Det afhænger af, hvad du er utilfreds med.

Hvis du er utilfreds med den konkrete afgørelse i et skatte- eller afgiftsmæssigt spørgsmål, skal du følge den klagevejledning, du har fået tilsendt i forbindelse med afgørelsen af din sag.

Hvis du er utilfreds med selve sagsbehandlingen i forhold, der ikke har noget med indholdet i den konkrete afgørelse at gøre, kan du sende din indsigelse på mail til klage-sagsbehandling@adst.dk eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Din indsigelse kan fx være om:

  • Lang sagsbehandlingstid
  • Mangelfuld vejledning
  • En medarbejders adfærd
  • Mistanke om brud på Skatteforvaltningens tavshedspligt.

Din indsigelse bliver sendt videre til direktøren eller fagdirektøren i den styrelse, der har behandlet din sag.

Hvis du ikke er tilfreds med det svar, du får fra direktøren eller fagdirektøren, har du mulighed for at få svaret behandlet af Borger- og retssikkerhedschefen.

Det kan alle, der selv har oplevet nogle forhold i forbindelse med Skatteforvaltningens behandling af deres egen sag, som de er utilfredse med.

Din indsigelse skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse af, hvad du er utilfreds med. Du er velkommen til at vedhæfte et eller flere bilag, som du finder relevante for vores behandling af din indsigelse.

Indsigelsen sendes på mail til klage-sagsbehandling@adst.dk eller med post til Administrations- og servicestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Borger- og retssikkerhedschefen har mulighed for at fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. Derimod har Borger- og retssikkerhedschefen ingen muligheder for at tvinge Skatteforvaltningen til at træffe bestemte afgørelser eller andre beslutninger. Borger- og retssikkerhedschefen kan heller ikke træffe afgørelser.

Et af kerneområderne for Borger- og retssikkerhedschefen er at fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Læs mere om Borger- og retssikkerhedschefen (på skatteforvaltningen.dk).

Hvis visiteringsfunktionen vurderer, at din henvendelse er en indsigelse over sagsbehandlingen, får du en kvittering med oplysning om, at den er modtaget, og at den er sendt videre til den person, der skal behandle indsigelsen.

Det betyder, at din indsigelse bliver sendt til direktøren eller fagdirektøren i den styrelse, som den vedrører. Direktøren eller fagdirektøren er nemlig første instans i behandlingen. Her gennemføres en vurdering af de punkter, du er utilfreds med, og de involverede medarbejdere høres. Når indsigelsen er færdigbehandlet, får du svar fra direktøren eller fagdirektøren.

Hvis en fagdirektør svarer, orienteres styrelsens direktør om din indsigelse og svaret, inden fagdirektøren sender det til dig. Det skyldes et ønske om at sikre en ensartet og korrekt behandling af alle.

Er du ikke tilfreds med svaret, har du mulighed for at få det behandlet af Borger- og retssikkerhedschefen, der er anden instans i behandlingen af indsigelser over Skatteforvaltningens sagsbehandling.

Borger- og retssikkerhedschefen indhenter og vurderer materialet fra den første behandling af din indsigelse og det svar, du modtog. På den baggrund kommer Borger- og retssikkerhedschefen med en udtalelse, der er endelig.

Behandlingen af indsigelser skal normalt være afsluttet inden for 6-8 uger. Men der kan være forhold, der gør, at svartiden kan blive længere. Hvis det er tilfældet, får du brev om, hvornår du så kan forvente svar.

Nej, der er ingen forældelsesfrist.

Du får en vurdering af, om du har fået en ordentlig og korrekt behandling. Og din indsigelse kan betyde, at der bliver set nærmere på Skatteforvaltningens måder at arbejde på, og om der er brug for at ændre på Skatteforvaltningens procedurer og arbejdsgange.

Din indsigelse kan dog ikke føre til ændringer i afgørelser, der er truffet i forbindelse med din sag.

Borger- og retssikkerhedschefens svar er endeligt, og du kan ikke klage over svaret til andre i Skatteministeriet.