Vi tilbyder en række vejledningstilbud til blandt andet nystartede virksomheder og selskaber. Du kan fx blive klogere på skat, moms og told og få styr på de vigtige frister. Alle vores tilbud er gratis.

Helt konkret tilbyder vi:

  • Videoer om relevante emner, som du kan se, når det passer dig.
  • Webinarer, der er online infomøder, hvor du kan stille spørgsmål via en chatfunktion.
  • Optagede webinarer, som du kan se, når du har tid.
  • Infomøder, der er fysiske møder, der foregår i København og Aarhus.
  • Vejledningssamtaler på telefon - til dig der har startet egen virksomhed.
  • Vejledningsmøder om told - til dig, der er nyregistreret importør eller eksportør.

Infomøder, webinarer og videoer

Vi tilbyder løbende infomøder, webinarer og videoer til enkeltmandsvirksomheder, der er registreret for moms. Her får du en introduktion til, hvad du skal vide i forhold til skat og moms.

Vi anbefaler, at du som ny virksomhedsejer først deltager på infomødet Ny virksomhed - hvordan gør jeg? Del 1 og derefter på mødet Ny virksomhed - hvordan gør jeg? Del 2.

Infomødet Ny virksomhed - hvordan gør jeg? Del 1 udbydes også som optaget webinar, så du kan se det, når det passer dig.

Vi tilbyder derudover videoer om handel med udlandet, eksempelvis Køb af varer fra andre EU-lande – hvordan gør jeg med momsen? samt andre korte videoer om relevante emner. Videoerne varer omkring 15 min.

Se alle vores tilbud til enkeltmandsvirksomheder

Vejledningssamtaler

Samtalen er til dig, der har startet egen virksomhed inden for de sidste to år og har brug for generel vejledning om fx moms, skat og indberetning i TastSelv.

Bestil en vejledningssamtale

Vi har flere videoer, der er relevante for dig som selskabsejer. Du har bl.a. mulighed for at se videoer om løn og indberetning af A-skat samt videoer om handel med udlandet, eksempelvis Køb af varer fra andre EU-lande - hvordan gør jeg med momsen?

Se alle vores tilbud til selskaber

Vejledningsmøde om told
Et vejledningsmøde er for dig, der er blevet registreret som eksportør og/eller importør inden for de seneste 2 år og har brug for generel vejledning om told. Vi kan fx tage en snak om, hvad du skal gøre, når du skal importere og/eller eksportere varer fra eller til lande uden for EU, hvordan du laver en fortoldning eller udregner toldværdien.

Mødet foregår enten i din virksomhed, på en af Toldstyrelsens lokaliteter eller over telefonen, og vi tager udgangspunkt i dine konkrete spørgsmål.

Bestil et vejledningsmøde om told

Vi anbefaler, at du inden et vejledningsmøde deltager på et af vores infomøder for nystartede virksomheder eller ser det som optaget webinar.

Se alle vores tilbud til importører og eksportører