Dato for udgivelse
03 Mar 2006 14:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jan 2005 13:29
SKM-nummer
SKM2006.124.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-0362-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Bødedom, grov uagtsomhed, skatteunddragelse, særlig viden
Resumé

T blev som direktør og daglig leder af ApS tiltalt for groft uagtsomt at have selvangivet selskabets indkomst for årene 1997-1999 for lavt, idet der uberettiget var foretaget afskrivninger med i alt 161.292 kr., hvorved der blev unddraget 53.764 kr. i skatter.

Byretten lagde det unddragne beløb til grund, selv om der i nogle af årene var underskud, idet selskabet, hvis forholdet ikke var blevet opdaget, havde haft mulighed for at fratrække det større underskud i de følgende år. T fandtes skyldig efter anklageskriftet, uanset at firmaets revisor havde vedtaget en bøde for det samme forhold.

Retten idømte T en bøde på 35.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen, da de urigtige oplysninger, som følge af reglerne om fremførsel af underskud, har været egnede til at unddrage det offentlige skat.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 25. januar 2005, 14. afdeling, S-0362-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Carsten Jensen).

Afsagt af landsdommerne

Kirsten Thorup, Ulrik Jensen og Michael Ellehauge (kst.)

----------

Randers byrets dom af 18. december 2003, 2. afdeling, SS 2.00738/03

Anklageskrift er modtaget den 17. juli 2003.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1,

ved groft uagtsomt som direktør og daglig leder af H1 ApS for indkomstårene 1997 til 1999 incl. at have selvangivet dettes indkomst for lavet med kr. 161.292, hvorved det offentlige blev unddraget skatter til i alt kr. 53.764.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, Skatteforvaltningen, samt revisor V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Retsmøde 12. juni 2003

Tiltalte nægtede sig skyldig. Tiltaltes begrundelse er, at han ikke er rette tiltalt, ligesom opgørelsens rigtighed bestrides.

Tiltalte forklarede, at H3 I/S v/direktør CB blev tilbudt at erhverve H1 ApS. Man havde imidlertid ikke tilstrækkelige midler til at købe ejendomsselskabet. Derfor erhvervede H2 ApS 50% af aktierne i ejendomsselskabet og H3 I/S de resterende. Tiltalte er direktør i H2 ApS. Anparterne ejes af hans kone. I forbindelse med købet blev der lavet en aktionæroverenskomst om, at ingen kunne disponere uden den andens medvirken. Aktierne blev erhvervet den 1. juli 1996. Omprioriteringen i ejendomsselskabet skete i august 1996, og han tiltrådte som direktør i ejendomsselskabet i november 1996. I forbindelse med omprioriteringen af ejendommen skete der en fejl i bogføringen, idet man opskrev afskrivningsgrundlaget. Der var et kurstab på 457.000 kr. Tiltalte henviste til sit notat af 18. oktober 2002 (bilag 4/3). Sagen drejer sig derfor om afskrivninger i 1997, 1998 og 1999 på 53.765 kr. pr. år. Han er senere blevet klar over, at i 1999 har man ikke udnyttet afskrivningsgrundlaget, idet ejendomsselskabet havde et negativt driftsresultat. Dette år skal derfor ikke medregnes.

Han mener, at der fra dette beløb skal fratrækkes 2 x 64.925 kr. Dette beløb vedrører de 2 moderselskaber, der havde taget det til indtægt. Ejendomsselskabet havde en egenkapital på 328.000 kr. De to aktionærer indbetalte hver 100.000 kr. De resterende 128.000 kr. indtægtsførte man med halvdelen i hvert af selskaberne, men det skulle man ikke have gjort. Da man gjorde det, mente de, at de gjorde det rigtigt, men på grund af skattesagen mener han, at det var fejlagtigt. Når der ikke kan foretages afskrivninger, skal dette beløb heller ikke tages til indtægt. Ved salg af ejendommen vil man i øvrigt blive genbeskattet af de foretagne afskrivninger. Han mener, at Skattevæsenets behandling af sagen har båret præg af, at man tilsyneladende i Skatteforvaltningen, er fuldstændig ukendt med reglerne vedrørende bygninger på lejet grund.

