Efter VSL § 6, stk. 1, opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Bortset fra bestemmelsen om renteperiodisering i VSL § 6, stk. 2, jf. E.G.2.7.2, og bestemmelsen om leasingbiler i VSL § 6, stk. 3, jf. E.G.2.7.5, findes der ingen særlige regler om indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven.

Der skal derfor foretages en sædvanlig indkomstopgørelse for virksomheden. Ved opgørelsen medregnes alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, og der fradrages driftsomkostninger og renteudgifter, ligesom fortjeneste og tab i forbindelse med afståelse m.v. også medregnes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler herom.

En erhvervsdrivende havde indbetalt ambi for indkomstårene 1988-90, og beløbene blev fratrukket ved indkomstopgørelsen for de pågældende år, hvor han benyttede virksomhedsordningen. I de efterfølgende år havde han alene anvendt virksomhedsordningen for 1994. I 1995 modtog han tilbagebetaling af ambi. Ligningsrådet udtalte, at den erhvervsdrivende havde pligt til at medregne den tilbagebetalte ambi i virksomhedsindkomsten for 1995, hvis han valgte at henføre det tilbagebetalte beløb til dette år, og hvis han i dette år havde benyttet virksomhedsordningen. Denne kunne dog ikke anvendes på den tilbagebetalte ambi, hvis anden indkomst end ambi blev holdt uden for virksomhedsordningen, TfS 1996, 402 LR.

I forhold til virksomhedsordningen skal der også foretages en sædvanlig indkomstopgørelse for genvundne afskrivninger i forbindelse med afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en virksomhed under virksomhedsordningen medregnes de genvundne afskrivninger, jf. AL § 9, stk. 4, og § 21, stk. 6.

Om opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst bemærkes i øvrigt:

  • Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger som nævnt i LL § 13 er ikke fradragsberettigede ved opgørelse af virksomhedens indkomst. Afholdes sådanne udgifter af virksomheden, anses beløbet for overført til den skattepligtige, som kan fradrage beløbet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se endvidere SKM2005.300.LSR.
  • Hvis en blandet benyttet bil indgår i virksomheden, skal den behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsudgifter fratrækkes således fuldt ud ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat. Blandet benyttede aktiver, herunder biler, er behandlet nærmere i E.G.2.1.6.
  • Virksomheden refunderer de erhvervsmæssige omkostninger, som den skattepligtige har afholdt for virksomheden. Sådanne refusioner til den skattepligtige fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.
  • Værdien af den skattepligtiges benyttelse af virksomhedens aktiver eller ikke-bogført udtag af varer til privat anvendelse, tillægges virksomhedens indkomst og anses for overført til den skattepligtige.
  • Tilskud, som den skattepligtige modtager i egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende, skal indgå i virksomheden, uanset om de er skattepligtige eller ej. Tilskud som nævnt i AL § 44 indgår i virksomheden, når de modtages, dvs. uafhængig af, hvornår de medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
  • Med hensyn til syge- og barselsdagpenge, iværksætterydelse og uddannelses- og forældreorlovsydelse, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende, henvises til E.B.8.3.1.1 og SKM2003.416.ØLR.
  • Hvis indehaveren af en virksomhed under virksomhedsordningen modtager vederlag fra en hvervgiver, som er forpligtet til at indeholde A-skat af beløbet, medregnes den fulde indkomst ved opgørelsen af virksomhedens overskud, og den tilbageholdte A-skat anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen efter VSL § 5.
  • Livsvarige ydelser på finansloven, anses ikke for at vedrøre virksomheden, jf. SKM2002.168.LSR.
  • En virksomheds udenlandske indkomst skal ligesom virksomhedens indenlandske indkomst medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst efter VSL § 6. Hvis den skattepligtige f.eks. kun har én virksomhed, og hvis denne er placeret i udlandet, kan virksomhedsordningen anvendes på denne virksomhed, ligesom ordningen kan anvendes på en virksomhed, der drives her i landet. Hvis den skattepligtige f.eks. driver selvstændig erhvervsvirksomhed både i udlandet og her i landet, skal virksomhedsordningen anvendes på samtlige virksomheder, hvis den skattepligtige vil anvende ordningen, jf. E.G.2.2.3, som behandler VSL § 2, stk. 3, hvorefter samtlige virksomheder i forhold til virksomhedsordningen skal behandles som én virksomhed, hvis den skattepligtige driver flere virksomheder. 
  • Udgifter til formueadministration er fradragsberettigede jf. SKM2006.409.LSR.
  • Udgifter til løbende ydelser efter LL § 12 skal som hovedregel fragå ved opgørelsen af skattepligtig indkomst uden for virksomheden. Indtægter i form af løbende ydelser beskattes som hovedregel som personlig indkomst uden for virksomheden.

    Udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund efter LL § 12, stk. 2-6, skal altid fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst uden for virksomheden. I visse tilfælde kan udgifter efter LL § 12, stk. 7, om løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999, fradrages i den personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

    Forudsætningen herfor er, dels at den skattepligtige, som afholder ydelsen, er selvstændigt erhvervsdrivende, dels at den afholdte udgift har karakter af en driftsomkostning. Der kan f.eks. være tale om en driftsomkostning, hvis den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (eventuelt i form af fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at købesummen for en virksomhed helt eller delvist fastsættes til en løbende andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække.

    Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal udgifterne til sådanne løbende ydelser fragå ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Tilsvarende skal sådanne indtægter indgå i virksomheden.

    For løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale indgået den 1. juli 1999 eller senere, finder LL § 12 B anvendelse. Denne bestemmelse er gennemgået i E.I.2.4.2, hvortil der henvises. Løbende ydelser eller vederlag ved overdragelse af forpligtelsen til at betale løbende ydelser kan efter LL § 12 B, stk. 5, 7 og 9, fradrages i yderens skattepligtige indkomst, i det omfang ydelsen eller vederlaget ikke fragår i saldoen for den kapitaliserede værdi af ydelserne, jf. LL § 12 B, stk. 3. Tilsvarende beskattes løbende ydelser og vederlag for afståelse af retten til løbende ydelser alene hos modtageren, i det omfang ydelsen eller vederlaget ikke fragår i saldoen, jf. således LL § 12 B, stk. 4, 6 og 8.

    Ændringen af LL § 12, stk. 7, og indføjelsen af LL § 12 B har alene betydning for, i hvilket omfang løbende ydelser er skattepligtige og fradragsberettigede. Spørgsmålet om hvorvidt skattepligtige og fradragsberettigede løbende ydelser skal indgå i virksomheden skal dermed fortsat afgøres efter de ovennævnte principper. Tilsvarende gælder for skattepligtige og fradragsberettigede vederlag for afståelse af retten/forpligtelsen til at modtage/betale løbende ydelser.
  • Ved salg af en ejendom omfattet af virksomhedsordningen, indgår en eventuel fortjeneste i virksomhedens overskud, uanset at fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven og personskatteloven beskattes som kapitalindkomst. Hvis fortjenesten spares op, skal der betales en foreløbig virksomhedsskat. Når det opsparede beløb senere hæves, vil beløbet med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat blive beskattet som personlig indkomst, se E.J.2.1.4.
  • Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul indgår i virksomhedens skattepligtige indkomst, når klausulen medfører begrænsninger i udøvelsen af en personlig virksomhed. Vederlaget for påtagelsen af konkurrenceklausulen kan derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. SKM2009.773.ØLR

Efter VSL § 6, stk. 2, fordeles fradrag for renteudgifter m.v. og renteindtægter, jf. LL § 5 ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

Det betyder, at der altid skal ske periodisering af renter på fordringer og gæld, som indgår i virksomheden.

