Individualforfølgning er den ene af de to hovedformer for kreditorforfølgningssystemer, der anvendes til tvangsfuldbyrdelse af krav. Den anden hovedform er universalforfølgning, Tvangen i kreditorforfølgningen ligger i, at skyldneren ikke kan modsætte sig de retsskridt, der følger heraf, og hvis han forsøger, kan de gennemføres med magt.

Individualforfølgning er karakteriseret ved, at den kun omfatter enkelt kreditorer hver for sig. De væsentligste tvangsfuldbyrdelsesformer er udlæg, arrest og forbud. Universalforfølgning er karakteriseret ved, at samtlige kreditorer omfattes af en samlet gældsordning. Opstarten hertil vil ofte være en rekonstruktionsbehandling med en efterfølgende akkord eller konkurs.

Hvis flere kreditorer samtidig har iværksat individualforfølgning mod en fælles skyldner, og der således opstår konkurrence mellem de enkelte kreditorer om fyldestgørelse i skyldnerens aktiver, gælder princippet om "først i tid, bedst i ret" i kreditorernes indbyrdes prioritetsstilling.

Her I Inddrivelsesvejledningens afsnit G behandles fuldbyrdelsesformen udlæg indgående. Endvidere behandles arrest. Universalforfølgning behandles i afsnit H.