Tiltalte oplyste, at opgørelsen af afskrivningsgrundlaget er foretaget, før han blev direktør. Han er blot for de følgende år gået videre og har foretaget afskrivningen for disse år. Fejlen er foretaget af den, der var direktør i juli 1996. Tiltalte er derfor ikke ansvarlig. Han har siddet med ved bordet siden juli 1996, og han vidste, at der blev foretaget opgørelse af afskrivningsgrundlaget. De regnede med, at det var rigtigt. Tiltalte mener ikke, at han er mere ansvarlig end de øvrige deltagere, bl.a. CB. Den ansvarlige er efter hans opfattelse direktøren i juli 1996, LL.

Påhørt. Godkendt.

Tiltalte gav anklageren kopi af regnskabet for 1999.

Anklageren begærede sagen udsat til bevisførelse. Hun vil senere meddele, hvem der ønskes indkaldt som vidne.

Sagen udsat.

----------

Retsmøde 23. oktober 2003

Tiltalte tilføjede, at han den 28. juli 2003 fremsendte kommunens kendelse af 6. oktober 2000 til retten og til anklageren.

Som vidne mødte V.1, Skatteforvaltningen, der behørigt formanet forklarede, at han har været sagsbehandler på denne dag. Det fremgik af selvangivelsen for 1997, 1998 og 1999, at der havde været en tilgang på ca. 780.000 kr. i ejendomsselskabet for bygninger. Tilgang kan være forbedringer, ombygninger eller køb af en ny bygning. Hvis tilgangen er i orden, kan der foretages afskrivning. Når bygningen er opført på lejet grund, kunne der efter de dagældende afskrivningsregler foretages afskrivning over lejeperioden. Man bad om nærmere oplysninger om tilgangen. Man fik noget dokumentation, men efter skattevæsenets mening var der ikke tale om en tilgang af afskrivningsberettigede værdier. Hovedparten af beløbet på ca. 780.000 kr. vedrørte køb af anparter, men der var også kurstab på pantebreve m.v. Køb af anparter i et selskab, som ejer bygninger, er ikke afskrivningsberettigede i modsætning til køb af selve bygningerne. Det fremgik af oplysningerne, at moderselskaberne H2 ApS og H3 I/S havde købt H1 ApS og finansieret det ved egenfinansiering. Det vil sige, at ejendomsselskabet selv havde finansieret købet. Når dette sker, betragtes det som udlodning til moderselskabene. En sådan udlodning kan være skattepligtig, afhængig af hvor lang tid moderselskabet har ejet anparterne. Her var det skattepligtig udlodning for modelskabet. Der skulle derfor ske beskatning af udlodningen. Det forhold, at udlodningen beskattes, har ingen indflydelse på, hvorvidt datterselskabet kan afskrive eller ej. Han bekræfter, at der som en del af købsprisen er betalt 457.000 kr., jf. bilag 5/1. Da ejerperioden var 8½ år, blev der herefter fratrukket 457.000 kr. divideret med 8,5, det vil sige ca. 53.000 kr. pr. år.

Vidnet understregede, at det forhold, at der i moderselskaberne er indtægtsført ca. 65.000 kr. pr. selskab, ikke medfører, at dette beløb skal fratrækkes i datterselskabet. Udlodning og afskrivning har intet som helst med hinanden at gøre.

På tiltaltes spørgsmål, bekræftede vidnet, at der var to hovedaktionærer på købstidspunktet, og at de hver ejede 50%. Han mente, at de to hovedaktionærer var ligestillet.

Foreholdt kommunes sagsfremstilling (bilag 3/1) punkt E, mæglersalær, bekræftede vidnet, at det der anførte er udtryk for, at begge moderselskaber havde udført arbejde.

Vidnet bekræftede, at man efter ligningsloven skal behandle begge selskaber på samme tid. Kommunen var ikke kompetent til at behandle andet end moderselskabet H2 ApS. Oplysningerne vedrørende det andet moderselskab blev sendt til den relevante kommune.

Foreholdt samme bilag, side 3, opgørelse af den talmæssige regulering for indkomstårene 1997, 1998 og 1999, bekræftede vidnet, at hvis der kun reguleres med 53.000 kr., vil dette ikke udløse skat for 1998 og 1999.

Vidnet bekræftede, at ved eventuelt salg af ejendommen skal der laves en avanceopgørelse, og der skal derfor ske genbeskatning af de foretagne afskrivninger. Dette betyder, at på et eller andet tidspunkt vil skattevæsenet få skatten af afskrivningerne. I det lange løb er der således intet tab.

Vidnet var sagsbehandler vedrørende ejendomsselskabet. En kollega var sagsbehandler vedrørende H2 ApS. Han ved ikke, om der blev foretaget sagsbehandling vedrørende andre datterselskaber.