Kravet om obligatorisk periodisering omfatter alene renter af fordringer og gæld, som indgår i virksomheden. Efter LL § 5, stk. 5, kan en skatteyder, der driver erhvervsmæssig virksomhed, nu frit vælge at periodisere sine renteindtægter og renteudgifter i stedet for at anvende forfaldsprincippet. Bestemmelsen har først og fremmest betydning for skattepligtige, der ikke anvender virksomhedsordningen, idet det som nævnt følger af VSL § 6, stk. 2, at skattepligtige der anvender virksomhedsordningen altid skal foretage periodisering af erhvervsmæssige renter. Det valg, der træffes efter LL § 5, stk. 5, indebærer, at der skal anvendes samme princip for private og erhvervsmæssige renter. For skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, har LL § 5, stk. 5, den betydning, at den skattepligtige kan vælge også at periodisere sine private renteudgifter. Se om LL § 5, stk. 5, A.D.1.2 og A.E.1.1.2.

Såfremt en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har valgt at foretage periodisering efter LL § 5, stk. 5, indebærer dette valg i forbindelse med en senere udtræden af virksomhedsordningen, at der fortsat skal foretages periodisering af samtlige renter.

Har den skattepligtige ikke valgt periodisering efter LL § 5, stk. 5, skal den pågældende i det første indkomstår efter at være udtrådt af virksomhedsordningen anvende forfaldsprincippet for såvel private som erhvervsmæssige renter, medmindre den skattepligtige nu vælger at foretage fuld periodisering efter LL § 5, stk. 5.

Ved opgørelse af virksomhedens indkomst medregnes alle renteindtægter og renteudgifter, der er løbet på i indkomståret. Det gælder både forfaldne og uforfaldne renter.

Uforfaldne renter, der er løbet på inden overgangsåret begynder, regnes med ved opgørelsen af den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.

Hvis renten forfalder forud, skal ligeledes kun renten vedrørende indkomståret regnes med ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Dette indebærer for ældre gæld med forudforfalden rente, der ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2, at indkomstansættelsen for det foregående indkomstår må genoptages og korrigeres med renter, der er forfaldne, men ikke løbet på i dette indkomstår.

Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordningen undlades. Hvis skatteyderen ved sin indtræden i virksomhedsordningen vælger at undlade periodisering, skal periodiseringen ske ved overgangsårets udløb.

I det følgende vises eksempler på periodisering for renter af almindeligt forekommende fordringer og gæld.

Eksempel 1
Indskud af gæld med helårlig bagud forfalden rente.

Nominel restgæld 100.000 kr. á 6 pct. p.a.

Helårlig rentetermin den 1. november.

Kurs 80 år 1

Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen  år 1 indgår lånet i virksomhedens åbningsbalance med følgende posteringer:

Passiv:

kr.

Restgæld nom. 100.000 kr. á kurs 80 krediteres med kursværdien

80.000

Indskudskontoen debiteres med

    - 80.000

Beløbet indgår i kapitalafkastgrundlaget med

- 80.000

Påløbne renter i perioden 1. januar - 31. december i år 1 fragår ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1. Den uforfaldne påløbne rente pr. 31. december i år 0 på 1.000 kr. fragår i ejerens kapitalindkomst, når den forfalder den 1. november i år 1.

Når renten på 6.000 kr. betales den 1. november år 1, behandles dette som betaling af en »blandet regning«. Betales renterne af virksomheden, anses den private andel på 1.000 kr. som overført fra virksomheden til ejer. Betales renterne fra privatdelen, anses virksomhedens andel på 5.000 kr. som indskud i virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis beløbet bogføres på mellemregningskontoen.

Ved udgangen af år 1 indgår restgæld og påløbne, ikke forfaldne renter som passiver i virksomhedens balance.

Er der den 1. november år 1 afdraget 10.000 kr. på lånet på 100.000 kr. som nævnt ovenfor, er restgælden pr. 31. december år 1 90.000 kr., og de påløbne, ikke forfaldne renter udgør 900 kr.

Kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december år 1 nedsættes med kursværdien af restgælden på 90.000 kr. og med de påløbne, ikke forfaldne renter på 900 kr.

Hvis virksomhedsordningen ikke benyttes i år 2, bortfalder kravet om obligatorisk periodisering, jf VSL § 6, stk. 2, og den skattepligtige skal ved opgørelsen af kapitalindkomsten for år 2 fradrage forfaldne renter korrigeret for påløbne, ikke forfaldne renter pr. 31. december i år 1, medmindre den skattepligtige har valgt at periodisere efter LL § 5, stk. 5, jf ovenfor i afsnit E.G.2.7.2

I eksemplet fragår 5.400 kr. (forfaldne renter pr. 1. november år 2) minus 900 kr. (påløbne ikke forfaldne renter pr. 31. december år 1 ) dvs. i alt 4.500 kr., ved opgørelsen af kapitalindkomsten. De provisioner m.v., som er nævnt i LL § 8, stk. 3, behandles efter tilsvarende principper.

Eksempel 2
Indskud af obligationer med bagudforfalden rente.

Nominelt 100.000 kr., 5 pct. kuponrente.

Kurs 80 pr. 1. januar år 1.

Helårlig rentetermin den 15. februar.

Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen pr. 1. januar år 1 indgår obligationerne i virksomhedens åbningsbalance med følgende posteringer:

Aktiv:

kr.

Obligationer nom. 100.000 kr. á kurs 80 krediteres med kursværdien

80.000

Indskudskontoen krediteres med

80.000

Beløbet indgår i kapitalafkastgrundlaget med

80.000

Renteindtægten pr. 15. februar år 1 på 5.000 kr. korrigeret for de optjente, ikke forfaldne renter pr. 1. januar år 1 på 4.375 kr., dvs. 625 kr., indgår ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1.

Rentebetalingen på 5.000 kr. pr. 15. februar i år 1 er en »blandet indtægt«, der indgår i virksomheden. Den private andel på 4.375 kr. anses som indskud, medmindre den indgår på mellemregningskontoen.

Endvidere indgår renter, der optjenes i perioden 15. februar - 31. december år 1, ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1.

Den optjente, ikke forfaldne rente pr. 1. januar år 1 er 5.000 kr. x 315/360 = 4.375 kr., indgår i ejerens kapitalindkomst for år 1, når den forfalder den 15. februar år 1.

Ved udgangen af år 1 opføres obligationerne til kursværdi sammen med de optjente, ikke forfaldne renter som aktiver i virksomhedens balance.

Er der ultimo år 1 90.000 kr. nominelt på 5 pct. kupon med rentetermin den 15. februar, og er kursen 85, opføres obligationerne med kursværdien 76.500. De optjente ikke forfaldne renter opføres med 4.500 kr. x 315/360 = 3.937,50 kr.

Begge beløb indgår ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget pr. 1. januar år 2.

Hvis virksomhedsordningen ikke benyttes i år 2, bortfalder kravet om obligatorisk periodisering, jf VSL § 6, stk. 2, og den skattepligtige skal ved opgørelsen af kapitalindkomsten for år 2 medregne forfaldne renter korrigeret for påløbne, ikke forfaldne renter pr. 31. december år 1, medmindre den skattepligtige har valgt at periodisere efter LL § 5, stk. 5, jf ovenfor i afsnit E.G.2.7.2. 

I eksemplet medregnes 4.500 kr. (forfaldne renter pr. 15. februar i år 2 ) minus 3.937,50 kr. (optjente ikke forfaldne renter pr. 31. december i år 1 ), dvs. i alt 562,50 kr., ved opgørelsen af kapitalindkomsten for år 2. Det forudsættes, at den skattepligtige ikke har valgt periodisering efter LL § 5, stk. 5.

