Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.  

Din årsopgørelse for 2021 er klar i TastSelv fra mandag den 14. marts 2022. Her kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Husk, at hvis du kan få kørselsfradrag, skal du selv oplyse det på årsopgørelsen.

Fristen for at rette årsopgørelsen er 1. maj 2022. Hvis du oplyser inden fristen, og du skal have penge tilbage, vil du få dem udbetalt hurtigere. Vi sætter i de fleste tilfælde automatisk pengene ind på din konto fra medio april.

Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for 2022, finder du det på din forskudsopgørelse

Se og ret din årsopgørelse

Du skal godkende dit oplysningsskema for indkomståret 2021 senest den 1. juli 2022. Også selv om du ikke har andre oplysninger end dem, der står i dit servicebrev.

Du skal udfylde oplysningsskema, hvis du: 

  • driver selvstændig virksomhed
  • har udenlandsk indkomst eller ejendom - Læs mere under Udlandsforhold
  • har udlejet en bolig, som du ikke selv bor i
  • er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen
  • har forskudt regnskabsår
  • ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne

Læs mere om oplysningsskemaet

Forstå din forskudsopgørelse og årsopgørelse

forskellen mellem forskudsopgørelse og årsopgørelse

Hvad er det?

Forskudsopgørelsen

Er vores beregning af dine indtægter for det kommende år, og hvad du skal betale i skat.

  • Forskudsopgørelsen er:
  • Budget
  • Gælder kommende år
  • Kan justeres løbende

Årsopgørelsen

Er dit regnskab for det foregående år, hvor du kan se, hvad du reelt har tjent og betalt i skat.

  • Årsopgørelsen er:
  • Regnskab
  • Gælder sidste år
  • Opgøres én gang årligt

Hvornår sker der noget?

Du kan se din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år fra november.

Du kan se din årsopgørelse på skat.dk/tastselv hvert år i marts.

Hvad skal jeg gøre?

Forskudsopgørelsen

Justér din forskudsopgørelse, når du får den, eller hvis du fx:

  • Går op/ned i løn
  • Har hjemmearbejdsdage
  • Optager lån
  • Starter/lukker virksomhed

Årsopgørelsen

Tjek din årsopgørelse og se, om du får skat tilbage eller skal betale restskat:

  • Se, om oplysningerne er rigtige
  • Ret evt. oplysningerne