På anklagerens spørgsmål, oplyste vidnet, at underskuddet for 1999 kan fradrages i positiv indkomst i de følgende 5 år på grund af forhøjelserne er underskuddet nedsat fra ca 251.000 kr til ca 58.000 kr. Han ved ikke, om der har været positiv indkomst de følgende 5 år, og om underskuddet derfor er blevet fradraget.

Specialkonsulent V.3 forklarede behørigt formanet på tiltaltes spørgsmål om, hvorvidt der er rejst sag mod revisoren, at han mener, at dette spørgsmål er omfattet af hans tavshedspligt, og at han derfor ikke ønsker at svare på det.

Tiltalte oplyste, at han er bekendt med, at der er rejst tiltale mod revisoren, og at denne er idømt en bøde.

Anklageren erklærede, at hun ikke har noget kendskab til dette, men at hun er indforstået med, at tiltaltes oplysning lægges til grund.

På anklagerens spørgsmål, bekræftede vidnet, at der som anført i bilag 2/2 og 2/3 har været møder med tiltalte. Tiltaltes indstilling til det materielle indhold på daværende tidspunkt var, at han ville klage i det administrative system. Man har rykket tiltalte for klagen, idet man bad om en orientering. Man har aldrig modtaget noget fra tiltalte, og der er - så vidt han er bekendt - ikke blevet klaget.

Tiltalte bekræftede, at der ikke blev klaget. Dette var af tidsmæssige årsager.

ToldSkat fører tilsyn med ligning i kommunen og har uddelegeret ligningen til kommunen.

Påhørt. Godkendt.

På anklagerens spørgsmål, oplyste tiltalte, at revisoren har lavet regnskab og indsendt dette til skattevæsenet. Selskabet har lavet udkast til regnskab, der er afleveret til revisoren. Han laver typisk noget af regnskabet, og bogholderen laver noget andet. Han kan ikke i det konkrete tilfælde huske, hvad han har lavet. Samtlige bilag, bogføringer og udkast til regnskab er afleveret til revisoren. I udkastet, der er afleveret til revisoren, er ejendommens vurdering og opskrivningen anført. I udkastet er der ikke anført noget om afskrivninger. Revisoren har derfor foretaget afskrivninger. Det er muligt, at dette er sket efter samtale med ham, men han kan ikke huske det.

Anklageren begærede herefter sagen udsat med henblik på indkaldelse af revisor V.2, R1 Revision. Efter det oplyste bor revisoren ikke længere i ....

Sagen blev herefter berammet til foretagelse torsdag den 11. december 2003 kl. 09.30, Tinghuset, retssal B, Møllestræde 8, Randers.

Udeblivelsesvirkninger blev tilkendegivet tiltalte.

----------

Retsmøde 11. december 2003

Som vidne mødte V.2, der oplyste, at han i årene 1997 var ansvarlig for revision af tiltaltes firma. Han var på daværende tidspunkt medindehaver af et revisionsaktieselskab og var ansvarlig for firmaet. Han udtrådte af dette firma for 3 år siden. Revisionsfirmaet reviderede tiltaltes selskaber. Der var mange selskaber. Han kan ikke huske de konkrete aktieselskaber.

Det foregik normalt på den måde, at tiltalte foretog bogføring og opstillede regnskabet. Dette blev herefter sendt til revisionsfirmaet enten på diskette eller på print. Normalt var bogføringen på diskette og regnskabet var ofte på print. Revisionsfirmaet foretog herefter revision samt overførte tallene til firmaets brevpapir. De drøftede spørgsmål og kommentarer med tiltalte. Tiltalte var ikke en almindelig kunde. Tiltalte lavede stort set det hele selv på grund af hans baggrund som tidligere skattemedarbejder og selvstændig revisor. Han kan ikke huske noget om afskrivninger på køb af selskabet. Han er sikker på, at det ikke er ham eller revisionsfirmaet, der har foreslået afskrivningerne. Han husker det ikke 100% sikkert, men han kan overhovedet ikke forestille sig, at det skulle være ham, der har havde foreslået det. Når tiltalte fremsendte tallene, havde han beregnet skatten. Det vil sige, at han havde opgjort den skattepligtige indkomst inklusive afskrivninger. Han kan ikke huske, hvad der nøjagtigt er sket, idet han ikke har haft adgang til papirerne. Han har tænkt over sagen, siden han fik indkaldelse til retten, men han kan som nævnt ikke huske det nøjagtigt. Han betragter det dog som helt udelukket, at det skulle være ham eller nogen fra revisionsfirmaet, der har foreslået afskrivningerne.

Han bekræfter, at han har vedtaget en bøde i sagens anledning. Han havde det formelle ansvar for revisionen, og han havde ikke holdt ordentlig øje med de medarbejdere, der foretog revision af tiltaltes regnskaber. Derfor vedtog han en bøde.

Tiltalte foreviser vidnet et print af årsregnskab for perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1997 for "H1 ApS". Vidnet bekræfter, at det ligner de print, der blev afleveret til revisionsfirmaet. Han bekræfter, at der af det foreviste ikke fremgår afskrivninger, og at det ikke indeholder nogen skattemæssig opgørelse. Han kan ikke huske konkret, hvad der skete. Der er afsat selskabsskat i regnskabet, og der har derfor været foretaget en opgørelse af en skattepligtig indkomst. Han bekræfter, at man drøftede spørgsmålet om kommentarer med tiltalte.

Sagen procederedes.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Sagen optaget til dom, der tilkendegivet for de mødte afsiges torsdag den 18. december 2003 kl. 09.30.

Sagen udsat.

Rettens bemærkninger

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at H1 ApS for indkomstårene 1997 til 1999 incl. uberettiget har foretaget afskrivninger på ejendomme med 3 x 53.764,00 kr., eller i alt 161.292,00 kr. Uanset om selskabet i nogle af årene har haft underskud, finder retten, at det offentlige herved er blevet unddraget 53.764 kr. i skat, idet selskabet, hvis forholdet ikke var blevet opdaget, havde haft mulighed for at fratrække det større underskud i de følgende år. Det bemærkes i øvrigt, at forholdet må anses begået i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen.

Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ifølge anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tiltrådte som direktør den 6. august 1996, og at han ifølge sin egen forklaring "sad med ved bordet" også inden dette tidspunkt. Retten finder det uden betydning, at anmeldelsen om, at tiltalte tiltrådte som direktør, først er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 21. oktober 1996.

I overensstemmelse med den af revisor V.2 afgivne forklaring lægger retten til grund, at når selskabet fremsendte regnskabsmateriale til revisoren, var der foretaget beregning af skatten og dermed af afskrivningerne. Retten finder, at tiltalte som direktør og daglig leder af selskabet, uanset om det er ham, der har foretaget afskrivningerne eller andre, er ansvarlig for dette forhold. Under hensyn til, at tiltalte tidligere har fungeret som registreret revisor og været ansat hos Skattevæsenet, finder retten, at tiltalte herved har handlet groft uagtsomt.

Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet, idet retten finder, at det er uden betydning, om firmaets revisor har vedtaget en bøde for det samme forhold.

Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 35.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 25. januar 2005, 14. afdeling, S-0362-04

Retten i Randers, 2. afdeling, har den 18. december 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 2.00738/03).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har den 3. september 2004 supplerende forklaret, at købet af H1 var et naturligt led i H2 ApS' virksomhed med køb, salg og udlejning af ejendomme. Al bogføring blev foretaget i selskabet, og i det udkast, der blev afleveret til revisor, var tallene fra det foregående regnskab vedrørende egenkapital, opskrivningshenlæggelser og skatter overført. Der var ikke foretaget nogen skatteberegning. I revisorens regnskab havde revisoren derefter foretaget regulering af årets resultat med afskrivninger og regulering af opskrivningshenlæggelser. Revisoren beregnede også skatten. Han afleverede papirerne på revisor V.2s kontor, men V.2 var aldrig til stede. Der blev ikke afholdt møder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Efter modtagelsen af årsregnskaberne så han årsregnskabet igennem, men der var ikke noget vedrørende afskrivningerne, der faldt ham i øjnene. Afskrivningerne måtte nødvendigvis være store, når ejendommen skulle nedrives i løbet af ganske få år på grund af opsigelse af lejekontrakten vedrørende grunden. Han vidste ikke, at købesummen for selskabet indgik i afskrivningsgrundlaget, men regnede med, at afskrivningerne var de lovlige afskrivninger af forbedringerne på ejendommen. Han anså det for at være uden praktisk betydning, at revisoren havde afskrevet mere end nødvendigt for at nedskrive den skattepligtige indkomst til 0, idet underskuddet kunne fremføres. Hvis der kun var blevet afskrevet til en skattepligtig indkomst på 0, havde afskrivningerne ikke oversteget, hvad der lovligt kunne være afskrevet med et rigtigt opgjort afskrivningsgrundlag. Det var udelukkende af praktiske grunde, at han blev direktør i ejendomsselskabet, fordi bogføringen skulle ske hos H2 ApS. Ved købet interesserede han sig ikke for afskrivningsgrundlaget, som i realiteten er ret uinteressant. Det afgørende er, om der kan laves en fornuftig forretning ved købet. Han er uddannet som kontorassistent hos skattevæsenet og har senere drevet selvstændig virksomhed som revisor.