Eksempel 3
Indskud af gæld med forudforfalden rente.

For gæld med forudforfalden rente er der to situationer:

  1. Gæld, hvor fradragstidspunktet for renteudgifter er reguleret efter LL § 5, stk. 2. Den tvungne periodisering fortsætter uændret.
  2. Gæld, som ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2.

Efter LL § 5, stk. 2, fordeles fradraget for renteudgifter, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, som renteudgiften m.v. vedrører.

Periodiseringen i ovennævnte to tilfælde kan belyses ved nedenstående eksempler: 

Ad 1) Gæld med forudforfalden rente, som er omfattet af LL § 5, stk. 2.

Nominel restgæld 100.000 kr. á 6 pct. p.a.

Helårlig, forudforfalden rente.

Forfaldsdato den 1. november.

Kurs 90 pr. 1. januar år 1.

Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen pr. 1. januar år 1 indgår lånet i virksomhedens åbningsbalance med følgende posteringer:

Passiv:

kr.

Restgæld nom. 100.000 kr. á kurs 90 krediteres med kursværdien

90.000

Aktiv: 
Betalte, ikke påløbne renter

5.000

Indskudskontoen debiteres med

   - 85.000

Beløbet indgår i kapitalafkastgrundlaget med

- 85.000

Renter vedrørende perioden 1. januar - 31. december år 1 fragår ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1. Afdrages der 20.000 kr., og betales der renter med 4.800 kr. pr. 1. november år 1, kan der i år 1 fradrages 5.800 kr., som fremkommer således: 5.000 kr. + 60/360 x 4.800 kr. = 5.800 kr.

Restgælden udgør pr. 31. december år 1 i alt 80.000 kr. Betalte, ikke påløbne renter udgør 4.000 kr., som fremkommer således: 4.800 kr. x 300/360 = 4.000 kr.

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december år 1 nedsættes dette med restgælden på 80.000 kr. á kurs f.eks. 95, dvs. 76.000 kr., og forøges med de betalte, ikke påløbne renter på 4.000 kr.

Den beskrevne metode anvendes altid, dvs. uanset om den skattepligtige benytter virksomhedsordningen eller ej, jf. LL § 5, stk. 2.

Ad 2) Gæld med forudforfalden rente, der ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2.

Periodiseringen sker efter de principper, der er vist under a) ovenfor, men disse lån medfører, at både indtræden og udtræden af ordningen kræver omligning af det forudgående års selvangivelse.

Nominel restgæld 100.000 kr. á 1,5 pct. pr. kvartal.

Forudforfalden rente pr. 1. november, 1. februar, 1. maj og 1. august.

Kurs 95 pr. 1. januar år 1.

Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen pr. 1. januar år 1 indgår lånet i virksomhedens åbningsbalance med følgende posteringer:

Passiv:

kr.

Restgæld nom. 100.000 kr. á kurs 95 krediteres med kursværdien

95.000

Aktiv: 
Betalte, ikke påløbne renter

500

Indskudskontoen debiteres med

-94.500

Beløbet indgår i kapitalafkastgrundlaget med

-94.500

Renter vedrørende perioden 1. januar - 31. december år 1 fragår ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1.

Er restgælden pr. 1. november år 1 nedbragt til 80.000 kr., udgør de betalte, ikke påløbne renter pr. 31. december år 1 400 kr., som fremkommer således: 80.000 kr. x 0,015 x 30/90 = 400 kr.

Kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december år 1 nedsættes med restgælden på 80.000 kr. á kurs f.eks. 96, dvs. 76.800 kr., og forøges med betalte, ikke påløbne renter på 400 kr.

