 3. part. Elkedellen tilsluttes X's ledningsnet. Det er endvidere oplyst, at A/S ikke på nuværende tidspunkt leverer varme til X's ledningsnet fra Kraftvarmeværket, som A/S driver.

Allerede fordi A/S ikke leverer varme til X's ledningsnet fra det kraftvarmeværk, som A/S driver, kan A/S ikke omfattes af elafgiftslovens § 11, stk. 16.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at A/S kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronordningen), hvis A/S driver en el-kedel (el-patron), der er tilsluttet til X´s ledningsnet, hvis X´s ledningsnet får forbindelse til det ledningsnet, som A/S leverer varme til, når A/S har opfyldt krav om kraftvarmekapacitet på A/S anlæg - Kraftvarmeværk?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål nr. 1.

Praksis

Se under spørgsmål nr. 1.

Begrundelse

For at få afgiftslempelse efter reglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 16, skal en række nærmere angivne betingelser være opfyldt, herunder at den momsregistrerede varmeproducent:

  • ikke samtidigt producerer elektricitet til kollektive fjernvarmenet,
  • har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005,
  • har det fulde driftsmæssige ansvar for det pågældende elkedelanlæg og
  • at varmen fra elkedlen skal leveres til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmeværket leverer varme til.

Til nærværende sag er det oplyst, at A/S i relation til den disposition, der er beskrevet i spørgsmål 2, skal levere varme fra elkedelanlægget til X's kollektive fjernvarmenet . Videre er det oplyst, at A/S også vil levere varme fra det kraftvarmeværk, som A/S driver, dvs. Kraftvarmeværk, til det nordlige net. Endelig fremgår det, at X's kollektive fjernvarmenet og det nordlige net vil blive sammenkoblet

Det er A/S's opfattelse, at A/S opfylder betingelserne for kraftvarmekapacitet, når X's fjernvarmenet bliver sammenkoblet med det nordlige fjernvarmenet, fordi de samlet set skal anses som ét kollektivt fjernvarmenet.

A/S henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovteksten, at der ikke er samme krav om kraftvarmekapacitet for ledningsnet, der er tilsluttet de værker, der er nævnt i bilag 1 i lov om afgift af elektricitet. Kravet er her, at der alene skal være et værk, der er nævnt i bilag 1, som er tilsluttet det kollektive fjernvarmenet. SKAT gør i den forbindelse opmærksom på, at bilag 1 til elafgiftsloven ikke vedrører el-patronordningen. Der henvises i lovteksten derimod til bilag 1 i mineralolieafgiftsloven.

SKAT forstår ved kollektive fjernvarmenet et fjernvarmenet, som en ubestemt kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollektivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsforbrændingsværk.

Det fremgå af elafgiftslovens § 11, stk. 16, at afgiften kan tilbagebetales for den del af forbruget af afgiftspligtige varer, som er anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører.

Af SKATs Juridiske Vejledning E.A. 4.3.9 fremgår det ligeledes, at varmen skal leveres til de(t) samme fjernvarmenet, som kraftvarmeværket leverer varme til.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at leverancer fra henholdsvis elkedelanlægget og fra A/S's kraftvarmeværk til hver deres eksisterende fjernvarmenet opfylder lovens betingelse om "varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraftvarme-kapacitet vedrører", når de to eksisterende fjernvarmenet bliver sammenkoblet, således som oplyst i sagen.

SKAT finder derfor, at A/S opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 16.

Det bemærkes endvidere for god ordens skyld, at SKATs styresignal af 2. september 2015 - SKM2015.570.SKAT - præciserer begrebet kraftvarmekapacitet. Kraftvarmekapacitet er en af betingelserne for, at momsregistrerede varmeproducenter har ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet (el-patronordningen). Styresignalet har ikke til formål at præcisere begrebet "de samme kollektive fjernvarmenet".

Det bemærkes endelig, at SKAT ved besvarelsen af anmodningen har lagt til grund som en forudsætning, at A/S opfylder bestemmelsen om kraftvarmekapacitet i elafgiftslovens § 11, stk. 17.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3 og 4

Det ønskes bekræftet, at A/S kan anvende elafgiftsloven § 11, stk. 16 (el-patronloven), hvis A/S henholdsvis driver (spm. nr. 3) eller opfører og ejer en el-kedel (spm. nr. 4), der tilsluttes til X´s ledningsnet, når A/S samtidig køber et kraftvarmeværk, der direkte er tilsluttet X ledningsnet eller kraftvarmeværket er tilsluttet  Y, Z eller K´s ledningsnet og hermed har forbindelse til  X´s ledningsnet?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål nr. 1.