Tiltalte har under den fortsatte domsforhandling den 24. januar 2005 yderligere forklaret, at han ikke udfærdigede kladde til regnskabet for regnskabsåret fra 1. juli 1996 til 30. juni 1997. Den skyldige skat blev efterbetalt, da den var blevet opgjort.

V.2 har supplerende forklaret, at de udkast til regnskaber, revisionsfirmaet udarbejdede, og som indeholdt afskrivninger og skatteberegninger, som en helt fast fremgangsmåde blev sendt til kunden til godkendelse, hvis det afveg fra kundens udkast. Ellers blev blot det endelige regnskab sendt. Selvangivelsen kunne ikke indsendes uden kundens godkendelse og underskrift. Han kan ikke sige, om hans gennemgang af tiltaltes udkast har været mindre gennemgribende på grund af tiltaltes særlige baggrund, men han havde stor tillid til tiltalte. Han er næsten sikker på, at tiltaltes udkast for regnskabsåret 1997/98 indeholdt en skatteberegning med afskrivninger, som revisionsfirmaet rettede for en fejl og derefter indsatte i regnskabet. Han kan ikke sige, om revisionsfirmaets skatteberegning for 1998/99 på samme måde bygger på et udkast fra tiltalte.

V.1 har supplerende forklaret, at skattemæssige underskud - også som følge af afskrivninger - kan fremføres til fradrag i senere indkomstår. Også uberettigede afskrivninger, der fører til en negativ skattepligtig indkomst, kan således på længere sigt føre til for lav skattebetaling.

V.4 har forklaret, at hun er indehaver af R1 Revision A/S, som siden 1986 har været revisor for tiltaltes selskaber. Tiltaltes selskaber blev betjent af V.2, indtil denne fratrådte virksomheden. Selv om hun ikke personlig deltog i sagsbehandlingen, kan hun udelukke, at der er modtaget regnskaber fra tiltalte på diskette, for hans opstillinger kunne ikke bruges til noget som helst. Skatteberegningen og dermed afskrivningerne er en del af revisionsprotokollatet, som udarbejdes af revisoren. Det eneste, revisionsfirmaet fik fra tiltalte, var resultatopgørelsen og opgørelsen af aktiver og passiver. De gamle sagsmapper er blevet gennemgået i anledning af sagen, og der lå ikke disketter i dem.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af skattevæsenets beregninger, at afskrivningsgrundlaget for H1 ApS i regnskabsåret 1996/97 uberettiget blev forøget med 786.944 kr., hvilket for de omhandlede indkomstår medførte uberettigede afskrivninger på 92.582 kr. årligt, hvoraf der alene er rejst tiltale for så vidt angår det beløb, der er anført i anklageskriftet, og som vedrører afskrivninger på det beløb, som af selskabets midler blev anvendt til køb af dette.

Det er ubestridt, at tiltalte ikke udarbejdede udkast til regnskab for det første indkomstår efter erhvervelsen, og det er efter bevisførelsen uklart, i hvilket omfang afskrivningerne i øvrigt bygger på udkast, som blev fremsendt af tiltalte, og i hvilket omfang de er blevet drøftet med tiltalte, men efter tiltaltes egen forklaring sad han fra erhvervelsen af selskabet "med ved bordet", og han vidste, at der blev foretaget en opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Det er endvidere ubestridt, at endelige regnskaber for de indkomstår, der er omfattet af tiltalen, er underskrevet af tiltalte som direktør i ejendomsselskabet.

Tiltalte har i mange år været ansat hos skattevæsenet og har senere drevet selvstændig virksomhed som revisor. På denne baggrund er det groft uagtsomt, at tiltalte indgav selvangivelse med afskrivninger, som byggede på den klart urigtig forøgelse af afskrivningsgrundlaget.

Da oplysningerne har været til brug ved skattens beregning, og da de som følge af reglerne om fremførsel af underskud har været egnede til at unddrage det offentlige skat, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.