Indkomstansættelsen for år 0 må genoptages, og den skattepligtiges kapitalindkomst forhøjes med 500 kr., svarende til de betalte, ikke påløbne renter pr. 1. januar i år 1. Hvis virksomhedsordningen ikke benyttes i år 2, bortfalder kravet om obligatorisk periodisering, jf VSL § 6, stk. 2,og den skattepligtige skal ved opgørelsen af kapitalindkomsten for år 2 fradrage forfaldne renter. Herudover genoptages selvangivelsen vedrørende år 1 , og den skattepligtiges kapitalindkomst nedsættes med betalte, ikke påløbne renter pr. 31. december år 1 - i eksemplet 400 kr. Dette gælder dog ikke hvis den skattepligtige har valgt periodisering efter LL § 5, stk. 5., jf. afsnit E.G.2.7.2.

Eksempel 4
Indskud af fordringer med forudforfalden rente.

Nedenstående eksempel vedrørende periodisering af renter gælder uanset om fordringen på debitorsiden er omfattet af LL § 5, stk. 2, eller ej.

Fordringen lyder på 100.000 kr. á 6 pct. p.a.

Helårlig, forudforfalden rente.

Forfaldsdato 1. november.

Kurs 90 pr. 1. januar år 1.

Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen pr. 1. januar år 1 indgår fordringen i virksomhedens åbningsbalance med følgende posteringer:

Aktiv:

kr.

Fordring nom. 100.000 kr. á kurs 90 krediteres med kursværdien

90.000

Passiv: 
Modtaget, ikke påløben rente

5.000

Indskudskontoen krediteres med

85.000

Beløbet indgår i kapitalafkastgrundlaget med

85.000

Renter vedrørende perioden 1. januar - 31. december år 1 medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst for år 1. Afdrages der 20.000 kr., og betales der renter med 4.800 kr. pr. 1. november år 1, skal der i år 1 indtægtsføres 5.800 kr., som fremkommer således: 5.000 kr. + 60/360 x 4.800 kr. = 5.800 kr.

Restgælden udgør pr. 31. december i år 1 i alt 80.000 kr. á kurs f.eks. 95, dvs. 76.000 kr., og betalte, ikke påløbne renter udgør 4.000 kr., som fremkommer således:4.800 kr. x 300/360 = 4.000 kr.

Ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december år 1 medregnes fordringen med 76.000 kr., mens de modtagne, ikke påløbne renter fragår med 4.000 kr.

I forbindelse med overgangen til virksomhedsordningen må den skattepligtiges indkomstansættelse for år 0 genoptages. Kapitalindkomsten nedsættes med 5.000 kr., svarende til de forfaldne, ikke påløbne renter pr. 31. december år 0.

Hvis virksomhedsordningen ikke benyttes i år 2, bortfalder kravet om obligatorisk periodisering, jf VSL § 6, stk. 2, og den skattepligtige skal ved opgørelsen af kapitalindkomsten for år 2 indtægtsføre forfaldne renter.

Herudover genoptages den skattepligtiges selvangivelse vedrørende år 1, og kapitalindkomsten forøges med betalte, ikke påløbne renter pr. 31. december år 1, i eksemplet 4.000 kr. Det forudsættes, at den skattepligtige ikke har valgt periodisering efter LL § 5, stk. 5.

Generelle bemærkninger til eksemplerne vedrørende renteperiodisering
Som nævnt i forbindelse med eksemplerne 3 og 4, må selvangivelsen for det forudgående indkomstår i visse tilfælde genoptages. Det gælder, når der er tale om fordringer og gæld med forudforfalden rente. Hvis ikke der er tale om større afvigelser, kan ændringerne dog ske ved at forhøje eller nedsætte den skattepligtiges kapitalindkomst for det aktuelle indkomstår, således at genoptagelse undgås.

Ved indtræden i virksomhedsordningen er periodisering af virksomhedens renter obligatorisk. I virksomhedsindkomsten skal indgå de renter, der er påløbet i det pågældende år, uanset hvornår de er forfaldne. Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsåret begyndelse, kan ikke indgå i virksomhedsindkomsten, men skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.

Forudforfaldne renter, som først påløber i overgangsåret, skal medregnes i virksomhedsindkomsten. Da de også indgår i indkomstopgørelsen for det foregående år, skal dette år genoptages og korrigeres med det pågældende beløb. Overførsler af gæld eller fordringer fra virksomheden til den skattepligtige i indkomstår, hvor virksomhedsordningen anvendes, kan kun ske med virkning pr. ultimo indkomståret. Periodisering af renter sker efter samme principper som ved udtræden af virksomhedsordningen, blot anvendes sidste dag i indkomståret som skæringsdag. Dog kan den skattepligtige have valgt periodisering efter LL § 5, stk. 5.

Tilsvarende kan overførsler af gæld eller fordringer fra den skattepligtige til virksomheden kun ske med virkning pr. ultimo indkomståret. Periodisering af renter sker her efter samme principper som ved indtræden i virksomheden, blot anvendes indkomstårets sidste dag som skæringsdag.

Hvis ligningen medfører, at den skattepligtige indkomst eller virksomhedens overskud ændres, vil der på grundlag af den ændrede skattepligtige indkomst eller fordeling af overskud ske en ændring af skatteberegningen.

Efter VSL § 10 kan den skattepligtige som udgangspunkt kun overføre overskud fra virksomheden indtil udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Endvidere kan indskud ikke finde sted efter indkomstårets udløb. Dog sker overførsel af finansielle aktiver og passiver med virkning for indkomstårets ultimobalance, selv om denne udarbejdes efter indkomstårets udgang.

Hvis virksomhedens overskud bliver forøget som følge af ligningsmæssige ændringer, er der efterfølgende mulighed for at afsætte beløb til overførsel, jf. VSL § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt. Hvis den skattepligtige ikke anviser hvorledes ændringen skal effektueres, vil yderligere overskud blive anset for opsparet, hvis virksomhedsskattelovens regler iøvrigt betinger det.

Den skattepligtige har herefter mulighed for at få ændret hensættelserne til senere faktisk hævning. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsændringen. Den skattepligtige har den mulighed, når betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter genoptagelsesreglerne i SFL § 26 eller § 27 er opfyldt.

Adgangen til at ændre overskudsdisponeringen gælder kun ændring af hensættelser til senere faktisk hævning. De beløb der står på kontoen for hensættelser til senere faktisk hævning, er beløb i virksomhedsordningen, som den erhvervsdrivende kan hæve i det følgende år forud for visse andre hævninger. Se nærmere afsnit E.G.2.6.4 om hensættelser til senere faktisk hævning. Beløb, der er overført til privat forbrug, kan ikke ændres efterfølgende.

Adgangen til at afsætte yderligere beløb til overførsel gælder fortsat ikke ved ansættelsesændringer som følge af fejl ved den selvangivne overskudsdisponering, men alene ved ændringer af virksomhedens overskud, jf. TfS 1998,720 (LSR).

Told- og skatteforvaltningen skal gøre den skattepligtige opmærksom på muligheden for at få ændret hensættelserne.

SKM2001.660.HR hvor nogle skatteydere blev nægtet adgang til efterfølgende at indskyde privat gæld samt renter heraf i virksomhedsordningen for tidligere indkomstår, under henvisning til, at et sådant indskud ville indebære en faktisk hævning fra virksomhedsordningen. Højesteret stadfæstede dommen med de begrundelser, der blev anført af landsretten.

I TfS 1999, 219 LSR, havde skattemyndighederne ansat en værdi af fri bil (varevogn) som indgik i virksomhedsordningen, da bilen blev anset for privat anvendt. Revisor anmodede den 6. august 1998 om efterfølgende at udtage bilen af virksomhedsordningen pr. 1. januar 1995. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at pålægge skattemyndighederne at genoptage indkomstansættelserne. Bilen kunne ikke efterfølgende udtages af virksomhedsordningen, allerede fordi der alene kunne ske overførsel inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen, som var 30. juli 1997. Se endvidere SKM2002.212.LR, hvor en bil heller ikke kunne føres ud af virksomhedsordningen efter omgørelsesreglerne i dagældende SSL § 37 C.

Virksomhedsordningen ændrer ikke på gældende regler og praksis om efterfølgende af- og nedskrivninger som angivet i AL § 52, HUSDY § 5, VL § 7 og bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 (tidligere TSS-cirkulære 2000-34). Også ændringer i selvangiven indkomst uden for virksomheden vil således kunne medføre, at virksomhedens overskud ændres, dersom der meddeles tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivning.

Eksempel Reglerne for efterfølgende ændring af overskud kan illustreres ved følgende eksempel:

Selvangivet overskud

400.000

Hævet - heraf hensat 100.000

300.000

Konto for opsparet overskud

100.000

Virksomhedsindkomst

133.333

Kapitalindkomst

0

Personlig indkomst

266.667

 

400.000

Virksomhedens overskud forhøjes med 50.000 kr.

 Forhøjelse påvirker hævningForhøjelse påvirker ikke hævning
Overskud

400.000

400.000

Forhøjelse

50.000

50.000

 

450.000

450.000

Hævet

300.000

300.000

Påvirker hævning

50.000

 
Påvirker ikke hævning 

0

 

350.000

300.000

Konto for opsparet overskud

100.000

150.000

+ Virksomhedsskat (25 pct.)

33.333

50.000

Virksomhedsindkomst

133.333

200.000

Kapitalindkomst

0

0

Personlig indkomst

316.667

250.000

 

450.000

450.000

Skatteyder ønsker at bibeholde en personlig indkomst på 266.667 kr.

Overskud  

450.000

 

450.000

Hævet

350.000

 

300.000

 
Heraf personlig indkomst

-266.667

 

266.667

 

-266.667

 

266.667

Virksomhedsskat (183.333 x 25 pct.)

-45.833

 

 

-45.833

 
Difference

37.500

 

-12.500

 
Virksomhedsindkomst 

183.333

 

183.333

Hensat til senere faktisk hævning 

100.000

 

100.000

Forøgelse 

 

 

12.500

Nedsættelse 

-37.500

 

 

Hensat efter ændring 

62.500

 

112.500

Med lov nr. 530 af 17. juni 2008 blev der i VSL § 6, stk. 3, indsat en særregel for leasede biler. Reglen har virkning for biler, der overføres fra virksomhedsordningen til den skattepligtige, når dette valg træffes i forbindelse med en selvangivelse, der indgives 15. april 2008 eller senere.

Reglen finder anvendelse, når en leaset bil overføres fra virksomhedsordningen til den skattepligtige. I sådanne tilfælde medregnes følgende ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst (for det sidste indkomstår, hvor bilen indgår i virksomhedsordningen): Det beløb, hvormed de ved overførslen betalte leasingydelser overstiger forskellen mellem bilens handelsværdi ved indgåelsen af leasingaftalen og bilens handelsværdi ved overførslen.

Overførsel af en leaset bil fra virksomhedsordningen til den skattepligtige anses for sket med virkning fra starten af indkomståret.  

Reglen skal imødegå den situation, hvor den skattepligtige leaser en bil i december med en stor førstegangsydelse og lader bilen gå ind i virksomhedsordningen. Efter årsskiftet tages bilen ud af virksomhedsordningen. Derved opnås, at førstegangsydelsen kan fradrages i virksomhedens skattepligtige indkomst, selv om en del af ydelsen vedrører tiden efter at bilen er taget ud af virksomhedsordningen. Reglen indebærer en genbeskatning af for store fradrag for leasingydelser i den periode, hvor en leaset bil er i virksomhedsordningen - på samme måde som man med den i 2004 foretagne ændring af afskrivningsloven genbeskatter for store fradrag for afskrivninger i den periode, hvor en ejet bil er i virksomhedsordningen.