Praksis

Se under spørgsmål nr. 1.

Begrundelse

For at få afgiftslempelse efter reglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 16, skal en række nærmere angivne betingelser være opfyldt, herunder at den momsregistrerede varmeproducent:

  • ikke samtidigt producerer elektricitet til kollektive fjernvarmenet,
  • har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005,
  • har det fulde driftsmæssige ansvar for det pågældende elkedelanlæg og
  • at varmen fra elkedlen skal leveres til samme kollektive net som kraftvarmeværket leverer varme til.

Under forudsætning af, at A/S fra det omhandlede elkedelanlæg skal levere fjernvarme uden samtidig levering af elektricitet til samme fjernvarmenet, er førstnævnte betingelse opfyldt.

Det er til dispositionerne i henholdsvis spørgsmål 3 og 4 oplyst, at A/S dels vil købe et kraftvarmeværk, som enten er tilsluttet X Y, Z eller K's ledningsnet, dels påtænkter at drive eller opføre/eje og tilslutte en elkedel, der skal levere varme til X's transmissionsnet. X´s ledningsnet bliver sammenkoblet med X Y, Z eller K's ledningsnet.

På baggrund af disse oplysninger er det SKATs opfattelse, at når A/S's kraftvarmeværk enten direkte er tilsluttet X's transmissionsnet eller indirekte via en tilslutning til Y, Z eller K's ledningsnet (som herefter bliver sammenkoblet med X's transmissionsnet), og elkedlen tilsluttes X's transmissionsnet, må kraftvarmeværket anses som tilsluttet de samme kollektive fjernvarmenet.

Der henvises i den forbindelse til besvarelsen under spørgsmål nr. 2.

Særligt vedrørende spørgsmål nr. 3

For at A/S kan opnå afgiftslempelse efter elafgiftslovens § 11, stk. 16, er det yderligere en betingelse, at A/S kan anses for at have det fulde driftsmæssige ansvar for det pågældende elkedelanlæg.

Som det fremgår af SKM2014.480.SR og af afsnit E.A.4.3.9.1 i Den Juridiske Vejledning, er det ikke afgørende for adgangen til afgiftslempelse, at elkedelanlægget er ejet af kraftvarmeproducenten, men at det drives af kraftvarmeproducenten. Kraftvarmeproducenten er i dette tilfælde A/S.

Som det videre fremgår af bl.a. SKM2014.480.SR og SKM2015.620.SR, kan en sådan vurdering alene ske på baggrund af det aftalegrundlag, der er indgået mellem parterne, herunder hvorvidt varmeproducenten, der ønsker afgiftslempelse, kan vurderes at have det økonomiske- og driftsmæssige ansvar.

Det er til nærværende sag oplyst, at der endnu ikke er udarbejdet noget aftalegrundlag, herunder driftsaftaler mv. SKAT kan derfor ikke tage konkret stilling til det aftalegrundlag, der vil danne grundlag for dispositionerne, som er beskrevet i spørgsmål 3.

Af sagens oplysninger fremgår det dog, at der vil blive indgået en driftsaftale mellem A/S og ejer af elkedlen. Videre er det oplyst, at aftalen vil indeholde oplysninger om indkøb og anvendelse af elektricitet og dispositionsret. De faktiske forhold i denne aftale, vil, efter A/S's tilkendegivelser, opfylde de krav, der stilles i afsnit E.A.4.3.9.1 i Den Juridiske Vejledning.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt A/S i tilstrækkelig grad har det driftsmæssige, herunder økonomiske, ansvar for produktion og levering af varme i forhold til de varmeproduktionsanlæg, som ikke ejes af A/S.

Under forudsætning af, at aftalen, der skal danne grundlag for samarbejdet mellem A/S og ejeren af elkedlen, indeholder dokumentation for, at A/S har det fulde driftsmæssige ansvar for elkedelanlægget, er det SKATs opfattelse, at A/S kan opnå afgiftslempelse efter bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 16. Afgiftslempelsen kan opnås for den elektricitet, som er indkøbt og anvendt til varmefremstilling på det omhandlede elkedelanlæg, der er tilsluttet X's transmissionsnet. Det er en betingelse, at A/S's kraftvarmeværk er tilsluttet det samme transmissionsnet.

Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, er det SKATs opfattelse, at A/S er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 16. Det bemærkes endelig, at SKAT ved besvarelsen af anmodningen har lagt til grund som en forudsætning, at A/S opfylder bestemmelsen om kraftvarmekapacitet i elafgiftslovens § 11, stk. 17.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 og 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter